forside
omos
indmeldelse
materiale
lovgivning
pressemeddelelser
Links
dyrlægens klumme
dyretransporter
forsøgsdyr
heste
landbrugsdyr
tamdyr
vilde dyr
 
 
Foto: Copyright B. J. 
Støt filmen MAD A/S! 
 
 
Foto: Copyright S.H. 
Underskrifter mod Landbrugsloven 
 
 
Foto: Copyright C. L. 
Advarsel mod køb af 
indsmuglede hvalpe
 
 
 
Foto: Copyright S. H. 
Læs breve fra os 
 
 
Foto: Copyright B. R. 
Deltag i høringer! 
 

Ufattelig mishandling af hunde i Kina

 

Helene Jung skriver i et læserbrev om den brutalitet, som hunde i Kina udsættes for, når de opdrættes og aflives med henblik på fremstilling af kød, skind og naturmedicin. Læs brevet, som blev offentliggjort i Jyllands-Posten den 30. maj 2006.

 

JES RANDRUP Nielsens vinkel på artiklen om at »følge i Prins Henriks fodspor« og indtage et måltid bestående at hund i Kina, er, at selv om man som han kun evner at gennemskue de utiltalende egenskaber ved hunde, kan man alligevel godt føle sig som lidt af en fandens karl, når man sidder dér med Fidos ører stikkende ud af mundvigen.

Det undrer, at JP's korrespondent i Kina ikke formår at perspektivere emnet på en mere relevant facon. De horrible tilstande for hunde på kinesiske markeder er adskillige gange blevet dokumenteret i danske og internationale medier. Kinesernes åbenlyse ligegyldighed over for dyrevelfærd gør, at tusindvis af hunde hver dag udsættes for grusom mishandling, inden de aflives med henblik på fremstilling af kød, skind og naturmedicin.

 

Ufattelig mishandling

Forkærligheden for hundekonsumering blandt danske prinsgemaler (protektor for Dansk Kennel Klub!) og andre mennesker i lande som Kina bør vække stor forargelse, ikke på grund af betragtningen af hunden som menneskets bedste ven, men på grund af den ufattelige mishandling, dyrene udsættes for, inden (og under) slagtning. I Danmark har vi ikke tradition for at spise hunde, men slagter årligt millioner af grise. Betragtninger angående grisens intelligens, udseende og andre kvalitative egenskaber er i den henseende fuldstændig irrelevante. Det interessante er, om vi evner at behandle dyrene ordentligt under opstaldning og slagtning.

 

Om hunde virkelig er ulækre og decideret dumme, er vel både en smagssag, et videnskabeligt diskutabelt emne og i de enkelte tilfælde et resultat af, hvordan deres menneskelige ejere har behandlet dem. At en så ubarmhjertig skæbne er retfærdig, som tilfældet er for hunde solgt på kinesiske markeder, fordi man bliver betragtet som dum og ulækker af mennesker som bl.a. JP's korrespondent, vidner om et samfund, hvor værdier som moral og menneskelighed er i sørgeligt forfald.

Et mere nuanceret billede af hundekonsumeringen i Kina havde ikke kun været på sin plads, men også tiltrængt oplysende over for danskere, der måske kun ser trangen til boeuff canis blandt prinsgemaler og andre som et udtryk for specielle smagsløg og ikke som en, hvis ikke anerkendelse, så i det mindste stiltiende accept af de helt igennem afskyvækkende og barbariske forhold på kinesiske dyremarkeder.

 

Venlig hilsen,

Helene Jung,  
Jomsborgvej 8,  
Odense C

 

12. december 2006. Aktive Dyrerettigheder


 

Tilbage til forsiden