Høringssvar om vindmøller i Thy

Regeringen vil ødelægge det store naturområde Hjardemål Plantage og Østerild Klitplantage i Thy for at give plads til et testcenter for store vindmøller. 1200-1500 hektar fredsskov skal fældes, selvom skoven netop var blevet opført i Miljøministerens Naturkanon og selvom stedet er levested for fredede dyr og planter. Miljøministeriet sendte planerne i høring.

Foto: Copyright C. L.

Østerild Klitplantage og Hjardemål Plantage er fredskove og ligger mellem Nationalpark Thy og naturreservat Vejlerne. Via en anlægslov vil regeringen og miljøministeriet gennemføre Danmarkshistoriens største rydning af fredskov for at vindmølleindustrien kan etablere et testcenter for ca. syv 250 meter høje vindmøller med tilhørende målemaster. I området er der beskyttet natur, bl.a. heder, vådområder, søer og moser. Og der lever en lang række dyr, som er fredede og beskyttede ifølge bindende nationale og internationale love, aftaler, direktiver og konventioner.

Aktive Dyrerettigheder sendte den 5. marts 2010 følgende høringssvar til Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen og Miljøcenter Århus:

Regeringen og miljøministeriet har givet tilladelse til, at vindmølleindustrien kan etablere et testcenter for store vindmøller i fredskovene Hjardemål Plantage og Østerild Klitplantage. Via anlægsloven skal Danmarkshistoriens største rydning af fredskov gennemføres. Området er præget af gravhøje, istidslandskaber, læhegn, dyrkede marker, klitter, heder, vådområder, søer, damme, moser, en over 100 år gammel fredsskov med løv- og nåleskov m.v.; de fleste af disse naturtyper er beskyttede i henhold til nationale og internationale aftaler.

Området er levested for en lang række fredede, truede og beskyttede dyr og planter. Derfor ønsker vi: 1) at området undersøges nærmere for at få nøjagtig viden om flora og fauna, 2) at EU vurderer testcentrets effekt i forhold til kravene i EU's Habitatdirektiv og EU's Fuglebeskyttelsesdirektiv og 3) at området vurderes i forhold til bestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven, Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter, Ramsar-Konventionen, Københavner-erklæringen (om skov), FN's Biodiversitetskonvention m.fl.

Hjardemål Plantage og Østerild Klitplantage er fredskove. Østerild Klitplantage blev anlagt i årene 1889-1940, primært for at standse sandflugten. Østerild Klitplantage grænser op til naturreservatet Vejlerne, der er en af Nordeuropas vigtigste fuglelokaliteter - både som yngleområde og rasteplads under træk forår og efterår. Plantagen har en stor variation og mange tilbud til gæster.

Ifølge høringsmaterialet er det "afgørende", at vindmølleindustriens testfaciliterer ligger i Danmark. Vindmølleindustrien og Risø DTU mener, at Østerild Klitplantage er det bedste sted at placere møllerne. Hvis ikke de nødvendige testfaciliteter er til stede, vil fabrikanterne være nødsaget til at søge til udlandet, står der i materialet.

I VVM-undersøgelsen tilsidesættes flere love og aftaler om beskyttelse og fredning af dyr og planter. I undersøgelsen accepteres det f.eks., at dyr, som er stærkt truede og/eller har været uddøde i Danmark, mister deres levesteder. Vi mener, at VVM-undersøgelsen er stærkt farvet af et ønske om at legitimere regeringens og vindmølleindustriens forehavende i Thy. På grund af dens udsagn og udeladelser finder vi undersøgelsen tendentiøs - og dermed utroværdig.

Dansk natur og biodiversitet forringes væsentligt år for år. En stor del af de udrydningstruede arter på den danske rødliste lever i skove - Danmark mangler skov og biologisk mangfoldighed. Der skal mere politisk fokus på skovenes rolle, sagde miljøminister Troels Lund Poulsen (V) på et samråd i Folketingets Miljøudvalg om biodiversitet. På trods af hensigter og lovgivning står beskyttede og fredede dyr, planter og naturtyper foran udryddelse i Thy. Truede dyr og planter kan ikke blot erstattes af nye og værdifuld natur vil gå tabt. Erstatningsskov (som endnu ikke er placeret) vil være hundrede år om at vokse op, men det er langtfra givet, at det vilde dyre- og planteliv vil etablere sig i den nye skov. Hvis testcentret realiseres, vil regeringens og vindmølleindustriens ødelæggelse af de to fredskove kunne mærkes i mange årtier frem.

Aktive Dyrerettigheder mener, at lovgivning, konventioner, direktiver og andre bindende aftaler gælder alle i samfundet - fra befolkning til Folketing. Gældende lovgivning kan ikke tilsidesættes, og dette omfatter også lovgivning om miljø, natur og naturtyper, vilde dyr og planter. Vi henstiller, at nationale og internationale love og bestemmelser overholdes.

Naturkanon

Miljøministeren optog Østerild Klitplantage i sin naturkanon i oktober 2009. Miljøministeriet skrev bl.a. den 9. oktober 2009: "Udvalget har valgt 24 steder i Danmark som særlig vigtig dansk natur samt kanoniseret pattedyr, naturtyper, sten og landskabsformer, som er repræsentative for Danmark, eller som betyder noget særligt for os som danskere." Naturkanonen skulle fungere som en opdagelsesrejse og få kommende generationer ud i naturen.

Den 9. oktober 2009 skrev Skov- og Naturstyrelsen om udpegningen af områder til kanonen: "Kategorien Steder omfatter en række naturområder, hvor den danske naturs særpræg fremtræder særligt tydeligt. Områderne er udvalgt efter deres markante natur og ligger jævnt fordelt i rundt i landet, således at mange får lyst til lige at kigge forbi det kanon-værdige sted, der ligger tæt på der, hvor de bor." Østerild Plantage blev anset for at være så værdifuld, at den blev udvalgt til kanonen.

I folderen byder Miljøministeriet velkommen bl.a. med ordene: "I Østerild Klitplantage finder du både de store vidder og den stille idyl. Plantagen er karakteriseret ved sin store variation, men også ved de mange tilbud til skovgæsten". Der er cykelruter, vandrestier, overnatningsplads, ridestier, hundeskov, mulighed for at fiske i damme og søer m.v., hvilket lever op til et af målene i Naturbeskyttelsesloven.

Men VVM-undersøgelsen nedtoner områdets naturværdier: "Østerild Klitplantage fremstår i dag som et stort, relativt ensartet og lukket skovområde. Hovedindtrykket er en nåletræsplantage domineret af skovfyr, bjergfyr, ædelgran, sitkagran og rødgran. Plantagen rummer dog også betydelige indslag af bøg, eg og birk. Hjardemål Klitplantage er i lighed med Østerild Klitplantage domineret af nåletræ, især fyrrearter og sitkagran. Plantagen har blandt andet nogle af de største tilbageværende arealer med den oprindeligt plantede skovfyr." Disse arealer ligger i dag hen uden drift.

Beskyttelse af natur, biodiversitet, dyr og planter

Danmark har forpligtet sig til at overholde aftaler om beskyttelse af natur, dyr og planter i områder, som er udlagt ifølge EU's Habitatdirektiv, EU's Fuglebeskyttelsesdirektiv og Ramsar-Konventionen. Danmark har desuden forpligtet sig til at efterleve FN's Biodiversitetskonvention og flere andre aftaler.

I VVM-materialet oplyses det: EU's Habitatdirektiv fastlægger beskyttelse af naturtyper og arter af dyr og planter. EU's Fuglebeskyttelsesdirektiv fastlægger beskyttelsen af vilde fugle og deres levesteder. Ifølge Ramsar-Konventionen skal landene udlægge og beskytte vådområder af betydning for især vandfugle. Fælles for aftalerne er pligten til at sikre gunstig bevaringsstatus for en række naturtyper og arter.

De arter og naturtyper, som det enkelte område skal sikre, angives i et udpegningsgrundlag. I områderne eller i nærheden af dem må der generelt ikke fremmes planer, der kan true de naturtyper og arter, som indgår i udpegningsgrundlaget. I testområdet er der ikke internationalt beskyttede områder, men derimod grænser mange beskyttede og værdifulde Ramsar-, habitat- og fuglebeskyttelsesområder op til testområdet.

Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter mv. fastsætter fredning af en lang række dyrearter (pattedyr, fugle, fisk, krybdyr, padder, insekter, hvirvelløse dyr). Dyrene og deres æg og yngel må ikke slås ihjel, indfanges eller indsamles, deres levesteder og reder må ikke ødelægges eller fjernes. De fredede plantearter og deres frø m.v. må ikke beskadiges eller fjernes fra deres voksesteder. I bekendtgørelsen er der opført en lang række beskyttede arter af dyr og planter.

Naturbeskyttelsesloven skal værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyr og planter. Loven skal beskytte naturen, de vilde dyr og planter og deres levesteder og landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier. Loven skal forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser. Loven skal forbedre friluftslivet og give befolkningen adgang til at færdes i naturen.

Naturbeskyttelsesloven skal anvendes til at bekæmpe sandflugt, forøge skovarealet, genoprette vådområder og beskytte følgende naturtyper: Søer, vandløb, heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev; og der må ikke foretages ændringer i deres tilstande.

FN har udråbt 2010 til at være Internationalt år for Biodiversitet. Kampagnen kører under sloganet "Biodiversitet er liv, biodiversitet er vores liv." FN skriver bl.a.:

I et forsøg på at prøve at begrænse det uhørte tab af verdens forskellige arter på grund af menneskelig aktivitet, har FN udnævnt 2010 til at være Internationalt år for Biodiversitet.

"Biodiversitet, dvs. variationen af liv på jorden, er essentiel for at bevare de levende netværk og systemer som forsyner os med sundhed, rigdom, mad, brændsel og de vitale produkter som vores liv afhænger af", udtaler sekretariat for Konventionen om den Biologiske Mangfoldighed (CBD) som FN's Miljøprogram (UNEP) er vært for. Menneskelig aktivitet er skyld i at mangfoldigheden af arter forsvinder 1000 gange hurtigere end den naturlige proces."

Undersøgelser og rapporter fra bl.a. DMU viser, at danske naturtyper og dansk natur, flora, fauna og biodiversitet har det skidt, og at deres tilstand forværres år for år. Danmark har med underskrivelsen af FN's Biodiversitetskonvention forpligtet sig til at standse tabet af biodiversitet i 2010, men det lykkes ikke. Danmark har fået adskillige advarsler fra EU-Kommissionen om retssager på grund af misligholdelse af unik og beskyttet natur.

Miljøministeriet fremhæver naturværdierne i sin folder om Østerild Klitplantage: "Mange af skovens åbne områder fungerer som åndehuller og spisekammer for skovens plante- og dyreliv. Engene bliver plejet ved slåning, og det fremmer udviklingen af en rig flora. Her findes store forekomster af den fredede orkidé Plettet Gøgeurt, som blomstrer fra juni til juli. I de sene sommeraftener kan man høre natravnens snurrende sang. Den er svær at få øje på, især om dagen, hvor den er inaktiv. Natravnen er en sjælden ynglefugl i Danmark, men den trives rigtig godt i sandede, våde nåletræsplantager med store åbne flader. Der er en ganske stor bestand i Østerild Klitplantage."

Orkideer og natravne er fredede. Om natravnen står der i VVM-undersøgelsen: "Rydningen af de nåletræsdominerede plantager vil betyde tab af ynglehabitat for natravn, og andre mere almindelige skovfugle. Natravnen udgør en relativt stor bestand i Thy og er tilsyneladende i fremgang, hvorfor det vurderes, at tabet af levesteder kun vil have lokal betydning." Denne vurdering er uholdbar i forhold til flere danske og internationale bestemmelser og aftaler.

I VVM-undersøgelsen står der: "Møllerne kan udgøre en trussel for områdets havørne. Der savnes eksakt viden om faren for kollisioner under danske forhold og for kollisioners betydning for bestanden. Havørnen indgår dog ikke i udpegningsgrundlaget for de omkringliggende fuglebeskyttelsesområder. Desuden kan møller, hvis vingespidser rækker 250 meter op indebære en fare for kollisioner med især dagtrækkende fugle. Der foreligger dog ikke specifik viden, og de nye møller er så store, at den eksisterende viden ikke direkte kan overføres til dem. Det er derfor relevant at der gennemføres en monitering af fuglekollisioner samt fugles adfærd i relation til de store vindmøller samt målertårnene."

Manglende viden kan ikke undskylde ødelæggelse af natur og risiko for rødliste-arter. Det er for sent at redde fugle og flagermus, når møllerne er sat op. Havørne og fiskeørne er fredede ifølge flere love. De ser ud til at ville yngle i området, fordi der er høje træer, fri udsigt og føde. Jan Kristensen fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF) siger: "Ørnene har været i Thy i flere år, især hen over vinteren. Men det, som er anderledes nu, er at vi ser dem hele året og vi ser både gamle fugle og kønsmodne fugle, som befinder sig sammen i området. Derfor kan Østerild være en ynglemulighed". DN oplyser, at et havørnepar har bygget rede i plantagen, de ventes at yngle inden for få år. Havørnen har været uddød i Danmark.

Et stort antal andre fredede og nationalt og internationalt beskyttede dyr befinder sig i området. Også dyr, som er i fare for at uddø. Der er sjældne fugle på træk eller som ynglende fugle. VVM-undersøgelsen oplyser bl.a. om fredede dyr i området: Sommerfuglen Hedepletvinge, Spidssnudet frø, Strandtudse og Stor Sandsalamander findes på egnen og formentlig ved en del eksisterende vandhuller og vådområder. Krybdyrene Firben, Hugorm og Snog findes generelt på tørre, solbeskinnede lokaliteter. Særligt vigtige er sydvendte skrænter og skovbryn, solbeskinnede veje, ikke tilgroede grusgrave og andre særligt varme levesteder. Nogle arter findes i åbne moser (Hugorm, Alm. Firben), og Snogen er specielt knyttet til vand. Flagermus er knyttet til skov og bevoksninger, tre arter af Flagermus lever i eller ved testområdet. Der er bestande af Odder, og den sjældne Birkemus er fundet ved Østerild.

Der er ikke screenet for insekter eller andre grupper af dyr og planter, og undersøgelsen giver ikke et fuldstændigt billede af alle relevante forekomster, står der i VVM-undersøgelsen. Vi kritiserer disse væsentlige mangler og ønsker, at disse undersøgelser gennemføres.

Vi rejser tvivl om Skov- og Naturstyrelsens datagrundlag: f.eks. anføres det, at Hvid Stork skulle yngle "regelmæssigt i området i væsentligt antal". DOF anser Hvid Stork for at være uddød i Danmark som følge af intensiv landbrugsdrift og mangel på føde. Testcentret vil formentlig forhindre storken helt i at flytte til området. Vi anbefaler vidensdeling med nationale og internationale natur- og miljøorganisationer.

For at fastholde retssikkerheden for natur og naturtyper og det vilde dyre- og planteliv ønsker vi, at planerne for testcentret forelægges for EU og for uafhængige forskere for at få en vurdering af konsekvenserne for natur, miljø, biodiversitet, flora og fauna. Og derfor ønsker vi en uafhængig juridisk vurdering af, om den danske regering overholder bestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven, i bekendtgørelsen om fredning af dyre- og plantearter og i EU's Habitatdirektiv, EU's Fuglebeskyttelsesdirektiv, Ramsar-Konventionen, FN's Biodiversitetskonvention, Københavner-erklæringen m.fl.

Fredskove

Alle offentlige skove er fredskovspligtige. Skov- og Naturstyrelsen oplyser: "Fredskovspligten blev indført for næsten 200 år siden for at sikre Danmarks forsyning med træ, efter at næsten al skov i landet var blevet ryddet. Fredskov er arealer, som altid skal drives efter skovlovens regler om god og flersidig skovdrift. Det betyder bl.a., at man ikke må bygge i fredskov. Det er ejerens pligt at sikre at skovloven overholdes. En fredskov skal bestå af træer, som enten danner eller er ved at vokse op til skov af højstammede træer. Der kan være ubevoksede arealer i en fredskov. Moser, heder, enge o.l., der naturligt hører til en fredskov, skal bevares som de er, uanset størrelsen."

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening har Skovrådet og Vildtforvaltningsrådet udtrykt bekymring over testcentret og anbefalet miljøministeren at respektere århundreders forvaltningspraksis for fredskov. Vi anbefaler, at regeringen og vindmølleindustrien lytter til disse bekymringer.

Da vindmøllerne kan placeres andre steder, sætter regeringen og miljøministeriet i vores øjne lov og gældende praksis om fredskov ud af kraft. Vi ønsker, at lovgivning ikke bøjes for at imødekomme industriens krav. Vi stiller desuden det spørgsmål, om der i Danmark er plads til vindmøller af den nævnte størrelse.

Skov og CO2

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er Danmark med 13% skov blandt de skovfattigste EU-lande. Danmark har førstepladsen i EU af andelen af naturfattige landbrugsarealer: 62%. Dertil er mange af verdens nationer enige om, at skovrydning fremover skal undgås (Københavner-erklæringens § 6).

Hvis testcentret placeres som planlagt skal 1200-1500 hektar skov fældes, hvilket vil medføre et CO2-udslip på flere hundrede tusinde tons. I en tid med globale klimaforstyrrelser er fældningen af skoven uacceptabel.

Anlæg

Ifølge VVM-vurderingen skal der etableres opstillingspladser til 7 vindmøller på 250 meter plus måle- og lysmaster, der skal anlægges veje og arbejdsarealer, der skal bygges en administrationsbygning m.v. Der skal bruges cirka knapt ½ million stabilgrus og grus svarende til ca. 20.000 stk. lastvognstog. Til etablering af fundamenter til vindmøllerne og masterne skal der bruges i tusindvis af m3 beton i testområdet. Forurening med olie og andet vil blive samlet op, oplyses det.

Området vil med dette omfang af aktiviteter ikke kunne genetableres.

Læs VVM-undersøgelsen her:

VVM-undersøgelse: indledning

VVM-undersøgelse: Afsnit 1

VVM-undersøgelse: Afsnit 2

VVM-undersøgelse: Afsnit 3

VVM-undersøgelse: Afsnit 4 og 5

Læs lovforslaget her:

Bemærkninger til lovforslaget

Forslag til Lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild

Få mere information om testcentret her:

Beboeres protest og fotos fra området

Miljøministeriet: Nationalt testcenter for vindmøller i Thy

Protest mod vindmøller i Thy

Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside

Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside

Nepehthes hjemmeside

Læs om ødelæggelse af natur og biodiversitet i Danmark:

Peder Størup har dokumenteret omfattende ødelæggelser af natur, som skulle være beskyttet ifølge Naturbeskyttelseslovens §3. Få information i tekst og fotos på hans hjemmeside Naturbeskyttelse.dk

Kjeld Hansen har dokumenteret naturødelæggelser gennem mange årtier i Danmark. Få information i tekst og fotos på hans hjemmeside Baeredygtighed.dk

Læs Kjeld Hansens læserbrev Du ødelægger landet, Eva Kjer Hansen

Læs Kjeld Hansens kronik Det tabte land

Læs om naturens tilstand i Danmark:

Danmarks naturværdier mangler beskyttelse

Naturens tilbagegang fortsætter

Økologi kan ikke redde naturen

Yderligere brakjord vurderes opdyrket

Vandmiljøplan III er slået fejl

Naturen lider under næringsstoffer fra landbruget

 
Foto: Copyright C. L.

7. marts 2010. Aktive Dyrerettigheder

Tilbage til forsiden