|
Samarbejde om skuldersår
Antallet af landmænd, som bliver meldt til politiet for at indlevere grise med alvorlige skuldersår, er steget kraftigt. Nu har Fødevarestyrelsen og Dansk Svineproduktion indledt et samarbejde om skuldersår. Læs styrelsens pressemeddelse fra den 30. november 2006 om arbejdet:
Erhverv og myndigheder i fælles indsats mod skuldersår hos svin
Antallet af svineproducenter, der leverer søer med alvorlige skuldersår til slagteriet, er for højt. Derfor indgår Fødevarestyrelsens dyrevelfærdsrejsehold og Dansk Svineproduktion nu et samarbejde om at løse problemet.
Foto: Copyright Ju. M. Bedre lovgivning ville være en mere effektiv og sikker løsning
|
Når landmænd leverer svin med alvorlige skuldersår til slagteriet, bliver de meldt til politiet. Antallet af anmeldelser er steget kraftigt det seneste år.
Et af de problemer, landmændene oplever i forhold til dyrevelfærdskontrollen af dyrene på slagteriet er, at svin med ophelede skuldersår kan udløse en politianmeldelse. For selvom det afhelede sår ser ubetydelig ud på det levende svin, kan den slagtemæssige behandling, der fjerner de yderste hudlag, afsløre et mere alvorligt sår inde ved svinets skulderknogler.
”Man kan godt tillade sig at kalde den fælles kampagne for nytænkning. Vi ser frem til samarbejdet med erhvervet omkring bedre dyrevelfærd. Det er jo netop et af formålene med oprettelsen af vores dyrevelfærdsrejsehold”, siger leder af rejseholdet Karsten Krogsgaard Madsen.
Målet med det nye samarbejde er i fællesskab at sikre god dyrevelfærd i staldene og at belyse problemerne omkring skuldersår bedre, så landmændene ved hvordan man undgår, at dyrene får skuldersår og hvordan de behandles tidligt i forløbet, hvis de alligevel skulle opstå.
Samarbejdet omfatter:
1. Undersøgelser for at få en bedre forståelse af, hvordan skuldersår udvikler sig og opheler i praksis.
2. Information til svineproducenterne om behandling og forebyggelse af skuldersår
3. Rejseholdet deltager i erfa-møder for svineproducenter, medhjælpere og deres rådgivere.
”Der skal ikke være søer med alvorlige skuldersår i besætningerne. De undersøgelser, som sættes i gang, skal afklare, om sårene kan opstå, uden man opdager det. Samtidig opfordrer vi svineproducenterne til at bruge deres besætningsdyrlæger mere aktivt - som en second opinion – når søer med skuldersår sættes i behandling, og når de senere sendes til slagtning”, siger Direktør i Dansk Svineproduktion Orla Grøn Pedersen.
Orla Grøn Pedersen understreger, at skuldersårsproblematikken ikke bliver løst fuldstændig på kort sigt. Men at samarbejdet mellem Dyrevelfærdsrejseholdet og Dansk Svineproduktion er et vigtigt skridt i den rigtige retning, og at Dansk Svineproduktion vil sætte betydelige ressourcer ind for at bakke op om aftalen.
Kontakt
Karsten Krogsgaard Madsen, Leder af Fødevarestyrelsens dyrevelfærdsrejsehold, tlf. 3395 6601.
Orla Grøn Pedersen, Direktør i Dansk Svineproduktion, tlf. 3373 2669 eller 4076 4426.
Mere information:
På Fødevarestyrelsens hjemmeside er der meget udførlig information om skuldersår hos grise.
Læs også:
Skuldersår - igen
Grise kræver nyheder
Interview med forsker Margit Bak Jensen
Alvorlige skuldersår er en overtrædelse af dyreværnsloven
1. december 2006. Aktive Dyrerettigheder
Tilbage til forsiden
|