forside
omos
indmeldelse
materiale
lovgivning
pressemeddelelser
Links
dyrlægens klumme
dyretransporter
forsøgsdyr
heste
landbrugsdyr
tamdyr
vilde dyr
 
 
Foto: Copyright B. J. 
Støt filmen MAD A/S! 
 
 
Foto: Copyright S.H. 
Underskrifter mod Landbrugsloven 
 
 
Foto: Copyright C. L. 
Advarsel mod køb af 
indsmuglede hvalpe
 
 
 
Foto: Copyright S. H. 
Læs breve fra os 
 
 
Foto: Copyright B. R. 
Deltag i høringer! 
 

REACH - halv sejr til kemikalieindustrien

 

WWF Verdensnaturfonden udsendte den 13. december 2006 denne pressemeddelelse om EU's nye kemilov REACH:

 

EU’s nye kemikalielov - en ærgerlig halv sejr til kemikalieindustrien

EU’s nye kemikalielov, REACH, blev vedtaget af Europaparlamentets medlemmer i dag. Loven havde egentlig til formål at beskytte de europæiske forbrugere mod skadelige kemikalier, men det endelige resultat er, at den snarere er et udtryk for ’damage control’ fra den magtfulde kemikalieindustri.

Lægeforeninger, forbrugergrupper, innovative virksomheder og NGO’ere over hele Europa opstillede som minimumskrav, at der skulle udarbejdes en liste over alternativer, som skulle sikre os imod de farlige kemikalier, som findes bl.a. i vores mad, tøj og møbler. Sådan er det langt fra gået. For eksempel skal kemikalievirksomhederne regulere sig selv, og de skal også selv finde mindre farlige alternativer til deres eksisterende produkter.

Kim Carstensen, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden siger:”Det er helt uacceptabelt, at REACH bærer så store aftryk fra kemikalieindustrien. Det er blevet en lov, der i høj grad tager hensyn til industriens interesser, i stedet for at beskytte os alle sammen mod de skadelige og potentielt farlige kemikalier, som findes overalt, hvor vi færdes.”

Loven viser momentvis gode takter, men følger dem desværre sjældent op med reelle krav til kemikalieindustrien. Et eksempel er, at kemikalievirksomheder, der producerer eller importerer store mængder kemikalier, skal yde sikkerhedsoplysninger til forbrugeren. Den dårlige nyhed er, at det kun er virksomheder, der producerer eller importerer over 10 ton kemikalier om året, der skal fremskaffe disse oplysninger. Det betyder, at 60 procent af de kemikalier, som er behandlet i REACH, ikke bliver forsynet med sikkerhedsoplysninger.

Et andet eksempel er, at udvalgte kemikalier skal udskiftes med mindre skadelige alternativer, hvis det er muligt. Den dårlige nyhed er, at dette udvalg er alt for snævert defineret. Således vil kræftfremkaldende og hormonforstyrrende kemikalier blive på markedet. Her kan de blive, fordi virksomhederne blot skal hævde, at de kan ’kontrollere dem tilfredsstillende’, som det hedder i lovteksten.

”Loven er fyldt med smuthuller, som tillader mange potentielt farlige kemikalier at blive på markedet – også selvom der findes sundere alternativer. Det efterlader REACH meget sårbar i forhold til at sikre den enkelte forbruger.”, siger Kim Carstensen.

 

For yderligere information:

Kommunikationschef Ida Thuesen på mobil 2033 7862

 

Læs mere:

EU's kemilov REACH vedtaget

REACH – kemilov ude af kontrol

 

26. december 2006. Aktive Dyrerettigheder


 

Tilbage til forsiden