forside
omos
indmeldelse
materiale
lovgivning
pressemeddelelser
Links
dyrlægens klumme
dyretransporter
forsøgsdyr
heste
landbrugsdyr
tamdyr
vilde dyr
 
 
Foto: Copyright B. J. 
Støt filmen MAD A/S! 
 
 
Foto: Copyright S.H. 
Underskrifter mod Landbrugsloven 
 
 
Foto: Copyright C. L. 
Advarsel mod køb af 
indsmuglede hvalpe
 
 
 
Foto: Copyright S. H. 
Læs breve fra os 
 
 
Foto: Copyright B. R. 
Deltag i høringer! 
 

Veterinærrejseholdet finder mange lovbrud

 
 
Foto: Copyright Kirsten Van Deurs 
 
En gris med blodig brok
 
 

Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold gennemførte i foråret 2011 kontrol i 50 besætninger med grise. Rejseholdet fandt: grise med smerter sættes ikke i sygesti, grise med halebid isoleres ikke, grise med store navlebrok får ikke et blødt strøet leje og alvorligt syge grise aflives ikke rettidigt. Reglerne blev overtrådt i 62% af besætningerne. To svineproducenter blev meldt til politiet, 18 fik påbud om at ændre forholdene og 9 fik indskærpelser.

 

Veterinærrejseholdet har udsendt pressemeddelelsen nedenfor om kontrollerne og har desuden udarbejdet en kontrolrapport, hvor man også kan se fotos fra besætningerne. Ifølge rapporten fandt Veterinærrejseholdet bl.a., at:

 

• Grise med smertevoldene infektioner i led og knogler ikke behandles tilstrækkeligt med antibiotika og ikke sættes i sygestier med blødt underlag

• Grise med halebid ikke isoleres fra andre grise

• Grise med store navlebrok og navlebrok med sår, ikke opstaldes i stier med blødt strøet leje, sådan som det Veterinære Sundhedsråd anbefaler

• Syge grise ikke tilses af en dyrlæge, men behandles af besætningsejeren, og ofte bliver en evt. behandling ikke fulgt op, sådan at det sikres at grisen er blevet rask.

• Grise med alvorlige eller uhelbredelige lidelser ikke aflives rettidigt.

• Grisene i mange besætninger ikke tildeles tilstrækkeligt rode- og beskæftigelsesmateriale.

 

I 58% af de kontrollerede besætninger har Veterinærrejseholdet konstateret overtrædelser af reglerne vedrørende behandling og pasning af syge og tilskadekomne grise.

Hvis overtrædelser vedr. anvendelsen af veterinære lægemidler og overtrædelser udenfor fokus området medregnes, var der samlet set sanktioner i 62% af de kontrollerede besætninger.

 
 

Her ses Veterinærrejseholdets pressemeddelelse fra den 8. juli 2011 om kontrollerne:

 

Dyrevelfærden halter i udvalgte slagtesvinebesætninger

 

Syge og tilskadekomne svin sættes ikke rettidigt i syge stier, og sygestierne er ikke hensigtsmæssigt indrettede. Det er hovedkonklusionen efter at Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har gennemført en kampagne med kontrol af 50 slagtesvinebesætninger i foråret 2011

I 29 ud af de 50 kontrollerede besætninger (58 %) var der problemer vedrørende dyrevelfærden hos syge og tilskadekomne svin eller med opstaldningen og indretning af sygestier.

 

Syge grise skal straks flyttes til en sygesti

 

I mange besætninger var syge grise ikke sat i en sygesti, så dyret kunne gå adskilt fra raske artsfæller og havde mulighed for at komme sig. Mange grise var blevet placeret i sygestien, men landmanden havde ikke fået fulgt op på behandlingen eller konsulteret en dyrlæge til de grise, der fortsat ikke var raske.

Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har under kontrollen også erfaret at sygestierne i mange besætninger ikke opfylder de gældende krav. Kravene til sygestien er bl.a.:

 

• At der skal være ca. det dobbelt areal til rådighed pr. gris

• At der skal være et blødt underlag i minimum 2/3 af arealet

• At der skal være mulighed for afkøling

• At der skal være mulighed for at grisen kan søge en varmekilde.

 

Særligt har Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold observeret, at der i mange tilfælde anvendes hårde gummimåtter som underlag i dele af sygestien. Disse er ikke bløde og eftergivelige, og mindsker derfor heller ikke den smertepåvirkning eller det ubehag syge grise udsættes for, ved f.eks. smertevoldende haltheder og infektioner i lemmer og led.

I følge Fødevarestyrelsens netop udgivne rapport "Dyrevelfærd i Danmark i 2010" var der også problemer med manglende pasning af syge og tilskadekomne svin i 2010, og den netop gennemførte kampagne i foråret 2011 dokumenterer, at der fremover må være betydeligt øget fokus hos landmændene på pasningen af syge og tilskadekomne svin.

"Det er ikke godt nok" siger leder af Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold Flemming Kure Marker. "Det er ikke tilfredsstillende, at over halvdelen af de kontrollerede besætninger ikke har en korrekt og hensigtsmæssigt indrettet sygesti til deres syge dyr", understreger Flemming Kure Marker.

 

Fødevarestyrelsen vil tage kontakt til erhvervet

 

Fødevarestyrelsen vil tage kontakt til landbruget for en dialog om de problemer i besætninger med slagtesvin, som er konstateret ved kontrollen og derefter tage stilling til, om der på et senere tidspunkt skal gennemføres en ny kontrolkampagne i svinebesætninger med fokus på behandling af syge dyr.

 

Fakta

 

Besætningerne er udvalgt efter besætningsstørrelse. Således blev 31 besætninger med mindre end 1500 svin og 19 besætninger med mere end 3000 svin kontrolleret.

To af besætningerne blev anmeldt til politiet for groft uforsvarlig behandling af dyr, 18 besætninger fik et påbud om at ændre forholdene, og 9 besætninger fik indskærpet reglerne om håndtering og opstaldning af syge dyr.

 

Kontakt

 

Flemming Kure Marker, leder af Veterinærrejseholdet, tlf. 7227 5221 eller

dyrlæge Stig Jessen, tlf. 7227 5204

 

Mere information

 

Læs Rapport om Veterinærrejseholdets kontrol i 50 slagtesvinebesætninger i 2011

Læs om Veterinærrejseholdet på Fødevarestyrelsens hjemmeside

 
 
 

Læs også:

 

Enhedslisten politianmelder svineproducenter

Kan svineproducenterne nedsætte dødeligheden?

Veterinærrejsehold finder "rullepølse-søer"

Arbejdsgruppe kan forhindre forbedringer for danske grise

Danske svineproducenter er verdensmestre i pattegrisedødelighed

9 millioner døde pattegrise på dagsordenen

Svin og antibiotika – en farlig cocktail

Høringssvar om kastration uden bedøvelse

Normaliser landbruget

Nødstedte grise på Fyn

 
 
 
Foto: Copyright Kirsten Van Deurs Vi finder os i dyremishandling 
 
 
 

18. juli 2011. Aktive Dyrerettigheder


 

Tilbage til forsiden