Aktive Dyrerettigheder - Justitsministeriet: Det Dyreetiske Råd udtaler sig om opdræt af vildt til jagt

Det Dyreetiske Råd ønsker forbud mod opdræt af fjervildt til jagt

Det Dyreetiske Råd har udarbejdet en udtalelse om jagt. Et flertal af Rådet mener, at opdræt og udsætning af fjervildt til jagtformål er uacceptabelt og ønsker dette forbudt. Justitsministeriet vil sende udtalelsen i høring.

Ved opdræt af fjervildt forstås landbrugsmæssigt opdræt af fasaner, agerhøns, rødhøns, stenhøns og gråænder, og et opdræt kan bestå af flere tusinde æglæggende agerhøns, fasaner etc. Æg og kyllinger sælges i Danmark eller eksporteres. Opdrættere af vilde fugle dannede i 1993 "Brancheorganisationen for erhvervsmæssig produktion og salg af vildtfugle."

Omfang af opdræt i Danmark

Det årlige opdræt af fasaner er baseret på ca. 80.000 høner. Ca. halvdelen indfanges til avl fra fritlevende bestande, mens halvdelen er fugle holdt permanent i voliére. Fasanerne lægger årligt ca. 2 millioner æg, 1.300.000 klækkes og af dem overlever ca. 1 million kyllinger, som udsættes.

Agerhøns må ikke indfanges til avl. Avl sker fra fugle holdt permanent i voliére. De lægger årligt ca. 400.000 æg. De fleste af kyllingerne eksporteres, resten udsættes i Danmark.

Gråænder må ikke indfanges til avl. Produktionen sker ud fra ænder holdt i fangenskab. Der udsættes årligt omkring 500.000 ællinger, typisk i juni.

De vilde fugles forhold

Det Dyretiske Råd har i sin nye udtalelse bl.a. taget stilling til reglerne i "Bekendtgørelse om opdræt af fjervildt" og konsekvenserne af reglerne. Bekendtgørelsen foreskriver f.eks.:

Op til 17,5 fasankyllinger på 4 uger og derover kan der ifølge bekendtgørelsen holdes pr. m2 på det samlede gulvareal, som dyrene har til rådighed. Der må være op til 50 agerhønsekyllinger på 4 uger og derover pr. m2 gulvareal i opdrætshusene.

For agerhøns, rødhøns og stenhøns foreskriver bekendtgørelsen, at i æglægningsvolierer i det fri og i de overdækkede haller skal mindst 1/3 af bundarealet bestå af fast bund med sand og resten af bunden skal bestå af trådvæv med små masker.

Det er ifølge bekendtgørelsen tilladt at klippe af hornspidsen på dyrenes overnæb.

De forhold, som husdyr har i det industrielle danske landbrug, er i vid udstrækning overført til opdræt af vilde fugle.

Foto: Copyright S.H.

DN og DOF

DN og DOF skriver: "Den hidtidige massive udsætning af fasaner, gråænder og agerhøns har medført en stribe negative påvirkninger af både flora og fauna i de berørte områder. Ud over at de udsatte fasaner og gråænder visse steder optræder i så store mængder, at det virker stærkt unaturligt – næsten som en hønse- eller andegård – så forurenes søer og vandhuller af afføringen fra de mange ænder, og rovfugle og andre prædatorer bekæmpes ulovligt. Andre negative påvirkninger har været, at padder, krybdyr og vandplanter forsvinder, ligesom risikoen for sygdomsspredning er åbenlys, da de udsatte fugle blandes med de vilde trækfugle. For at få hele påvirkningen med skal også nævnes de såkaldte vildtplantninger og ”kunstige” andedamme i områder, hvor de overhovedet ikke hører hjemme. Hertil kommer dyreværnsmæssige problemer i forbindelse med indfangning og hold af titusinder af avlsfugle, opdrættet af skydefugle, samt reduceret overlevelse hos de udsatte fugle."

De to foreninger opfordrer jægere og landbrug til i fremtiden at sikre en naturlig bestand i naturlige biotoper. Befolkningen får mere og mere fritid og vil kræve en naturlig og etisk korrekt behandling af naturen.

Om ænder udtaler Christian Hjorth fra DOF bl.a.: "Selve jagterne på de opdrættede og udsatte ænder, der fedes op med korn, finder i de grelleste tilfælde sted under forhold, der ikke tåler dagens lys. De halvfede og dårligt flyvende ænder bliver jaget op fra vandet af hunde og jægere i både, mens jægere sidder eller står rundt om søen og skyder de panikslagne ænder på fuglenes formentlig første flyvetur i livet".

Muse- og rottegift ved foderpladserne

Udsætningspladser og foderpladser ved opdræt af vilde dyr er gode spisekamre for gnavere. Brug af muse- og rottegifte er et stort problem for rovfugle og rovpattedyr, for disse midler er også giftige for de dyr, der lever af gnavere.

DMU's rapport "Forekomst af antikoagulante rodenticider i danske rovfugle, ugler og små rovpattedyr" fra juli 2010 viser, at vilde rovdyr, som lever af mus, rotter og mosegrise, har store mængder gifte i kroppen: For alle arter blev der fundet rottegifte i 84-100% af de undersøgte individer. Mere end 60% af fuglene og 80% af rovpattedyrene havde to eller flere slags rottegifte i kroppen, og mange dyr havde helt op til de 5 forskellige stoffer, som DMU analyserede for. Mange af dyrene havde meget høje koncentrationer af giftene i leveren. De højeste koncentrationer blev målt i rovdyrene brud og lækat, som begge anses for at være i tilbagegang i Danmark. Alle de anvendte giftstoffer er med andre ord i miljø og fauna.

Læs justitsministeriets pressemeddelelse fra den 4. november 2010 om Det Dyreetiske Råds udtalelse om jagt:

Justitsministeren modtager udtalelse om jagt fra Det Dyreetiske Råd

Det Dyreetiske Råd har i dag afleveret en udtalelse til justitsministeren om fremtidens jagtforhold. Ministeren er positiv over for rådets arbejde, men deler dog ikke rådets holdning til at indføre et forbud mod opdræt af fuglevildt til jagtformål. Udtalelsen vil nu blive sendt i høring.

Justitsminister Lars Barfoed udtaler følgende:

”Med sin seneste udtalelse har Det Dyreetiske Råd leveret et værdifuldt bidrag til debatten om, på hvilke vilkår der fremover skal udøves jagt i Danmark.

Udtalelsen vil nu blive sendt i høring. Jeg kan dog allerede nu sige, at jeg ikke er enig med det flertal i rådet, der finder, at opdræt og udsætning af fjervildt til jagtformål er uacceptabelt. Det er min opfattelse, at opdræt og udsætning til jagtformål kan finde sted på en forsvarlig måde.”

Baggrund

I sin udtalelse af 4. november 2010 behandler det Dyreetiske Råd en række dyreetiske spørgsmål vedrørende jagt, herunder jagt på og regulering af uønsket vildt, gravjagt, anskydninger samt opdræt og udsætning af fuglevildt.

Det Dyreetiske Råd blev nedsat første gang den 7. januar 1992. Rådets opgave er ud fra en etisk vurdering at følge udviklingen inden for dyreværn, jf. dyreværnslovens § 25. Rådet kan enten på eget initiativ eller på justitsministerens begæring afgive udtalelser om dyreværn. Rådet udtaler sig typisk om overordnede emner og går ikke ind i enkeltsager.

Yderligere oplysninger

Eventuelle spørgsmål kan rettes til:

pressechef Troels Krog tlf. 7226 8408

kontorchef Jens Teilberg Søndergaard tlf. 7226 8540.

Læs i pdf-format: Det Dyreetiske Råds Udtalelse om jagt

Læs information om Det Dyreetiske Råd

Læs også:

Bekendtgørelse om opdræt af fjervildt

Indfangning, udsætning og jagt på fasan, agerhøne og gråand i Danmark

Netto ændrer vildledning om vildænder

Læs om muse- og rottegifte:

Miljøministeriets rotteplan er utilstrækkelig