|
Protest mod GMO-afgrøder i EU
Over én million europæere har skrevet under på et krav om et midlertidigt forbud mod gmo-afgrøder. For første gang nogen sinde kan EU-traktatens såkaldte borgerinitiativ bruges og presse ny lovgivning igennem EU-apparatet, skriver Greenpeace, som nu kun mangler 3300 danske underskrifter.
Hjælp os ved at skrive under og få dine venner til at gøre det samme. Det haster, skriver Greenpeace og udsendte den 12. oktober 2010 denne information:
3300 danskere søges - historisk sejr inden for rækkevidde
Foto: Copyright A. B.
|
Vi har brug for din hjælp. Takket være mange borgeres indsats er en historisk sejr over GMO næsten i hus. Over én million europæere har skrevet under på et krav til EU Kommissionen om et midlertidigt stop for genmodificerede afgrøder i Europa - og derfor er Kommissionen gennem et såkaldt ’borgerinitiativ’ i EU-traktaten tvunget til at gøre noget ved problemet.
Men udover kravet om én million underskrifter kræver borgerinitiativet også en vis repræsentativitet. Og det betyder, at vi i Danmark i skrivende stund skal skaffe yderligere 3300 underskrifter. Vi har kun to uger og er derfor helt afhængige af din hjælp. Videresend denne mail til dine venner – og vær med til at skrive historie, når EU Kommissionen for første gang nogen sinde skal tage et ’borgerinitiativ’ ind i lovgivningen.
Langt de fleste europæere er imod genmodificerede afgrøder, men alligevel har Kommissionen åbnet grænserne mere og mere for GMO, og lige nu dyrkes der for eksempel GMO-kartofler på åbne marker i Sverige. Det kan have konsekvenser på vores helbred og for naturen. Hjælp os med at stoppe dette.
Kontaktinformation:
Michael Hedelain, telefon 3393 5344
Skriv under her: www.greenpeace.dk/gmo
Mere information fra Greenpeace:
Ud med gensplejsning – ind med økologi!
Oversigt over rapporter og dokumenter om gensplejsning
15. oktober 2010. Aktive Dyrerettigheder
Tilbage til forsiden
|