forside
omos
indmeldelse
materiale
lovgivning
pressemeddelelser
Links
dyrlægens klumme
dyretransporter
forsøgsdyr
heste
landbrugsdyr
tamdyr
vilde dyr
 
 
Foto: Copyright B. J. 
Støt filmen MAD A/S! 
 
 
Foto: Copyright S.H. 
Underskrifter mod Landbrugsloven 
 
 
Foto: Copyright C. L. 
Advarsel mod køb af 
indsmuglede hvalpe
 
 
 
Foto: Copyright S. H. 
Læs breve fra os 
 
 
Foto: Copyright B. R. 
Deltag i høringer! 
 

Danske svineproducenter er verdensmestre i pattegrisedødelighed

 
 
Foto: Copyright A.F.
 
Grise er aktive, nysgerrige og glade dyr. 
De er nemme at fodre og passe
 

Hver år dør over 9 millioner pattegrise i danske landmænds konventionelle stalde. 25.000 hver eneste dag. Det er den højeste dødelighed i verden, viser en ny rapport om dødelighed for danske pattegrise. Rapporten konkluderer bl.a.: "Den høje andel af døde grise er derfor både et etisk og velfærdsmæssigt problem, da de fleste grise, som dør efter fødslen, synes at gøre det ved en lidelsesfuld død."

 

Blandt dødsårsagerne er de miserable vilkår i staldene og svineproducenternes avl. Danske søer bliver sat til at føde omkring 2,4 kuld om året og et stigende antal unger pr. kuld. Målet for avlen har i mange år været, at søerne fik større og større kuld, men ikke at ungerne skulle overleve, oplyses det i rapporten. En evaluering sidst i 1990'erne viste tydeligt, at kuldstørrelse kunne øges ved genetisk selektion og at øget kuldstørrelse førte til lavere fødselsvægt og større andel af dødfødte grise pr. kuld. "Avlen for stigende kuldstørrelse har medvirket til, at der fødes en stor andel undervægtige og underudviklede grise", oplyser rapporten. Der eksisterer endnu ingen lovgivning om avl.

 
 
Foto: Copyright Ju. M.
 
Danske svineproducenter misbruger 
grise langt ud over deres grænser. 
Lovgiverne må træde til i en fart
 

I rapporten forklarer forfatterne bl.a.: "Grise, der er født små, svage eller underudviklet har øget risiko for at dø enten under eller efter fødslen. Andelen af disse grise stiger med stigende kuldstørrelse. (...) Sammenfattende er store kuld, lav fødselsvægt, underafkøling og manglende råmælksoptagelse i de første levetimer betydende risikofaktorer for grisenes overlevelse."

Det skønnes, at sygdomme hos pattegrisene er ansvarlig for omkring 22% af dødeligheden. Diarré og infektioner (blodforgiftning og ledbetændelse) er de hyppigste årsager til infektiøst betinget pattegrisedød. Grisene får infektioner gennem sår og rifter, klovskader, læsioner på forknæ, læsioner i ansigtet som følge af pattekampe og infektioner efter kastration og halekupering.

En af konklusionerne i rapporten er: "Hovedparten af de grise, som dør efter fødslen, udsættes sandsynligvis for en væsentlig lidelse i form af enten smerte, sult, frygt eller stress varende fra få minutter op til et halvt døgn."

 

Ekstrem udnyttelse af søer

Danske søer er drægtige og ammer stort set hele deres korte liv - uden pauser. På grund af de store kuldstørrelser har soen ikke patter til alle ungerne. Derfor bruger landmænden bl.a. ammesøer - søer, som fortsætter med at amme et nyt hold unger, efter at deres egne kuld er taget fra. De kan dermed blive sat til at amme i omkring 7 uger i træk fikseret mellem metalstænger på et betongulv. Den lange tid med amning og fiksering er en stor fysisk og psykisk belastning for søerne. Brugen af ammesøer er en af årsagerne til den høje dødelighed for pattegrise, fremgår det af rapporten. I rapporten foreslås det ikke at forbyde dette misbrug af søer.

 

Svineproducenternes misbrug af grise skal standses

Grise stiller ikke store krav, de er nemme at fodre og passe og de har en meget stor evne til at tilpasse sig forholdene. Men på grund af danske svineproducenters måde at holde dyr på må mange millioner grise give op hvert år.

Vi mener, at lovgiverne nu må tage fat på at forbedre lovgivning om hold af grise og sætte fart på arbejdet med at udforme regler for avl. Bl.a. skal kuldene have en størrelse, som søerne kan passe og da grise også er avlet til at vokse meget hurtigt, må der opstilles normer for vækst.

At danske svineproducenter er verdensmestre i pattegrisedødelighed kræver omgående handling. Der er et akut behov for, at lovgiverne standser svineproducenternes misbrug af grise og foreskriver langt bedre livsvilkår for dyrene. Og forskere, svineproducenter og lovgivere skal lade være med igen at trække forbedringer i langdrag med den klassiske forklaring "der skal være forskning til".

 
 

Pressemeddelelse fra fødevareministeriet

 

Fødevareministeriet offentliggjorde den 14. januar 2011 rapporten PATTEGRISDØDELIGHED I DK og ministeriet udsendte samme dag en pressemeddelse om problemerne. Læs pressemeddelesen her og se rapporten efter pressemeddelelsen.

 

Ny rapport viser vej til lavere dødelighed i svinestaldene

 

Antallet af pattegrise der dør i staldene skal bringes ned. En ny rapport kommer med konkrete anvisninger til, hvordan det kan ske. Sidste år viste en undersøgelse, at der er en høj dødelighed blandt pattegrise. Derfor bad fødevareministeren Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet om at udarbejde en rapport, som skulle belyse årsagerne til den høje dødelighed.

”Jeg har set tal, der viser, at op mod 24 procent af pattegrisene dør, inden de bliver fravænnet. Det svarer til cirka 25.000 grise om dagen. Jeg vil have det antal bragt ned, og. den nye rapport bliver et vigtigt værktøj, da den skitserer årsagerne til den høje dødelighed og kommer med konkrete forslag til, hvordan vi kan mindske dødeligheden ” siger fødevareminister Henrik Høegh.

Rapporten gennemgår initiativer, som kan have en effekt på kort sigt, og initiativer, der kan gavne på den lange bane. Rapporten vil nu blive sendt til Fødevareøkonomisk Institut, der inden for kort tid vil aflevere deres vurdering af rapportens anbefalinger.

”Når vi har en samlet vurdering, vil jeg drøfte rapportens anbefalinger med relevante aktører og derefter i løbet af foråret fremlægge en plan for ordførerne. En plan, der skal nedbringe dødeligheden hos pattegrisene”, siger Henrik Høegh.

 

Fakta

Det er Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Århus Universitet der har udarbejdet undersøgelsen for Videncenter for Dyrevelfærd under Fødevarestyrelsen.

 

Yderligere oplysninger:

Lise Tønner, Fødevarestyrelsen, 7227 6642

 

Rapporten kan downloades i pdf-format her:

PATTEGRISDØDELIGHED I DK

 
 

Læs mere om pattegrisedødelighed:

 

Politiken: Dansk verdensrekord i døde pattegrise

Jyllands-Posten: 25.000 pattegrise destrueres hver dag

Politiken: Overdimensionerede kuld fører til milliondød blandt smågrise

DR: Hver 4. pattegris dør inden fire uger

9 millioner døde pattegrise på dagsordenen

 

Læs mere om danske grises forhold:

 

DR viser lovbrud og vold mod grise

Jyllands-Posten: Dyrenes Beskyttelse gentager sin kritik af dyrevelfærden i svineproduktionen

Ekstra Bladet: Skal flæskestegen mærkes med døde grise?

Ekstra Bladet: Misrøgt: Se svineriet hos svineavlerne

Politiken: Fire svineproducenter politianmeldt for vanrøgt

Ekstra Bladet: Se billederne af de misrøgtede svin

TV2: De syge svin: Dagbog

TV2: Operation X: De syge svin

Ekstra Bladet: Afslører misrøgt af slagtesvin

Politiken: Ni bønder vil lave Danmarks største svinefarm

DR:Reglerne brydes i grisestalden hver dag

 

Læs om vold mod grise:

 

Udtalelse om overdreven anvendelse af tatoveringshammer

DR: Svin bliver slået med rør og værktøj

Politiken: Danske svin bliver banket gule og blå

Flere landmænd end antaget anmeldt for vold mod grise

 

Læs om antibiotika:

 

Hans Jørn Kolmos: Svin og antibiotika – en farlig cocktail

DR: Frit løb for smitsom bakterie fra svin

Tegn på rutinemæssig brug af antibiotika til svin

Resistente stafylokokker fra svin bekymrer

MRSA-bakterier fra grise truer folkesundheden

 

Se film:

 

CIWF: Illegal pig farming conditions exposed in new EU investigation

CIWF-film: Pig farm investigation by Compassion in World Farming

 

Læs rapport:

 

Velfærdsproblemer hos danske søer

 

Det gode liv er forbeholdt de få

 
 
Foto: Copyright B.J. 
 
 
 

17. januar 2011. Aktive Dyrerettigheder


 

Tilbage til forsiden