Høringssvar om slagtekyllinger og dyr i rugeægsproduktionen

Foto: Copyright S. H.

Justitsministeriet sendte forslag til ændret lovgivning om hold af slagtekyllinger og dyr i rugeægsproduktionen i høring.

Aktive Dyrerettigheder sendte den 18. januar 2010 vores kommentarer til Justitsministeriet. Læs vores bemærkninger her:

Høringssvar om slagtekyllinger og dyr i rugeægsproduktionen

Dyreværnslovens første paragraffer foreskriver bl.a.:

§ 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

§ 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

§ 3. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses, jf. § 2. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Aktive Dyrerettigheder henstiller, at Dyreværnslovens bestemmelser bliver gældende for slagtekyllinger og dyr i rugeægsproduktionen.

Aktive Dyrerettigheder mener, at lovgivning om slagtekyllinger og dyr i rugeægsproduktionen fremover skal indeholde krav om:

1) Regler for siddepinde. Dyrene skal have siddepinde, og alle dyr skal kunne sidde samtidig.

2) Regler for grovfoder. Der skal fastsættes regler om, at det daglige foder skal tilgodese dyrenes behov for grovfoder (græs, ensilage, rodfrugter m.v.).

3) Trædepudesvidninger og andre svidninger og ætsninger på grund af ammoniak er ikke acceptable og ikke i overensstemmelse med Dyreværnslovens ord og forårsager problemer med hensyn til helbred, adfærd og velfærd. At dyr fra en besætning har svidninger viser problemer med f.eks. strøelsens beskaffenhed og ammoniakniveauet i stalden. Derfor skal der fortsat kontrolleres for svidninger på slagterierne. Målet for svidninger og ætsninger skal ligge på nul, og midler skal bl.a. være, at strøelsen holdes tør og løs i overfladen (også ved drikkevandsforsyninger), at der løbende muges ud (og ikke kun efter hvert hold), bedre pladsforhold m.v.

4) Regler for avl og daglig gennemsnitlig tilvækst. Dyrene avles til hurtig vækst, hvilket giver problemer med hensyn til helbred, adfærd og velfærd. Derfor ønsker vi, at der vedtages lovgivning om avl og daglig tilvækst. Lovkrav til avl skal sikre dyr, som vokser langsommere. Hvis kyllingerne vokser for hurtigt i en besætning, skal det være et krav, at kyllingernes foder reguleres.

5) Force majeure: I tilfælde af strejker på slagterier, uvejr, som umuliggør transport til slagteri og lignende skal der i staldene beregnes plads til, at kyllingerne vokser, mens de venter på transport til slagteri.

Slagtekyllinger

Høring om Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger:

Belægningsgrad

Med Justitsministeriets udkast skal Rådets direktiv 2007/43/EF af 28. juni 2007 om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger (slagtekyllingedirektivet) gennemføres. Slagtekyllingedirektivet er et minimumsharmoniseringsdirektiv, som forbedrer danske regler på nogle områder. Men direktivet forhindrer ikke, at danske regler kan blive bedre end direktivet.

Ifølge de nuværende danske regler kan en producent have en belægningsgrad på 40 kg pr. m2. I slagtekyllingedirektivet er udgangspunktet en belægningsgrad på 33 kg pr. m2, som kan øges op til 42 kg pr. m2, hvis producenten opfylder nogle krav.

De danske regler opererer med "en gennemsnitlig belægningsgrad", mens direktivet foreskriver, at belægningen på "intet tidspunkt" må overstige den tilladte maksimale belægningsgrad. Fremover skal der gælde en maksimal grænse for, hvilken belægningsgrad der på "et hvilket som helst tidspunkt" må være, mener Justitsministeriet og foreslår, at den maksimale grænse skal være en belægningsgrad på 42 kg levende vægt pr. m2 friareal.

Justitsministeriet foreslår:

3. § 7 affattes således:

§ 7. Den maksimale belægningsgrad på en bedrift eller i et hus må ikke på noget tidspunkt overstige 33 kg levende vægt pr. m2 friareal, jf. dog §§ 7 a-7 c.

4. Efter § 7 indsættes:

§ 7 a. Den tilladte maksimale belægningsgrad efter § 7 på en bedrift eller i et hus kan øges op til 39 kg levende vægt pr. m2 friareal, hvis nogle betingelser er opfyldt.

§ 7 b. Den tilladte maksimale belægningsgrad efter § 7 a kan yderligere øges op til 42 kg levende vægt pr. m2 friareal, hvis nogle betingelser er opfyldt.

Fødevarestyrelsen skrev i sin rapport "Kontrol af dyrevelfærd 2008": "I 2008 blev der gennemført 49 tilsyn med dyrevelfærd i besætninger med slagtekyllinger, og der blev givet indskærpelse i 14 besætninger i forbindelse med velfærdskontrollen. Kontrollen resulterede i, at der blev givet indskærpelse for 21 forhold." Blandt andet overskrider nogle producenter den gennemsnitlige maksimale belægningsgrad i staldene, regler om lysprogram overholdes ikke altid, og døde dyr bliver ikke altid fjernet dagligt.

Idet vi henviser til Dyreværnslovens paragraffer ønsker vi, at antal dyr pr. kvadratmeter generelt set sættes ned og uden brug af de nævnte undtagelsesbestemmelser. Fødevarestyrelsens kontrolrapport viser, at nogle producenter ikke lever op til gældende regler, og da de nævnte overtrædelser fører til velfærdsproblemer hos dyrene, ønsker vi, at ministerier og myndigheder sikrer en højere grad af lovlydighed hos producenterne.

Slagtekyllinger

Justitsministeriet foreslår:

Lysprogram

§ 8. I huse med slagtekyllinger skal der fra fem dage efter udrugning til tre dage før slagtning anvendes et lysprogram med en mørkeperiode i hvert døgn på enten seks sammenhængende timer eller fire sammenhængende timer og to sammenhængende timer.

Stk. 3. Slagtekyllingerne kan holdes ved konstant lys de første fem dage efter udrugning og de sidste tre dage før slagtning af de sidste kyllinger i en flok.

Det er fastslået, at dyr - også fjerkræ - har behov for søvn. Men med denne paragraf tillades det, at kyllingerne fratages deres søvn ved at de holdes ved konstant lys døgnet rundt. En følge er, at kyllingerne spiser mere og dermed vokser hurtigere. Kyllinger er i forvejen hårdt belastede dyr, og det er uacceptabelt og uforsvarligt at tage søvnen fra kyllingerne for at få dem til at vokse hurtigere. Vi vil gerne understrege det vigtige i, at kyllinger skal have ret til at få dækket deres søvnbehov hver nat hele deres korte liv.

Dyr i rugeægsproduktionen

Justitsministeriet foreslår:

Næbtrimning

§ 21. Trimning af næb er forbudt. Trimning af næb på en flok kyllinger kan dog foretages i særlige tilfælde inden 10 dage efter udrugning, hvis det er nødvendigt for at imødegå alvorlig fjerpilning eller kannibalisme eller for at hindre skade på høner under parring.

Stk. 2. Der må maksimalt trimmes 1/3 af kyllingens næb målt fra næseborets yderste del til næbspidsen. Trimning må kun foretages af en person, som har modtaget kyndig vejledning heri.

Foto: Copyright B. J.

§ 22. Amputation af tæer, kam og sporer er forbudt. Amputation på en flok hanekyllinger kan dog undtagelsesvist ske inden 72 timer efter udrugning, hvis det i det enkelte tilfælde skønnes nødvendigt af hensyn til dyrenes velfærd. Ved amputation af tæer må kun det yderste led af den bagudrettede tå fjernes.

Aktive Dyrerettigheder mener, at Justitsministeriet skal holde fast i, at næbtrimning og amputation af tæer, kam og sporer definitivt forbydes uden undtagelsesbestemmelser. Dyrene skal ikke lemlæstes ved at få klippet legemsdele af på grund af de produktionsforhold, de holdes under; dyrene skal med andre ord ikke tilpasses landbrugets systemer, det skal være omvendt, og dette krav begrunder vi i Dyreværnslovens første tre paragraffer.

Læs Justitsministeriets udkast til ændret lovgivning her:

Høring om slagtekyllinger og dyr i rugeægsproduktionen

Høring om slagtekyllinger

20. januar 2010. Aktive Dyrerettigheder

Tilbage til forsiden