Læserbrev: På jagt efter kvalitet

Hvor finder man god mad, som man kan spise med god samvittighed? Læs dette læserbrev, som har gyldighed året rundt. Det blev bragt i Politiken den 22. december 2005.

På jagt efter kvalitet til julebordet

Af Jørgen Munck Rasmussen

Supermarkedskapaciteten svarer til 11 mio. kunder. Men hvor finder man ordentlige varer?

Forleden dag fik vi stegt hanekylling, og hvilken nydelse, for der var ikke tale om en af de overfodrede, svagbenede bornholmerhaner, en paphudet økologisk og kostbar kylling eller et kz-lig fra en af de store killingefabrikker. Nej, det var en helt almindelig hanekylling, som havde brugt sit korte liv på at tæske rundt i en stor hønsegård med masser af mulighed for at skrabe, æde grøntsager og slås med de andre hanekyllinger. Kødet var smagfuldt, fedt var der ikke noget af, og middagsgæsternes samvittighed over, at dyrevelfærden var i top, forøgede den kulinariske nydelse til den rene ekstase. Jeg gennemlevede den gode smag af stegt hanekylling fra en fjern fortid, hvor en søndagskylling var noget, man så frem til med glæde.

Det er dybt beskæmmende, at julemaden atter for det meste vil bestå af burkyllinger, burænder, burkalkuner, burgrise og fisk, som lugter. Vi har et landbrug, som for det meste producerer junkfood i profittens hellige navn.

Hvad skal man dog gøre, hvis man ikke vil deltage i dette uspiselige show?

Man må gå på jagt. Selv er jeg hele tiden på jagt efter føde. Nu er det så heldigt, at jeg bor på landet, hvor jagtmulighederne er betydeligt bedre end i byerne. Det tager imidlertid mange år at opbygge et netværk af leverandører, som har kvalitetsvarer, man med glæde og god samvittighed kan sætte tænderne i.

Foto: Copyright Søren Hansen

Vi skal have flæskesteg til jul. Der vil givetvis være masser af slagtilbud i supermarkederne, hvor man kan købe en mishandlet flæskesteg fra en tremmegris. Jeg kender heldigvis en gammel husmand, en af Danmarks sidste, som har grise, der har haft et rigtig godt griseliv med halm og god plads. Derfra får vi flæskestegen.

Fisken henter jeg ved den lokale havn, hvor fiskerne med glæde sælger mig sprællende rødspætter og velduftende torsk til meget favorable pris.

Det er nu også dejligt med en fasan i ny og næ, så jeg får hvert år af en af mine venner, som er jæger, en halv snes fasaner, som jeg selvfølgelig selv ordner.

Oksekød kan jeg også få af min husmandsven, og grøntsager køber jeg ved en lille bod langt ude ad en sidevej. Økologiske varer af topkvalitet. Vi plejer også at kunne købe ost af den fineste kvalitet, men ostemanden er desværre gået på pension.

Det er ikke nemt i vores samfund, som har supermarkedskapacitet til at betjene en befolkning på 11 millioner, at få kvalitetsmad, for de fleste supermarkeder satser mere på prisen end på kvaliteten.

Det er simpelthen for dårligt, at landbrugslandet Danmark ikke kan gøre det bedre. Det kan da ikke være meningen, at en halvgammel overlærer som jeg skal bruge så meget tid og så mange kræfter på at tosse rundt i landskabet på jagt efter føde, som er værd at spise.

Den mad, jeg køber af mine "leverandører", er minsandten billigere end supermarkedstilbuddenes junktilbud.

Den hane, jeg så euforisk omtaler i begyndelsen af mit indlæg, kostede mig såmænd den fantastiske sum af 35 kroner, men så var der også mad til fire voksne personer.

Der er selvfølgelig også producenter af fødevarer, som kvalitetsmæssigt og etisk er i orden, men måske noget dyrere end de konventionelle.

Så derfor vil jeg opfordre folk til at bruge færre penge på smarte køkkener og flere penge på gode råvarer til at lave mad af. Jeg kan godt undvære granitplader og kogeøer, bare jeg kan få en stegt hanekylling, som smager af kylling, og som har haft et herligt liv.

5. september 2006. Aktive Dyrerettigheder

Tilbage til forsiden