Læserbrev: Folkesundhed og gylle

Forholdene for de ca. 25 millioner indespærrede grise i Danmark har stor indvirkning på naturens tilstand og dyrs og menneskers helbred. Det kommenterer Per Bennicke i dette brev, som blev bragt i Weekend-Avisen den 3. november 2006. Læs:

Folkesundhed og gylle

Af Per Bennicke

For snart mange måneder siden kunne man i den talte og skrevne presse blive informeret om, at gylle, for ikke at fylde for meget i tankene p.g.a. skumning, blev tilsat spildolie. Det blev i samme presse fordømt med det argument, at spildolie er anledning til kræftdannelse. Det blev ikke nævnt i samme anledning, at spildolie, som mineralsk olie iøvrigt, forurener op til 10.000 gange det vand, det løber ned i, f. eks. vort grundvand, som vi benytter til drikkevand. Olie gør drikkevand udrikkeligt.

Foto: Copyright Ju.M.  Dyrs og menneskers sundhed  hænger nøje sammen

Der har på intet tidspunkt siden været røster fremme om at gøre noget ved problemet, selv om det således ikke blot er en trussel for vort helbred, men også kan betyde ødelæggelse af dele af vort grundvand.

For nogle dage siden kom det så frem i pressen, at der foregik udskiftning af arveegenskaber mellem bakterier i det frie rum (vor "natur") med en hastighed, ingen tidligere havde forestillet sig - på tværs af alle grænser, også imellem bakterier uden indbyrdes ligheder.

De egenskaber bakterierne bl.a. udvekslede, var resistensen over for antibiotica. Dette er i høj grad skræmmende: det betyder, at førhen almindelige infektioner, behandelige med simple=ugiftige antibiotiske midler, f. eks. penicillin, nu ikke vil kunne behandles med selv et bredspektret antibioticum, måske heller ikke med flere i kombination, hvilket kan resultere i det angrebne menneskes død. Utænkeligt er det heller ikke, at tidligere ikke-patologiske (sygdoms-fremkaldende) bakterier nu kan udvikle sig til dødeligt farlige.

Hvordan kommer gyllen så ind i dette billede, iøvrigt sammen med slam fra rensningsanlæg?

Ude i de intensivt drevne landbrug, men også i befolkningen, benyttes i stigende grad antibiotiske midler - og desværre også i tiltagende grad bredspektrede typer (her har såvel læger som dyrlæger et ansvar). Grunden til det? - Argumentet er altid: "Vi skal være sikre på, at det virker". Når et antibioticum benyttes, er der altid en risiko for, at de overlevende bakterier får indbygget en modstandskraft over for det til deres bekæmpelse brugte antibioticum.

Foto: Copyright Kirsten van Deurs  Dansk gris med stor byld

Jo flere gange antibiotiske midler bruges og jo mere bredspektrede disse er, desto større grad af resistens og desto bredere udviser bakterierne, og dermed desto vanskeligere bekæmpelse af samme bakterier, når de skal bekæmpes i forbindelse med sygdom.

Dette specielt, som det for første gang påvist af danske forskere, fordi de i udtalt grad udveksler bl.a. resistens. Det er derfor skuffende, når det drejer sig om et for befolkningen og måske hele miljøet, katastrofalt problem, at ingen i pressen siden har beskæftiget sig med sagen.

Der synes mange spørgsmål knyttet til problemet: Landbruget. Andre former end gylle, betydelig nedsættelse af antibiotica-forbruget, anvendelse af andre typer (enklere) antibiotica, sundere forhold for dyrene d.v.s. fritgående dyr, satsning ikke blot på de mest produktive dyrearter, men de stærkeste, bedre fodring, som sikrer større grad af sundhed hos dyrene. At der i gylle også findes mængder af oestrogener (hunligt kønshormon) som fremmer bryst-og æggestok-kræft, er endnu en årsag til at se nøje på dette produkt.

Rensningsanlæg, slam udbragt på marker - ligesom i landbruget - skal der her omlægges ved kilden til antibiotica-resterne og dermed resistensen, nemlig det meget ofte overflødige forbrug af antibiotica "i sikkerhedens tjeneste", som lægerne bruger (megen medicin, herunder antibiotiske midler, ordineres pr. telefon, hvilket er ganske forkasteligt, idet ingen læge kan diagnosticere sygdom ved en telefonsnak og derfor heller ikke behovet for et antibioticum), etablering af systemer, der kan eliminere antibiotiske og hormonelle stoffer i slammet.

Pressen har således svigtet befolkningen ved ikke at fortsætte efterforskningen, søgt viden fra forskere, teknikere, folk "i marken", undersøgt, hvad der foregår i udlandet. Vi behøver ikke altid at prøve tingene selv.

Læs også:

Kirsten van Deurs: Vi finder os i dyremishandling

Etisk sporbarhed

Landmænd og dyrlæger overtræder regler

380.000 syge af fødevarebårne infektioner i EU

Kobber øger antibiotikaresistens

Antibiotika kan føre til resistente bakterier

Østrogener fra gylle kan udvaskes

 
Foto: Copyright Kirsten van Deurs 
Blodig navlebrok, intet stråfoder, amputeret 
hale. Frisk luft og grønt græs er utopi for mange 
grise. Læs: Vi finder os i dyremishandling

11. december 2006. Aktive Dyrerettigheder

Tilbage til forsiden