forside
omos
indmeldelse
materiale
lovgivning
pressemeddelelser
Links
dyrlægens klumme
dyretransporter
forsøgsdyr
heste
landbrugsdyr
tamdyr
vilde dyr
 
 
Foto: Copyright B. J. 
Støt filmen MAD A/S! 
 
 
Foto: Copyright S.H. 
Underskrifter mod Landbrugsloven 
 
 
Foto: Copyright C. L. 
Advarsel mod køb af 
indsmuglede hvalpe
 
 
 
Foto: Copyright S. H. 
Læs breve fra os 
 
 
Foto: Copyright B. R. 
Deltag i høringer! 
 

Åbent brev om dyretransport

 

I sidste uges snestorme blev al udkørsel frarådet. Alligevel kørte dyretransporter ud, nogle forulykkede og tusindvis af dyr omkom. Derfor ønsker vi et forbud mod transport af dyr i uvejr. I dag sendte vi et åbent brev til Justitsministeren om det. Læs brevet her:

 

Dyretransport i uvejr

Aktive Dyrerettigheder ønsker forbud mod transport af dyr, når al udkørsel frarådes på grund af uvejr.

Sidst i februar 2007 pakkede snestorme Danmark ind i store mængder sne. Militærets bæltekøretøjer var sat ind for at hjælpe bilister og ambulancer og al udkørsel blev frarådet. Men alligevel befandt dyretransporter sig på landevejene, nogle forulykkede og mange tusinde dyr omkom. Alene i sidste uge skete blandt andet følgende ulykker:

En grisetransport med 150 smågrise kørte den 21. februar ud i snestormen i Jylland. Vognen gled i det glatte føre og havnede i grøften. De små grise sad fastklemt i en time og nogle omkom.

TV2 berettede den 22. februar i nyhederne kl. 18 om en kyllingetransport, som dagen før var kørt fast i sneen ved Hobro. Kyllingerne på transporten overlevede ikke natten, fortalte TV2. Ca. 16.000 kyllinger frøs ihjel.

 
Foto: Copyright Kirsten van Deurs
 

Den 22. februar var vejrsituationen værre. Falck havde nok at se til med at trække deres egne køretøjer fri og måtte opgive at hjælpe mange bilister. Ikke desto mindre skrev TV2 den 22. februar på tekst-tv: "Flere steder i landet er lastbiler kørt fast, ved Hadsund blev en transport med 120 grise fanget i driverne".

 

Klip for uansvarlig kørsel

Aktive Dyrerettigheder gør opmærksom på ulykkerne i forbindelse med den høring om klippekortordning, som Justitsministeriet udsendte i januar i år for at komme overtrædelserne af regler for dyretransport til livs. I vores svar fra februar gjorde vi opmærksom på det seneste års mange ulykker med dyretransporter og vi foreslog, at også dyretransport i uvejr straffes med klip. Ulykkerne den seneste uge er nye eksempler på forhold, som vi karakteriserer som overtrædelser af Dyreværnslovens paragraf § 1: "Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe".

 

I vores høringssvar skrev vi blandt andet:

Vejrlig og transport

"Vi finder det væsentligt, at klippekortordningen desuden omfatter dyretransport under vejrlig, hvor trafik generelt set frarådes, f.eks. under orkan, voldsom regn eller snestorm. Under disse forhold fraråder politiet oftest al udkørsel i hele eller dele af landet. I vejrlig af denne art er dyretransporter forulykket og dyr omkommet. Se information under bilag. Vi anbefaler derfor, at justitsministeren bemyndiger de enkelte politikredse til at udstede kørselsforbud for dyretransporter, når politikredsene i almindelighed fraråder udkørsel på grund af uvejr. Overtræder en transportør eller chauffør dette kørselsforbud, bør klippekortordningen træde i kraft."

På baggrund af de mange ulykker beder vi om, at justitsministeriet vil tage skridt til at forbyde dyretransport i uvejr.

 

Læs også:

Høring: Vores kommentarer til klippekortordning

Høring: Klippekortordning for dyretransport på vej

Dyreunger på landevejene

Dyr i trafikulykker

 

26. februar 2007. Aktive Dyrerettigheder.


 

Tilbage til forsiden