Aktive Dyrerettigheder - Regeringen sylter EU-krav om kvælstof

Regeringen sylter EU-krav om at reducere landbrugets forurening

Foto: Copyright C.L.

På grund af landbruget misligholder
regeringen EU-aftaler om at beskytte
natur, miljø, vand, flora & fauna

Ifølge EU's Vandrammedirektiv skal landbruget reducere sin forurening med kvælstof med 19.000 tons i 2015, og regeringen gav landmændene et nyt milliard-beløb i skattelettelser for at efterleve kravene.

Kvælstof stammer fra gylle og kunstgødning, og reduktion af kvælstof er et centralt miljømål. Men landmændene protesterede voldsomt mod at skulle forurene mindre og derefter satte miljøministeren tallet ned til 9.000 tons inden 2015. Reduktionen på de 10.000 tons udsættes til 2027, meddelte ministeren den 9. februar. Derfor kan Danmark ikke overholde Vandrammedirektivet og det kan betyde bøder, som skatteyderne skal betale. Skattelettelserne beholder landmændene.

"Grøn Vækst" og EU's Vandrammedirektiv

I marts 2010 ændrede regeringen og Dansk Folkeparti Landbrugsloven som en del af "Grøn Vækst". Ændringerne giver bl.a. landmændene ubegrænsede muligheder for at udvide husdyrhold. Flere dyr er lig med mere forurening.

På grund af EU's Vandrammedirektiv indeholder "Grøn Vækst" bl.a. en kvælstofreduktion på 19.000 tons. Med direktivet skal det sikres, at EU-landene har en "god økologisk tilstand" i vandløb, søer og kystvand. Det er ikke tilfældet i Danmark nu.

Vandrammedirektivets betydning

Vandrammedirektivet trådte i kraft i 2000 og skulle have været gennemført i EU-landenes nationale lovgivninger i 2003. Direktivet er den overordnede ramme for beskyttelsen af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Forringelser af overfladevandets og grundvandets tilstand skal forebygges, og alle vandområder skal senest 2015 have opnået mindst en "god tilstand". Overfladevand skal bl.a have en god økologisk tilstand. Der skal være gode livsbetingelser for dyr og planter, og den menneskelige påvirkning på dyr og planter må kun føre til mindre afvigelser i forhold til uberørte forhold.

Foto: Copyright S. H.

En dansk stald med storproduktion af grise og gylle

På trods af tre vandmiljøplaner m.v. er vandkvaliteten i Danmark stadig ikke tilstrækkeligt god i 50% af vandløbene, 70% af søerne og 90% af kystvandene.

Miljøministeren erkendte i 2010, at de 19.000 tons ikke er nok til at opfylde Vandrammedirektivet. Altinget.dk skriver: "Landbruget vandt. Vandmiljøet tabte. Sådan er billedet, efter at regeringen onsdag besluttede at bøje sig for hårdt pres fra landbruget og udskyde store dele af de kvælstofs-reduktionskrav, som skulle have forbedret vandmiljøet."

Forskningschef Bo Riemann, DMU, udtaler til Altinget.dk, at mangfoldigheden af liv i havet daler, og at udledningen af næringsstoffer er en af de vigtigste faktorer for havets miljø- og naturkvalitet. Når belastningen af disse økosystemer ikke reduceres, så vil det have en påvirkning, siger han til Altinget.dk. Bo Riemann forestiller sig, at der kan være behov for flere tiltag for at forbedre vandmiljøet.

Reduktionen på 9.000 tons inden 2015 er det samme krav, som landbruget frivilligt skulle have levet op til i 2009 via den fejlslagne Vandmiljøplan III, udtaler SF's miljøordfører Steen Gade til Altinget.dk. "Det er udsættelse på udsættelse på udsættelse af den indsats, som skulle forbedre vores vandmiljø,", siger Steen Gade og understreger, at reduktionen på 19.000 tons inden 2027 ifølge Miljøministeriet egne beregninger ikke er nok til at opfylde Vandrammedirektivet.

Ufinansierede skattelettelser til landmændene

I rapporten "Økonomi og Miljø 2010" skriver De Økonomiske Råd bl.a.:

- Der skal ikke gives krisehjælp til landbruget. En krisestøtte i form af endnu lavere jordskat vil være forfejlet.

- Landbruget bør ligestilles med øvrige erhverv og blive økonomisk selvbærende og uafhængigt af støtte.

- Danmark bør omlægge op til 30% af EU-støtten til miljøstøtte. I dag går hele støtten til landmændene.

- Landbrugets brug af gødning giver udvaskning af nitrat og fosfor, hvilket skader vandmiljøet. En reduktion på 19.000 tons kvælstof kan nås ved frivillige tiltag og en dyrkningsafgift, hvis miljøtiltag ikke følges. Braklægning af arealer vil være nødvendig.

- Landbruget undtages i dag fra “forureneren betaler”-princippet og betales derimod ofte for at reducere sin forurening. Rådet anbefaler at indføre “forureneren betaler”-princippet for landbruget, skriver vismændene.

Men kort efter rapportens offentliggørelse gav regeringen landmændene et nyt milliard-beløb i skattelettelser for at reducere udledningen af kvælstof. Professor i økonomi på Københavns Universitet og overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen kritiserede allerede sidste år skattelettelserne på landbrugsjord for ikke at være finansieret. Han udtaler bl.a. til DR: "At miljømålene nu er blevet udskudt, bidrager bare til det statslige underskud, som vi har problemer nok med i forvejen".

Bøder for at misligholde bindende aftaler

Joe Hennon, talsmand for EU´s miljøkommissær, udtaler til DR, at alle EU-lande skal leve op til Vandrammedirektivet og at en miljøminister ikke selv kan beslutte at udskyde gennemførelsen af direktivet.

Dan Jørgensen, MEP for Socialdemokratiet, udtaler til BT, at han sidste år spurgte EU-Kommissionen, om Danmark kan udskyde fristen for at leve op til EU's Vandrammedirektiv. Svaret var et klart nej. Dan Jørgensen udtaler: "En udskydelse kan kun ske under ganske særlige omstændigheder. Herunder blandt andet, at der ikke sker yderligere forringelser af vandet. Og det kan Danmark slet ikke leve op til".

Det bekræfter EU's miljøkommissær Janez Potocnik. Han fortæller, at Kommissionen har indledt en procedure mod Danmark, fordi regeringen overtrådte fristen for at sende nye vandplaner i høring. Danmark ligger under gennemsnittet blandt EU-landene med hensyn til at gennemføre Vandrammedirektivet, oplyser miljøkommissæren til BT.

Hvis et land ikke gennemfører fælles, bindende EU-regler, vil EU-Domstolen anlægge sag. Med udsættelsen af kvælstofreduktionen til år 2027 er der lagt op til en retssag, som kan ende med, at EU idømmer Danmark bøder på grund af misligholdelse af aftalerne. Det bliver ikke forureneren, som skal betale, men de danske skatteydere.

Politiske reaktioner

Det Radikale Venstres miljøordfører, Johs. Poulsen, udtaler til Altinget.dk, at beslutningen er regeringens endelige knæfald for landbruget, og at fødevareministeren nu de facto har overtaget miljøpolitikken. SF og Socialdemokratiet fastholder, at de vil kræve en reduktion på 19.000 ton kvælstof inden 2015, hvis de vinder det kommende valg.

Forurening af Danmark skal standses

Uden betingelser og med yderligere støtte til landbruget, som i forvejen får meget store støttebeløb, lader regeringen og DF landbruget fortsætte med at forurene.

På grund af landbrugsloven vil antallet af dyr i landbruget stige i de kommende år. Dyrene i staldene lider under den intensive drift og udnyttes langt ud over deres tålegrænse. Dødstallene i staldene er skræmmende. De intensive dyrehold og Danmarks overholdelse af EU's direktiver hænger nøje sammen, f.eks. er Danmark på grund af de mange husdyr den 2. værste forurener med ammoniak i hele EU. Det går ud over dyr og omgivelser.

Danmarks vilde dyre- og planteliv og deres levesteder forsvinder med stor hast i disse år. Hvis EU ikke underkender miljøministerens beslutning om at udsætte miljøkrav, så vil landbrugets ødelæggelse af natur, miljø, flora, fauna, biodiversitet og vand fortsætte. Danmark lever i forvejen ikke op til nationale og internationale bindende aftaler, f.eks. EU's Vandrammedirektiv, EU's Fuglebeskyttelsesdirektiv og EU's Habitatdirektiv. Det vil føre til flere retssager og bøder.

Det er snyd at underskrive aftaler, som man ikke vil overholde. Vi ønsker, at et land har den produktion, som landet kan bære.

Information

Information fra fødevareministeriet og miljøministeriet

Pressemeddelelse fra miljøministeriet den 9. februar 2011:

Miljøminister vil anvende flere planperioder

Rapport fra fødevareministeriet og miljøministeriet den 7. februar 2011:

Implementering af vandramme- og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Landbruget og EU

Vandmiljøsag kan give Danmark EU-sag

Landbruget vandt - vandmiljøet tabte

S: Karen Ellemanns påstand er usand

Landbruget og regeringen