forside
omos
indmeldelse
materiale
lovgivning
pressemeddelelser
Links
dyrlægens klumme
dyretransporter
forsøgsdyr
heste
landbrugsdyr
tamdyr
vilde dyr
 
 
Foto: Copyright B. J. 
Støt filmen MAD A/S! 
 
 
Foto: Copyright S.H. 
Underskrifter mod Landbrugsloven 
 
 
Foto: Copyright C. L. 
Advarsel mod køb af 
indsmuglede hvalpe
 
 
 
Foto: Copyright S. H. 
Læs breve fra os 
 
 
Foto: Copyright B. R. 
Deltag i høringer! 
 

Stop dog dette vanvid

 

Finsk TV har afsløret og vist ny mishandling af heste: Tre døgn uden foder og vand er, hvad heste blev udsat for på deres sidste rejse fra Polen til et slagteri i Italien. Sagen er langtfra enestående, hvilket blandt andet den tyske dyreværnsorganisation Animals Angels dokumenterer. EU ved, at dyremishandlingen finder sted, men standser ikke de lange transporter.

 
 
Foto: Copyright Søren Hansen

Som en reaktion på finsk TVs afsløringer har en af vores læsere Marian`Madsen den 21. december sendt dette brev om transport af dyr over lange strækninger fra det ene land til det andet:

 

Stop dog dette vanvid

Det er snart jul og vi har pyntet med nisser og grønt, jeg glæder mig, sidder og nyder min kaffe foran computeren, følger med i nyhederne, alt er dejligt og harmonisk, indtil jeg støder på en tekst og et klip om transport af heste fra Polen til Syd-Italien. Hestene får hverken mad eller drikke i 3 døgn, de bliver udsat for gentagne slag af vrede arbejdere, fordi de på grund af udmattelse ikke kan rejse sig og gå deres sidste skridt, til slagteriet. Et lille føl ligger afkræftet på jorden, kan ikke rejse sig, hoppen slikker den kærligt, beroligere den. Jeg får det skidt og får en umådelig trang til at kaste op. Slukker for optagelsen, jeg kan ikke klare mere.

 

Nu kan det være nok!!

 

Vi skriver år 2007 og hører stadig, at denne forfærdelige transport af slagtedyr finder sted. Vil vi virkelig være det bekendt, kære medborgere??? Det er levende dyr, de har følelser som alle andre levende individer bl.a. dem, vi kalder for mennesker og som jeg er ganske flov over at høre til, når jeg ser disse klip, de har krav på en værdig behandling og hvor svært kan det være?

Vi skal have stoppet dette vanvid.

Kære dig, som er med til at styre vores samfund. Du kan være med til at stoppe det, du kan hjælpe os med at kæmpe imod, du kan være med til at ændre synet på transport af slagtedyr. Du kan være med til at ændre de rammer, der gør sig gældende omkring dyretransport. Du kan være med til at ændre den etik og moral, der helt mangles hos dem, der udøver kontrollen med disse dyr. Der skal indsættes skærpet kontrol ved grænserne og igangsættes store fældende bøder, som vognmændende og "bagmændene" ikke kan komme uden om. Der skal tages hånd om det nu.

 
Foto: Copyright Søren Hansen

Kun derved kan vi stoppe for den forfærdelige mishandling og samtidig åbne vores øjne for den brutalitet og manglende kærlighedsfølelse, som det hele bærer præg af.

Vi er mange mennesker i Danmark, som ønsker bedre velfærd for dyrene, står vi sammen, kan vi flytte bjerge. Hvis de øvrige EU-lande ikke følger trop, må vi boykotte dem.

Jeg appelerer kraftigt til en løsning her og nu.

 

Marian`Madsen,  
Dyreven.

 
 

Flere oplysninger:

Den engelske dyreværnsorganisation Compassion in World Farming og den tyske dyreværnsorganisation Animals' Angels har meget stor viden om transport af levende dyr og slagtning. Vi anbefaler at besøge deres hjemmesider for at få flere og detaljerede oplysninger om, hvad der foregår:

Animals' Angels

Compassion in World Farming

 

Læs også:

Stop for dyretransporterne

DR afslører nye ulovligheder

Høring: Vores kommentarer til klippekort

Dyreunger på landevejene

Animals' Angels om "Downer"-dyr

EU-rapport påviser problemer under transport

Hvad ved EU om dyretransporterne?

Tre-etagers dyretransporter bør forbydes i EU

 

Det lykkedes: Stop the Bull Ship

At det kan lade sig gøre at standse lange transporter, viser eksemplet "Stop the Bull Ship", som er opkaldt efter den engelske dyreværnsorganisation Compassion in World Farmings kampagne. Læs om sagen her: Stop the Bull Ship

 

22. december 2007. Aktive Dyrerettigheder


 

Tilbage til forsiden