|
Halekupering: Dyreværnsloven skal omfatte lam og grise
Kastration af pattegrise sker i dag uden bedøvelse eller smertebehandling. Justitsministeriet foreslår i en høring, at pattegrise fra den 1. januar 2011 altid skal have smertebehandling før kastration.
Men ministeriet nævner ikke halekupering af grise og lam, selvom bekendtgørelsen også omfatter halekupering. Også dét sker i dag uden smertebehandling. Vi ønsker, at dyreværnslovens første paragraffer kommer til at omfatte alle dyr og vi kræver, at lam og grise får ret til at beholde deres haler.
Den 23. september 2010 sendte vi dette høringssvar til justitsministeriet:
Høringssvar over udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr
Kastration
Dette forslag til ændring af bekendtgørelsen omhandler udelukkende pattegrise, idet grise som den eneste dyreart i dag kan kastreres uden smertebehandling, uden bedøvelse og uden dyrlæge. Kastration af pattegrise kan foretages uden smertebehandling, hvis det sker i løbet af dyrets første 7 levedøgn. Foretages kastration efter det tidspunkt, skal dyret have længerevarende smertebehandling.
Foto: Copyright Ju. M.
|
Justitsministeriets foreslår, at kastration af pattegrise fra 1. januar 2011 i alle tilfælde kun må foretages, hvis dyret gives længerevarende smertebehandling i forbindelse med indgrebet.
"I forbindelse med" betyder, at smertebehandling skal ske før indgrebet, men ikke efter. Grisene får kun én behandling, nemlig den, de får umiddelbart inden kastration. "Længerevarende smertebehandling" betyder, at smertebehandlingen varer den tid, som midlet virker. Proceduren vil være den samme som ved andre dyr, oplyser justitsministeriet.
Tre midler er godkendt til at smertebehandle grise ved kastration: Metacam, Meloven, Finadyne vet. Smertebehandlingen sker ved, at det valgte middel sprøjtes ind i nakken på dyret ca. 30 minutter før kastration. Midlerne bedøver ikke, men virker smertelindrende, og indsprøjtningen laver ikke en lokal nervebedøvelse. Det er tilladt, at landmændene selv administrerer medicinen og selv giver grisene indsprøjtningen. Lokal bedøvelse må kun foretages af en dyrlæge.
Med hensyn til kastration vil grise nu ifølge ændringsforslaget få en vis sidestilling med andre dyrearter. Men indgrebet vil fortsat blive foretaget af ikke-fagfolk, medicinen tager efter alt at dømme ikke alle smerterne og medicinen kan give bivirkninger. Vi er enige med justitsministeriet i, at kastration med smertebehandling skal være en midlertidig løsning, som afløses af et forbud mod kirurgisk kastration. Vi støtter udsagnene i justitsministeriets "Plan for afvikling af kirurgisk kastration i svineproduktionen", hvor der bl.a. står: "Det er Justitsministeriets opfattelse, at rutinemæssig kirurgisk kastration af pattegrise i svineproduktionen skal afvikles." og "Justitsministeriet vil derfor tilkendegive over for svineproducenterne, at den klare målsætning er, at afviklingen skal være gennemført senest i 2014."
Vi beder justitsministeriet om at realisere planen for afvikling af kirurgisk kastration af grise senest i 2014 som planlagt. Det vil være et stort fremskridt for dyrene.
Halekupering
Denne bekendtgørelse omfatter også halekupering. Men i høringen udelades et forslag om at forbyde halekupering af grise og lam uden smertebehandling. Derfor vil det også fremover være tilladt amputere haler på disse to dyrearter uden nogen form for smertelindring.
Bekendtgørelsen siger: "Dyr må kun halekuperes, hvis det konkret er påkrævet af veterinære hensyn. Dyret skal bedøves, inden kuperingen foretages." Det foreskrives, at halekupering altid skal foretages af en dyrlæge. Men med to undtagelser: Pattegrise må halekuperes uden bedøvelse eller smertebehandling i løbet af de første 4 levedøgn og det er tilladt at amputere op til halvdelen af halen. Lam må halekuperes uden bedøvelse eller smertebehandling med en elastrator i løbet af de første 7 levedøgn. Halekupering på de to dyrearter skal ikke foretages af en dyrlæge.
Grise må ikke halekuperes rutinemæssigt, foreskriver bekendtgørelsen. Det anføres, at halekupering kan ske, hvis der er dokumentation for, at der er sket skader på dyrene, fordi halerne ikke var klippet af. Bekendtgørelsen foreskriver: "Inden halekupering foretages, skal der være forsøgt foranstaltninger for at forhindre halebidning under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden. Utilstrækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer skal ændres."
Men myndighederne håndhæver ikke denne regel. Stort set alle pattegrise halekuperes rutinemæssigt i konventionelle, danske besætninger. Denne tilsidesættelse af gældende lovgivning finder vi dybt kritisabel og vi ønsker denne praksis stoppet med omgående virkning.
Der er årsager til, at dyr er født med f.eks. haler. På GrisensVerden.dk oplyses det bl.a.: "Halen har betydning for grisenes kommunikation, og halens stilling og bevægelse fortæller artsfællerne om indehaverens aktuelle sindsstemning."
Det er forbudt at klippe haler af økologiske pattegrise. Økologisk Landsforening oplyser, at halebid sjældent forekommer, fordi økologiske grise har mere plads, adgang til udearealer og grovfoder, hvilket er vigtige faktorer for den daglige trivsel. Smågrisene bliver desuden længere tid hos soen, og derfor går deres suttebehov ikke ud over halerne på andre grise.
Fødevarestyrelsen har spurgt Det Veterinære Sundhedsråd, om brug af elastator til halekupering af grise er forsvarlig behandling af dyr. Det Veterinære Sundhedsråd svarede:
"Nej. Anvendelse af elastrator antages at kunne medføre smerte og ubehag, både på kort og langt sigt, som ikke i alle tilfælde skønnes at kunne lindres ved behandling med almindelig smertedæmpende medicin. Rådet anser ikke den beskrevne procedure for at være forsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens intentioner om at beskytte dyr bedst muligt mod smerte, lidelse, varigt men og væsentlig ulempe."
Vi ønsker, at dyreværnslovens ord kommer til at omfatte alle dyr. Der skal vedtages et forbud mod brug af elastrator og mod halekupering af lam og grise. I lighed med andre dyrearter skal halekupering af lam og grise kun kunne ske i særlige tilfælde og med bedøvelse eller smertebehandling. I de øvrige nordiske lande er det helt forbudt at kupere grises haler, og vi ønsker, at dansk landbrug ikke kan fortsætte med at tilpasse dyr efter produktionsforholdene bl.a. ved at amputere legemsdele. Vi kræver, at også danske dyr får ret til at beholde deres haler.
Læs Justitsministeriets information om høringen:
Udkast til ændring af bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr
Brev om høring om ændring af bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr
Links til lovgivning:
Læs Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr
Læs dyreværnsloven
Det Veterinære Sundhedsråd:
Læs Udtalelse om halekupering af grise med elastrator
Læs også:
Justitsministeriets plan for afvikling af kirurgisk kastration af grise
Høringssvar om kastration uden bedøvelse
Høring om kastration uden bedøvelse
Økologer: Dyrevelfærd kræver ikke lovbrud
Aktive Dyrerettigheder forkaster lovforslag
Høring om rodematerialer
Foto: Copyright Ian Britton. FreeFoto.com
Dyr skal have ret til at beholde deres haler
23. september 2010. Aktive Dyrerettigheder
Tilbage til forsiden
|