|
Svineavlen, gyllen og folkesundheden - liv og død
Landbrugets dyr opbevares under kummerlige forhold. Millioner dør hvert år før tid. Denne måde at holde dyr på har store konsekvenser for dyr, folkesundhed og natur, skriver Per Bennicke i denne kronik, som blev bragt i Midtjyllands Avis den 27. juli 2007:
Svineavlen, gyllen og folkesundheden - liv og død
Af Per Bennicke
Endelig har gylletågerne og stanken forladt det danske land for denne gang - så går der nogle måneder, inden landet igen bliver indhyllet i følgerne af dansk landbrugs produktion.
Foto: Copyright Søren Hansen
|
Så godt som ingen indbygger kan sige sig fri for gener fra denne plage - og måske er det ikke kun stanken, som plager - gylle indeholder mange farlige stoffer, som kan have betydning for liv og død for os.
I 30 érne, hvor "træk-og-slip"-toilettet vandt indpas, opfordrede man folk til at være tilbageholdende med at "trække i snoren". Begrundelsen var, eftersom man ikke havde fået styr på spildevandsbehandlingen, at menneskets urin og afføring kunne skade fiskebestandene (og dermed fiskeriet), og landmændenes kvæg kunne blive syge af at drikke vandet.
Siden er der sket følgende:
For mange, mange milliarder har vi, den danske befolkning på omkring 5 millioner hoveder, via skat betalt til oprettelse af spildevandsrenseanlæg landet over, således at land og vand er renset for menneske-afføring og - urin. Det er således fra gammel tid forbudt at udbringe menneskers afføring og urin på den danske jord af hensyn til folkesundheden.
Ved politisk konstant at støtte landbrugets udbringninger af gødningsstoffer, herunder gylle, har man reelt ofret det danske fiskeri p.g.a. kvælstofs og fosfors tilbøjeligheder til at skabe algeopblomstringer og iltsvind. Dette fænomen, som i de senere år er blevet stadigt hyppigere, dræber livet i bælter og fjorde - og på længere sigt i havet.
For at få hånd i hanke med forureningen fra landbruget har man til formålet kreeret, hvad man kalder "vandmiljø-planer". I disse har man, specielt de første, lagt stor vægt på en reduktion af kunstgødningen, mens man har glemt at tage højde for den stadigt stigende mængde husdyrgødning.
Landbruget har godt nok formået at nedbringe mængden af kunstgødning, men samtidig er belastningen af gylle steget voldsomt.
Det er karakteristisk, at de tidligere amter godkendte nye besætninger, eller udvidelse af de gamle med følgende begrundelse: "Nævnte udvidelse af besætningen ses ikke at påvirke miljøet nævneværdigt" - Nej, men samtidig gav man tilladelser af samme skuffe til andre 5 eller 10 i nabolaget, og det gør en forskel.
Foto: Copyright Ju. M.
|
Vi er således endt med at opfostre 25 millioner slagtegrise pr. år, en stigning på 10 millioner/år i løbet af ca. 10 år. Heroveni findes en fast bestand af søer (gennemsnitlig "brugstid" (!) er 2 år).
Dette afspejler det helt store paradoks: For os mennesker (godt 5 millioner) bygger vi for masser af milliarder renseanlæg med henblik på at rense vort spildevand for bakterier og skadelige stoffer og forbyder udbringning af afføring og urin på vor jord med sundhedsmæssige begrundelser.
De 25 millioner grises tilsvarende pis og lort, som iøvrigt ligner menneskets, udbringer man kritikløst på jorden. Helt uhyrligt er dette, da grisen producerer 3 gange så meget som mennesket/døgn.
D.v.s., eftersom grise har en opvækstperiode på ca. 6 måneder, svarer dette til, at den danske jord bliver belastet af efterladenskaber, som var vi omkring 37 millioner mennesker her - og ledte alt ud på jorden!
Ovenstående er dog kun en tilnærmelse, idet gyllen har indholdsstoffer, som er ganske farlige for mennesket, i modsætning til raske og ubehandlede menneskers efterladenskaber.
Foto: Copyright Ju. M.
|
Det har i årtier været kendt, at mange ellers uskadelige bakterier i fæces kunne udvikle modstandsdygtighed ved gentagen eller konstant påvirkning af antibiotica. Landbruget har i mange årtier benyttet "vækstfremmere", som det uskyldigt hedder for at skjule sandheden: at det drejer sig om antibiotiske midler. Begrundelse for at benytte disse stoffer var at sikre de (alt for tidligt fra
soen fratagne) smågrise en god og sikker vækst uden tarmforstyrrelser. Disse midler er nu udfasede,
men det har vist sig at medføre øget forbrug af mere "almindeligt" antibioticum, og således har vi stadigt problemerne på bordet.
Det har så tillige vist sig - iøvrigt ifølge dansk forskning - at bakterier i det frie rum (vor "natur") har betydelig større tendens til at udskifte gener, herunder gener for resistens, end tidligere antaget. Dette kan forklare de senere års dramatiske vækst af multiresistente bakterier. Disse bakterier må forventes i løbet af tid at nå vort grundvand!
I de senere år har man set en stadig stigende hyppighed af hormonstyrede cancer-former: bryst-, ovarie- og prostata-kræft. Man har ikke, ialtfald officielt, peget på gyllens - og dermed grundvandets - indhold af hormon-lignende stoffer som årsag.
Det er påvist, at unge kvinder, beskæftiget i landbruget, har 3 gange så stor risiko for at få brystkræft, som befolkningen iøvrigt.
I forskerkredse er det en kendt sag, at østrogener (hunligt kønshormon) - f. eks. som understøttende behandling i overgangsalderen - kan provokere kræft, ligesom man ved disse kræftformer søger at stoppe legemets egenproduktion af hormonerne for at undgå en fremskyndelse af kræftvæksten.
Der har i foråret 07 været en større debat om infertilitet (manglende frugtbarhed) specielt hos mænd og drengebørns hyppige manglende kønsudvikling og misdannelser af kønsorganer.
Man har fremhævet plastic-blødgørere og indhold i make-up-artikler som ansvarlige herfor - det kan undre, at landbrugets udledning af hormoner slet ikke har været nævnt i denne forbindelse!
Forskere har sammenlignet fertiliteten i DK med andre lande, bl.a. Finland og fundet, at danske mænds er betydeligt ringere.
Foto: Copyright Søren Hansen
|
Det vakte nogen postyr, da det for ca. 10-12 år siden kom frem, at en del af ørred-hanfiskenes testikler indeholdt æg. Man tilskrev fænomenet "urin med hormoner fra P-piller"! - ikke et ord om landbrugets langt større påvirkning af vandmiljøet med hormoner.
Gyllens indhold af kvælstof er et helt specielt problem, idet kvælstof dels bæres bort med vinden og giver anledning til bl.a. hedearealers forsvinden og til den kendte algeblomstring på vægge, tage stolper etc., dels løber med vandet ud i vore fjorde og bælter og forårsager algeopblomstring-algedød - iltsvind og fiskedød.
Man har, for at undgå det første problem, undersøgt effekten af nedfældning af gyllen og fundet, at bakterier og viruspartikler hurtigere når grundvandet ved denne procedure.
For nylig (forår 06) har man i Køge og omegn haft forurening af grundvandet forårsaget af sygdomsforvoldende tarmbakterier, hvilket medførte lukning af vandforsyningen, hvilket stadig opretholdes. - Man forklarede, at forureningen "skyldtes afføring fra fluer og myg"! (fantasien, som skal dække over landbrugets fadæser, fejler intet).
Netop i dette tilfælde var der tale om gyllenedfældning forud for. Endeligt skal nævnes, at kvælstof i drikkevand mistænkes for at fremkalde mavekræft.
Udover de tidligere nævnte indholdsstoffer i gylle kan nævnes, som det kom frem i foråret 06, at landbruget som almindelig regel tilførte gyllen en "sjat" spildolie for at undgå for kraftig skumning.
Alle, incl. politikere, var oppe at stå på stolene, og lovede, at dette skulle der gøres noget ved - intet er sket siden, udover glemslens slør har sænket sig. Olie-produkter er ikke blot kræftfremkaldende, men også stærkt ødelæggende for (grund-) vand - 1 liter olie spolerer 10 000 l vand!
Foto: Copyright Søren Hansen
|
Udover en mængde andre stoffer, som ikke skal nævnes her, men kan findes via internet, indeholder gylle 3 farlige kemiske stof-grupper:
p-Cresol, som menes at være kræftfremkaldende, at give skader på blod, hjerte-karsystem, lever, nyrer, centralnervesystem og hud - gennem hvilken det også optages.
Toluen er fedtopløseligt, hvorfor det, efter optagelse via lunger og hud, skader centralnervesystemet, æg-og sæd-celler, arveanlæg og foster, nyrer og lever.
Phenoler er til dels vandopløselige (8 vægt %) - mindre end 1 gram kan udløse død. Trænger igennem hud, mistænkes for at skade æg-og sæd-celler, fostre, nyrer og lever.
Under store omkostninger for dyrene tvinger dansk landbrug deres dyr til at være en del af en fabrikslignende virksomhed uden at blive pålagt samme regler for produktion og affald derfra som industrien - altså rense op efter sig selv, således at dyr, mennesker og omgivelser friholdes for skader. Bedre forhold for dyrene vil automatisk give bedre miljø og folkesundhed.
Jeg har i denne artikel udelukkende beskæftiget mig med skader på mennesket forvoldt af gylle, men ikke meget med de dyr, som leverer al gyllen og flora og fauna, men der er ikke tvivl om, at "naturen" - eller hvad der er tilbage deraf - i DK har lidt og til stadighed lider svære tab p.g.a. landbrugets aggressive produktionsformer.
En del landbrugere emigrerer i disse år - for mammons skyld og muligheden for at svine mere uhæmmet - til østlande for at etablere sig med tilsvarende "dyrefabrikker" og dertil hørende destruktion af miljøet. Den danske stat skylder disse lande stor undskyldning.
Som det kan ses synes landbrugets produktionsformer og affaldet herfra yderst problematiske.
Gylle indeholder så mange sygdomsrisiko-faktorer, at landbruget - med massiv politisk støtte - gennem årene har udsat det danske folk for et storstilet forsøg - på liv og død.
Foto: Copyright Søren Hansen Dyr opbevares uden frisk luft, beskæftigelse eller motion.
Foto: Copyright Ju. M. Danske grise lider blandt andet af blødende mavesår og betændelsestilstande. Millioner dør hvert år før tid.
Foto: Copyright Søren Hansen Landmænd får afhentet døde dyr med faste intervaller. Som om de var affald.
Læs også:
Etisk sporbarhed
Søer uden rettigheder
Tatoveringshammeren og andre sager
Landmænd og dyrlæger overtræder regler
380.000 syge af fødevarebårne infektioner i EU
Kobber øger antibiotikaresistens
Antibiotika kan føre til resistente bakterier
Østrogener fra gylle kan udvaskes
24. august 2007. Aktive Dyrerettigheder
Tilbage til forsiden
|