 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 Foto: Copyright B. J. Støt filmen MAD A/S!  Foto: Copyright S.H. Underskrifter mod Landbrugsloven  Foto: Copyright C. L. Advarsel mod køb af indsmuglede hvalpe  Foto: Copyright S. H. Læs breve fra os  Foto: Copyright B. R. Deltag i høringer! |
|
Normaliser landbruget Produktion af grise er én lang lidelseshistorie, fra soen farer, til den ender sit liv ved en smertefuld død - der er ikke et eneste lyspunkt i et griseliv. Vi piner og plager millioner grise - grise, som er et utroligt klogt dyr, som har så meget livskvalitet, når den får lov at skrabe i jorden og passe sine grise, skriver Iben Østergaard i dette brev: Normaliser landbruget - Gør en ende på dyrplageriet - og giv landmændene et rigtigt arbejde. - Ikke brådne kar, men et sygt erhverv!! Når landmændene hellere vil være producenter end opdrættere, når de ikke vil leve op til det ansvar, det er at holde husdyr - så lad dem dog arbejde i industrien, hvor de ikke kan gøre skade på levende væsener. Produktion af grise er én lang lidelseshistorie, fra soen farer, til den ender sit liv ved en smertefuld død - der er kun få lyspunkter i et griseliv. Vi piner og plager millioner grise - grise, som er utroligt kloge dyr. En so har så meget livskvalitet, når den får lov at skrabe i halm eller jord og passe sine grise.
Der er hele tiden brok med svine"producenterne" - som det jo efterhånden hedder: de kører hele tiden på kant med loven - som i sig selv er alt for lempelig. Der er så mange dårlige ting ved svineproduktion, som det foregår i dag, at det én gang for alle burde afskaffes. Allerførst er det dyreplageri ud over, hvad vi næsten kan forestille os, og udover, hvad vi ønsker at vide, fordi det er så forfærdeligt, at man mister sin nattesøvn ved tanken. Lige nu står/ligger millioner af søer uden at kunne bevæge sig, uden at kunne røre deres pattegrise, med skuldersår på grund af den fastlåste stilling, med mavesår og indvolde, der er skubbet rundt i kroppen, de får koncentreret foder, der gør, at de altid er sultne. De pines så meget, at hver 4. af dem ikke kan slagtes! De må sendes til destruktion! Det er himmelråbende. Efter en stressende opvækst i overfyldte stalde, så starter helvedet på landevejene, før det går til en producent i et østland, hvor vi slet ikke ved. hvad de bydes; eller til et slagteri, måske tusinder af km væk - hvor de ser deres artsfæller ryge i døden én efter en, lugten af blod står dem i næseborene, skrigene er sønderflængende, dødsangsten er så tydelig hos dette kloge dyr. Dertil kommer alle de andre dårlige nyheder fra landbruget, som vi i øvrigt kun tager os af, fordi det går ud over os mennesker: Overmedicinering - det bekymrer os først rigtigt, når problemet er, at vi selv skal spise antibiotikaen - ellers er vi ligeglade med, hvorfor grisene er så syge, at de skal have så meget medicin!
Gylleudslip! Det bekymrer os kun, fordi det går ud over vores miljø. Men det er jo perverst, at en svinefarm har en større biomasseomsætning end en stor provinsby. Det skyldes, at en so skal føde og opfodre 30 smågrise årligt! Det er sygt - og det SKAL gå galt! 4.5 millioner kg kød årligt fra en farm! Når en landmand kan finde på at læsse 230 grise ovenpå hinanden på en tippevogn beregnet til at køre foder i, og køre af sted med dem, mens de kvæles af hinandens vægt, falder af vognen… brækker lemmerne - kan man så forestille sig, at han har behandlet grisene godt under deres opvækst? Nej vel. Han burde fratages kørekortet til at holde husdyr for evigt! En landmand sender sine grise på en ukendt rejse mod Rusland. Transporten stoppes i Estland, hvor det viser sig, at halvdelen af grisene er døde, resten må aflives, fordi de er så forpinte, at de ikke kan overleve. Kun vognmanden straffes - landmanden siger: "jeg kan jo ikke tage ansvaret for grisene, når de forlader min gård. Jeg solgte dem bare til en eksportør, jeg vidste ikke, hvor de skulle hen!" Jeg spørger: "Hvem fanden skal så tage ansvaret? Grisene? De har sgu da ikke bestilt rejsen. Nej, det må være landmandens ansvar at sikre sine grise fra fødsel til død". Der er ikke tale om brådne kar, men et sygt erhverv: Hvorfor er det vores mission at producere millioner af svin i kæmpe koncentrationslejre, hvor staldinventaret er udformet som rene torturinstrumenter? Hvorfor nøjes vi ikke med at opdrætte de dyr, vi kan magte at holde som husdyr, og så nøjes med at spise det kød, der er sundt og godt? Hvorfor skal hele dette maskineri holdes i gang for at brødføde nogen få mennesker. I disse år skriger erhvervslivet på arbejdskraft. Så hvorfor ikke sige: Enten normaliserer I landbruget (der er nok nogle få, der magter at holde husdyr) ellers får I jer et ordentligt arbejde i industrien. Der vil helt sikkert kunne gøres brug af disse effektive typer, dér. Det er entreprenante typer, som erhvervslivet kunne gøre god brug af. Men drive deres egen virksomhed med ansvar for levende væsener - det magter de ikke.
Det er NU, der skal omsadles, inden vi kommer for godt i gang med at gøre os afhængige af denne eksport af levende grise. I 2005 eksporterede landmænd for eksempel omkring 3 millioner griseunger, i 2006 var tallet ca. 4 millioner og i 2007 forventes det at blive 5 millioner griseunger alene. Og mens landmændene kan få arbejde i andre erhverv. Det er muligt, at andre lande så blot vil tage over med denne produktion af grise og transport på landevejen. JA, men det bliver i hvert fald ikke værre af, at vi holder op. Vi står for over halvdelen af EU's svineproduktion! Så vi er ikke bare en dråbe i havet. Hvorfor skal danskerne være de værste med dyreplageriet: Hvorfor er det os, der lærer de andre, at grise skal gå på tremmer, at de skal spændes fast i bure, at transportere dem over den halve jordklode osv. Hvorfor skal vi være de værste? Under alle omstændigheder er det usmageligt at tjene penge på det. Nogen må råbe vagt i gevær. Sige stop til disse koncentrationslejre. Vi kan ikke være det bekendt i så rigt et samfund at opføre os så fattigt. Jamen så mister vi den eksport, siger nogen. Ja, men der må være grænser for hvad vi tjener vores penge på.
Lad os tjene vores penge på noget, vi kan være stolte af - og så ellers arbejde for, at det bliver forbudt i andre lande også. Og som sagt er der brug for arbejdskraften i andre eksporterhverv. Vi er mennesker - vi har gjort os til herre over dyrene - derfor er det vores ansvar at husdyrene har det ordentligt. Hvis ikke vi er os det ansvar bevidst, så må vi opgive husdyrhold! Venlig hilsen, Iben Østergaard Læs også: Aktive Dyrerettigheder forkaster lovforslag Folketingsbeslutning om skuldersår Tatoveringshammeren og andre sager 30. november 2007. Aktive Dyrerettigheder |
