forside
omos
indmeldelse
materiale
lovgivning
pressemeddelelser
Links
dyrlægens klumme
dyretransporter
forsøgsdyr
heste
landbrugsdyr
tamdyr
vilde dyr
 
 
Foto: Copyright B. J. 
Støt filmen MAD A/S! 
 
 
Foto: Copyright S.H. 
Underskrifter mod Landbrugsloven 
 
 
Foto: Copyright C. L. 
Advarsel mod køb af 
indsmuglede hvalpe
 
 
 
Foto: Copyright S. H. 
Læs breve fra os 
 
 
Foto: Copyright B. R. 
Deltag i høringer! 
 

Høringssvar om kastration uden bedøvelse

 

Justitsministeriet sendte i juli 2008 Dyreværnsrådets udtalelse om kastration af pattegrise uden bedøvelse i høring. Rådet anbefaler, at grise fortsat kan kastreres uden bedøvelse, men med efterfølgende smertebehandling.

 

Aktive Dyrerettigheder anbefaler et forbud mod kastration af grise og vi ønsker, at de mange særlove og bekendtgørelser, som udfylder Dyreværnslovens rammer, bliver bragt i overensstemmelse med Dyreværnslovens ord. Det vil blandt andet give dyr lighed for Dyreværnsloven. Det er ikke tilfældet nu. Et eksempel ses i denne høring: Grise kan som den eneste dyreart kastreres uden bedøvelse. Læs vores bemærkninger til Justitsministeriet her:

 

Høringssvar om kastration uden bedøvelse

 

Det er forbudt at kastrere dyr uden bedøvelse, men grise er som det eneste dyr undtaget fra reglen og kan kastreres uden forudgående bedøvelse, hvis det sker inden for dyrets 2. til 7. levedøgn. Reglen gælder både for konventionelle og økologiske pattegrise.

Dyreværnslovens § 1 foreskriver: "Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe".

Ca. 13 millioner grise kastreres hvert år for at forhindre, at nogle af dyrene udvikler ornelugt. Lugten findes i kødet fra 5-10 procent af ukastrerede grise, når de bliver kønsmodne i en alder af ca. 6 måneder, det vil sige omkring slagtetidspunktet. Lugten skyldes især lugtstofferne androstenon og skatol. Danske slagterier har udviklet apparatur til at spore ornelugt i grisekød, men har forsømt at videreudvikle metoden.

Flere eksperter og dyrlæger mener, at de omtalte kastrationer er smertevoldende, fordi der skæres i dyr, som er ved fuld bevidsthed, fordi der ved indgrebet trækkes i testiklerne og især fordi der trækkes i sædstrengen, som sidder fast i bughulen. Ifølge Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ses der desuden smerter efter operationen og det ser ud til, at grise er påvirket i op til fem dage efter indgrebet.

 

Dyreværnsrådet om kastrationerne

 
Foto: Copyright Ju. M.
 

Dyreværnsrådet udtalte i juli 2008 om kastration af grise uden bedøvelse:

- Kastration af pattegrise er forbundet med smerte og stress uanset på hvilken måde kastrationen foretages. Rådet mener, at det fremtidige mål bør være at undgå kastration.

- Pt er der ikke alternativer til kastration, skriver Rådet og anbefaler yderligere forskning, så der inden for en kortere årrække kan findes alternativer til kastration.

- Forudgående bedøvelse (lokalbedøvelse eller fuld bedøvelse) er ikke egnet til at forhindre smerte hos grise under kastration, mener Rådet.

- Rådet antager, at efterfølgende smertebehandling kan indføres inden for en kortere periode, og anbefaler, at dette krav indføres fra den 1. januar 2010.

- De personer, der foretager kastration, skal altid gøre det korrekt og så skånsomt som muligt, skriver Rådet.

Rådet mener, at der ikke på nuværende tidspunkt bør foretages andre ændringer i loven end indførelsen af efterfølgende smertebehandling og at spørgsmålet tages op igen om senest 5 år.

Ifølge Rådet kan følgende reducere ornelugt: 1) tidligere slagtning (før dyrene bliver kønsmodne), 2) bedre hygiejne i staldene, 3) fodring med planten cikorie, 4) kønssortering af sæd, så der ikke avles hangrise, 5) at grise, som arveligt betinget udvikler ornelugt, ikke bruges til avl og 6) at standse hangrisenes kønsmodning ved at vaccinere dyrene (er ikke lovligt i EU).

 

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet om kastrationerne

DJF skrev om kastration af grise i rapporten "Smerter og lindring heraf under og efter kastration af pattegrise", som blev offentliggjort i juni 2008:

"Kastration af grise gør ondt. Det gør ondt på grisen at blive kastreret og bedøvelse kan kun løse noget af problemet. Det er smertefuldt for grisen at blive kastreret, selvom den kun er få dage gammel.", fastslog seniorforsker Mette S. Herskin, DJF.

DJF skrev blandt andet: "En meget iørefaldende reaktion på kastration er grisens skrig. Analyser af skrigets frekvenser viser, at der er forskel afhængig af, om grisen bliver skåret i huden eller om sædstrengen bliver hevet ud og skåret over.

Det kan gøre ondt på grisen, når man hiver i sædstrengen, selvom grisen er lokalbedøvet i testiklerne, fordi sædstrengen sidder fast helt op i bughulen. Det gør i øvrigt også ondt at blive stukket i testiklerne for at blive bedøvet, og det virker ikke 100 procent på alle grise, forklarer Mette Herskin.

Der er også smerter efter operationen. Selvom der kun er få undersøgelser af smerter i perioden efter kastration, er der noget der tyder på, at grise er påvirket i op til fem dage efter. Blandt andet gnubber de med enden, slår med halen og leger mindre".

Alder ser ikke ud til at have indflydelse på smerten. Man mener dog, at der hos de helt små er øget risiko for øget smertefølsomhed efter en operation på grund af ændringer og beskadigelser af nerve-enderne, skrev DJF. Mette Herskin udtalte: "Nogle af reaktionerne vil formodentlig kunne afhjælpes ved at give grisen et smertebedøvende middel inden operationen og et smertestillende middel efter kastrationen."

 

KVL, DJF og DFVF om cikorie

Forskere ved flere forskningsinstitutioner (KVL, DJF og DFVF) oplyste i juni 2005, at rødder fra planten cikorie forbedrer smag og lugt i kød fra ukastrerede grise. Forskerne fandt, at en uges fodring med 10% cikorie af den daglige fodermængde kan reducere dannelsen af skatol. Forskerne påviste desuden, at grise, som blev smittet med svinedystenteri, ikke fik symptomer og ikke udskilte dysenteribakterier i gødningen. Dermed kan der spares på brugen af antibiotika. Forskerne fandt også, at dyrene fik færre sygdomsfremkaldende indvoldsorm, når de fik cikorie i foderet.

Senere forsøg har bekræftet forskningen. Så sent som i juni 2008 offentliggjorde DJF nye, positive resultater fra fodringsforsøg med tørret cikorierod. Rødderne har en gavnlig effekt på tilvæksten hos økologiske smågrise i tiden lige efter fravænningen, viste disse forsøg.

 

Aktive Dyrerettigheders konklusion og anbefaling

Dyreværnsrådet anbefaler, at grise i modsætning til andre dyr fortsat skal kunne kastreres ved fuld bevidsthed, men med efterfølgende smertebehandling.

Dyreværnslovens § 1 foreskriver, at dyr behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.

Aktive Dyrerettigheder ser følgende muligheder for at undgå kastration uden bedøvelse:

1) kastration ved fuld bedøvelse,

2) fodring med cikorie (cikorie styrker desuden dyrenes sundhed og reducerer medicinforbruget),

3) tidligere slagtning (før kønsmodning) og

4) sporing på slagterierne af kød med ornelugt.

 

Kastration uden bedøvelse er i modstrid med Dyreværnsloven. Aktive Dyrerettigheder ønsker, at grise får samme rettigheder og samme beskyttelse ifølge Dyreværnsloven som andre dyrearter. Det betyder blandt andet, at hvis grise skal kastreres, skal det ske på samme måde, som andre dyrearter kastreres.

Nogle dyr udvikler en lugt, som generer mennesker. Selvom kastration uden bedøvelse kan undgås, bøjer lovgiverne desværre Dyreværnsloven med en særlov. Aktive Dyrerettigheder henstiller, at gældende lovgivning indrettes på en måde, så særlove og bekendtgørelser ikke er i modstrid med Dyreværnsloven, men bringes i overensstemmelse med Dyreværnslovens ord. Også regler om kastration af dyr. Dyr skal have lige ret for loven.

 

Med baggrund i ovenstående overvejelser anbefaler Aktive Dyrerettigheder et forbud mod kastration af grise.

 

Læs mere:

Høring om kastration uden bedøvelse

Har ondskab ingen grænser?

 

Læs i pdf-format:

Dyreværnsrådet: Udtalelse om kastration af pattegrise

 
 

22. august 2008. Aktive Dyrerettigheder


 

Tilbage til forsiden