Aktive Dyrerettigheder - Multiresistent MRSA fra grise truer folkesundheden

MRSA-bakterier fra grise truer folkesundheden

Svineproducenternes forbrug af antibiotika stiger hvert år og har aldrig været større end nu. På grund af misbruget opstår der resistente MRSA-bakterier hos grise, og grise kan smitte mennesker. Bakterierne bliver et stigende sundhedsproblem, fordi de kan modstå almindelig antibiotika, som derfor ikke kan bruges til at behandle dyr og mennesker. Forskere advarer igen, men fødevareministeren vil ikke gribe ind. Dyrenes forhold har stor betydning for antibiotikaforbruget.

Foto: Copyright Ju. M.

Grise er nysgerrige, aktive og
glade dyr. Men stress, mavesår
og stereotypier er hyppige lidelser
på grund af de trange forhold

De resistente bakterier stammer fra grise, og det haster at få svineproducenterne til at reducere antibiotikaforbruget drastisk, at standse spredning af smitten og at oplyse omverdenen om, hvor smitten er. Fødevareminister Henrik Høegh (V) vil ikke gribe ind før tidligst i 2011. På det tidspunkt kan det være for sent. Da bakterierne er et sundhedsproblem for befolkningen, må sundhedsministeren også have et ansvar.

Smitten spredes uhindret

MRSA-bakterierne får uhindret lov til at sprede sig fra stald til stald, fra grise til mennesker og fra menneske til menneske. I 2008 var der MRSA-smitte i 3,5% af de danske avlsdyr, i 2009 var der MRSA-smitte i 13% af de danske slagtesvin, hver ottende gris. Myndighederne registrerede i 2009 39 smittede danskere, og i de første ni måneder af 2010 er tallet 55 danskere. Tallet kan være større, da bakterien ofte først opdages, når patienten får et sår, der ikke kan hele med almindelig antibiotika.

Når grise får antibiotika, sker det ofte gennem foder eller vand, så både syge og raske dyr får medicinen. Den praksis har fødevareminsteren ikke forbudt, og der er ingen tegn på, at det vil ske foreløbig. Smittede besætninger skal ikke registreres og det er lovligt sælge smittede grise, det vil ministeren ikke stoppe. Myndighederne giver ikke ejere af smittede besætninger instrukser, og dyrlæger, medarbejdere m.v. oplyses ikke om, at der er farlige bakterier i en besætning og de får ikke information om forholdsregler for at undgå smitten eller bringe den videre. Der er eksempler på, at svineproducenter og landbrugsmedhjælpere har smittet andre i svømmehallen, i en lægepraksis, i hjemmeplejen, i børnehaven, på arbejdspladsen og familie og naboer.

Professor Hans Jørn Kolmos udtaler, at svineproducenternes antibiotikaforbrug har skabt en syndflod af resistente bakterier, som spredes fra staldene og giver alvorlige infektioner hos mennesker. Svineproducenternes antibiotikaforbrug er ikke længere et internt driftsøkonomisk anliggende, men et sundhedsproblem, som berører hele samfundet, siger Hans Jørn Kolmos.

Fødevareminister Henrik Høegh vrøvler

Fødevareministeren erkender, at multiresistente bakterier lige nu får lov til at gro frit i staldene, men selvom bakterierne er et stigende problem, vil Henrik Høegh ikke gribe ind. Han vil først se resultatet af forskning om MRSA i landbruget, den afsluttes i slutningen af 2011. Ministeren udtalte som begrundelse til P1 Dokumentar: »Så længe vi ikke kan lave en ordentlig diagnose, så kan vi heller ikke lave en ordentlig bekæmpelsesstrategi.«

Ministerens udsagn er forkert. Diagnosen findes. Professor Frank M. Aarestrup har sammenhængen mellem brug af antibiotika til dyr og de sundhedsmæssige følger for mennesker som primært forskningsområde. Frank Aarestrup kalder ministerens udtalelse for en dårlig undskyldning og siger: »Det er noget vrøvl, at vi ikke har en diagnose. Vi har en diagnose, som er meget præcis. Vi kan enten tage støvprøver, eller tage prøver med næsesvabere fra den enkelte gris« og han forklarer, at det, der mangler for at komme videre, er politisk vilje til at få styr på MRSA i landbruget.

Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen, kritiserer, at ministeren vil vente så længe med at handle. Det er helt uholdbart, at man ikke gør noget ved problemet dér, hvor smitten kommer fra, udtaler han og kræver handling nu, bl.a. en plan for, hvordan man får bekæmpet det stigende antibiotikaforbrug i landbruget.

"Skal antibiotika prioriteres til behandling af syge mennesker eller til optimering af produktionsøkonomien i landbruget?", spørger Hans Jørn Kolmos.

Hemmelighedskræmmeri spænder ben for bekæmpelse

Myndighederne har kendt til de resistente bakterier i årevis, men alligevel er omfanget af bakteriens udbredelse ukendt. Myndighederne ved ikke, hvor mange grise og mennesker, der reelt er ramt af bakterien. F.eks. lykkedes det Aalborg Sygehus gennem otte år at hemmeligholde stednavne og navne på smittede personer. Også landets fem embedslægeinstitutioner hemmeligholder navne og adresser på inficerede virksomheder i regionerne, og status over bekæmpelsen af MRSA-bakterier i disse virksomheder hemmeligholdes. Oplysningerne stammer fra Åbenhedstinget.dk, som søgte om aktindsigt og fik afslag. En professor antyder, at myndighederne dækker over omfanget.

"Hemmeligholdelse i sundhedssektoren umuliggør effektiv bekæmpelse af bylder og betændte sår på grund af svine-MRSA", skriver Åbenhedstinget.dk, der har undersøgt sagen sammen med P1 Dokumentar. Åbenhedstinget forklarer bl.a.: "Trods anmeldepligt siden 2006 nægter flere og flere smittebærere at afsløre de mest sandsynlige smittekilder, hvis det drejer sig om den såkaldte MRSA fra landbrug. Enkelte svineproducenter nægter også at lade sig behandle."

"Vi har nu i et par år efterlyst undersøgelser, der viser, hvor udbredt dette problem er i de danske svinestalde. Men det har man ikke undersøgt. Måske skyldes det, at når man først har defineret problemet, så er man også nødt til at gøre noget ved det," siger Hans Jørn Kolmos til P1 Dokumentar.

Fødevareministeren kan skabe åbenhed

Fødevareministeren kan uden problemer sørge for, at befolkningen får kendskab til MRSA-smittede besætninger. Lov om hold af dyr foreskriver i kapitel 12, § 61 bl.a., at fødevareministeren kan fastsætte regler om, at dyrehold og virksomheder skal kunne dokumentere driftsmæssige forhold af betydning for fødevaresikkerheden, for menneskers og dyrs sundhed og for kontrollen.

Samme paragraf, stk. 2 foreskriver bl.a., at ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder og dyrehold for egen regning skal foretage nærmere fastsatte analyser og undersøgelser og at analyseresultaterne skal fremsendes til tilsynsmyndigheden.

Spørgsmålet er, om landbrugets minister vil tage disse regler i brug?

Foto: Copyright C. L.

Selvom danske grise får mere
og mere antibiotika, dør
over 9 millioner unger pr. år

Dyrenes forhold ignoreres

Fødevareministeriet offentliggjorde i maj 2010 en handlingsplan om antibiotika-resistens. Planen skal bevare antibiotika som lægemiddel. Planen indeholder et "gult kort" til landmænd, som bruger for meget medicin, men der er ikke et "rødt kort", som kan fratage en landmand retten til at have med dyr at gøre i tilfælde af medicinmisbrug. Dyrenes forhold udelades i planen, derved ignoreres en vigtig årsag til antibiotikaforbruget. Der er ikke iværksat undersøgelser for at finde årsager til antibiotikaforbrug og sygdomme registreres ikke. Men ifølge fødevareministeriet er sygdomme hos smågrise en vigtig årsag til forbruget af antibiotika.

De store mængder antibiotika kan ikke holde alle dyr i live. 25.000 pattegrise dør hver eneste dag i danske stalde, over 9 millioner om året. Det er knapt 25% af pattegrisene i Danmark. Søerne er avlet til at få større og større kuld, og kuldene er blevet så store, at mange unger er svage ved fødslen. Ungerne fravænnes tidligt, og det giver problemer, bl.a. har de stadig har et suttebehov og det går ud over andre smågrise. Søerne holdes som fødemaskiner på trang plads uden beskæftigelse og også dødeligheden for søer er høj. Danske grise har utallige sygdomme og lidelser, f.eks. brok, bylder, blodforgifting, ledproblemer og gangbesvær, blodører, afbidte haler og mavesår.

Årsager til antibiotikaforbrug skal fjernes

Landmændene bruger antibiotika som erstatning for dyrevelfærd, hele landbrugets produktionsform må revideres, udtaler Hans Jørn Kolmos og konstaterer, at man ikke kommer uden om at foretage en drastisk begrænsning af antibiotikaforbruget i staldene, hvor bakterierne opstår.

Det kan ske ved at forbedre dyrenes vilkår. Fødevareministeriet og justitsministeriet kunne samarbejde om at forbedre lovgivning om hold af landbrugsdyr, fødevareministeriet kunne ændre landbrugsloven, så den tager udgangspunkt i, at grundlaget for landbrugets animalske produktion er levende dyr og justitsministeriet kunne ændre lovgivningen, så dyreværnslovens tre første paragraffer også kom til at omfatte landbrugets dyr.

Fødevareministerens handlingsplan kan ikke løse problemerne. Den danske fødevareminister og danske svineproducenter sætter dyrenes og befolkningens liv og helbred på spil i øjeblikket.

Mere information

Dagblade

Resistente bakterier fra landbruget truer folkesundheden

Danskere syge af farlig svinebakterie

Smitsom svinebakterie buldrer frem

Børn fik bylder af svinebakterier

Her er faren for byldebakterie størst

Smitsom svinebakterie ude af kontrol

Medicin til svin truer mennesker

DANMAP

Forbruget af antibiotika til dyr stiger igen

Resistente stafylokokker fra svin bekymrer