Aktive Dyrerettigheder - Læserbrev: Kirsten van Deurs

Vi finder os i dyremishandling

Kirsten van Deurs læserbrev om grise i en dansk stald blev offentliggjort i Politiken den 4. december 2006. Læs brevet og se nedenfor nogle af Kirsten van Deurs fotos fra stedet:

Vi finder os i dyremishandling

Af Kirsten van Deurs

DER ER så dejligt derude på landet - eller er der? Jeg havde taget min gamle hund med ud på en køretur. Vi parkerede i et landligt område og valgte at gå op ad en markvej for via den måske at kunne gå ned til den nærliggende skov.

Ikke langt fra en gård forsvandt min hund ud af syne. Træk i den lange snor frembragte dog ingen hund og hendes enerverende gøen måtte få enhver til at kapitulere. Det syn der mødte mig var forfærdeligt.

HUN stod foran en trillebør fyldt med noget der kunne ligne resterne af grise. Foran stalddøren lå hen ved et dusin oppustede blårøde grisekroppe og i en stor stak op imod muren lå indtørrede grisehuder og hoveder/klove.

Jeg har altid haft den ide at her i Danmark er der kontrol med alt muligt. Dyrlægekontrol på slagterierne, dyrlægekontrol på gårdene, Fødevarestyrelsens kontrol af gårdene etc. Fik et chok da jeg kiggede ind ad gårdens staldvinduer: en lille seks ugers gris sad fast i foderautomaten. Dens hoved blev presset ned i det våde foder af de andre grise i kampen for maden.

I EN anden bås gik seks til ti cirka seks måneders grise med hånd- og fodboldstore navlebrok.

Og sammen med disse - henne i et hjørne af båsen - lå en død gris. Også med en enorm navlebrok med "noget" stikkende ud. Grisen var blå, meget oppustet og med alle fire ben stikkende stift ud i luften og hovedet stift bagud.

I en anden bås nogle grise med halerne kuperede så langt op, så der simpelthen ikke kunne tages mere af. I en anden bås gik nogle med store bylder på bagbenene. I en bås lå en gris med en knude på størrelse med en håndbold. Den strakte sig fra brystbenet og ned på forbenet. Uden for båsene på et vådt plastiklåg lå en cirka otte ugers gris. Våd, rystende og ude af stand til at røre sig.

Inde i smågrisestalden gik flere smågrise med navlebrok, nogle sad rystende for sig selv, tynde og sølle at se på. Samtlige båse var fyldt med gødning og dyrene var selvsagt smurt ind.

Kontaktede politiet - de kom ud - der var ikke noget at komme efter - sagde de. Men de foranledigede dog en dyrlæge fra Fødevarestyrelsen til at komme og se på stedet. To grise blev beordret aflivet - ellers var der ikke noget at komme efter, sagde de. Den samme dag jeg havde været der, havde der desuden lige været den normale tre ugers dyrlægekontrol og denne havde intet fundet af bemærke.

DYRENES Beskyttelse kontaktede jeg, men de må ikke komme ind på stedet, for det er en SPF-farm - sygdomsfri zone - hedder det. Så derfra var der heller ingen hjælp været at hente.

Måneder er gået siden mit besøg. Ofte kører jeg forbi gården - og ofte står spanden fremme med døde sorte forrådnede smågrisekroppe, ben stikkende ud af den store grønne kompostspand eller bunker af større grise liggende fremme i rabatten, forrådnede og oppustede. Rotterne løber trivelige rundt på området. Intet sker.