forside
omos
indmeldelse
materiale
lovgivning
pressemeddelelser
Links
dyrlægens klumme
dyretransporter
forsøgsdyr
heste
landbrugsdyr
tamdyr
vilde dyr
 
 
Foto: Copyright B. J. 
Støt filmen MAD A/S! 
 
 
Foto: Copyright S.H. 
Underskrifter mod Landbrugsloven 
 
 
Foto: Copyright C. L. 
Advarsel mod køb af 
indsmuglede hvalpe
 
 
 
Foto: Copyright S. H. 
Læs breve fra os 
 
 
Foto: Copyright B. R. 
Deltag i høringer! 
 

Overvægt og dyrevelfærd

 

Fagdyrlæge Ryan Thomsen informerer her om overvægt, som er et ligeså vigtigt emne som undervægt. Overvægtige dyr kan få smertevoldende sygdomme, som ændrer dyrets adfærd og livskvalitet. Læs artiklen fra den 14. februar 2007:

 

Overvægt og dyrevelfærd

Af fagdyrlæge Ryan Thomsen

Når man taler om dyreværnsproblemer er der nok ikke ret mange der tænker på overvægt, men jeg tror faktisk det er et af de største. Næsten alle dyreejere er jo utroligt glade for deres dyr og ønsker dyrene alt godt, men en misforstået godhed i form af for meget mad og for lidt motion, kan faktisk fremprovokere adskillige sygdomme og forværre andre.

 
Foto: Copyright Brita Rodam
 
Killingen vejes 

Som menneske er man via oplysningskampagner fra bl.a. Sundhedsstyrelsen blevet bombarderet med information om alle de risici der er ved overvægt. Og selv om der ikke er så mange dokumenterede undersøgelser hos vores kæledyr, er der intet der tyder på, at overvægt hos kæledyr har færre risici end hos mennesker.

Men problemstillingen omkring sygdommene er ikke helt den samme. Skulle et kæledyr pludseligt dø pga hjerte/karssygdom, vil selve dyrets opfattelse af smerte være minimal. For mig at se er problemet meget større omkring kroniske sygdomme i bevægeapparatet, hvor overvægtige dyr kan få problemer med knoglesygdomme og gigtformer. Sygdomme, der er så smertevoldende, at det vil ændre dyrets adfærd og livskvalitet. Og sygdomme, som efter en tid kan være årsag til, at man af hensyn til dyret, vælger at lade det aflive.

Men så voldsomt behøver det jo ikke altid at være. Overvægt kan også ændre dyrets normale adfærd, pga generel besvær ved at "komme rundt". Hunden kan måske ikke længere springe op i bilen eller gå på jagt så længe som den plejer. Og katten kan måske ikke længere holde pelsen så velplejet som tidligere, da den har svært ved at "nå". Ulemper ved overvægt behøver altså ikke kun være død eller smerte, i hverdagen vil livskvaliteten også være ændret.

"Han får jo næsten ingenting at spise" er en af de hyppigste bemærkninger jeg hører, når jeg fortæller en dyreejer, at vægten er ved at blive et problem. Men man skal huske at éns vægt er lige så ubarmhjertig som saldoen på en bankbog. Der er kontant afregning for indsættelser og hævninger, og hvis man ser bort fra nogle ganske få stofskiftelidelser vil vægten altid afspejle hvor meget man spiser i forhold til hvor meget man motionerer.

Og man kan tabe sig ved at motionere, men det kræver virkelig nogle lange gåture. Den nemmeste måde vil være at nedsætte indtaget af energi.

 
 
En slankekur er ikke sjov 

Den bedste måde at tabe sig på, vil være at købe et decideret slankefoder, som med et relativt højt indhold af vitaminer, mineraler og essentielle fedtstoffer, tager højde for det nedsatte kalorieindtag, som dyret udsættes for under vægttabet. Hunde har ofte "faste" måltider, og her kan man med hjælp fra f.eks. sin dyrlæge regne sig frem til det anbefalede dagsbehov for at nå et givet vægttab. Har man kat gælder de samme principper, men katte spiser mindre måltider flere gange, og det kan derfor være en ide at vælge mange små måltider.

Som afslutning vil jeg lige pointere, at man normalt skal være mindst 15-20% overvægtig, før det giver kliniske problemer for dyret. Hvis man er syg i forvejen, vil selv lettere overvægt dog kunne give problemer.

 

Fagdyrlæge Ryan Thomsen 
Galten Dyreklinik, 
Søndergade 24, 
8464 Galten.

 

15. februar 2007. Aktive Dyrerettigheder


 

Tilbage til forsiden