forside
omos
indmeldelse
materiale
lovgivning
pressemeddelelser
Links
dyrlægens klumme
dyretransporter
forsøgsdyr
heste
landbrugsdyr
tamdyr
vilde dyr
 
 
Foto: Copyright B. J. 
Støt filmen MAD A/S! 
 
 
Foto: Copyright S.H. 
Underskrifter mod Landbrugsloven 
 
 
Foto: Copyright C. L. 
Advarsel mod køb af 
indsmuglede hvalpe
 
 
 
Foto: Copyright S. H. 
Læs breve fra os 
 
 
Foto: Copyright B. R. 
Deltag i høringer! 
 

Mange landmænd overtræder regler om aflivning

 

Fødevarestyrelsens dyrevelfærdsrejsehold var i 2008 på uanmeldte kontrolbesøg hos landmænd med kvæg og grise, og fandt, at knapt 50% af de kontrollerede landmænd overtrådte reglerne ved ikke at aflive deres dyr korrekt. Fødevareministeriet informerede om sagen i en pressemeddelelse den 3. februar 2009.

 

Bedøvelse og afblødning

Interesseorganisationen Dansk Svineproduktion skriver på sin hjemmeside www.infosvin.dk blandt andet følgende:

"En korrekt aflivning af smågrise over 5 kg, ungsvin, slagtesvin, søer og orner udføres ved først at bedøve dyret med en boltpistol og derefter aflive dyret ved afblødning. Aftal med din dyrlæge, hvordan du afliver pattegrise.

Det er vigtigt at påpege, at skydning med boltpistol er en bedøvelse og ikke en aflivning."

Fremhævelserne med fed skrift er Dansk Svineproduktions.

 

"Langt de fleste" dyr dør straks, når de bliver skudt med en boltpistol, skriver Fødevareministeriet i sin pressemeddelelse. Andre dør ikke med det samme, men bliver slået bevidstløse. Der er i så fald risiko for en langsom død, og der er også en risiko for, at dyrene kommer til bevidsthed igen. Det er ikke i overensstemmelse med hverken dyreværnslovens ordlyd eller med reglerne om aflivning af dyr. Destruktionsanstalten DAKA, som iøvrigt kalder de døde dyr for "restaffald fra landbruget", oplyser til os, at DAKA ikke har afhentet dyr, som stadig var i live. Men DAKAs chauffører har ikke pligt til at undersøge eller kontrollere, om dyr er aflivet korrekt og afblødt ifølge lovgivningen.

 

Lovgivningen

I Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr fra 2007 (BEK nr 583 af 06/06/2007) foreskrives blandt andet:

Kapitel 9 Bedøvelses- og aflivningsmetoder, der skal anvendes ved slagtning af dyr:

§ 41. Bedøvelse skal foretages ved anvendelse af:

1) boltpistol,

2) skydeapparat,

3) elektrisk strøm eller

4) kuldioxid.

§ 42. Aflivning skal foretages med:

1) pistol eller gevær med skarp ammunition,

2) elektrisk strøm eller

3) kuldioxid.

Stk. 2. Fjerkræ kan tillige aflives ved afhugning af hovedet.

§ 43. Dyrene må ikke bedøves, hvis der ikke er mulighed for afblødning umiddelbart herefter.

 

Kapitel 10 Afblødning af dyr:

Kapitel 10 forskriver blandt andet om afblødning af dyr:

§ 52. Når dyrene er blevet bedøvet, skal afblødningen påbegyndes så hurtigt som muligt efter bedøvelsen og skal være hurtig, kraftig og fuldstændig. Under alle omstændigheder skal afblødningen ske, inden dyret kommer til bevidsthed.

 
Foto: Copyright Amanda F.
 

§ 53. Alle dyr, der er bedøvet, skal afblødes, ved at mindst en af de to halspulsårer eller blodkar, som den udløber fra, gennembrydes.

 

Børn må bedøve, aflive og slagte dyr

I bekendtgørelsen om slagtning og aflivning af dyr ses det, at også børn må bedøve, aflive og slagte dyr: bekendtgørelsen foreskriver i kapitel 2, Almindelige bestemmelser, § 4: "Børn under 14 år må ikke udføre bedøvelse, aflivninger eller slagtninger."

Aktive Dyrerettigheder mener, at børn ikke skal bedøve, aflive eller slagte dyr. Derfor ønsker vi denne paragraf ændret. Dette og andre forslag til ændringer kan ses i vores høringssvar til Kommissionens høring om slagtning og aflivning af dyr. Se link til dette høringssvar nedenfor.

 
 

Læs Fødevareministeriets pressemeddelelse fra den 3. februar 2009 her:

 

Landmænd skal blive bedre til at aflive deres landbrugsdyr

Fødevarestyrelsens dyrevelfærdsrejsehold har under en kontrolkampagne i sidste halvdel af 2008 været på en række uanmeldte besøg på 54 landbrugsejendomme. Her konstaterede rejseholdet, at knap halvdelen af landmændene ikke afliver deres svin og kreaturer korrekt.

Dyrevelfærdsrejseholdet har indgivet politianmeldelse mod de ansvarlige landmænd og sætter nu øget fokus på kontrollen med korrekt aflivning af dyr til destruktion.

Den hyppigste aflivningsmetode for svin og kreaturer sker ved skud med boltpistol og efterfølgende afblødning af dyrene ved hurtig at skære dyrenes store halsblodkar over. Selvom langt de fleste dyr dør allerede som følge af skuddet med boltpistolen, er det nødvendigt at afbløde dyrene for at sikre, at døden hver gang indtræffer hurtigt og smertefrit. I 23 af de 54 besætninger var der ikke foretaget afblødning af dyrene efter de var blevet skudt med boltpistol.

”Der er ikke nogen undskyldning for ikke at aflive dyrene korrekt. Det hører med til godt landmandskab, at man også afbløder dyrene. Vi har sammen med erhvervet gjort meget for at informere landmændene om reglerne og procedure, så alle burde kende til den korrekt aflivningsmetode”, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen, der nu varsler en ny kontrolkampagne overfor landmændene og desuden vil tage kontakt til erhvervet omkring problemstillingen.

Fødevarestyrelsen afholder i løbet af foråret et evalueringsmøde med brancherne for at finde ud af, hvad der yderligere kan gøres for at reglerne vedr. aflivning efterleves. De vil endvidere indkalde erhvervet til et møde, hvor erfaringerne fra kampagnen vil danne baggrund for et forslag til erhvervet om, hvordan de kan rådgive besætningsejerne om korrekt aflivning af dyrene.

Dyrevelfærdsrejseholdet vil med baggrund i erfaringerne fra kontrolkampagnen udvide vejledningen af fødevareregionerne i hvordan de skal kontrollere og sanktionere overtrædelser af reglerne om aflivning. Rejseholdet følger fortsat udviklingen i antallet af politianmeldelser på området.

 

Yderligere oplysninger:

Fødevarestyrelsens Dyrevelfærdsrejsehold:

Karsten K. Madsen tlf. 3395 6601.  
Stig Jessen tlf. 3395 6604.

Fødevareministeriets pressekontakt:

Thor Seierø, pressesekretær, 3392 2050/2091 5901.

 
 
 
Foto: Copyright Amanda F.

Hjemmesider:

Dansk Svineproduktion

DAKA

Fødevareministeriet

Fødevarestyrelsen

www.infosvin.dk

Justitsministeriet

 

Læs reglerne:

Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr

 

Læs også:

Høringssvar om slagtning og aflivning af dyr

Høring om slagtning og aflivning af dyr

 
 

10. februar 2009. Aktive Dyrerettigheder


 

Tilbage til forsiden