Ny forskning om skuldersår

Antallet af søer med alvorlige og dybe skuldersår er stærkt stigende, det samme er antallet af selvdøde og aflivede søer. Nu har regeringen og Dansk Folkeparti afsat en million kroner til forskning i skuldersår.

En million til mere viden om skuldersår

Fødevareministeriet skrev den 3. maj i nyheden "En million til mere viden om skuldersår", at regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en politisk aftale om at bevilge en million kroner til at få mere viden om skuldersår. Årligt destrueres 170.000 søer - en af årsagerne er skuldersår.

Fødevareministeriet skrev videre: "Mere viden om søers skuldersår skal nu vende de kedelige statistikker indenfor dansk svineproduktion. Regeringen og Dansk Folkeparti har netop indgået en aftale om, at Fødevareministeriet bevilger en million kroner til en udredning om årsager og muligheder for forebyggelse af skuldersår hos søer. (...) I løbet af de sidste 10 år er antallet af søer, der sendes til destruktion fordoblet, så der nu årligt aflives ca. 170.000 søer. Svineproducenterne sender blandt andet søerne til destruktionsanstalterne for at undgå, at de bliver anmeldt til politiet på slagteriet. Sidste år anmeldte Fødevarestyrelsen 335 svineproducenter til politiet for skuldersår." Citat slut fra Fødevareministeriets information.

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF)

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) under Aarhus Universitet skal stå for udredningen om skuldersår. Forsker Marianne Bonde, som skal deltage i projektet, udtalte den 7. maj til os, at forskerne nu er gået i tænkeboks for at vurdere, hvordan pengene kan blive brugt bedst muligt.

Det Veterinære Sundhedsråd om skuldersår

Foto: Copyright Ju. M.

I sin "Udtalelse om skuldersår hos søer" skrev Det Veterinære Sundhedsråd den 18. november 2003 om forhold, problemer og årsager vedrørende sårene. Se link til hele Rådets udtalelse nedenfor. Her ses uddrag af Rådets udtalelse:

"Udvikling af sår på skulderen hos søer er ofte forekommende. Hyppigheden i en besætning er relateret til en række disponerende faktorer så som opstaldningsform, huld, temperament, liggeadfærd, pasning, stadie i produktionen m.m. Sårene udvikles især i laktationsperioden hos søer i farestalde. Sårene er at opfatte som liggesår og opstår som følge af længerevarende trykning mod et hårdt underlag resulterende i iskæmi af hud og underliggende væv mellem huden og kammen (tuber spina scapulae) på skulderbladet. Sårene, der kan være ensidige eller dobbeltsidige, kan udvikle sig så kraftigt, at huden bliver gennembrudt og tilstanden medinddrager subkutis alene eller subkutis og dybereliggende strukturer som muskulatur og skulderbladsknogle, der i svære tilfælde kan være blotlagt. Ofte er sårene sæde for voldsom granulationsvævsdannelse eller knoglenydannelse som tegn på en længerevarende tilstand. Sårene heler forholdsvis hurtigt med dannelse af ar, når søerne tilbydes en anden opstaldningsform med et blødere underlag. Udviklingen af disse kroniske skuldersår påfører søerne en ikke ubetydelig smerte, lidelse, varigt mén og væsentlig ulempe og er tegn på manglende omsorg for deres situation. (...) Citat slut fra Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse.

Rådet gør i udtalelsen opmærksom på, at indretning af rum og arealer, hvor dyr holdes, skal tilgodese dyrenes behov og at kroniske skuldersår er en dyreværnsmæssigt stærkt kritisabel tilstand.

Regler om plads mangler

Intet sted i lovgivningen er det bestemt, hvor meget plads en so skal have i farestalden, hvor hun føder og ungerne dier. Loven foreskriver: "Svinestaldene skal være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær". Dyrene holdes klemt inde mellem metalstænger i enkeltbokse og kan ikke gå eller vende sig. Fra 1. januar 2013 skal de holdes i løsdrift mellem faringerne. Samme dato får alle grise krav på beskæftigelses- og rodemateriale.

Professor Henrik E. Jensen og professor Ove Svendsen nævner de trange forhold for søer i deres artikel "Skuldersår hos søer", som er blevet offentliggjort i Dansk Veterinærtidsskrift. I artiklen skriver de, at flere forhold har indvirkning på udvikling af skuldersår, men begrænset mobilitet ved ophold i traditionelle farebokse er en væsentlig faktor for, om søer udvikler skuldersår.

I samme artikel skriver Henrik E. Jensen og Ove Svendsen, at graden af skuldersårets karakter (også som det ses på den slagtede krop) giver mulighed for at karakterisere graden af uansvarlig behandling af soen.

Til politikerne: Giv søerne plads og rodemateriale!

Udover skuldersår lider danske søer blandt andet af blødende mavesår, mave- og tarmdrejninger og betændelsestilstande. Vi konkluderer, at virkeligheden for søerne i staldene og Dyreværnsloven ikke harmonerer med hinanden og beder politikerne om at give søerne plads i farestaldene og beskæftigelses- og rodemateriale - ikke pr. 1. januar 2013, men nu!

Litteratur:

På sin hjemmeside har Fødevarestyrelsen udførlig information om skuldersår hos søer.

På Den Danske Dyrlægeforenings hjemmeside ses artikler, som har været bragt Dansk Veterinærtidsskrift. Vi henviser til disse artikler om skuldersår:

Henrik E. Jensen, Ove Svendsen: "Skuldersår hos søer", Dansk Veterinærtidsskrift 2006, 1. juli. Nummer 13, side 14-16.

M. Lund, B. Aalbæk, B. og H.E.Jensen: "Skuldersår hos søer - et dyreetisk problem. Dansk Veterinærtidsskrift 2003. Nummer 22, side 8-11.

K. Zurbrigg, Practical prevention of sow shoulder lesions in the farrowing crate. Ministry of Agriculture, Food and Rural Affairs, Ontario, Canada. 2005, 1-3.

Mere information

Læs hele: Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse om skuldersår

Det Veterinære Sundhedsråds årsberetninger:

Tatoveringshammeren og andre sager

Skuldersår hos søer fylder meget i 2004

Det Veterinære Sundhedsråds årsberetning for 2004 (PDF)

Hjemmesider:

Fødevarestyrelsens hjemmeside: www.fvst.dk

Den Danske Dyrlægeforenings hjemmeside: www.ddd.dk

Læs også:

Søer uden rettigheder

Skuldersår: Søer er retsløse

Skuldersår - igen

Kontrol af landbrugsdyr, 2005

Alvorlige skuldersår er en overtrædelse af dyreværnsloven

11. maj 2007. Aktive Dyrerettigheder

Tilbage til forsiden