|
Pelsdyravlerne bestiller ændret lovgivning
Pelsdyravlerne vil have længere frist til at opfylde krav om burstørrelser. Derfor henvendte de sig til miljøministeren, som stillede en forlænget frist i udsigt. Men disse regler hører under justitsministeriet, som derpå sendte forlængelsen af fristen i høring. De to ministerier mangler imidlertid grundlaget for ændringen: en anmeldelsesordning, som ikke er færdigbehandlet i Folketinget.
Aktive Dyrerettigheder sendte den 25. november 2010 disse kommentarer til justitsministeriet:
Justitsministeriet har sendt et udkast om at ændre bekendtgørelsen om beskyttelse af pelsdyr i høring. Af udkastet fremgår det, at en overgangsordning med frist for at opfylde krav til indhusning af avlstæver og til burstørrelser ønskes forlænget fra den 31. december 2010 til den 1. juli 2011.
Fristen i bekendtgørelsens overgangsordning foreslås forlænget, fordi Pelsdyravlerforeningen flere gange har gjort opmærksom på, at en række pelsdyravlere ikke kan opfylde kravene, inden overgangsordningen udløber. Pelsdyravlerforeningen angiver sagsbehandlingstider for miljøgodkendelser på op til to år som årsag. De lange sagsbehandlingstider har imidlertid været kendt længe.
Bekendtgørelsen trådte i kraft den 22. december 2006. Det er snart fire år siden. De pelsdyravlere, som vidste, at de ikke ville kunne opfylde kravene, kunne have indsendt ansøgning om miljøgodkendelse til kommunen straks efter bekendtgørelsens offentliggørelse. Men pelsdyravlerne reagerede ikke på nye lovkrav, mens tid var, i stedet henvendte de sig til miljøministeren for at få forlænget fristen.
Og miljøministeren kom pelsdyravlerne til undsætning. Den 6. oktober 2010 foreslog ministeren at ændre miljøgodkendelsesloven (L 12), og miljøministeriet skrev desuden, at justitsministeriet "har til hensigt" at forlænge fristen for at overholde de omtalte krav i pelsdyrbekendtgørelsen med et halvt år. Derved stillede miljøministeriet pelsdyravlerne en udsættelse af fristen i udsigt, selvom dette lovgivningsområde hører under justitsministeriet. 15 dage senere kom denne høring fra justitsministeriet.
Miljøministeriets formulering viser desuden, at miljøministeriet tager det for givet, at der ikke vil komme alternative forslag fra politikere eller høringssvar, som kunne ændre planerne.
Grundlaget for ændringen af bekendtgørelsen mangler
Den foreslåede forlængelse af fristen indebærer, at pelsdyravlere, der endnu ikke har ombygget og ikke lever op til kravene, vil kunne bruge en anmeldelsesordning i stedet for at ansøge om miljøgodkendelse - anmeldelsesordningen vil blive etableret i sager om ændringer, som skal efterleve dyrevelfærdsmæssige krav i lovgivningen, oplyser miljøstyrelsen og justitsministeriet. Men anmeldelsesordningen, som er grundlaget for denne høring, er ikke færdigbehandlet i Folketinget (den er kun 1. behandlet) og på grund af politisk uenighed er det uvist, hvornår den kan blive vedtaget og træde i kraft - eller om den må opgives. Men miljøstyrelsen, miljøministeriet og justitsministeriet kalkulerer med, at anmeldelsesordningen bliver en realitet. Det betyder for det første, at høringssvar ikke bliver hørt og for det andet, at ordningen skal hastes igennem Folketinget. Indtil videre bygger miljøministeriets og justitsministeriets oplysninger og løfter til pelsdyravlerne på en ikke vedtaget regel.
Fremgangsmåden er uacceptabel
Samlet set er fremgangsmåden i denne sag efter vores opfattelse yderst kritisabel. Grundlaget for ændringen af bekendtgørelsen mangler, der lægges op til lovgivningsmæssigt hastværk og den demokratiske høringsproces sættes ud af kraft.
Tilstandene på farmene tilsiger ikke udsættelser
Der er bl.a. i efteråret 2009 blevet offentliggjort omfattende dokumentation af uhyggelige forhold for mink på danske farme. Filmoptagelser og fotos fra farmene viser alvorligt sårede og lemlæstede dyr og tilstandene bekræftes i fødevarestyrelsens nyeste kontrolrapport, som viser, at der sker mange overtrædelser af lovgivningen for pelsdyr. Oplysningerne om vanrøgt og mishandling af mink og minkfarmernes lovovertrædelser fik fødevareministeren til at indføre skærpet kontrol på minkfarmene, og en skærpet kontrol fortsætter, fordi det viste sig, at mange minkavlere stadig overtræder lovgivningen.
Set i lyset af disse kendsgerninger og på baggrund af dyreværnslovens første paragraffer mener vi, at det er uholdbart og urealistisk at lempe eller udsætte krav til pelsdyravlerne. Vi mener, at pelsdyravlerne må have færre dyr, hvis de ikke kan få bragt forholdene a jour med gældende lovgivning.
Vi ønsker, at dyreværnslovens første paragraffer hurtigst muligt kommer til at omfatte alle pelsdyr.
Information om høringen
Justitsministeriets høringsbrev
Justitsministeriets forslag til ændring af bekendtgørelsen
Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr
L 12 Forslag om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug
Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug
Miljøgodkendelser bliver smidigere og grønnere
Information om anmeldeordningen
Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsens kontrolrapport: Status for kontrol i 2008 og 2009
Læs også:
Lovændring baseres på luftige løfter fra minkavlerne
Mink-industri vil stoppe stærke billeder
Seks haiku om pels
Rævefarme forbydes i Danmark
Danmarks JordbrugsForskning: Rapport om mink
Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om pelsdyrproduktion
DMU: De fleste mink i naturen kommer fra minkfarme
26. november 2010. Aktive Dyrerettigheder
Tilbage til forsiden
|