Danmarks første klonede grise er født

Den 8. juni 2006 offentliggjorde Danmarks JordbrugsForskning nyt om nyfødte klonede grise. Når den nye klonemetode har været afprøvet, er næste skridt at klone transgene grise, d.v.s. grise, der er genetisk modificeret. Læs nyheden her:

Danmarks første klonede grise er født

De første klonede dyr nogensinde født i Danmark er en realitet. De bioteknologiske vidundere er skabt ved hjælp af en splinterny metode udviklet af en forsker hos Danmarks JordbrugsForskning.

Lyserød og glat forlader den første af tre pattegrise sin mor, so nummer 1327, i stalden hos Danmarks JordbrugsForskning (DJF). Datoen er 8. juni 2006, klokken er 14.10.

Den nyfødte pattegris ænser ikke det forhold, at han er intet mindre end en bioteknologisk sensation i Danmark. Denne sommer eftermiddag har set fødslen af det allerførste klonede dyr i Danmark – faktisk i hele Skandinavien. Hans ankomst til verden efterfølges snart af hans to klonede brødre og klokken 14.45 er fødslen af dette unikke kuld pattegrise fuldendt.

Manden bag klonerne er professor og seniorforsker Gabor Vajta fra DJF. Han har arbejdet med et hold forskere fra DJF, Landbohøjskolen og Aarhus Universitet for at producere de klonede dyr.

Banebrydende teknik

Ikke alene er det faktum, at Danmarks første klonede dyr er født, en sensation. Den anvendte teknik er også helt ny. Gabor Vajta har udviklet en ny, enkel og billig metode til at klone befrugtede æg (embryoner) fra dyr, som han har døbt “handmade cloning” (håndgjort metode).

Metoden koster kun cirka det samme som at købe en lille bil i Danmark og kan udføres under simple laboratorieforhold. Med søerne hos DJF afprøver Gabor Vajta og hans forskerhold den håndgjorte metode mod den dyrere traditionelle klonemetode, der blev anvendt til pionerfødslen af fåret Dolly i Skotland og flere dyr siden hen.

So nummer 1327 indeholder embryoner skabt ved begge metoder. Inden for tre dage efter fødslen, ved hjælp af DNA-analyser, bliver det muligt at identificere, hvilke grise, der stammer fra hvilke af de to metoder. Antallet af levendefødte sunde grise er succeskriteriet for hver metode.

Dette første kuld grise får ikke lov til at beholde rampelyset for sig selv i ret lang tid. Der er allerede flere små kloner på vej. Tre søer med bekræftede drægtigheder forventes at føde i juli og to mere endnu ikke bekræftede senere på sommeren.

Klonede grise kan hjælpe mennesker

Når først den nye klonemetode har været afprøvet, er det næste skridt at klone transgene grise, dvs. grise, der er genetisk modificeret.

- Hos DJF fokuserer vi på at producere klonede grise, der har arvelige sygdomme såsom Alzheimers eller diabetes, så vi kan bruge dem til forskning i sygdomme hos mennesker. Det er ikke alene et vigtigt perspektiv for human sundhed; det har også kommercielt potentiale, forudser Gabor Vajta og siger, at han forventer, at DJF bliver kloning-center for Danmark og muligvis hele Skandinavien.

- Grise er de bedst kvalificerede til human forsøg. De er billige at producere, og der er masser af praktisk erfaring med svineproduktion. Grise har den samme størrelse som mennesker, det samme stofskifte – og den samme adfærd, tilføjer han med et smil.

Gabor Vajta var også “far” til det første klonede dyr i Afrika, en kalv der blev født i 2003. Metoden blev udviklet og anvendt med succes, mens Gabor Vajta opholdte sig på Monash Universitet i Melbourne, Australien, men blev først afprøvet under krævende forhold i et lille laboratorium i nærheden af Pretoria i Sydafrika. Metoden blev yderligere udviklet og modificeret til kloning af grise i Danmark.

På DJF består kloneholdet af Gabor Vajta, ph.d.-studerende Yutao Duo og Yun-Hai Zhang. Sidstnævnte producerede den første klonede gris i Kina. Med i samarbejdet er professor Ingrid Brück Bøgh og lektor Mette Schmidt fra Landbohøjskolen, som begge stod for ilæggelse af embryonerne og for soens kejsersnit, samt ph.d.-studerende Peter M. Kragh fra Aarhus Universitet, som også arbejder noget af tiden ved DJF.

Yderligere oplysninger fås:

Professor og seniorforsker Gabor Vajta, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum, telefon 8999 1262, e-mail: gabor.vajta@agrsci.dk

Læs mere her: Danmarks JordbrugsForskning

25. september 2006. Aktive Dyrerettigheder

Tilbage til forsiden