forside
omos
indmeldelse
materiale
lovgivning
pressemeddelelser
Links
dyrlægens klumme
dyretransporter
forsøgsdyr
heste
landbrugsdyr
tamdyr
vilde dyr
 
 
Foto: Copyright B. J. 
Støt filmen MAD A/S! 
 
 
Foto: Copyright BOS 
"Hjælp WSPA" 
 
 
Foto: Copyright S.H. 
"Underskrifter mod Landbrugsloven" 
 
 
Foto: Copyright WSPA 
"Hjælp WSPA" 
 
 
Foto: Copyright C. L. 
"Advarsel mod køb af 
indsmuglede hvalpe"
 
 
 
Foto: Copyright A. B. 
Læs breve fra os 
 
 
Foto: Copyright Amanda F. 
Deltag i høringer! 
 

Haren er truet af udryddelse

 

Haren var engang det mest almindelige vildtlevende pattedyr i Danmark. Men ikke mere. Siden år 2000 er antallet faldet med mere end 40%, og haren er så truet af udryddelse, at den er sat på den danske Rødliste over uddøde, truede eller sårbare arter. Miljøministeriet har udsendt en pressemeddelelse om haren.

 
 
 

Advarsler om, at det går stærkt tilbage for haren og for Danmarks vilde dyre- og planteliv har der været mange af de senere år. Danmarks Miljøundersøgelser skrev i 2006 om haren:

"Tidligere var der rigeligt mad i sommerperioden når haren skulle opfostre sine killinger, men de tider er slut. De udstrakte kornmarker som er tætte og uden ukrudt, levner ikke meget mad til harerne i sommertiden hvor behovet er størst. Derfor får harerne i dag færre kuld, og killingernes overlevelse er lav. Begge forhold medvirker til at antallet af harer falder støt."

Danmarks Naturfredningsforening anbefalede i december 2009 at frede haren og agerhønen for at genoprette bestandene. Haren har det værst, fordi jægerne udsætter opdrættede agerhøns, udtalte foreningen. Seniorbiolog Tommy Asferg fra Danmarks Miljøundersøgelser oplyste, at tællinger viser, at der flere steder især i Jylland stort set ikke er harer.

Haren og andre vilde dyr trives ikke på de store korn- og rapsmarker, som for dyrene er som golde, ufremkommelige ørkener uden foder. Mange dyreunger omkommer desuden i landbrugets maskiner.

Data om, at mange arter af vilde dyr og planter er truet eller forsvundet, har ikke fået regeringen til at ændre natur- og landbrugspolitik og give de vilde dyr bedre livsbetingelser og bedre levesteder. Tværtimod. Grøn Vækst, ændringerne i landbrugsloven og den nyeste hjælpepakke til landbruget vil yderligere forringe vilkårene for det vilde dyre- og planteliv i Danmark på grund af landbrugets forurening og intensive dyrkning.

 
 
Foto: Copyright FN
 
 

2010 er FN's år for biodiversitet, men i Danmark udryddes den biologiske mangfoldighed med stor hast. "En fredning af haren og agerhønen kan være nødvendige tiltag, men det er formålsløst at frede disse hidtil almindelige arter, hvis man ikke gør noget for at sikre deres levesteder.", skriver Peder Størup på Naturbeskyttelse.dk

Et andet problem er, at mange landmænd ikke respekterer lovgivning på området, bl.a. Naturbeskyttelsesloven, højst sandsynligt fordi der mangler brugbare, retslige sanktioner. Mange landmænd har ustraffet ødelagt fredede og beskyttede områder som f.eks. istidslandskaber, gravhøje, enge, moser og områder i marsken og har dermed fjernet de vilde dyrs levesteder og livsgrundlag. Det viser Peder Størups omfattende undersøgelser. Aktive Dyrerettigheder anbefaler, at regeringen får vedtaget retslige sanktioner hurtigst muligt.

Danmarks Naturfredningsforenings præsident Ella Maria Bisschop-Larsen udtalte i april 2010 til Jyllands-Posten: "Det er en klokkeklar indikation af, at det går voldsomt tilbage for naturen i produktionslandskabet, som er harens levested. Det intensive landbrug med monokultur og sprøjtegifte kan være årsagen. Uanset hvad årsagen er, kalder rødlisten på en revurdering af vores naturpolitik."

 

At haren, som engang var Danmarks mest almindelige vildtlevende pattedyr, nu er på Rødlisten, viser, at det står helt galt til. Aktive Dyrerettigheder ønsker, at regeringen ændrer sin natur-, miljø- og landbrugspolitik, så Danmark kan få så meget som muligt af sin flora og fauna tilbage. Der skal være plads til natur, vilde dyr og planter og Danmark skal leve op til bindende nationale og internationale aftaler om biologisk mangfoldighed, habitater og det vilde dyre- og planteliv. Det haster. Miljøministerens lille pakke til haren tager ikke fat i de grundlæggende problemer: landbrugets produktionsform. Pakken vil derfor sandsynligvis vise sig at være utilstrækkelig og vil ikke afhjælpe problemerne.

 

Læs Miljøministeriets pressemeddelse fra den 15. april 2010 om haren:

 

Håndsrækning til den truede hare

 

Miljøminister Karen Ellemann (V) kommer nu med en hjælpepakke til de danske harer, der ifølge vildtudbyttestatistikken har oplevet et fald på mere end 40 % siden år 2000, og som netop er blevet placeret på den såkaldte rødliste over uddøde, truede eller sårbare arter i Danmark.

- Jeg kan ikke vende det blinde øje til, at et arketypisk dansk pattedyr oplever en så stærk tilbagegang, som haren gør det for øjeblikket. Derfor foreslår jeg nu en lokal forsøgsvis fredning, og at der udarbejdes en forvaltningsplan for haren, siger miljøminister Karen Ellemann.

Ministeren lægger op til, at den forsøgsvise fredning på tre år bliver i fire kommuner i Himmerland, hvor tællinger fra DMU viser, at harebestanden er særligt truet. De fire kommuner er udvalgt i samarbejde med DMU, og er Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord og Aalborg syd for fjorden. Haren har det generelt bedre på øerne end i Jylland.

- Hjælpepakken til haren skal sikre, at vi også i fremtiden kan opleve det smukke dyr som et dagligt syn i det danske landskab, siger Karen Ellemann.

Hjælpepakken til haren kommer i umiddelbar forlængelse af, at Center for Vildtsundhed har iværksat et overvågningsprogram med fokus på sundhedstilstanden i den danske harebestand.

Arbejdet med forvaltningsplanen sættes i gang i løbet af i år. Den lokale forsøgsvise fredning træder i kraft med virkning fra næste jagtsæson på harer – efteråret 2010.

 

Se udkast til ændrede jagttider på Høringsportalen

 

Yderligere oplysninger:

Thomas Hag, pressemedarbejder, departement, telefon 7254 6041 eller 2248 1030 thh@mim.dk

Jacob Lybek, pressemedarbejder, Skov- og Naturstyrelsen, telefon 72542000 eller 2511 7289jly@sns.dk

 
 

Læs mere om natur, vilde dyr og planter:

Det er svært at være hare

Agerhønen er på Herrens mark

Den danske Rødliste er opdateret

Danmarks naturværdier mangler beskyttelse

Naturens tilbagegang fortsætter

Økologi kan ikke redde naturen

Europæiske fugle lider under landbrugspolitikken

Du ødelægger landet, Eva Kjer Hansen

Naturen lider under næringsstoffer fra landbruget

 

Dokumentation af naturødelæggelser:

Naturbeskyttelse.dk: Omfattende ødelæggelser af søer på Lolland

Naturbeskyttelse.dk: 350 indgreb i §3 arealer i Jammerbugt kommune

 

Læs om dansk landbrugspolitik:

Protester mod et renere Danmark giver pote

Ny landbrugslov: En katastrofe for dyr, natur og samfund

Landbrugsloven er en national katastrofe

Det tabte land

 
 

22. april 2010. Aktive Dyrerettigheder


 

Tilbage til forsiden