Ændring af Landbrugsloven er en national katastrofe

Aktive Dyrerettigheder sendte den 13. august 2009 høringssvaret nedenfor til Fødevareministeriet om "Grøn vækst" og ændringen af Landbrugsloven. Teksten har vi desuden sendt til politikere m.fl. i løbet af efteråret 2009.

Ændring af Landbrugsloven er en national katastrofe

Høringssvar: Ændring af landbrugsloven

Dyreværnsforeningen Aktive Dyrerettigheder sender her kommentarer til høringen august 2009 om regeringens oplæg "Grøn vækst" og den deraf følgende ændring af landbrugsloven:

Ændringen af landbrugsloven vil føre til 1) at borgere bliver afhængige af gylle til energi, 2) flere dyr i landbruget, 3) jordløse dyrefabrikker uden foderproduktion, 4) øget foderimport fra regnskovsområder, 5) større klimabelastning, 6) mere forurening, 7) større sundhedsbelastning for dyr og mennesker, 8) øde landdistrikter og 9) yderligere ødelæggelser af biodiversitet, flora, fauna, drikkevand, vandmiljø, natur og miljø.

De vigtigste mål med "Grøn vækst" og ændringen af landbrugsloven er at skabe store, intensive dyrehold og store mængder gylle til energiproduktion. Konsekvenser: Borgerne påtvinges af-hængighed af gylle, dyrene bliver i endnu højere grad produktionsenheder i fabrikker, naturen vil lide yderligere skade. En sådan produktion finder vi uetisk, urealistisk og uforsvarlig.

Produkter fra intensive landbrug (især svinekød og smør) er i perioder svære at afsætte eller usælgelige og modtager i den forbindelse massiv støtte ved EU-opkøb og anden støtte. Andre brancher indstiller urentabel og usælgelig produktion, nyeste eksempel er Mærsks Lindøværft. Men dansk landbrugs produktion øges nu med massiv statsstøtte. Det finder vi dyreværnsmæssigt, samfundsøkonomisk, miljømæssigt, forretningsmæssigt og strukturelt uforsvarligt.

"Grøn vækst" og ændringen af landbrugsloven handler udelukkende om vækst i landbruget, snyder på vægten og kan blive en national katastrofe. Da oplægget indebærer flere og større farme, vil besætningernes størrelse komme ud af kontrol. Regeringen og dansk landbrug bevæger sig længere og længere væk fra principper om bæredygtighed lokalt og globalt set.

Aktive Dyrerettigheder henstiller, at høringer som denne med et indhold, som får så omfattende konsekvenser for hele samfundet, ikke udsendes i en ferie.

Større farme og jordløse farme

I høringen foreslås det bl.a. at 1) fjerne loftet for antal dyr pr. bedrift, 2) at afskaffe kravet om jordtilliggende til gårdene, 3) at fjerne kravet om selveje, så landbrug kan være selskaber samt 4) at ophæve grænsen for, hvor mange hektar, en landmand må eje.

Naturen har det elendigt

På 50 år har dansk landbrug ændret natur og miljø til ukendelighed. Flora og fauna er under hårdt pres pga landbrugets aktiviteter og forurening. 78% af de naturtyper, som skulle være beskyttet ifølge EU's habitatdirektiv er stærkt truede, ca. 33% af alle vilde dyre- og plantearter er truede. Fugle, firben, frøer, insekter er i rivende tilbagegang. Arter udryddes, også nyttige insekter; dette samfundsøkonomiske problem kan koste milliarder. Med gylle, sprøjtegifte og store, golde marker ødelægger det intensive landbrug naturen og dyrenes yngle- og levesteder.

Pga den førte danske landbrugspolitik overholdes følgende bindende aftaler ikke:

Naturbeskyttelsesloven,

Pesticidhandlingsplanen,

Ammoniakhandlingsplanen,

Vandmiljøplan III,

EU's Vandrammedirektiv,

EU's Natura 2000-direktiver (Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivet),

FN's Biodiversitetskonvention.

Landbruget kan kvit og frit forurene og ødelægge natur. Det må ikke fortsætte, og da frivillige aftaler med landbruget har spillet fallit, er lovkrav og retslige sanktioner nødvendige. Danmark overholder bl.a. ikke EU-regler om beskyttelse af natur og miljø og har fået flere advarsler fra Europa-Kommissionen om retssager pga misligholdelse af unik natur, som ellers skulle være beskyttet ifølge EU's Natura 2000-direktiver. Og små biotoper, som skulle være beskyttet ifølge Naturbeskyttelsesloven, ødelægger landmændene i stor stil ved pløjning, sprøjtning og dyrkning over hele landet; Naturbeskyttelsesloven håndhæves ikke til stor skade for biodiversiteten.

Det intensive landbrug misbruger naturen langt ud over sin tålegrænse. "Grøn vækst" og ændringen af landbrugsloven vil gøre ondt værre nationalt og internationalt. Vi ønsker, at nationale og internationale aftaler og love overholdes og at overtrædelser sanktioneres via retssystemet.

Genbrug

"Grøn vækst" kompenserer ikke for oppløjningen af brakmarkerne, udtaler professor Peter Esbjerg og forklarer: "Der forsvandt 100.000 hektar brak, og nu laver man 75.000 hektar natur, men der skal man huske, at det tal inkluderer et betydeligt areal, der er Natura 2000-områder, og at de 50.000 hektar til randzoner jo var lovet i VMPIII, så der er en betydelig grad af genbrug".

Peter Esbjerg peger desuden på, at landmændene vil kunne dyrke energipil og elefantgræs i randzonerne. "Det har intet med natur at gøre. Jeg vil se de områder blive til natur, før jeg tror det. Så der er en betydelig grad af manipulation i tallene," siger han.

Professor Carsten Rahbek udtaler: "Med Grøn Vækst sender Danmark det klare signal, at regeringen ikke har i sinde at komme med en konkret og samlet plan for bevarelse af den danske biodiversitet endsige arbejde seriøst med EU's 2010-målsætning om at stoppe tilbagegangen af tabet af biodiversitet. (…) På dette område må planen siges at være dumpet med et brag. Danmark har med Grøn Vækst reelt meldt pas på biodiversitetsområdet og smidt håndklædet i ringen". (…) "Med dette udspil bliver der tale om fortsat kommende årtier, hvor naturen vil være taberen. Med Grøn Vækst er dansk landbrug stadigvæk den altovervejende førsteprioritet på bekostning af danskernes fælles natur, vilde dyr og planter. Er det det, vi danskere vil?"

Vi ønsker, at hensynet til biodiversitet og øko-systemer hurtigst muligt får 1. prioritet for at standse de ødelæggelser, som sker. Og der må ikke snydes på vægten.

Dyrene har det elendigt

Som det sker for naturen, misbruges også dyrene i staldene langt ud over deres tålegrænse. Opholdet i staldene er for millioner af dyr forbundet med store lidelser, et utal af sygdomme, stort medicinindtag og høj dødelighed. Det enkelte dyrs adfærd, trivsel og velfærd tilgodeses ikke i store besætninger. Dertil smitter farlige sygdomme hurtigt alle dyr, masseaflivninger (med statsstøtte) kan være følgen, påviser forskere.

Måske for at holde liv i dyrene, får grise stigende mængder af bl.a. human medicin (antibiotika). Det kan føre til udvikling af resistente bakterier, som kan smitte fra dyr til mennesker. Behandling med antibiotika bliver virkningsløs, det er en sundhedstrussel mod befolkningen. Fagfolk har gang på gang advaret mod udviklingen, uden at blive hørt. Misbruget af medicin fortsætter.

Store farme med sammenstuvede dyr er en (global) risikofaktor med hensyn til spredning af livsfarlige sygdomme. Også sygdomme, som kan smitte fra dyr til menneske og derefter fra menneske til menneske, f.eks. fugle- og svineinfluenza.

Dansk masseproduktion er ikke kvalitet, har Venstre erkendt. Vi mener, at masseproduktion ikke er en forudsætning for konkurrencedygtighed, men blot vanetænkning. Efterspørgslen efter bæredygtighed og økologi viser en bedre vej frem.

Landbruget eksporterer flere og flere grise til opfedning eller slagtning - fra unger til udtjente og svækkede dyr. Transporterne er et stort dyrevelfærdsmæssigt problem. Flere dyr i staldene giver flere eksporter, og med "Grøn vækst" og ændringen af landbrugsloven vil antallet stige, fordi dyrene sendes derhen, hvor landmændene kan få den bedste pris for dem.

Man kan ikke tale om dyrevelfærd i intensive besætninger, alligevel beskæftiger "Grøn vækst" og ændringen af landbrugsloven sig ikke med dyrevelfærd. Vi mener, at dyrene har brug for og krav på langt bedre vilkår ifølge lovene og i praksis.

Forbrugerne vil ikke have svinekød

Eksporten af landbrugsprodukter falder, eksport af svinekød faldt med 19% i januar og februar 2009. Konventionelt svinekød er svært at afsætte, markedet er oversvømmet med billigt svine-kød. Ændringen af landbrugsloven vil øge den animalske produktion, men hvem skal aftage disse produkter? Kalkulerer regeringen med, at EU's skatteborgere jævnligt skal træde til med mere økonomisk støtte for at holde landbrugets produktion i gang? Det vil være uacceptabelt.

Salget af økologiske/bæredygtige produkter stiger. Dansk landbrug skal ikke fortsat konkurrere på lavpris med kinesiske landmænd, men skal producere kvalitet.

Biogas, gylle og giftigt slam

Med ændringen af landbrugsloven sættes samfundet til at løse svineproducenternes "affalds"-problem (de stigende mængder gylle) ved hjælp af biogasanlæg. Hvis biogassen kobles til naturgasnettet, vil borgerne blive afhængige af store, intensive dyrehold. Det er en usikker form for energiforsyning. Landmændene vil blive bundet af årelange kontrakter om levering af gylle, hvilket vil gøre det svært for konventionelle landmænd at omlægge til økologi. Pga forsyningssikkerheden og behovet for energi vil politikere og lovgivere få svært ved at forbedre love om dyr. Forslaget betyder større indkøb af kunstgødning, det øger drivhusgasproblemet.

Skal gyllen transporteres i vogne? Er vejene dimensioneret til de mange tunge transporter? Tælles vedligeholdelse af veje med i det samlede regnskab?

Gylle indeholder mange farlige og giftige stoffer: Svovlbrinte, kuldioxid, ammoniak, metan, østrogener, kobber, fenoler m.v. F.eks. får danske grise ca. 200 tons af tungmetallet kobber i foderet pr. år. Kobber er bakteriedræbende og giftigt. Kan denne gylle fungere i biogasanlæg, som netop fungerer ved hjælp af bakterier? Hvem skal betale, hvis gyllen skal renses for tungmetaller?

Hvis landbrugets nuværende ca. 30.000.000 tons gylle bruges i biogasanlæg, vil der fra anlæggene opstå store mængder opkoncentreret, giftigt restslam, som må betegnes som miljøfarligt affald. Slammet vil udgøre en miljøtrussel pga ophobning af tungmetaller og andre svært nedbrydelige organiske forbindelser. Flere dyr betyder mere slam. Hvad skal der ske med dette restslam, som kan lugte som lig i forrådnelse?

Det foreslåede system vil være ufleksibelt, usikkert, uhåndterligt og dyrt.

Miljøgodkendelser

Vurderinger af landbrugets belastning på omverdenen skal være omhyggelige og inddrage nationale og internationale aftaler uden elastikker. Det skal vurderes, om drikkevandsressourcer skal bruges til mennesker eller dyrehold. Vi ønsker en uvildig undersøgelse af, om kommunerne er i stand til at vurdere den belastning, som landbruget samlet set påfører samfundet.

Forarmelse af landdistrikterne

I "Grøn vækst" og i ændringen af landbrugsloven foreslås det, at landmænd skal kunne eje et ubegrænset antal hektar. Det vil betyde yderligere forarmelse af landdistrikterne, fordi store gårde vil blive endnu større gennem opkøb af små. Da kun en meget lille del af befolkningen i fremtiden vil eje landbrug, vil landdistrikterne blive lagt øde. Lokale arbejdspladser, lokal afsætning, liv og mangfoldighed vil forsvinde.

Hvis der skal være liv i landdistrikterne, må lovgivningen gøre det lettere for små landbrug at købe landbrugsjord og skabe lokal, bæredygtig vækst. Derfor kan forslaget ikke bruges.

Flere dyr øger forureningen

"Grøn vækst" og ændringen af landbrugsloven vil forværre (grænseløs) forurening. F.eks. udledes massiv forurening via afgangsluften fra staldenes ventilationer. Alligevel mangler der i dag krav om rensning af afgangsluften. Skal krav til industrien om forurening også gælde for landbruget? Skal de foreslåede dyrefabrikker kunne udlede urenset luft? Teknologiske løsninger har ikke hidtil kunnet forhindre forurening, som vores nabolande i øvrigt kan mærke. Økonomiske "incitamenter" og forhåbninger kan ikke forhindre yderligere forurening.

Rapporter fra FN's organisationer og Greenpeace påviser, at landbrugets dyrehold er en alvorlig trussel mod det globale klima, fordi de udleder drivhusgasser. Flere dyr betyder større udledning. Oplægget vil desuden betyde flere tunge transporter af levende og døde dyr, foder og gylle. Det er også et CO2-problem.

Ændringerne af landbrugsloven er uforsvarlige i en tid med global opvarmning.

Mangel på foder = flere klimaproblemer

Større farme betyder større behov for indkøbt foder, jordløse landbrug vil være 100% afhængige af indkøbt foder. Hvorfra vil landmændene få foder? Landbruget importerer allerede i dag mange tons soja fra Sydamerika årligt. Sojaen dyrkes, hvor der før var regnskov/savanne. Regnskove har enorm betydning for verdens klima, men ødelægges i stigende grad pga dyrkning. Hvis landbruget mangler foder, vil efterspørgslen på bl.a. soja stige, hvilket vil ødelægge endnu mere regnskov/savanne. Det giver større klimaproblemer og tab af biodiversitet.

Vi anbefaler, at et land har den produktion, som landet kan bære. Dansk landbrug skal have en bæredygtig, egen produktion af foder og samlet set være selvforsynende.

Vores fælles drikkevand

Vandværkerne finder sprøjtegifte i et stigende antal boringer. GEUS skønner, at problemet forværres fremover. Pesticiders langsigtede miljøeffekt undervurderes i høj grad, flere giftstoffer end forudset udvaskes til grundvandet. Det er f.eks. målt, at nedbrydningsprodukter udvaskes til grundvandet i høje koncentrationer. Også den mest solgte sprøjtegift, glyphosat, - det aktive stof i sprøjtemidlet Roundup - findes i et stigende antal boringer. Vandværkerne har svært ved at finde rent vand uden sprøjtegift, og mange boringer er lukket pga landbrugets forurening. "Grøn Vækst" foreslår en sprøjtefri zone på 25 meter ved vandværker. Det er ikke nok.

Regeringens giftpolitik vil betyde mere forurening. Pga landbrugets sprøjtegifte vil drikkevand i fremtiden blive sværere at finde og dyrere for borgere i hele landet.

Vandløb og åbne farvande

Vandløb har i årtier været udsat for rene massakrer. Marker oversvømmes pga landmændenes dræning og intensive drift. Græsmarker og levende hegn, som kan holde på vandet, fjernes. Vandløb fungerer som transportører af sprøjtgifte og næringsstoffer. Måske for at opsamle gift og næringsstoffer åbnes op for, at landmændene kan tilplante randzoner ved vand med energipil (med skattefradrag). Det vil ødelægge flora og fauna.

Løsningen er ikke flere dræn, mere oprensning eller tilplantning med energipil, men en ny politik for områder ved vandløb og åbne farvande. Der skal stilles lovkrav om ekstensiv drift ved vand, og overtrædelser skal sanktioneres via retssystemet.

Cocktails af sprøjtegift

Pesticider testes for deres giftighed hver for sig. Ingen undersøger, hvad der sker, når pesticiderne blandes, og der mangler kontrol med og regler for blandinger, som landmændene ofte selv laver. Cocktail-effekten er betydelig, idet pesticider kan blive mange gange giftigere, når de blandes. Blandingen havner på marken og måske i vandmiljøet, hvor det kan medføre døden. Eksempel: Når en insektgift (en nervegift) og et svampemiddel blandes, forstærkes virkningen seks gange. Dafnier i vandløb dør, fødekæden ødelægges.

Giftblandinger er meget brugt, men umulige at kontrollere. Nye regler ville uden tvivl blive overtrådt. Derfor ønsker vi, at landbruget udfaser sprøjtegifte.

Omkostningerne vil løbe løbsk

"Grøn vækst" skal koste samfundet 13,5 milliarder kroner. Beløbet kan blive meget større, når en fremtidig regering tvinges til at reagere på den forurening og de tilstande, som "Grøn vækst" og ændringen af landbrugsloven skaber. EU-bøder pga misligholdelse af aftaler, dyre tilbagekøb af tilladelser til dyrehold og penge til naturgenopretning vil være blandt omkostningerne. I mellemtiden vil samfundet skulle bekoste en række landbrugs-"ordninger", f.eks. eksportstøtte, fordi landbrugets produkter ikke kan sælges. Ændringen af landbrugsloven bliver kostbar og må derfor forkastes.

Forskning

Vi henstiller, at forskning, som iværksættes for at legitimere ændringen af landbrugsloven, ikke kommer i konflikt med principper for forskning, og ikke kan kritiseres for uhæderlighed f.eks. af Det kgl. Danske Videnskabernes Selskab, sådan som det sås i Fødevareministeriets regi i 2008.

Konklusioner

Masseproduktion og grøn vækst er modsatrettede størrelser. Det intensive landbrugs masse-produktion er hverken grøn eller bæredygtig. Ændringen af landbrugsloven vil have negativ indvirkning på hele samfundet, bl.a. fordi oplægget giver den intensive husdyrproduktion nye, uoverskuelige ekspansionsmuligheder. Dansk energiforsyning skal ikke være afhængig af dyr i fabrikker. Af hensyn til flora, fauna, biodiversitet, klima, drikkevand, vandmiljø, natur, miljø, menneskers og dyrs sundhed og trivsel forkaster vi ændringen af landbrugsloven.

Konsekvenserne af det intensive landbrugs aktiviteter og forurening er udførligt dokumenteret i ind- og udland. Dansk landbrugs-, miljø- og klimapolitik skal ændres, så den lever op til de konventioner, direktiver og aftaler, som Danmark har forpligtet sig til. Samtidig skal dyrs og menneskers velfærd sikres gennem revideret lovgivning. Det vil Danmark og verden nyde godt af.

1. december 2009. Aktive Dyrerettigheder

Tilbage til forsiden