Aktive Dyrerettigheder - Dyrs vilkår udelades i ny plan om antibiotika-resistens

Dyrs vilkår udelades i ny plan om antibiotika-resistens

Hver dag dør 25.000 pattegrise i danske stalde, mere end 9 millioner unger om året. Også dødeligheden for søer er høj. Forbruget af antibiotika til dyr stiger og det kan skabe resistente bakterier hos dyr og mennesker. Fødevareministeriet og sundhedsministeriet offentliggjorde den 26. maj 2010 en ny handlingsplan om antibiotika-resistens. Dyrenes forhold i staldene er ikke inddraget.

Landbrugets antibiotikaforbrug er steget med over 10% på et år. Især svineproducenternes brug af antibiotika er steget eksplosivt og overforbruget gør dyrenes bakterier resistente. Disse bakterier spredes fra stalde til befolkning: Mennesker kan blive smittet med bakterierne fra levende dyr og kød, og smitte kan derefter ske fra menneske til menneske. De resistente bakterier kan gøre antibiotika virkningsløs i behandlingen af almindelige sygdomme, som derfor kan være dødelige.

"Svineproducenternes antibiotikaforbrug er dermed ikke længere et internt driftsøkonomisk anliggende, men et sundhedsproblem, som berører hele samfundet", skriver professor, overlæge, dr.med. Hans Jørn Kolmos og udtaler, at landmændene bruger antibiotika som erstatning for dyrevelfærd. Hans Jørn Kolmos anbefaler, at hele produktionsformen revideres.

Foto: Copyright Ju. M.
Hver dag dør 25.000 pattegrise
i intensive, danske stalde,
mere end 9 millioner om året

Der skal ske en drastisk begrænsning af antibiotikaforbruget i staldene, hvor bakterierne opstår, siger Hans Jørn Kolmos og spørger: "Skal antibiotika prioriteres til behandling af syge mennesker eller til optimering af produktionsøkonomien i landbruget?"

"Der er et stigende antibiotikaforbrug, og samtidig kan der konstateres stigende resistensproblemer på visse områder.", står der bl.a. i den nye plan. Problemerne har været kendt i årevis, og forskere, læger m.v. har ofte advaret om situationen. Planen skal bevare dyrs og menneskers mulighed for at blive behandlet med antibiotika, og den vil måske kunne reducere den rutinemæssige brug af antibiotika. Men problemerne er meget langt fra at være løst, fordi planen ikke ændrer på dyrenes forhold. Dermed findes de vigtigste årsager til antibiotikaforbruget stadig. Vi ønsker, at der udarbejdes lovgivning om avl og at justitsministeriets lovgivning om plads, beskæftigelse m.v. inddrages og ændres: dyrene skal have forhold, hvor de trives.

På baggrund af den nye handlingsplan stillede Aktive Dyrerettigheder spørgsmål til fødevareministeriet om dyr og planen om antibiotika-resistens. Læs spørgsmål og svar her:

1) Hvad indebærer "gult kort"?

Fødevareministeriet: Niveauet for acceptabelt brug af antibiotika skal fastlægges. Derefter kan man give landmænd, hvis forbrug af antibiotika ligger over dette niveau, et "gult kort". Det indebærer, at landmanden skal udarbejde en handlingsplan med en dyrlæge, der vil blive øget offentlig kontrol, og den privatpraktiserende dyrlæge må ikke udskrive antibiotika til længerevarende perioder, der kan kun udskrives den mængde medicin, der forventes at blive brugt inden næste dyrlægebesøg. Landmanden har 9 måneder til at nedbringe forbruget af antibiotika, og hvis det ikke sker, giver Fødevarestyrelsen påbud om at udarbejde en skærpet handlingsplan med et eller flere tiltag, som landmanden skal gennemføre i besætningen, det kan f.eks. være, at landmanden skal reducere belægningen i staldene, får påbud om brug af andre fodermidler m.v.

2) Er der et "rødt kort" til landmænd, som misbruger brugen af antibiotika?

Fødevareministeriet: Nej, det er der ikke. Man kan ikke påbyde, at landmænd ikke må få udskrevet antibiotika til behandling af deres dyr. Der er heller ingen planer om at fratage en landmand retten til at have med dyr at gøre i tilfælde, hvor landmanden f.eks. misligholder en skærpet handlingsplan.

3) Vil der blive iværksat undersøgelser af årsagerne til det stigende antibiotikaforbrug i danske stalde?

Fødevareministeriet: Nej, der bliver iværksat ikke særlige undersøgelser af den art nu. Fødevarestyrelsens veterinærrejsehold begyndte i efteråret 2009 at interviewe de privatpraktiserende dyrlæger, der står for størstedelen af udskrivningen af antibiotika, for at finde årsager til det stigende forbrug. Resultatet af disse interviews vil blive offentliggjort midt på sommeren 2010. Rejseholdet superviserer og kontrollerer dyrlægers og landmænds forbrug af antibiotika, men der findes ikke danske databaser, hvor årsager til sygdomme hos dyr registreres. Men sygdomsproblemer ses ofte i smågrisebesætninger, hvilket ses som en af årsagerne til det stigende forbrug af antibiotika.

Foto: Copyright Ju. M.
Love om dyrs forhold hører til i
justitsministeriet, dyresundhed
hører til i fødevareministeriet

4) Hvad betyder "øget fokus" på indberetninger om resistens?

Fødevareministeriet: Øget fokus indebærer bl.a., at der på slagterierne nu skal undersøges for flere bakterier end hidtil.

5) Vil justitsministeriet blive inddraget for at få bedre lovgivning for dyr (især grise) i dansk landbrug?

Fødevareministeriet: Fødevareministeriet har ikke bedt justitsministeriet om at forbedre lovgivning for f.eks. grise, og der har ikke været et samarbejde med justitsministeriet i forbindelse med arbejdet med at udarbejde denne handlingsplan om antibiotika-resistens - justitsministeriet er efter fødevareministeriets opfattelse ikke relevant i denne sammenhæng. Fødevareministeriet og sundhedsministeriet har ikke haft dyreværnsbriller på, da handlingsplanen blev skrevet. Ved udarbejdelse af handlingsplanen har formålet været at bevare antibiotikas virkning og sikre forsatte behandlingsmuligheder for dyr og mennesker.

Læs fødevareministeriets pressemeddelelse fra den 26. maj 2010 om handlingsplanen om antibiotika-resistens:

Haarder og Høegh i fælles kamp mod antibiotikaresistens

Antibiotikaresistens skal bekæmpes med rettidig omhu. Derfor offentliggør Fødevareministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet i dag en fælles handlingsplan om antibiotika og resistens.

Danmark ligger lavt i internationalt sammenhæng, når det gælder forbrug af antibiotika og udvikling af resistens. Det skal vi blive ved med. Det er indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder og fødevareminister Henrik Høegh enige om, og derfor offentliggør de to ministre i dag en fælles handlingsplan om antibiotikaresistens- og forbrug.

Med den fælles handlingsplan har de to myndigheder som noget nyt udarbejdet fælles prioriteringer, målsætninger og indsatsområder på området.

Baggrunden for handlingsplanen er, at Danmark står over for udfordringer på antibiotikaområdet. Antibiotikaforbruget er stigende, både til humant brug og i husdyrproduktionen. Samtidig er komplekse resistensproblemer, der primært har været set i andre lande, nu også begyndt at vise sig i Danmark.

Handlingsplanen skal være med til at sikre, at vi kan bevare antibiotikas effekt til behandling af infektioner hos mennesker i Danmark. Samtidig skal det sikres, at alvorlige infektioner hos husdyr fortsat kan behandles.

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder glæder sig over det fælles resultat: "Det er vigtigt, at vi nu handler resolut på de nye udfordringer på antibiotikaområdet. En fælles human og veterinær koordineret indsats er udtryk for rettidig omhu”.

Fødevareminister Henrik Høgh ser frem til samarbejdet:

"Handlingsplanen skal styrke vores indsats på området. Selv om vi i international sammenhæng har et lavt forbrug i Danmark, er jeg meget opsat på at få knækket kurven for det stigende antibiotikaforbrug.”

Konkret er følgende initiativer i handlingsplanen iværksat eller vil blive iværksat:

Nationalt tværsektorielt antibiotikaråd

Nye forskningsprojekter med fokus på tværsektorielle sammenhænge

Styrket resistensovervågning

Revision af meldesystemet for smitsomme sygdomme mod mennesker

Styrket koordination i forhold til MRSA

Udarbejdelse af nationale retningslinjer for anvendelse af antibiotika

Styrket rådgivning og incitamentsstruktur i besætningerne

”Gult kort” ordning i svinebesætninger med højt antibiotikaforbrug

Øget fokus på indberetninger om resistens

Øget fokus på internationalt samarbejde

Antibiotikaresistente bakterier kan være en betydelig trussel mod sundheden hos mennesker, og en ukritisk anvendelse af antibiotika kan lede til, at flere antibiotika bliver virkningsløse.

Danmark har et lavt forbrug af antibiotika og forekomst af resistens set i et internationalt perspektiv. Sundhedsmyndighederne og fødevaremyndighederne har taget dette fælles initiativ til en dansk antibiotikastrategi for at sikre fastholdelsen af den gode danske position med et rationelt antibiotikaforbrug og en lav resistensforekomst.

Se planen her: Fælles antibiotika- og resistenshandlingsplan

Yderligere oplysninger:

Fuldmægtig Heidi Søltoft, Fødevareministeriet, 3392 3480

Pressesekretær Nicolai Schacke, 3392 4283/2091 5901

Mere information

Information om møde på Rigshospitalet den 8. juni 2010:

Møde: Antibiotikaforbrug i landbruget og bakteriel resistens

Hvordan har danske grise det?

Hver 4. pattegris dør inden fire uger

Kræver bedre forhold for smågrise

Udpining af søer er det største problem

Rejser sag om pattegrise-død i EU