Høringssvar om vand: Forurening af Danmark skal standses

Miljøministeriet sendte i juli 2010 en ny handlingsplan for drikkevand i høring. Vi har indsendt vores bemærkninger til By- og Landskabsstyrelsen og miljøministeriet om handlingsplanen.

Aktive Dyrerettigheder sendte den 8. september 2010 følgende høringssvar om handlingsplan for drikkevand:

Denne høring gennemføres på grund af EU's Vandrammedirektiv, som indebærer, at der skal laves vandplaner, der beskriver, hvordan der kan opnås god miljøtilstand for vand.

Foto: Copyright Ian Britton. FreeFoto.com

Tilstanden for drikkevand, grundvand og vandmiljø er meget afslørende for, hvordan sundhedstilstanden for natur, miljø, flora og fauna er og hvordan lovgivning om husdyrproduktion indrettes.

"Landbruget udgør en stor og stadigt voksende byrde for Europas vandressourcer og indebærer risiko for vandmangel og ødelæggelse af økosystemer. For at opnå en bæredygtig vandanvendelse skal landmændene tilbydes de rette prisincitamenter samt rådgivning og bistand", skriver EU. Danske landmænd er storforbrugere af rent drikkevand til dyr og afgrøder.

Størstedelen af forureningen af vand stammer fra landbrugets gødning og forbrug af pesticider gennem årtier. Også i dag udsættes landbrugsjord for store mængder gødning og en stigende tilførsel af sprøjtegifte. At sprøjtegifte er tilladte, betyder ikke, at de er ufarlige. Når miljøministeriet nu foreslår at øge den sprøjtefrie zone ved drikkevandsboringer fra 10 meter til 25 meter, er årsagen, at et EU-direktiv skal indarbejdes i dansk lovgivning.

Danmark overholder ikke nationale og internationale love, aftaler og direktiver. Alligevel tillader regeringen med sin landbrugspolitik bl.a. dyrehold af ubegrænset størrelse og har udsat EU-krav om at reducere landbrugets forurening. Vandplanerne er nu halvandet år forsinkede, derfor har Danmark modtaget en åbningsskrivelse fra EU. Nogle af Venstres folketingsmedlemmer, landmænd m.v. forsøger at bremse vandplaner og kræver, at landbruget kan fortsætte med at udlede kvælstof i strid med EU's direktiv.

Én ting er teori, en anden er praksis, viser de mange lovovertrædelser, som danske landmænd gribes i og de mange frivillige aftaler, som landmændene bryder. Vi ønsker, 1) at omfanget af landmændenes ulovlige overproduktion af husdyr klarlægges, 2) at gylleudslip standses, 3) at ulovlige importer af sprøjtegifte, gødning og dyremedicin standses og 5) at kommunernes sagsbehandling i forbindelse med at tillade udvidelser af husdyrbrug undersøges for at få tal for husdyrproduktioner, der drives på et ulovligt grundlag. Alle punkterne har stor betydning for tilgængeligheden af rent drikkevand og for, at den reelle belastning af omgivelserne kan beregnes. Vi ønsker, at landbruget bliver bæredygtigt.

Information:

Det vand vi spiser

Venstre-kritik bremser vandplaner

1. NATIONALE OG INTERNATIONALE PLANER OG AFTALER

1.1 PLANER OG AFTALER OM LANDBRUGETS FORURENING: Her ses nogle af de nationale og internationale planer og aftaler, som Danmark har forpligtet sig til at overholde: VANDMILJØPLAN I, II og III slog fejl. Ifølge en evaluering virkede nr. 3 ikke, fordi virkemidlerne var for utilstrækkelige til at nå den ønskede reduktion i landbrugets kvælstofudvaskning i 2015. Planen havde ikke en sikker effekt i form af en mindre kvælstofudvaskning til vandmiljøet, og planens mål om at etablere dyrkningsfrie randzoner blev langt fra opfyldt, tværtimod faldt disse arealer. PESTICIDHANDLINGSPLAN 2004-2009 slog fejl, viser en evaluering. Belastningen af miljøet blev ikke væsentligt mindre i løbet af planens periode. Ammoniakfordampning fra landbruget er en vigtig kilde til forurening, derfor blev AMMONIAKHANDLINGSPLANEN vedtaget i 2001. Planen skulle reducere udledningen af ammoniak fra landbruget, være en central del af målet om at skabe et bæredygtigt landbrug og føre til, at Danmark overholdt sine internationale forpligtelser. Planen er ikke - som lovet - blevet evalueret, men må siges at være slået fejl, da landbruget ikke er bæredygtigt og da Danmark ikke overholder sine EU-forpligtelser. NATURBESKYTTELSESLOVEN slår fejl ved ikke at beskytte §3-natur: i hele landet er der utallige eksempler på, at landmænd har drænet, sprøjtet, pløjet, dyrket og dermed har ødelagt §3-beskyttet natur. EU'S VANDRAMMEDIREKTIV fra år 2000 slår fejl. Direktivet skulle beskytte vandmiljø og grundvand og skabe en "god økologisk tilstand" i vand inden 2015. Men vandkvaliteten er langt fra god, og Danmark lever ikke op til direktivet hverken nu eller i 2015, idet regeringen bl.a. har udsat krav til landbruget om at reducere kvælstofudledningen. GRUNDVANDSDIREKTIVET må siges at være slået fejl. Det blev vedtaget i 1980 bl.a. for at begrænse forureningen af grundvandet. EU'S HABITATDIREKTIV og EU'S FUGLEBESKYTTELSESDIREKTIV overholdes ikke. Det ses bl.a. af DMU's undersøgelser og de mange åbningsskrivelser fra EU.

Mange love, planer og direktiver har det erklærede mål, at landbruget skal være bæredygtigt. Vi ønsker, at dette bliver ført ud i livet hurtigst muligt bl.a. gennem ændringer i landbrugsloven. Vi ønsker, at planer for natur, miljø, biodiversitet, vandmiljø og drikkevand udformes i større sammenhæng med dansk landbrugspolitik for at Danmark kan leve op til indgåede aftaler.

Information:

DANVA: Vandrammedirektivet og Miljømålsloven

VANDMILJØPLAN III FEJLER PÅ KVÆLSTOF

Samlet evaluering af regeringens pesticidplan 2004-2009

Vandmiljøplanen dumper på kvælstof

Landmænd kan få penge til at dyrke ødelagt natur

Omfattende ødelæggelser af søer på Lolland

350 indgreb i §3 arealer i Jammerbugt kommune

Gylle, gift og gødning fosser ud

Grundvand og politik

1.2 DRIKKEVAND: Drikkevandsområdet reguleres bl.a. af Vandforsyningsloven, Miljøbeskyttelsesloven, Miljømålsloven, Vandsektorloven og EU-direktiver. Beskyttelse af grundvandet skal ske gennem Miljøbeskyttelsesloven, Jordforureningsloven, pesticidhandleplaner, husdyrloven m.v. EU's Vandrammedirektiv indebærer, at der skal laves vandplaner, der beskriver, hvordan der kan opnås god miljøtilstand for grundvand og vandmiljø. EU's Drikkevandsdirektiv fastsætter grænseværdier for sundhedsskadelige stoffer, bl.a. pesticider, og grænseværdierne ses af den danske Drikkevandsbekendtgørelse.

1.3 FRIVILLIGE AFTALER MED LANDBRUGET: Regeringen har indgået mange frivillige aftaler med landbruget, f.eks. Pesticidhandlingsplanen og Vandmiljøplan III, begge fra 2004. De frivillige aftaler indeholder hverken bindende mål eller sanktioner. De to planer er kuldsejlet, fordi landbruget ikke har overholdt aftalerne. Planerne har kostet skatteyderne dyrt. Danmarks Naturfredningsforening skriver: "Efter 20 år og tre pesticidhandlingsplaner med frivillige aftaler med landbruget er fallitten for frivillighed et faktum: Landbruget formår ikke at leve op til de aftaler, de hidtil har fået lov at indgå på frivillig basis. Nu skal der faste regler til som eksempelvis afgifter eller kvoter".

Vi er enige med Danmarks Naturfredningsforening. For at beskytte natur, miljø, biodiversitet og vand ønsker vi, at alle frivillige aftaler med landbruget annulleres til fordel for afgifter, kvoter og bindende lovgivning, som sanktioneres gennem retssystemet.

Information:

De Konservative tror ikke længere på frivillige aftaler med landbruget

De frivillige aftaler med landbruget spiller fallit

Stop for frivillige aftaler med landbruget

1.4 ÅBNINGSSKRIVELSER: Danmark har modtaget et stort antal åbningsskrivelser (advarsler om retssager fra EU) fra Europa-Kommissionen på grund af misligholdelse af direktiver og andre aftaler om at beskytte natur, miljø, biodiversitet og vand, f.eks. om Vandrammedirektivet, Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet, og Danmark modtager jævnligt begrundede udtalelser (sidste skridt før en retssag) fra Kommissionen om miljø. F.eks. modtog Danmark i januar 2010 en begrundet udtalelse om Habitatdirektivet, og til oktober skal regeringen svare på en åbningsskrivelse fra Kommissionen om vandplaner. Det skete også i 2007, hvor Danmark fik en åbningsskrivelse om Vandrammedirektivet.

Det er formålsløst at underskrive aftaler uden at overholde dem. Vi henstiller, at den til enhver tid siddende regering efterlever de internationale aftaler og forpligtelser, som Danmark har indgået.

Information:

Danmark risikerer EU-sag for smøl med planer om rene vandløb og fjorde

Folketingets EU-oplysning. Liste over åbningsskrivelser fra EU

Åbningsskrivelser

Verserende traktatkrænkelsessager mod Danmark

2. VANDRENSNING

Der er politisk enighed om, at drikkevand skal baseres på uforurenet grundvand og rent drikkevand bedst sikres ved undgå forurening af grundvand, skriver ministeriet. Det kan vare længe, inden grundvand igen er rent, hvis det er blevet forurenet. Forebyggelse er afgørende for at sikre rent drikkevand i fremtiden, og den danske model lever flot op til EU's Vandrammedirektiv om at beskytte vand, så man reducerer behovet for rensning, skriver ministeriet.

Men Danmark lever ikke op til EU's Vandrammedirektiv. Ministeriet foreslår vandrensning, fordi der nogle steder i landet mangler grundvand eller fordi vandet er forurenet. I de områder kan vand-rensning komme på tale, men hovedprincippet skal fortsat være, at grundvand skal beskyttes, så der ikke opstår forureninger, skriver ministeriet. Derved kan lukning af boringer undgås, og vand-rensning af menneskeskabte forureninger vil være midlertidig, skriver ministeriet og oplyser, at der lukkes over 100 vandforsyningsboringer om året på grund af pesticider. Der påvises pesticider over grænseværdien i næsten 14 % af prøverne, og antallet ser ud til fortsat at stige.

I ministeriets forslag stilles der ingen reelle krav til borgere og erhvervsliv om ikke at forurene vand. Danmarks Naturfredningsforening retter en skarp kritik af drikkevandsplanen, og at miljøministeren opgiver at beskytte grundvandet. "Ministeren er ude på et skråplan og bryder med årtiers regel om at benytte forsigtighedsprincippet, når hun nu åbner op for at rense vandet frem for med al magt at beskytte det," siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening og udtaler videre: "Og det er en meget egoistisk tilgang. For vores grundvand er en del af vandets kredsløb, som alle organismer er afhængige af. Så selvom man renser vandet, så vi kan tåle det, så vil eksempelvis giftrester jo tilflyde andre levende væsener med den skade, det kan indebære. Derfor er det bare ikke godt nok at nøjes med at rense vandet. Man skal forhindre forureningen, hvilket vi også skylder fremtidige generationer".

Vi er enige med Danmarks Naturfredningsforening. Der er ingen tegn på, at landbruget vil reducere forbruget af sprøjtegifte. Tværtimod. Ved at tillade vandrensning accepteres forurening med sprøjtegifte. Vi mener, at vandrensning er en forkert vej at gå og vi kræver, at vand beskyttes mod forurening. Kilderne til forurening skal fjernes.

Information:

Opgiver at beskytte drikkevandet

3. FORURENEREN SKAL BETALE

De Økonomiske Råd, som udarbejder vismandsrapporterne, skriver bl.a.: "For størstedelen af økonomien tages der udgangspunkt i "forureneren betaler" princippet, når der skal implementeres miljøregulering. Landbruget får derimod ofte betaling for at reducere sin miljøbelastning. Eksempelvis må vandværker betale landmændene for at undlade at anvende pesticider over 50 meter fra drikkevandsboringer. Det anbefales at indføre "forureneren betaler" princippet, som gælder for andre erhverv, for landbrug". Vismændene kritiserer, "at der overføres ressourcer fra ejere i andre sektorer til landbruget" - at andre betaler en regning, som landbruget skulle have haft.

Der er problemer med pesticidforurening af grundvandet en række steder, skriver miljøministeriet. Det koster 300.000-400.000 kroner at etablere en ny vandboring, oveni kan komme to-tre gange så store omkostninger til at finde brugbare vandreservoirer, der kan erstatte de boringer, som er ødelagt af landmændenes giftsprøjtning, oplyser Danva. Skadevolderen bør betale de omkostninger, for boringerne må helt afskrives, forklarer Danvas direktør.

Lukning af vandboringer koster borgerne milliarder. Vi forlanger, at princippet "forureneren betaler" kommer til at omfatte landmænds forurening med gødning og sprøjtegifte og at der vedtages lovgivning, som sikrer, at forureneren betaler og at denne straffes gennem retssystemet.

Information:

Vandværker efterlyser hårdere straffe for landbrugets giftmisbrug

De Økonomiske Råd: Økonomi og Miljø - 2010

4. EU's VANDRAMMEDIREKTIV

Vandrammedirektivet trådte i kraft i 2000 og skulle være gennemført i EU-landenes nationale lovgivninger i 2003. Direktivet vil være omdrejningspunktet for EU's vandpolitik i de kommende tiår, og det er den overordnede ramme for beskyttelsen af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Om direktivet oplyses det: Et helt centralt mål er at forebygge forringelser af overfladevandets og grundvandets tilstand. Det overordnede mål er, at alle vandområder senest i december 2015 har opnået mindst en "god tilstand". For overfladevand betyder det, at der skal være en god økologisk tilstand og en god kemisk tilstand. Det indebærer først og fremmest, at der skal være gode livsbetingelser for dyr og planter. Den menneskelige påvirkning af dyr og planter må kun føre til mindre afvigelser i artssammensætning og individantal i forhold til uberørte forhold.

Information:

Fakta om EU's Vandrammedirektiv

5. SPRØJTEGIFTE

Miljøministeriet skriver flere steder, at forurening af drikkevand skyldes fortidens synder, f.eks. "Brug af pesticider har mange steder også ført til forurening af grundvandet. I dag er der en skrap og omfattende godkendelsesordning for pesticider, der skal sikre mod, at pesticider ender i grundvandet. I forhold til pesticider er det derfor især fortidens synder, der fortsat giver problemer." og "Da vandet er lang tid om at nå fra overfladen og ned i grundvandsmagasinerne, har vi i dag problemer med de pesticider, som er blevet forbudt, eller på anden måde indskrænket på det danske marked, på grund af deres skadelige virkning. Vi kæmper derfor hovedsageligt med fortidens synder."

Der sprøjtes som aldrig før. Kemiproducenten BASF oplyste i 2008, at salget af midler mod svampesygdomme steg med 25% i Danmark i 2007. Brugen af sprøjtegiften Roundup steg med 27% fra 2007 til 2008.

"Miljøminister er vred på bønder", skrev Politiken i 2009, da nye tal fra Miljøstyrelsen blev offentliggjort. I strid med alle aftaler lå stigningen i landmændenes sprøjtning på 26%. Den daværende miljøminister udtalte dengang, at "Det er helt uacceptabelt, at landbruget ikke har gjort en indsats for at reducere forbruget af pesticider. Opgørelsen viser med al tydelighed, at der er behov for den markante kursændring i pesticidpolitikken, vi har besluttet med Grøn Vækst. Den kedelige udvikling skal vendes nu."

I 2009 skrev www.avisen.dk under overskriften "Vores drikkevand er i forureningsfare", at danske landmænd sprøjter deres marker mere end for syv år siden. Vandet i fare for at blive udrikkeligt, advarede Danvas direktør, Carl-Emil Larsen og udtalte: "Med de mange pesticider danske landbrug lukker ud ved at sprøjte, kan det i sidste ende true hele vores grundvand og dermed drikkevandet. De sidste 15 år har vi årligt lukket 100 vandboringer på grund af forurening,". Landmændene sprøjter deres marker 50% mere i dag end for syv år siden. Avisen.dk skriver: "Opgørelsen går stik imod den pesticidplan, som regeringen lavede i 2002. Her var planen, at antallet af gange, en landmand sprøjter sin mark, skulle nedsættes fra 2,1 i 2002 til 1,7 ved udgangen af 2009. I stedet er tallet steget til 3,7 gange."

Ministeriet skriver, at målet er at reducere sprøjtning til 1,4 inden udgangen af 2013. Det svarer til reduktion fra 2,5 til 1,7, og det vil bl.a. ske gennem omlægning af pesticidafgiften og fremme af pesticidfri dyrkning. Sandsynligheden for, at det vil ske, må anses for at være lille, fordi landbruget ikke vil være med.

Vandværkerne finder sprøjtegifte i et stigende antal boringer, mange boringer er allerede lukket på grund af forurening. GEUS skønner, at problemet forværres fremover. Pesticiders langsigtede miljøeffekt undervurderes i høj grad, og flere giftstoffer end forudset udvaskes til grundvandet. Det er f.eks. målt, at nedbrydningsprodukter udvaskes til grundvandet i høje koncentrationer.

Rapporten Grundvandsovervågning fra GEUS viser, at andelen af målinger, som overskrider EU's grænseværdier, er steget siden 2006, og at der er pesticidrester i næsten halvdelen af det øvre grundvand (0-10 meters dybde). Disse data giver et billede af miljøtilstanden og den fremtidige situation for drikkevand.

Carl-Emil Larsen fra Danva udtaler, at "mængden af pesticider i vandboringerne stiger, og det betyder jo blot, at vi til sidst har forurenet grundvandet så meget, at vi ikke kan drikke det".

Landmændenes stigende forbrug af sprøjtegifte er i høj grad et aktuelt problem. GEUS antager, at udviklingen med en stigende påvirkningsgrad af drikkevandet vil fortsætte. De sprøjtegifte, som bruges nu og i fremtiden, vil på et tidspunkt forurene drikkevand og grundvand og derved blive et problem især for næste generation. Vi ønsker, at vandværkerne begynder at analysere for den række af stoffer, der er fundet i grundvandsovervågningen for at få et bedre billede af tilstanden for drikkevand og virkningen på flora, fauna, dyr og mennesker. Vi er enige i, at "den kedelige udvikling skal vendes nu" og ønsker derfor, at der vedtages lovgivning, som reelt forhindrer yderligere forurening af vand og omgivelser.

Information:

Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand

The Danish Pesticide Leaching Assessment Programme

Rapport: Mere sprøjtegift i vores drikkevandsboringer

Miljøministeriet: Uacceptabel stigning i landbrugets pesticidforbrug

Vores drikkevand er i forureningsfare

Landbruget: Vi sprøjter videre

Miljøminister er vred på bønder

Landmændenes forbrug af sprøjtemidler tordner i vejret

Rambøll: Elendig pesticidplan kørte helt af sporet

Regeringens egne miljøordførere skammer sig over pesticidplan

Drikkevandet trues af pesticider trods forskernes årelange viden

5.1 GLYPHOSAT: Glyphosat er det mest brugte sprøjtemiddel i Danmark, og der forhandles ca. 28 forskellige glyphosatprodukter. Roundup, som nok er kendteste, blev godkendt til brug i Danmark i 1976. Roundup er skadelig for organismer, der lever i vand, fordi det kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet (R52/R53), skriver producenten Monsanto, og oplyser, at produktet ikke må bruges nærmere end 10 meter fra vandløb og søer m.v. Arbejdstilsynet har regler for anvendelsen af Roundup, det skal opbevares utilgængeligt for børn og må ikke opbevares sammen med fødevarer, drikkevarer og foderstoffer. Da Roundup kom på markedet i 70'erne, sagde Monsanto, at glyphosat aldrig ville ende i grundvandet, fordi det binder sig til jernoxider i jorden. Det var forkert. Roundup blev fundet i grundvandet for mange år siden.

"Det ville være ønskeligt, at brugerne blev orienteret om, at et "ufarligt" pesticid kan medføre dødelig forgiftning for børns vedkommende efter indtagelse af så lidt som en mundfuld, jf. indlægssedler i håndkøbsmedicin." Sådan lyder tre lægers konklusionen i en artikel, hvor de beskriver forgiftninger og dødsfald i Danmark og udlandet efter indtagelse af meget små doser glyphosat. Landbruget står for 92% af forbruget af Roundup. Hvis Danmark skal have rent drikkevand og vandmiljø, må forbruget af glyphosatprodukter revurderes. Afgifter, restriktioner og omlægning til økologisk jordbrug er nogle af midlerne.

Information:

Forgiftninger med ukrudtsbekæmpelsesmidlerne glyphosat og glyphosat-trimesium

ROUNDUP 3000

Roundup er gået i grundvandet

Glyphosat forbydes efter 15. september

5.2 PRIVATPERSONERS BRUG AF SPRØJTEGIFTE: Langt de fleste sprøjtegifte bruges i landbruget, men undersøgelser viser, at hver tredje haveejer bruger sprøjtemidler til at bekæmpe ukrudt og dyr med. For at beskytte grundvandet opfordrer Det Økologiske Råd regeringen og Folketinget til at begrænse haveejernes muligheder for at købe og bruge sprøjtegifte, f.eks. ved, at privat-personer skal tage et kursus og erhverve et sprøjtebevis, skal søge om polititilladelse m.v., hvis de vil bruge sprøjtegifte.

Vi støtter Det Økologiske Råds forslag og ønsker, at privatpersoners brug af sprøjtegifte kommer til at ligge på nul i Danmark og EU, og at Danmark arbejder for at få gennemført dette i EU.

Information:

Økologer vil forbyde sprøjtegift

5.3 SPRØJTEFRIE ZONER VED VANDBORINGER: "Med Grøn Vækst er det besluttet at indføre et generelt forbud mod erhvervsmæssig og offentlig anvendelse af pesticider i en 25 meters randzoner rundt om almene vandforsyningsboringer", står der i høringsmaterialet. Danva har længe anbefalet en sprøjtegrænse på 300 meter fra alle drikkevandsboringer og fastholder forslaget. Danmarks Naturfredningsforening gør opmærksom på, at drikkevand er fælleseje og kræver, at der akut indføres mindst 300 meters sprøjtefri zone ved alle vandboringer. Vi er enige og forlanger det samme. Økologerne kan godt finde ud af at lade være med at sprøjte, men det konventionelle landbrug fremfører krav om "kompensation" for IKKE at forurene fælles drikkevandsboringer med sprøjtegifte. Vi er enige med De Økonomiske Råds udtalelser om, at også landmændene må tage ansvar og vi mener, at dette horrible og respektløse krav må ignoreres.

Information:

Kovending: Danmark åbner for mere rensning af drikkevand

Støtter 300 meters sprøjtefri zone

Vandværker kræver skærpede sprøjteregler

5.4 LANDMÆNDENES PESTICID-COCKTAILS: Pesticider testes for deres giftighed hver for sig. Ingen undersøger, hvad der sker, når pesticiderne blandes. Dermed kendes risikoen ikke. Der mangler desuden kontrol med og regler for blandinger, som landmændene selv laver. Cocktail-effekten er betydelig, idet pesticider kan blive mange gange giftigere, når de blandes. Blandingen havner på marken og måske i vandmiljøet, hvor den kan være dødelig. "Giftig pesticidcocktail bliver til stærk nervegift i danske vandløb", skriver Ingeniøren og forklarer: "En udbredt pesticidblanding af en insektgift og et svampemiddel forvandler sig til en seks gange så stærk nervegift, når den ryger ud i de danske vandløb". Blandingen af nervegiften alpha-cypermethrin og svampemidlet epoxiconazole bruges på hvedemarker og kan få insekticidet til at virke meget kraftigere på dafnier. De mister evnen til at svømme og dør, fødekæden ødelægges. Blandingerne kan få alvorlige følger for liv i vandmiljøet.

Giftblandinger er lovlige, meget brugt, men umulige at kontrollere. Nye regler ville uden tvivl blive overtrådt. Derfor ønsker vi, at landbruget udfaser sprøjtegifte, først og fremmest ved vand.

Information:

Myndigheder: Uoverskueligt at kontrollere pesticidcocktail i landbruget

Nye forsøg bekræfter: Pesticidcocktail udrydder liv i søer

Giftig pesticidcocktail bliver til stærk nervegift i danske vandløb

Venstres miljøordfører: Giftige pesticidcocktails skal under lup

6. VANDFORBRUG

Miljøministeriet opfordrer danskerne til at spare på vandet. Nogle steder er der rigeligt med godt grundvand, men ikke alle steder, derfor er det vigtigt med større ressourcebevidsthed i forhold til indvinding og forbrug, så vi ikke kommer til at mangle vand, forklarer ministeriet og mener, at der er behov for yderligere vandbesparelser, især i byerne.

I gennemsnit forbruges der 15.500 liter vand til produktion af 1 kg oksekød, mens tallet for produktion af 1 kg svinekød i gennemsnit er 4.800 liter vand, oplyser EU. Ifølge Landbrug & Fødevarer slagtes der i Danmark ca. 19 millioner grise årligt. En gris vejer ca. 100 kg, når den slagtes, ca. 75 kg slagtet vægt. Det er en produktion på 1.425.000.000 kg kød med et vandforbrug på ca. 6.840.000.000.000 liter vand, eller 6,84 milliarder m³ vand (udeladt er: ca. 8 millioner grise, som eksporteres til opfedning eller slagtning og over 9 millioner pattegrise, som dør i staldene pr. år). I 2009 blev der produceret 126.800 tons oksekød med et vandforbrug på ca. 1.965.400.000.000 liter vand, eller 1,965 milliarder m³ vand (udeladt er: ca. 17.700 dyr, som blev eksporteret til slagtning eller opfedning og 110.853 kalve, som døde i staldene).

Dansk landbrugs produktion af okse- og svinekød forbruger ca. 8,8 milliarder m³ vand. Dertil kommer vand til anden animalsk produktion, planteavl og kunstvanding. Til sammenligning lå det samlede vandforbrug i 2009 i København på 29,8 millioner m³.

Private forbruger forsvindende lidt vand i forhold til f.eks. landbruget. Vi mener, at hvis der skal spares på forbruget af drikkevand, så må der bl.a. ses på erhvervslivets og landbrugets forbrug af rent drikkevand til dyr, kunstvanding af afgrøder m.v. I områder med vandmangel foreslår vi at skære ned på antallet af virksomheder og landbrug med et stort vandbehov, så produktionen indretter sig efter de forhold, der er.

Information:

Waterfootprint

Københavns E. Vandforbrug

Spar på vandet, spar på forbruget

Det vand vi spiser - Konsekvenserne af kunstvanding i landbruget

7. KOMMUNERNES ADMINISTRATION

Kommunerne har myndighedsansvaret for, at vandværkernes drikkevand har en god kvalitet. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med vandforsyningsanlæg, vandets kvalitet, med den indvundne vandmængde og beslutter hyppigheden for kommunalt tilsyn. Kommunerne har ansvar for den overordnede planlægning af vandforsyningen, giver tilladelser til indvinding og har ansvar for at finde og udbedre en forurening. Men kommunerne administrerer også godkendelser til udvidelser af husdyrbrug.

De to ansvarsområder er en dårlig kombination, for kommunerne overholder ikke altid lovgivningen, når de giver tilladelser til udvidelser af husdyrbrug. Det viser information fra Det Økologiske Råd, som siden 2007 har ret til at klage over kommunernes miljøgodkendelser af husdyrbrug til Miljøklagenævnet. Rådet ønsker at få kommunerne til at minimere landbrugets skadelige påvirkning på natur og miljø ved at stille krav til landmændene. Miljøklagenævnet havde pr. 1. januar 2010 truffet afgørelse i 27 af Det Økologiske Råds klager og Rådet fik medhold i dem alle. Nu venter ca. 250 klager fra Det Økologiske Råd på en afgørelse i Miljøklagenævnet. Danmarks Naturfredningsforening har samme erfaring og fortæller, at klagerne over kommunernes husdyrgodkendelser er velbegrundede: Af 21 klager efter husdyrloven hos Miljøklagenævnet blev alle vundet. Af vvm-vurderinger, som vi har set, fremgår det, at undersøgelse af vandbehov og lokalisering af beskyttet flora og fauna udelades, når udvidelser af husdyrbrug tillades.

Vi mener, at det kan være vanskeligt for kommunerne at administrere den dobbeltrolle, de har som myndighed for både vand og udvidelser af husdyrbrug. Vi peger desuden på et alvorligt habilitetsproblem: I kommunernes Teknik- og Miljøudvalg er der ofte mange landmænd, medlemmer af Venstre og/eller entreprenører, som bygger stalde, og da de alle har en særlig interesse i at tillade udvidelser af husdyrbrug, kan tilladelser ske på et usagligt grundlag og under til sidesættelse af lovgivning om natur, miljø og vand. Det problem ønsker vi undersøgt og løst hurtigst muligt, f.eks. ved at lægge opgaverne hos to forskellige, uvildige instanser.

Information:

Det Økologiske Råd: Klager over husdyrbrug

Skrappere krav til husdyrgodkendelser

8. GYLLE

8.1 GYLLE ER EN RISIKOFAKTOR: I Danmark er der ca. 13.000 (2006) gyllebeholdere, der produceres årligt ca. 30.000.000 m³ gylle. Der gives stadig tilladelser til udvidelser af husdyrbrug med etablering af nye gylletanke alt for tæt ved følsom natur, skriver Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af ændringerne i landbrugsloven kan antallet af dyr i landbruget forventes at stige i nærmeste fremtid.

"Gylle kan indeholde kemiske stoffer, herunder medicinrester, hormoner, mercaptaner, kuldioxid, ammoniak, metan, desinfektionsmidler, svovlbrinte mv. der alle er kemiske forbindelser med toksisk potentiale og vil også kunne spredes med gylle", skriver miljøstyrelsen. Professor Finn Gyntelberg oplyser, at svovlbrinte er en meget toksisk forbindelse med samme giftvirkning som cyanid, at mercaptaner har nogenlunde samme effekt og at dyr og mennesker kan blive smittet med salmonellabakterier, colibakterier, yersiniabakterier, listeriabakterier og campylobakter fra gylle. Metan og kuldioxyd er begge drivhusgasser og medvirker til den globale opvarmning, skriver Finn Gyntelberg og konkluderer, at gyllespredning er et alvorligt miljømedicinsk problem med potentielle helbredsrisici for husdyr og mennesker, og at forebyggelse er særdeles nødvendig.

"Medicinrester fra f.eks. svin kan blive spredt på markerne sammen med gyllen og efterfølgende blive udvasket til grundvand, overfladevand og drænvand. Medicinrester fra dambrug kan blive udledt til vandløb nedstrøms for dambruget", skriver DMU og anbefaler samtidig, at vandløb med udledning fra dambrug overvåges for de fire antibiotika, som blev fundet i undersøgelsen, og at det kan være relevant at inddrage havbrug i overvågningen, da havbrug og dambrug benytter de samme lægemidler. Biosam skriver bl.a.: "De veterinære lægemiddelstoffer spredes via udvaskning og afstrømning fra marker, der har været gødet med gylle. Desuden udleder lægemiddelproducenter, hospitaler, slagterier og dambrug lægemidler til miljøet. Lægemiddelstofferne er både designet til at være biologisk aktive og til ikke at blive nedbrudt, før de har gjort deres virkning i kroppen. Ydermere er de designet til at blive udskilt fra kroppen efter endt virkning, med den konsekvens, at lægemiddelstofferne stadig er aktive og yderst mobile, når de rammer miljøet." F.eks. får danske grise stigende mængder antibiotika. Medicinen havner i gylletankene, hvorfra den spredes på markerne.

Gylle indeholder tillige tungmetallerne zink og kobber, som tilføres markerne med gyllen. Danmarks grise får flere hundrede tons kobber og endnu mere zink pr. år i foderet. Kobber øger antibiotikaresistens, skrev KVL og DFVF i 2005, og forklarede, at spredning af kobber kan øge forekomsten af antibiotikaresistente bakterier. Det giftige metal kobber nedbrydes ikke, men ophobes i jorden. De naturlige bakterier i jorden kan blive modstandsdygtige overfor kobbers giftvirkning, og de kobberresistente bakterier bliver samtidig mere resistente overfor antibiotika. Forskerne mener, at modstandsdygtighed via jorden, afgrøder og dyr kan overføres til bakterier, der fremkalder sygdomme hos mennesker. Derfor kan spredning af kobber i jordmiljøet begrænse vores muligheder for at bekæmpe sygdomme med antibiotika. Kobberindholdet i jorden kan have langvarige følger for menneskers sundhed.

Lektor ved Københavns Universitet Ib Johnsen, der er specialist i tungmetallers påvirkning af miljøet, udtaler: "Den langsomme tungmetalforurening af naturen er en af de priser, vi betaler, for en meget intensiv landbrugsdrift. Men den overses let på grund af andre og mere aktuelle miljøtrusler. Cadmium, som vi får gennem landbrugsgødning, fra biler og luftbårent nedfald, er f.eks. endnu farligere end kobber, og her ligger de humane grænser lavere,".

En række danske forskere skriver, at spredning af kobber til miljøet har nogle negative effekter på landbrugsjordens mikrobielle omsætning, plantevæksten og forekomsten af jordlevende dyr. Jordens mikroorganismer og mikrofauna er særdeles vigtige for jordens frugtbarhed på grund af deres evne til at fremme omsætning af plantenæringsstoffer, bekæmpe skadevoldere og nedbryde pesticider mv., inden de når grundvandet. Spredning af kobber- og zinkholdig gylle medfører desuden en forøgelse af "baggrundskoncentrationen" for disse metaller specielt i jorde, hvor svinegylle bliver spredt.

Også østrogener findes i gylle: Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Farmaceutiske Universitet har påvist, at østrogener i gylle fra sobesætninger kan udvaskes til drændybde. De målte koncentrationer er så høje, at det kan virke kønsforstyrrende på fisk og padder. Søer og orner har en naturlig produktion af kønshormonet østrogen, som de udskiller med gødningen. Undersøgelsen viste, at østrogenerne kan findes i drændybde flere måneder efter, at gyllen er bragt ud.

De miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser, som udspredningen af de store mængder urenset gylle forårsager, er ikke medtaget i høringen. Vi ønsker, at gylles påvirkning på omgivelserne direkte medtages i drikkevandsplaner og at der indføres et stop for udspredning af urenset gylle.

Information:

Medicinrester i miljøet

Medicin i spildevand

Gyllespredning - en arbejds- og miljømediciners synspunkter. "Miljø og sundhed" nr. 15, december 2000. professor Finn Gyntelberg, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, H:S Bispebjerg Hospital.

Miljøprojekt nr. 606, 2001. Risikovurdering ved anvendelse af vandingskanoner til udspredning af gylle fortyndet med vand

Kobber og zink. Metaller af betydning for fødevaresikkerhed og miljø

Kobber øger antibiotikaresistens

Kobber fra svin truer miljøet

Østrogener fra gylle kan udvaskes

8.2 GYLLEUDSLIP: I hele landet er der de senere år sket utallige gylleudslip fra gylletanke eller ved udbringning af gylle. Disse udslip har forurenet vand og natur og slået meget liv ihjel. Nogle eksempler: "En katastrofe - sådan bliver gylleudslippet i Stokkebæk Å betegnet fra flere sider. Åen var et lystfiskermekka med masser af ørreder, men nu er både ørreder og bunddyr døde", skrev Maskinbladet.dk den 14. april 2010. Den 3. juli 2010 skrev Nordjyske.dk i artiklen "Stort gylleudslip slår Uggerby Å ihjel", at "Et gylleudslip, der opstod omkring Tårs, bevæger sig i øjeblikket ned ad Uggerby Å som en gigantisk prop af gylle, der slår alt liv i åen ihjel, som den kommer frem. - Fiskene flygter foran udslippet, men der driver døde fisk overalt. Og det er både fiskeyngel og store ørreder på måske 70 centimers længde." Den 16. juli 2010 skrev Landbrugsavisen.dk i artiklen "Gylleudslip tømmer sø for vand" om et gylleudslip ved Hedensted, hvor brandvæsenet var nødt til at tømme en sø efter udslippet, som udslettede alt liv i søen. Den 22. juli 2010 var den gal igen: "Gylle udrydder ørreder", skrev Landbrugsavisen.dk om et gylleudslip, som bl.a. dræbte fiskene i Bjergskov Bæk i Skanderborg. Avisen oplyser, at "Bjergskov Bæk er meget vigtig for ørredbestanden i Mossø, fordi der hvert år vandrer hundredevis af ørreder ind i bækken for at gyde."

En anden variant af gylleudslip berettede DR om i marts 2010, da en landmand ved Nibe overtrådte lovgivningen ved at sprede mange tons gylle ud på en frosthård mark, hvorfra gyllen løb ud i Vidkær å-systemet og Halkær Bredning og dræbte dyre- og planteliv.

Gylleudslip er årsag til forurening og at dyre- og planteliv udslettes. Men miljøministeriet har intet gjort for at standse udslippene, og også denne høring udelader forholdsregler ved gylleudslip. Tabt dyreliv kan ikke genskabes og det kan være vanskeligt eller umuligt at genoprette forurenede omgivelser og forurenet vand. Derfor ønsker vi en effektiv kontrol med gylletanke, at gylletanke afskærmes og at enhver gylleforurening straffes på en måde, som maner til større omhyggelighed.

Information:

Altødelæggende gylleudslip kan stoppes

Meldt til politiet efter gylleudslip

Gylleudslip dræber flere end 100.000 fisk

Gylleudslip tømmer sø for vand

Gylleudslip kunne være stoppet

Gylle udrydder ørreder

Stort gylleudslip slår Uggerby Å ihjel

9. ULOVLIGHEDER

9.1 LANDMÆNDS ULOVLIGE OVERPRODUKTION: Hver femte af de største svineproducenter på Fyn og det jyske trekantområde producerede langt flere grise, end de havde fået tilladelse til, viste en undersøgelse i 2004. Ca. 50 ud af 250 undersøgte landbrug producerede for mange grise: 20% af de 244 undersøgte svinefarme havde for mange grise, alene to producenter mentes tilsammen at have produceret næsten 40.000 grise for meget på et enkelt år. En chefkonsulent for Svinerådgivningen på Fyn skønnede i 2004, at mellem 10 og 20% af de fynske landmænd havde overproduktion. I et notat fra Skov- og Naturstyrelsen fra 2005 anføres lignende tal. Men problemet er ikke begrænset til det undersøgte område, forlød det dengang.

Når landmænd har for mange dyr, er der mindre plads til det enkelte dyr, hvilket har dyreværnsmæssige konsekvenser og overproduktion betyder mere forurening af natur, miljø og vand. Derfor ønsker vi, at der foretages tælling af dyr i hele landet for at få klarlagt omfanget af overproduktion på landbrug med over 75 dyreenheder og for at få standset ulovlige produktioner.

Information:

Overproduktion af svin politianmeldes som vinden blæser

Omfattende snyd med svin

Redegørelse om skærpet tilsyn med produktionen af svin på ejendomsniveau

9.2 LANDMÆNDS ULOVLIGE IMPORTER: Landmænd tages jævnligt i at bruge eller smugle ulovlige produkter ind i Danmark, f.eks. ulovlig import af medicin, antibiotika og hormoner til dyr, gødning og sprøjtegifte, også midler, som er forbudt i Danmark. I januar 2010 afslørede politiet den hidtil største sag nogensinde om ulovlig import. Denne import var omfattende og organiseret, og tre mellemmænd havde så mange kunder blandt landmænd, at forretningen var levevej for de tre. Politiet mener, at de ulovlige importer af gødning og sprøjtegifte har stået på i tre år. Importerne skete via en søstervirksomhed i Tyskland, og blev faktureret som korn og foderstoffer for at undgå afgifter.

De ulovlige importer kan bl.a. skade grundvand og drikkevand. Vi ønsker, at der gøres større anstrengelser for at standse disse ulovligheder. Kontrollerne må skærpes og sanktionerne skal stå i forhold til lovovertrædelsen.

Information:

Vandværker efterlyser hårdere straffe for landbrugets giftmisbrug

Giftsmuglere på Djursland er fanget

Pesticidkriminelle landmænd jages

Plantedirektoratet: Sort gødning og ulovlige pesticider afsløret

Miljøstyrelsen: Ulovlig import af pesticider udløser store bøder

10. KVÆLSTOF

Kvælstofforbindelser er næringsstoffer, som findes i kunstgødning og husdyrgødning, og er nødvendige for planters vækst. De vigtigste forbindelser i denne sammenhæng er ammoniak, som findes i gylle og nitrat, som findes i gylle og kunstgødning. Når kvælstoffer tilføres jorden i større mængder, end planterne kan optage, udvaskes en del af overskuddet til åer, søer, fjorde og åbne farvande eller siver ned til grundvandet. Næringsstofferne giver bl.a. iltsvind. Tilførsel af alt for store mængder kvælstof og forurening med pesticider er de største trusler mod det danske vandmiljø.

Information:

Vand 1999

http://www.kattrupvand.dk/pdf/Grundvand/h1s30-31.pdf

Miljøstyrelsen vejledning om godkendelse af husdyrbrug - Nitrat (Overfladevand)

Miljøstyrelsen vejledning om godkendelse af husdyrbrug - Nitrat - Grundvand -Vurdering

10.1 AMMONIAK: Ammoniak er brandfarligt, giftigt ved indånding, virker ætsende på hud, slimhinder og øjne. Indånding af ammoniakgas kan medføre akut lungeødem, og kramper i luftvejene kan føre til bevidstløshed og død. Stoffet er letopløseligt i vand og er meget giftigt for vandmiljøet og organismer, der lever i vand.

Ammoniak vil hurtigt omdannes til ammonium, der trænger ned i grundvandet uden omdannelse i såkaldt reducerende jordtyper, f.eks. moræneler. I områder med sandjord vil ammonium omdan-nes til nitrat.

Ammoniak en alvorlig trussel mod naturen. "I dag anses ammoniakfordampning for at være det største luftforureningsproblem i store dele af det åbne land i Danmark", står der i forslag til Ammoniakhandlingsplanen i 2001, hvor det også oplyses, at en ikke ubetydelig del af ammoniakken bæres med vinden ud over landjord og åbne farvande og havner i vores nabolande.

"Da forureningen med den luftbårne ammoniak-kvælstof allerede nu vurderes at være en alvorlig trussel mod naturens kvalitet og en forhindring for at opretholde en gunstig bevaringsstatus i særligt værdifulde naturområder, anbefaler udvalget at der straks træffes foranstaltninger for at bevare udvalgte naturtyper der er særligt sårbare over for ammoniak-kvælstof.", skrev Wilhjelmudvalget i 2001.

Ammoniakhandlingsplanen blev set i sammenhæng med en række målsætninger, som Danmark har tilsluttet sig, bl.a. EU's Habitatdirektiv, der skal sikre internationale naturbeskyttelsesområder mod forringelser, og planen skulle nedbringe ammoniakfordampning i områder, hvor landbrugsproduktionen sker i nærheden af sårbare naturtyper.

Danmark er den 2. værste forurener med ammoniak og kvælstofoxider i EU, skrev Berlingske Tidende i 2008 på baggrund af tal fra EU's statistiske kontor Eurostat. Med undtagelse af nogle få procent kommer ammoniakken fra den store produktion af især grise. Ammoniakken havner i miljøet, når de mange millioner tons gylle fra gylletankene bringes ud på markerne, og når staldenes ventilationsanlæg lufter ud og slipper urenset luft ud til omgivelserne - der er stadig ikke lovkrav om at rense luften fra staldene.

En af metoderne til at fjerne ammoniakstank fra de sammenstuvede dyr i staldene, er ufortyndet svovlsyre, som anbringes under dyrenes spaltegulve. Landmanden får mange tons svovlsyre hjem ad gangen.

Vi mener, at landbrugets intensive produktion udgør en enorm risiko for natur, miljø, flora, fauna og dyrs og menneskers sundhed. Vi ønsker, at dansk landbrug hurtigst muligt bliver bæredygtigt og at det sker gennem lovgivningen i samarbejde mellem sundhedsministeriet, miljøministeriet, justitsministeriet og fødevareministeriet.

Information:

Beredskabsstyrelsen. Ammoniak

Kemira, sikkerhedsdatablad

Danmark får andenplads i forurening

Handlingsplan til reduktion af ammoniakfordampningen fra landbruget

En rig natur i et rigt samfund. Wilhjelmudvalget, 2001

10.2 NITRAT: Nitrat kan være årsag til forurening af drikkevand, skriver Fødevarestyrelsen, og på grund af nitratgødning kan grøntsager indeholde meget nitrat. Nitrat kan påvirke stofskiftet. Kræftens Bekæmpelse skriver, at kunstgødning kan give høje koncentrationer af nitrat i frugt og grøntsager og i grundvandet. Når man spiser disse grøntsager eller drikker vandet kan nitrat omdannes til nitrit. Nitrit kan i mave-tarmkanalen eller i selve maden danne nitrosaminer, som medfører øget risiko for kræft i mavesækken.

"Udvaskning af næringsstoffer fra landbruget betyder at grundvandet nogle steder indeholder for meget nitrat", skriver ministeriet. Udsagnet bekræftes af undersøgelser fra GEUS, som bl.a. konkluderer, at det overordnet set ser ud til at gå den rigtige vej med hensyn til at reducere nitratindholdet i grundvandet, men at nitrat i drikkevand og grundvand stadig er et problem og at der flere steder fortsat konstateres stigninger, også i det helt unge grundvand dannet efter vandmiljøplanernes ikrafttræden.

Ifølge GEUS er der kun i få vandværksboringer konstateret nitrat over grænseværdien for drikkevand, hvilket skyldes, at boringer med et for højt nitratindhold lukkes og erstattes af dybere boringer. Den forurenede del af grundvandet fravælges, derved slipper forbrugerne for et højt nitratindhold i vandet. Men på den måde mister Danmark drikkevandsboringer på grund af nitrat, og nitrat begrænser omfanget af den anvendelige ressource. Vi ønsker, at grundvand og drikkevand beskyttes langt bedre ved, at kilderne til forurening fjernes.

Danmarks Statistik offentliggør ikke længere statistikken "Nitrat og pesticider i drikkevandet". De sidste tal er fra år 2000. Statistikken belyste koncentrationen af nitrat og pesticider i drikkevand, men disse data fås ikke længere i overskuelig form. Ydermere er Danmarks Statistiks miljøkontor nedlagt, måske som led i besparelser. Vi ønsker, at det igen vil være muligt at få disse data fra Danmarks Statistik og at miljøkontoret genetableres.

Information:

Nitrat

Årsager til kræft i mavesækken

Danmarks Statistik. Nitrat og pesticider i drikkevandet pesticider i drikkevandet

GEUS: Grundvandsovervågning 2009

11. GRØN VÆKST

I regeringens Grøn Vækst er der beskrevet en række initiativer for at reducere belastningen med pesticider, skriver ministeriet. Med ændringerne i landbrugsloven og Grøn Vækst, som er en del af regeringens landbrugspolitik, tillades bl.a. dyrehold af ubegrænset størrelse, hvilket alt andet lige vil øge forureningen. Grøn Vækst indeholder bl.a. afgift på de farligste sprøjtegifte, sprøjtefri zoner ved vandboringer, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner ved vand med et samlet areal på ca. 50.000 hektar og en kvælstofreduktion på 19.000 tons. Reduktionen på kvælstof blev indskrevet i Grøn Vækst på grund af EU's Vandrammedirektiv. Kravene blev imidlertid alle udsat i foråret 2010, også de dele, som skulle opfylde krav fra EU.

EU's Vandrammedirektiv har været kendt i 10 år, men kravet om kvælstofreduktionen fik landboforeninger og landmænd til at protestere i hele landet, og efter utallige protester og trusler fra landmænd og landboorganisationer udsatte regeringen og DF nogle af de små tiltag i Grøn Vækst, som skulle forhindre lidt af landbrugets forurening: 1) Forslag om pesticidfrie zoner på 25 meter ved vandboringer skulle fremsættes i foråret 2010, men udsættes. 2) Forslag om ændring af pesticidafgiften for at reducere forbruget af de mest skadelige sprøjtegifte skulle fremsættes i efteråret 2009, men udsættes til efteråret 2010. 3) Etablering af 10 m sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner langs alle vandløb og søer svarende til et samlet areal på ca. 50.000 hektar udsættes fra foråret 2010 til efteråret 2010. Randzonerne skulle forbedre tilstanden for vandmiljøet. Aftalen ændrer landbrugets kvælstofreduktion fra 19.000 tons til 9.000 tons. Ydermere vil regeringen og DF drøfte "muligheden for yderligere anvendelse af undtagelsesbestemmelserne i EU's Vandrammedirektiv, hvor det vurderes relevant med henblik på at opretholde beskæftigelsen og udviklingsmulighederne i hele landet." Overholdelse af Vandrammedirektivet kan på grund af den fortsatte udledning af kvælstof i værste fald blive udsat yderligere 10-12 år.

Ændringerne og udsættelserne giver landmændene lov til at fortsætte med at forurene vandmiljø og drikkevand, forringer natur og miljø yderligere og forhindrer Danmark i at overholde Vandrammedirektivet. Det ved regeringen godt. Vi ønsker, at der bliver sat skub i beskyttelsen af natur, miljø, biodiversitet og vand, at landbruget bliver bæredygtigt og at Danmark overholder forpligtende aftaler. En af måderne er at skære ned på antallet af dyr i danske stalde, så Danmark får det antal dyr, som landet kan bære.

Information:

Landmænd kæmper mod vandplaner

Landmænd strømmer til protestmøde

Intensiv debat om Grøn Vækst

Sjællandske landmænd klar til aktion

Landmænd satte traktorer i nøglehullet

Sjællandske bønder starter landsforening i protest over Grøn Vækst

12. DRÆNING AF MARKER

Græsmarker og levende hegn i markskel kan holde på regnvand, men fjernes mange steder for at markerne kan blive større. Det lovligt at dræne sin mark. Regnvand, som kunne ende som grundvand, drænes væk og ledes ud i vandmiljøet. Via drænvandet udledes bl.a. næringsstoffer og sprøjtegifte fra markerne, drænrør fungerer som transportører af stofferne: "På mere end halvdelen af det danske landbrugsareal fungerer dræn og grøfter som motorveje, hvor næringsstoffer uhindret kan transporteres fra marken til vandmiljøet", skriver Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, som foreslår drænfiltre til at opsamle næringsstofferne for at forebygge forurening af naturlige vandressourcer.

Vi mener, at løsningen ikke er flere dræn, mere oprensning eller tilplantning med energipil, men en ny politik for områder ved vand: Vi ønsker, at de levende hegn fredes, at der i lovgivningen stilles lovkrav om ekstensiv drift ved vand, at der føres effektiv kontrol og at overtrædelser sanktioneres via retssystemet.

Information:

Filtre skal fjerne næringsstoffer fra landbrugets drænvand

Drikkevandet trues af pesticider trods forskernes årelange viden

Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand

The Danish Pesticide Leaching Assessment Programme

Fosfor i vand og jord - udvikling, status og perspektiver

Bekæmpelsesmidler - anvendelse og spredning i miljøet

Vandcenter Syd: Strategi for grundvandsbeskyttelse Marts 2009

Miljøstyrelsen. Pesticides Research no. 69, 2003

13. VAND, NATUR, MILJØ OG BIODIVERSITET

EU's Vandrammedirektiv skal bl.a. beskytte vandmiljø, drikkevand og grundvand, så vand får en god tilstand. Det indebærer først og fremmest, at der skal være gode livsbetingelser for planter og dyr, og menneskelig påvirkning af dyr og planter må kun føre til mindre afvigelser i artssammensætning og individantal i forhold til uberørte forhold. Men i Danmark ser det ikke godt ud.

Pesticidernes rejse mod grundvandet har længe været kendt af forskere og Miljøstyrelsen, men intet er sket. Peder Agger, professor i miljøplanlægning og naturbeskyttelse ved RUC, udtaler, at vores udbredte anvendelse af pesticider i Danmark er en mega trussel mod den danske biodiversitet. Det er ikke kun marker, der bliver lagt øde, men også vandløb. Det driver med luften, og det kommer ud med grundvandet. Peder Agger mener, det er tid til en håndfast regulering.

Foto: Copyright Tom Curtis.  Freedigitalphotos.net

Ifølge DMU har 78% af de naturtyper, som er omfattet af Habitatdirektivets liste over natur, vi skal passe særligt på, en ugunstig tilstand. Det samme gælder for 59% af de arter af dyr og planter, som står på direktivets liste. "Problemerne er velkendte: for mange næringsstoffer, ophør af græsning og høslæt, afvanding mv.", skriver DMU og oplyser, at listen over danske naturtyper, som har det skidt, er lang: "Der er tre hovedårsager: 1) Rigtigt mange af vores dyr og planter forsvinder når der kommer for mange næringsstoffer i jorden. 2) Ophør af græsning og høslæt bevirker at vores enge og andre lysåbne naturtyper gror til, en proces der i øvrigt fremmes af tilførsel af næringsstoffer. 3) Afvanding og vandindvinding er et alvorligt problem for vores våde naturtyper."

I december 2009 skrev DMU bl.a.: "Intet tyder på at Danmark vil kunne opfylde EU's mål om at standse nedgangen i den biologiske mangfoldighed, biodiversiteten, inden 2010. Naturen går fortsat tilbage i skovene, i den lysåbne natur og i landbrugslandet. Noget tilsvarende gør sig gældende i vores havområder." Enge, overdrev, hede, moser og klitter forsvinder; to tredjedele af de lysåbne naturtyper har ugunstig bevaringsstatus. Naturen har det skidt i de 62% af Danmarks areal, som landbruget dyrker. Den samlede bestand af fugle i agerlandet er gået voldsomt tilbage, og haren blev rødlistet i 2010.

"Nyttige insekter uddør", skrev Landbrugsavisen.dk sidste år, og fortalte, at mange arter af myg, bier og sommerfugle går tilbage eller udryddes. Det kan koste milliarder for landbrug og samfund, fordi der mangler insekter til at bestøve træer og planter. Landbruget er den store synder, når det drejer sig om udryddelse af insekter. Sprøjtegifte og store marker ødelægger insekternes leve- og ynglesteder. Peter Esbjerg, KU, udtaler: "Det intensive landbrug i Danmark går stærkt ud over biodiversiteten". Per Kryger, seniorforsker ved Aarhus Universitet, udtaler, at alene i Danmark øger insekterne produktionen med to mia. kr., så det er et meget alvorligt problem, at insekterne forsvinder.

WWF Verdensnaturfonden slog alarm i 2008. Østersøen er det mest døde hav i verden: I alt 42.000 kvadratkilometer, et område på størrelse med Danmark, er totalt og permanent uddødt, en livløs hav-ørken, og langt større arealer er lejlighedsvis plaget af iltsvind. Østersøen er det hav i verden, som har de største zoner, hvor overgødning og forurening har slået alt liv ihjel. I de værste år rammes 100.000 kvadratkilometer af iltsvind. Næsten alle kyststrækninger i den danske del af Østersøen har det skidt. Landbrugets gødning fører til algeopblomstring og slår livet ihjel.

Vandmiljøet blev i august 2010 ramt af kraftig iltsvind. Næsten 900 kvadratkilometer i det sydlige Lillebælt og fjorde ramt af iltsvind, Limfjorden og farvandene syd for Sjælland blev ramt af lave iltkoncentrationer, og farvandet omkring Als, Flensborg Fjord, Als Fjord og Aabenraa Fjord blev påvirket af iltsvind. Det kan være farligt at spise østers og muslinger i områder med iltsvind, fordi algegift opsamles i dyrene.

Der foregår store ødelæggelser af natur, miljø, flora, fauna, biodiversitet og vand i Danmark. Det intensive landbrug prioriteres langt over miljøet. Det kan ikke fortsætte. Vi ønsker, at der reageres politisk på den meget omfattende dokumentation af forurening og ødelæggelser, at ødelæggelser af natur, miljø og vand sanktioneres via retssystemet og at de forpligtende, nationale og internationale aftaler, love, direktiver m.v., som Danmark har tilsluttet sig, tages bogstaveligt og overholdes hurtigst muligt. Det haster.

Information:

Fakta om EU's Vandrammedirektiv

Voldsomt iltsvind i fjordene

Muslinger gør dig stadig syg

WWF: Breathless Coastal Sees

Østersøen - det mest døde hav i verden

Tab af biologisk mangfoldighed

Europæiske fugle lider under landbrugspolitikken

Marskens ynglefugle på voldsom nedtur

Nyttige insekter uddør

Fire ud af fem særligt beskyttede naturtyper har det dårligt

Kraftigt iltsvind i flere områder i juli og august

Miljøministeriets information

Ny plan sikrer rent drikkevand

Høringsbrev om drikkevandshandlingsplan

Høring om drikkevandshandlingsplan

Information om natur:

Danmarks natur 2010 - om tabet af biodiversitet

9. september 2010. Aktive Dyrerettigheder

Tilbage til forsiden