Aktive Dyrerettigheder - Justitsministeriet: Høringssvar om rodemateriale til grise

Aktive Dyrerettigheder forkaster lovforslag

Foto: Copyright Ju. M.

Justitsministeriet udsendte høring om beskæftigelses- og rodematerialer til grise. Høringsmaterialet bestod af en rapport og et lovforslag fra en arbejdsgruppe.

Vi har sendt kommentarer til justitsministeriet om arbejdsgruppens rapport og lovforslag. Ordlyden kan læses her:

Høringssvar vedr. regler om beskæftigelses- og rodematerialer til grise

Aktive Dyrerettigheder sender hermed vores høringgsvar vedrørende "Delrapport om beskæftigelses- og rodematerialer til svin" og det medfølgende lovforslag.

Grises behov

Danmarks JordbrugsForskning skrev den 23. november 2005 i "Grise kræver nyheder" blandt andet: "Grise er undersøgende, opsøgende og altædende væsener. Hos fritlevende vildsvin er nysgerrigheden en betingelse for overlevelse. Tamsvin har også behov for at udføre deres naturlige undersøgende adfærd. Hvis der ikke er noget oplagt at rode i, vil grisen rette sin undersøgende adfærd med trynen mod stiinventar eller stifæller."

Lovforslag og ikrafttræden

Resultatet af arbejdsgruppens arbejde er forslag til denne nye paragraf: "§5: Smågrise skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde beskæftigelses- og rodemateriale. Avls- og slagtesvin skal have permanent adgang til beskæftigelses- og rodemateriale i form af mindst 92 gram halm pr. svin tildelt på gulvet én gang dagligt. Der kan anvendes andet materiale i en mængde svarende til mindst 92 gram halm pr. svin pr. dag, i det omfang producenten kan dokumentere, at det anvendte materiale har samme effekt som halm på avls- og slagtesvins adfærd". Ikrafttræden er den 1. januar 2018 for grise i stalde opført efter denne dato. For grise i stalde, opført før den 1. januar 2018 gælder de nuværende regler.

Det Veterinære Sundhedsråd

I arbejdsgruppen, som udarbejdede denne delrapport, var Det Veterinære Sundhedsråd ikke repræsenteret. Idet vi blandt andet henviser til Sundhedsrådets årsberetning fra december 2006, ønsker vi, at der fremover udpeges et eller flere medlemmer fra Det Veterinære Sundhedsråd til at deltage i arbejdsgrupper vedr. dyrehold i almindelighed og grisehold i særdeleshed. Vores ønske skal ses på baggrund af den omfattende viden, Sundhedsrådet har om praksis og konsekvenser ved håndtering og hold af grise/dyr.

"Unormal" adfærd

Arbejdsgruppen og andre betegner adfærd, hvor dyrene retter deres frustrationer mod inventar eller stifæller som "unormal". På baggrund af blandt andet de ringe pladsforhold med de ringe muligheder for motion og beskæftigelse i staldene mener vi, at dyrene reagerer normalt på unormale forhold.

Litteratur- og bilagsoversigt

For nye arbejdsgrupper vedr. grise ønsker vi, at information og dokumentation fra Det Veterinære Sundhedsråd, Fødevarestyrelsen og Det Dyreetiske Råd indgår i overvejelser om lovgivning om grise og er en del af den anvendte litteratur, idet der må dannes et eksakt billede af de faktiske forhold for dyrene i staldene.

Starten i 1998

I høringsmaterialet ses, at der i januar 1998 blev nedsat en arbejdsgruppe, der på grundlag af forskningsresultater skulle udarbejde forslag til nye regler om grise-hold, som sikrede, at dyrene fik opfyldt deres adfærdsmæssige behov. En paragraf blev affattet om "Adgang til halm eller andet, der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for rodemateriale". En arbejdsgruppe fra 1999 foreskrev "adgang til halm eller andet, der kan tilgodese deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale" og skrev, at "Adgangen til beskæftigelses- og rodemateriale er et væsentligt behov hos svin, ligesom det kan medvirke til at reducere halebidning".

Senere ændringer foreskriver alle "permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale" for polte, orner, smågrise og slagtegrise.

Men for søer i løbestalde, drægtighedsstalde og farestalde er der overgangsordninger helt frem til den 1. januar 2013 i stalde taget i brug henholdsvis før den 1. januar 1999 og den 15. maj 2003. Mange søer har dermed endnu ikke krav på beskæftigelses- og rodemateriale.

Halm til smågrise, avls- og slagtesvin

Kravet til beskæftigelses- og rodemateriale til smågrise, avls- og slagtesvin skulle være opfyldt den 15. maj 2003 for alle stalde. Slagtegrise får ifølge Dansk Svineproduktion 1) halm, 2) træ eller 3) andet materiale og anslår, at 30 % af besætningerne med slagtegrise bruger under 10 gram halm pr. svin pr. dag, 5 % bruger over 10 gram halm pr. svin pr. dag. 50 % af besætningerne bruger træ, 5 % reb og 10 % af besætningerne bruger spåner eller andet. Smågrise får oftest snittet halm og spåner eller træstykker, reb, spagnum eller pektinaffald. 80 % af besætningerne bruger under 10 gram halm og spåner pr. svin pr. dag, 5 % bruger over 10 gram halm og spåner pr. svin pr. dag og 15 % anvender andre materialer.

Halm til søer

Dansk Svineproduktion anslår, at 30 % af besætningerne med drægtighedsstalde i dag anvender under 100 gram halm pr. so pr. dag, 35 % mellem 100 og 250 gram halm pr. so pr. dag, 5 % mellem 800 gram og 1 kg, samt at 30 % af besætningerne er omfattet eksisterende overgangsordninger, og derfor ikke benytter halm til søerne.

Dansk Svineproduktion anfører, at under 100 gram pr. so pr. dag anvendes i stalde med små stier samt i større stier. I disse stalde får spaltegulvets åbningsgrad afgørende betydning for mængden af halm. I store stalde og lejer bruges mellem 100 og 250 gram halm pr. so pr. dag og her tilbageholdes halmen i et afgrænset areal. Hvor der benyttes 800 til 1.000 gram halm pr. so pr. dag, er der primært tale om ældre stalde med store stier indrettet med store lejearealer og dybstrøelse. Det vurderes, at disse stalde ikke længere etableres.

Staldsystemerne

Arbejdsgruppen skriver, at "Der findes ikke på nuværende tidspunkt stald- og gyllesystemer, der kan håndtere større mængder halm. Der foreligger endvidere ikke på nuværende tidspunkt viden om, hvordan systemer, der kan håndtere mere halm end 10-20 gram halm pr. stiplads pr. dag, i fremtiden kan konstrueres m.v. Det er derfor efter arbejdsgruppens opfattelse vigtigt, at være opmærksom på, at ethvert forslag, der indebærer krav om anvendelse af øgede mængder halm, vil kræve ombygning af alle eksisterende stald- og gyllesystemer."

Aktive Dyrerettigheder gør opmærksom på, at grises behov for at rode og for beskæftigelse er fastslået for mange år siden, hvilket også ses af justitsministeriets høringsmateriale. Love om rode- og beskæftigelsesmateriale til grise har været undervejs siden 1998. Derfor undrer det os, at dansk landbrug stadig ikke mener at se sig i stand til at give dyrene forhold, hvor deres behov kan tilgodeses. Vi ønsker oplyst, hvorfor forskning efter 1998 i grises velfærd ikke har givet muligheder for bedre trivsel og tildeling af større mængder rodemateriale?

"Øgede mængder halm kan således betyde øget smitterisiko, påvirke arbejdsmiljøet for ansatte i svineproduktionen og generelle miljømæssige forhold. Arbejdsgruppen kan således bl.a. pege på, at der kan opstå problemer i relation til opretholdelse af sektionerede staldanlæg, lugtgener på grund af øgede mængde gylle, en forøgelse af støvgener, næringsstofudnyttelse i marken og ammoniakdampe m.v., der kan påvirke personalet", skriver arbejdsgruppen.

Aktive Dyrerettigheder savner dokumentation for disse udsagn og spørger:

På hvilken måde kan øgede mængder halm være årsag til øget smitterisiko?

På hvilken måde vil der opstå problemer i sektionerede staldanlæg?

Hvorfor vil der ved øgede mængder halm ske en forøget næringsstofudnyttelse i marken? Og er det et problem?

Hvorfor vil der ved øgede mængder halm opstå en forøgelse af ammoniakdampe i staldene?

Aktive Dyrerettigheder gør opmærksom på, at anvendelse af halm og andre former for stråfoder i andet høringsmateriale (blandt andet i høring om hestehold) ikke omtales som et problem med hensyn til smitterisiko, støvgener og andet, selvom der til heste anbefales meget betydelige mængder i forhold til de i dette høringsmateriale foreslåede ubetydelige mængder til grise.

Adfærd og halm

Arbejdsgruppen skriver: "En stærk indikation på, hvorvidt et adfærdsbehov er tilgodeset hos svinene, er forekomsten af unormal adfærd. Unormal adfærd bruges her som en velfærdsindikator. Adfærden i sig selv er ikke nødvendigvis forbundet med lidelse for svinene. Hvis unormal adfærd ikke er til stede, er dette endvidere ikke ensbetydende med, at alle behov hos svinene er opfyldt. Der er imidlertid tale om en stærk indikation på, at dyrene mangler at få opfyldt et eller flere behov. Når et adfærdsmæssigt behov ikke er tilgodeset, resulterer det i dårlig velfærd for dyret (Dawkins, 1980; Webster,1995)."

Arbejdsgruppens målestok er fastsat i 2002 af Day med flere. De har analyseret effekten af mængden af halm på "unormal adfærd" og konkluderer, at mængden af halm har direkte betydning for adfærden. Det viste tests ved tildeling af 0 gram, 92 gram, 1092 gram og 2184 gram. Der var en klar forskel på tildeling af 0 gram og 1 kg. Der var ikke nogen forskel på effekten fra 1092 gram til 2184 gram.

Day fandt, at sålænge forekomsten af "unormal adfærd" kan reduceres ved at give mere halm, er grises rodebehov ikke opfyldt. Ved tildeling af 92 gram er der stadig potentiale for yderligere reduktion af "unormal adfærd". Det konkluderes, at grises behov for tilstrækkeligt materiale tilgodeses med 1092 gram.

Arbejdsgruppens anbefaling

Arbejdsgruppen skriver: "Der er på den baggrund (se ovenfor) i arbejdsgruppen enighed om, at svins adgang til beskæftigelses- og rodemateriale i en mængde svarene til 92 gram halm pr. svin pr. dag, har en positiv effekt på svinenes velfærd. Arbejdsgruppen finder, at denne mængde - på baggrund af den forskning, der foreligger i dag - udgør den nedre grænse for fuldt ud at tilfredsstille svins beskæftigelses- og rodebehov. (…) Arbejdsgruppen kan således ikke på baggrund af de foreliggende forskningsresultater og praktiske erfaringer støtte et krav om f.eks. 500 gram halm, som det er anført i beslutningsforslag B 82, B 127 og B 44."

Aktive Dyrerettigheder gør opmærksom på bogen "Svineavl og svinehold" af dyrlæge V. Cramer, 1886. Side 36: "Når Veirliget på nogen Maade tillader det, bør Soen bringes i det Frie med Grisene nogle Timer daglig. Det er en Erfaring, at det er vanskeligt eller helt umuligt at opdrætte store, kraftige Svin af Grise, som altid ere holdte således, at de ikke have kunnet tilfredsstille deres naturlige Trang til at rode, hvad der i Svinets Ungdom synes at være en nødvendig Betingelse for, at en kraftig, uforstyrret Fordøielsesevne skal kunne udvikle sig". V. Cramer skriver, at dyrene skal "gives Leilighed til at rode, hvorved det ikke kan undgaaes, at de optage jordagtige Bestanddele, hvilket i høi Grad styrker fordøielsen."

Aktive Dyrerettigheder henleder med disse citater opmærksomheden på, at det ikke er nyt, at grise blandt andet har behov for at rode. Vi kritiserer, at arbejdsgruppen har valgt den laveste fællesnævner og anbefalder, at mængderne revurderes med henblik på at give dyrene ret til mængder, de kan have gavn af.

Miljøteknologi

Arbejdsgruppen skriver, at der ikke på pt er iværksat forskning, der inden for en årrække kan belyse de "udfordringer", som et krav om minimum 92 gram halm vil stille til bl.a. stald- og gyllesystemer. Arbejdsgruppen mener, at der bør iværksættes en "betydelig forsknings- og udviklingsindsats på området" i et samarbejde mellem forskningsinstitutioner, private organisationer og virksomheder. Der opfordres til, at forsknings- og udviklingsbehovene inddrages i nye forskningsprogrammer i miljøteknologi til husdyrproduktion. Finansieringen af forskningen og udviklingen bør involvere midler fra nationale forskningspuljer, EU forskningspuljer og fra Dansk Svineproduktion, mener arbejds-gruppen.

Aktive Dyrerettigheder tager afstand fra, at miljøteknologier overvejes i forbindelse med lovgivning om dyrevelfærd og finder miljøteknologi uden relevans for dyrenes trivsel. Udvikling af stalde er på ingen måde samfundets ansvar og skal ikke betales af skatteborgerne. Vi kræver, at eventuelle forskningstiltag under ingen omstændigheder kan trække tiden ud med hensyn til gennem lovgivning at garantere bedre forhold for dyrene.

Søer og smågrise er udeladt

Arbejdsgruppen har ikke forholdt sig til søer, gylte og smågrise. Vedr. smågrisene påstår arbejdsgruppen at mangle forskning, for søerne angives årsagen, at arbejdsgruppen vil besvare spørgsmålet om mængder af beskæftigelses- og rodematerialer til søer og gylte samtidig med spørgsmålet om adgang til fiberholdigt foder. Arbejdsgruppen forventer, at resultaterne af igangværende forskning om søers og gyltes behov vil foreligge på det tidspunkt. I 2006 blev ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet påbegyndt et projekt om "Mætheds- og adfærdsregulerende foder til søer", som forventes afsluttet i 2009. Samtidig vil arbejdsgruppen vurdere orners behov for beskæftigelses- og rodemateriale. Både søer og orner fodres normalt restriktivt (D.v.s. sultes).

Drægtige søer og gylte har også behov for beskæftigelses- og rodemateriale, sandsynligvis ikke mindre end behovet hos slagtesvin, skriver arbejdsgruppen og mener, at der ikke i øjeblikket foreligger forskningsresultater, der særligt beskæftiger sig med drægtige søers og gyltes behov for beskæftigelses- og rodematerialer.

Aktive Dyrerettigheder mener, at søer er de værst stillede grise i Danmark. De har ventet i mange år på forbedrede forhold. De skal ikke vente længere. Under henvisning til dokumentation og oplysninger fra rapporter, beretninger, forskning etc. om blandt andet frustrationer, sygdomme og dødelighed anbefaler vi, at søerne omgående får lovkrav på tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale. Også smågrises behov for at rode må indgå i loven. Skulle ny forskning iværksættes kræver vi, at denne forskning ikke forsinker søers og smågrises lovkrav på rode- og beskætigelsesmateriale og at eventuel forskning ikke sker på borgernes bekostning.

De økonomiske beregninger

Aktive Dyrerettigheder undrer sig over, at der i denne høring er lagt stor vægt på de økonomiske konsekvenser af loven. Vi finder beregningerne uden relevans, idet vi går ud fra, at meromkostningerne ved at bruge halm ender hos forbrugerne. Efter vores opfattelse vil forbrugerne være villige til at betale lidt ekstra for kød fra dyr, som har fået halm, hvis de får oplyst, nøjagtigt hvilke forhold dyrene har haft i deres levetid.

Overgangsordningen

Aktive Dyrerettigheder ser, at det er erkendt, at grise har behov for rode- og beskæftigelsesmaterialer. Forslaget indebærer blandt andet, at alle grise skal vente til 1. januar 2018 med at få en forøgelse af rode- og beskæftigelsesmateriale fra ca. 10 gram til 92 gram, dog må grise i stalde bygget før den 1. januar 2018 vente yderligere et ukendt antal år på at få rode- og beskæftigelsesmaterialer. Derfor finder vi, at de nævnte overgangsordninger ikke er acceptable.

Europa-Kommissionen stillede i sit direktiv fra 2001 krav om permanent adgang til manipulerbart materiale. Direktivet blev gennemført uden overgangsregler. Vi anbefaler samme procedure for gennemførelse af reglerne i denne høring.

Aktive Dyrerettigheder anbefaler

Gældende lovgivning foreskriver, at grise skal have "permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale". Aktive Dyrerettigheder ønsker, at ordene tages bogstaveligt.

På baggrund af Det Veterinære Sundhedsråds årsberetning fra 2004, rapporter fra Fødevarestyrelsen, forskningsresultater fra blandt andet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, rapporten "Velfærdsproblemer hos danske søer" af Birgitte I. Dam og oplysninger om sygdomme, medicinforbrug og dødelighed hos grise anbefaler vi, at grises forhold i henhold til lovgivningen revurderes. Et af midlerne er regler om beskæftigelses- og rodematerialer og disse regler må udformes, så dyrene får konkret gavn af dem. Det sker efter vores opfattelse ikke med forslaget i denne høring. Derfor må forslaget forkastes og revurderes.

Appekdiks:

Henvisning 1:

Vi anbefaler at læse hæftet "Hvorfor roder grise?" af Merete Studnitz, Margit Bak Jensen og Lene Juul Pedersen, Danmarks JordbrugsForskning.

Henvisning 2:

Vi anbefaler at læse rapporten "Velfærdsproblemer hos danske søer" af Birgitte I. Dam, KVL.

Henvisning 3:

Vi anbefaler at læse undersøgelsen "Forbrugere, etik og sporbarhed" af Christian Coff, Lise Christiansen Walbom og Eva Mikkelsen.

Henvisning 4:

Grise foretrækker majsensilage og skovflis

Henvisning 5:

Det gode griseliv

Henvisning 6: