På grund af landbrugets forurening med sprøjtegifte og gylle indeholder Grøn Vækst nogle få tiltag om natur, miljø og vand. De er nu udsat og kravet om reduktion i udledning af kvælstof er halveret. Det sker efter protester fra landmændene.

Vismændene forventer, at den øgede landbrugsproduktion ifølge Grøn Vækst vil forurene og anbefaler, at “forureneren betaler”-princippet også indføres for landbruget. Landbruget har i årevis fået betydelig støtte, og en krisestøtte i form af endnu lavere jordskat vil være forfejlet, mener vismændene.

Danmark lever ikke op til  EU's Vandrammedirektiv

Grøn Vækst

Den 16. marts 2010 vedtog Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti ændringerne i landbrugsloven som en del af regeringens Grøn Vækst. Ændringerne giver bl.a. landmændene ubegrænset mulighed for at udvide husdyrhold og for at have husdyrbrug uden jord og uden egen foderproduktion.

Grøn Vækst indeholder bl.a. også afgift på de farligste sprøjtegifte, sprøjtefri zoner ved vandboringer, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner ved vand svarende til et samlet areal på ca. 50.000 hektar og en kvælstofreduktion på 19.000 tons.

Reduktionen på 19.000 tons kvælstof er indskrevet i Grøn Vækst på grund af EU's Vandrammedirektiv fra år 2000. Med direktivet skal det inden år 2015 sikres, at medlemslandene lever op til "god økologisk tilstand" i vandløb, søer og kystvand. Det gør Danmark ikke på nuværende tidspunkt.

Landmænd protesterer mod et renere Danmark

Selvom landmændene har kendt til EU's Vandrammedirektiv i 10 år, fik kravet om en reduktion på 19.000 tons mange landmænd og landboforeninger til at afholde protestmøder i hele landet, f.eks.:

Ved et møde i landboforeningen Gefion i Ringsted truede omkring 500 landmænd i februar med at slå sig ned ved Christiansborg i campingvogne, indtil Grøn Vækst var ændret. De indbudte politikere fra Christiansborg måtte ifølge avisen Landbo Øst "have følt sig en smule presset".

I Kolding blev daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen og de tre medlemmer af Folketinget Anita Christensen (DF), Julie Rademacher (S) og Karina Lorentzen (SF) i februar mødt af en stor demonstration af landmænd: De demonstrerede med deres traktorer i protest mod vand- og naturplanerne.

Landmænd stiftede i februar foreningen "Bæredygtigt landbrug" for at "bekæmpe byrderne i Grøn Vækst", "forbedre indtjeningsmulighederne" og påpege "urimeligheder og begrænsninger i produktionsforholdene". Foreningen skriver bl.a. at: "Landbruget allerede overholder EU’s nitrat- og vandrammedirektiv", "Forureneren skal betale og ikke landbruget generelt", "Regeringen er ved at ødelægge økonomien i Dansk landbrug!" og "Dansk Landbrug skal kompenseres for hver krone ”Grøn Vækst” koster landbruget".

I Brønderslev i Nordjylland arrangerede syv landboforeninger i marts et protestmøde, hvor næsten 1100 landmænd deltog for at "sende et et budskab til politikerne" om de nye vand- og naturplaner. Blandt de deltagende folketingsmedlemmer var Birgitte Josefsen (V), som ifølge Nordjyske.dk gav "udtryk for en vilje til at ændre på planerne".

Vismandsrapporten "Økonomi og Miljø 2010"

De Økonomiske Råd, som udarbejder vismandsrapporterne, kritiserer i rapporten "Økonomi og Miljø 2010" bl.a., at landbrugsstøtten på en tilfældig måde flytter penge til landbruget fra landets andre borgere. Rådet anbefaler bl.a.:

- Der skal ikke gives krisehjælp til landbruget. En krisestøtte i form af endnu lavere jordskat vil være forfejlet.

- Indirekte støtte skulle aldrig have været indført.

- Landbruget har i mange år fået betydelig støtte fra Danmark og EU. Danmark bør arbejde for, at varig støtte afskaffes. Landbruget bør ligestilles med øvrige erhverv og blive økonomisk selvbærende og uafhængigt af støtte.

- Danmark bør fuldt ud omlægge op til 30% af EU-støtten til miljøstøtte. I modsætning til nu, hvor hele støtten går til landmændene.

- For at landbruget kan påtage sig sit ansvar for at reducere udledningen af drivhusgasser, bør landbruget betale en afgift på alle drivhusgasser, også metan og lattergas.

- Landbrugets brug af gødning giver udvaskning af nitrat og fosfor, hvilket skader vandmiljøet. Brug af pesticider skader biodiversiteten på markerne og i den omgivende natur. Øget biodiversitet bør nås med f.eks. sprøjtefri randzoner langs markkanter.

- For at nå reduktionen på 19.000 tons kvælstof foreslås frivillige tiltag og en dyrkningsafgift, hvis miljøtiltag ikke følges. Braklægning af arealer vil være nødvendig og kan betales af EU og den danske stat eller af landbruget, anbefaler Rådet.

- Landbruget undtages i dag fra “forureneren betaler”-princippet og betales derimod ofte for at reducere sin forurening. Rådet anbefaler at indføre “forureneren betaler”-princippet for landbruget.

Naturen og det vilde dyre- og planteliv er truet

En stor del af naturen og de vilde dyr og planter trues eller udryddes på grund af det industrialiserede landbrugs aktiviteter og forurening. I februar 2008 oplyste DMU, at fire ud af fem særligt beskyttede naturtyper har det dårligt i Danmark. 78% af de naturtyper som er omfattet af EU-Habitatdirektivets fortegnelse over natur vi skal passe særligt på, har en tilstand som biologerne vurderer som ”ugunstig”. Det samme gælder for 59% af de arter af dyr og planter som står på direktivets liste.

I april 2010 oplyste DMU, at rødlistestatus for alle gennemgåede arter viser, at godt hver fjerde art er truet eller forsvundet fra Danmark, hver tredje art i skove kategoriseres som truet eller forsvundet. De specialiserede arter i skove, højmoser og på overdrev er mest truede.

"Problemerne er velkendte: for mange næringsstoffer, ophør af græsning og høslæt, afvanding mv.", skrev DMU i 2008.

Drikkevand

I gennemsnit lukkes ca. 100 vandboringer hvert år på grund af landbrugets forurening med sprøjtegifte, skrev Danmarks Naturfredningsforening i januar 2010. Vandværkernes interesseorganisation (DANVA) konstaterer, at adgangen til rent drikkevand vil betyde dyrere drikkevand og foreslår en randzone ved vandboringer på 300 meter for at holde drikkevandet fri for sprøjtegifte.

Vismændene skriver: "For størstedelen af økonomien tages der udgangspunkt i “forureneren betaler” princippet, når der skal implementeres miljøregulering. Landbruget får derimod ofte betaling for at reducere sin miljøbelastning. Eksempelvis må vandværker betale landmændene for at undlade at anvende pesticider over 50 meter fra drikkevandsboringer. Det anbefales at indføre “forureneren betaler” princippet, som gælder for andre erhverv, for landbrug", skrev vismændene, som kritiserer, "at der overføres ressourcer fra ejere i andre sektorer til landbruget" - at andre betaler en regning, som landbruget skulle have haft.

Spørgsmålet er nu, om regeringen vil fortsætte med at undtage landmændene fra “forureneren betaler” princippet.

Protesterne giver pote

De mange protester gjorde så stort et indtryk på regeringen og DF, at de tilsidesatte vismændenes anbefalinger, så bort fra al dokumentation om naturens ringe tilstand og ignorerede trusler om retssager fra EU på grund af misligholdelse af natur og vand: Den 17. marts udsatte regeringen og DF nogle af de små tiltag i Grøn Vækst, som skulle forhindre lidt af landbrugets forurening. Det drejer sig om:

- Forslag om pesticidfrie zoner på 25 meter ved vandboringer skulle fremsættes i foråret 2010, men udsættes.

- Forslag om ændring af pesticidafgiften for at reducere forbruget af de mest skadelige sprøjtegifte skulle fremsættes i efteråret 2009, men udsættes til efteråret 2010.

- Etablering af 10 m sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner langs alle vandløb og søer svarende til et samlet areal på ca. 50.000 hektar udsættes fra foråret 2010 til efteråret 2010. Randzonerne skulle forbedre tilstanden for ådale og vandløb.

Den 9. april offentliggjorde regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om skattelettelser og kvælstofreduktion. I aftalen står der bl.a.:

- "Erhvervet står imidlertid i en svær økonomisk situation på grund af den økonomiske krise, der blandt andet har givet sig udtryk i lave afregningspriser." Landmændenes jordskat nedsættes med 500 mio. kr. årligt i 2011 og frem for at "understøtte de enkelte bedrifter." Grundskyldspromillen på produktionsjord reduceres i gennemsnit fra 11,9 i 2010 til 6,9 i 2011. Det er langt fra den første milliard, landbruget får i reduktion af jordskat.

- I aftalen ændres landbrugets kvælstofreduktion fra 19.000 tons til 9.000 tons frem mod 2015, og de tre partier vil drøfte "muligheden for yderligere anvendelse af undtagelsesbestemmelserne i EU's Vandrammedirektiv, hvor det vurderes relevant med henblik på at opretholde beskæftigelsen og udviklingsmulighederne i hele landet." Danmark vil ikke kunne overholde EU's Vandrammedirektiv i 2015 på grund af den fortsatte udledning af kvælstof og overholdelse af direktivet kan i værste fald blive udsat yderligere 10-12 år.

Danske landmænd spekulerer

Danske landmænd har i øjeblikket en samlet gæld på omkring 330 milliarder kroner. Det er der mange årsager til. En del af gælden skyldes, at danske landmænd i de seneste år har lånt i friværdien og spekuleret på verdens finansmarkeder - landmændene har spekuleret i alt fra valuta til aktier og tabte omkring 4,5 milliarder kroner på spekulation alene i 2008, viser en analyse fra Fødevareøkonomisk Institut på baggrund af stikprøver af landmænds regnskaber.

Dertil har danske landmænd bl.a. lånt penge til at udvide de intensive dyrehold i Danmark og til at opkøbe ejendomme i ind- og udland. Landbruget har ikke tilpasset produktionen til afsætningen og indtjeningen - og det ligner også spekulation, fordi landbruget i så fald ikke betaler skat.

Konklusioner

For at få ro i Venstres bagland giver regeringen og DF nu yderligere støtte til et erhverv, som i forvejen får meget store direkte og indirekte støttebeløb. Landbrugets intensive produktion er urentabel, men regeringen og DF stiller ingen betingelser i forbindelse med den nye støtte.

Antallet af dyr i landbruget må forventes at stige i de kommende år på grund af landbrugsloven. Dyrene lider under forholdene i de intensive stalde, f.eks. ses mavesår hos grise i alle aldre, fra pattegrise i 2-3 ugers alderen til slagtegrise og søer. Op mod 70-90% af de slagtede grise havde mavesår eller ar efter mavesår, viser en undersøgelse. En af årsagerne er stress. Dyrene udnyttes langt ud over deres tålegrænse og den seneste tids aftaler og lovændringer vil gøre ondt værre.

Landbruget kan kvit og frit forurene og ødelægge natur og biodiversitet. Flere dyr i staldene betyder mere forurening, og den nye aftale vil forringe natur og miljø yderligere. Danmark lever i forvejen ikke op til nationale og internationale bindende aftaler om beskyttelse af natur, miljø, flora, fauna og vand, og det vil føre til retssager fra EU og i sidste ende bøder, fordi Danmark ikke efterlever EU's Vandrammedirektiv, Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet. Regningen får skatteborgerne.

Læs Aktive Dyrerettigheders kommentarer til Grøn Vækst og ændringerne i landbrugsloven her:

Ny landbrugslov: En katastrofe for dyr, natur og samfund

Landbrugsloven er en national katastrofe

De Økonomiske Råd: Vismandsrapporter

Oversigt over vismandsrapporter

Økonomi og Miljø 2010. Landbrug, Rekreative værdier i by og land, Energiforbrug og drivhusgasudledning, International klimapolitik

Den nye landbrugsstøtte

EPN: Landbruget forventer flere hjælpepakker

Nordjyske.dk: Venstre slås for baglandet

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Berlingske Tidende: Landbruget fortjener ikke hjælpepakke

EPN: Vismand: Pas på landbrugshjælp

Landbrugsavisen.dk: Politikerne må tage ansvar

Landbrugsavisen.dk: Dansk landbrug skriger efter hjælp

Landmændenes protester

Nordjyske.dk: Landmænd strømmer til protestmøde

Landboforeningen LandboSyd: Intensiv debat om Grøn Vækst

Landbrug Øst: Sjællandske landmænd klar til aktion

TV-Syd: Landmænd satte traktorer i nøglehullet

Landbrug Øst: Sjællandske bønder starter landsforening i protest over Grøn Vækst

Landmændenes spekulation

EPN: Spekulation koster landbruget dyrt

DR: Spekulation er medårsag til landbrugskrise

Sprøjtegifte

Altinget.dk: Høegh siger ja til mere gift i grøntsager

24 timer: Sprøjterester i frugt og grønt gør vores børn dummere

DN: Forslag om skat på rent drikkevand grønstempler landbrugets brug af pesticider

Ingeniøren: Grådige landmænd pøser pesticider på jorden

Ingeniøren: Nye forsøg bekræfter: Pesticidcocktail udrydder liv i søer

Ingeniøren: Giftig pesticidcocktail bliver til stærk nervegift i danske vandløb

Natur, miljø og dyr

Politiken: Danmark risikerer EU-sag for smøl med planer om rene vandløb og fjorde

DMU: Den danske Rødliste er opdateret

DMU: Rødliste: Specialiserede arter i skove og på overdrev mest truede

Kjeld Hansen: Fup med miljøkrav

DN: Regeringen aflyser naturen

DN: Regeringen løber fra ansvaret

DN: Haren nu på alarmliste over truede dyr

DOF: EU nærmer sig retssag mod Danmark

DOF: ’Grøn Vækst’ truer naturen

DOF: Fuglene skriger på ægte grøn vækst

Altinget.dk: Landmænd kan få penge til at dyrke ødelagt natur

Naturbeskyttelse.dk: Omfattende ødelæggelser af søer på Lolland

Naturbeskyttelse.dk: 350 indgreb i §3 arealer i Jammerbugt kommune

Danmark tilsidesætter forpligtelser

Europa-Kommissionen har sendt en del åbningsskrivelser - advarsler om kommende retssager - til Danmark for at få Danmark til at respektere fælles EU-regler. Her ses nogle af de åbningsskrivelser, Danmark har fået på grund af misligholdelse af EU-regler: Åbningsskrivelser om habitat- og fuglebeskyttlesesdirektiverne

Europa-Kommissionen finder, at Danmark tilsidesætter forpligtelser ifølge Vandrammedirektivet og sendte den 14. november 2007 en åbningsskrivelse om Vandrammedirektivet. Læs mere her: Danmark har svaret på åbningsskrivelse om Vandrammedirektivet

EU's Vandrammedirektiv:

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger

By- og Landskabsstyrelsen: Vandrammedirektiv

DMU: EU'S VANDRAMMEDIREKTIV

DANVA: Vandrammedirektivet og Miljømålsloven

 
Foto: Copyright S. H.

20. april 2010. Aktive Dyrerettigheder

Tilbage til forsiden