forside
omos
indmeldelse
materiale
lovgivning
pressemeddelelser
Links
dyrlægens klumme
dyretransporter
forsøgsdyr
heste
landbrugsdyr
tamdyr
vilde dyr
 
 
Foto: Copyright B. J. 
Støt filmen MAD A/S! 
 
 
Foto: Copyright S.H. 
Underskrifter mod Landbrugsloven 
 
 
Foto: Copyright C. L. 
Advarsel mod køb af 
indsmuglede hvalpe
 
 
 
Foto: Copyright S. H. 
Læs breve fra os 
 
 
Foto: Copyright B. R. 
Deltag i høringer! 
 

Status for kontrol i 2006 og 2007

 

Fødevarestyrelsen offentliggjorde den 7. august 2008 sin status for kontrol af besætninger i 2006 og 2007.

Fødevarestyrelsen kontrollerer hvert år 5% af landbrugets besætninger, det vil sige et par tusinde ud af de mange tusinde landbrug, som har dyrehold. Desuden kontrollerer Fødevarestyrelsen et antal dyretransporter.

 

Læs Fødevarestyrelsens pressemeddelelse fra den 7. august her:

 

Status på dyrevelfærd

Fødevarestyrelsen har lavet status på den kontrol med dyrevelfærden, som fødevareregionerne har udført i 2006 og 2007. Hovedkonklusionen er, at antallet af overtrædelser, som fører til politianmeldelser er faldende i besætningerne og der er også tendens til færre overtrædelser i forbindelse med dyretransporter.

 

Kontrol af dyrevelfærd

Fødevarestyrelsen har kontrolleret dyrevelfærden i 2115 besætninger i 2006 og i 1959 besætninger i 2007. Kontrollen har omfattet mindst 5 % af besætninger med over 10 landbrugsdyr eller heste. Ca. 2/3 af kontrollerne er foretaget i besætninger med kvæg og svin.

I 2006 blev der givet indskærpelser i 672 besætninger, 63 besætninger er meldt til politiet, mens der i 1389 besætninger ikke var nogen anmærkninger.

I 2007 drejede det sig om 464 besætninger, der fik indskærpelser, 37 besætninger, der blev anmeldt til politiet mens 1475 besætninger ikke fik nogen anmærkninger.

 

Overtrædelser i svinebesætninger

De forhold, der især har forårsaget politianmeldelser i svinebesætninger, er mangel på adgang til rodemateriale, utilstrækkelig pasning af syge eller tilskadekomne dyr, skuldersår hos søer og mangelfulde forhold omkring sygestier.

Der ses dog en positiv udvikling fra 2006 til 2007 i konstaterede tilfælde af skuldersår hos søer, hvor antallet af politianmeldelser er faldet. Ved besætningskontrollen er antallet af anmeldelser af skuldersår faldet fra 19 tilfælde i 2006 til 6 tilfælde i 2007, og for søer, der er transporteret til slagteri, er antallet af politianmeldelser faldet fra 337 i 2006 til 132 i 2007.

 

Overtrædelser i kvægbesætninger

I kvægbesætninger har det især været kalve i enkeltbokse, hvor de ikke kan se eller røre andre kalve, der har forårsaget politianmeldelser i 2007. I 2006 var der en del overtrædelser overfor kalve bl.a. om kalves adgang til frisk drikkevand.

Der har dog også været fejl af mere administrativ karakter, som ikke direkte angår dyrenes velfærd, som f.eks. manglende optegnelser over anvendt medicin og manglende registrering af døde dyr.

 

Overtrædelser ved dyretransporter

På transportområdet har der for kvægs vedkommende især været tale om transport af højdrægtige dyr til slagtning, der har været anmeldt til politiet. For svin har der været tale om skuldersår hos svin, der er transporteret til slagtning og slagmærker.

”Det er godt, at vi finder færre alvorlige overtrædelser af dyrevelfærdsloven. Men der er stadig vigtigt at både besætningsejere, landbrugets organisationer og myndighederne har fokus på dyrevelfærden” udtaler Veterinærdirektør Jan Mousing.

 

Mere information:

Veterinærdirektør Jan Mousing 4038 0252.

 

Rapporten:

Fødevarestyrelsens nye rapport kan læses og printes ud i pdf-format her: Kontrolrapport for 2006 og 2007

 

Mere materiale:

Se andre pressemeddelelser og rapporter om Fødevarestyrelsens kontroller

 

Det Veterinære Sundhedsråd:

Læs også udtalelser fra Det Veterinære Sundhedsråd her:

Supplerende udtalelse om skuldersår hos søer

Udtalelse om skuldersår hos søer

Tatoveringshammeren og andre sager

 
 
 
Foto: Copyright Hanne Damm Corell. Opbevaring af spædekalve
 
 

9. august 2008. Aktive Dyrerettigheder


 

Tilbage til forsiden