Fødevareministeren og landbruget ønsker at fjerne det nuværende loft på 500 dyreenheder pr. gård. Derfor sendte fødevareministeren et forslag til bekendtgørelse i høring. Forslaget indebærer større dyrehold pr. gård end dem, vi kender i dag. De store dyrehold skal kunne aflives og destrueres på 24 timer.

Frie Bønder - Levende Land og Aktive Dyrerettigheder sendte den 14. marts 2008 et fælles høringssvar med kommentarer til Fødevareministeren. Læs det her:

Høringssvar til Fødevareministeriet

Foto: Copyright Søren Hansen

Fødevareministeriets materiale om at fjerne grænsen på 500 dyreenheder pr. gård indeholder forslag om at begrænse smittespredning og om den tekniske side ved at aflive store besætninger hurtigt.

Frie Bønder - Levende Land og Aktive Dyrerettigheder mener, at nævnte forslag har væsentlig indflydelse på dyr, natur, miljø og mennesker samt Danmarks evne til at overholde internationale forpligtelser vedr. forurening og naturbeskyttelse. Derfor mener vi, at disse områder burde have indgået i det lovforberedende arbejde. Derfor beklager vi, at hverken dyreværnsforeninger eller miljøorganisationer var inddraget.

I Fødevareministeriets forslag om at fjerne grænsen på 500 dyreenheder pr. gård ses det gennem udtryk som "indhøste stordriftsfordele" etc., at tanker og udtryk fra industriel produktion er overført til landbrugets dyrehold. Men uden at regler for industriel forurening er fulgt med. Vi ønsker, at dansk landbrug ikke konkurrerer på pris på verdensmarkedet, men at landbruget af hensyn til dyr, miljø, klima og befolkning skal konkurrrere på kvalitet - selv lande som f.eks. Kina er nu begyndt at reagere på den forurening, som finder sted i landet på grund af forurenende virksomheder. Kursen er sat: dyrevelfærd, en ren natur og et godt miljø får større og større betydning.

Frie Bønder - Levende Land og Aktive Dyrerettigheder mener, at landbrugets dyrehold aldrig kan være industri: der skal tages hensyn til dyrene og lovgivningen skal afspejle disse hensyn. Derfor anbefaler vi, at tallet 500 som loft ikke fjernes, men sættes ned, fordi omsorg for og hensyn til det enkelte dyr har større bevågenhed i mindre besætninger, jvf f.eks. Det Veterinære Sundhedsråd (se nedenfor). Bl.a. derfor ønsker vi flere, små landbrug. Hvis Fødevareministeriet og dansk landbrug imidlertid måtte ønske, at landbrugets store dyrehold kateriseres som industri, må det nødvendigvis få den konsekvens, at reglerne for industi samtidig overføres til landbruget.

Af dette materiale ses det klart, at Fødevareministeriet, myndighederne og dansk landbrug forudser en situation, hvor alle dyr på en gård skal aflives og destrueres hurtigt, fordi en smittefarlig sygdom er kommet ind i besætningen og der oplistes forskellige tiltag med det formål at forhindre, at eventuelle sygdomme spreder sig til andre gårde. Vi henleder opmærksomheden på Danmarks Fødevareforsknings vurdering, som viser, at jo flere dyr, der er samlet på ét sted, jo større risiko er der for, at flere dyr bliver smittet (se nedenfor).

Frie Bønder - Levende Land og Aktive Dyrerettigheder mener, at det er dyreværnsmæssigt uforsvarligt og uetisk at satse på og skabe en produktionsform, hvorom man på forhånd ved, at den kan komme til at koste mange liv.

Store besætninger øger risikoen for at sygdomme spredes

Danmarks Fødevareforskning udsendte den 19. december 2006 information med overskriften: "Store besætninger øger risikoen for at sygdomme spredes" om effekten af at fjerne loftet på 500 DE pr. landbrugsejendom, så der fremover findes færre besætninger med flere dyr. Danmarks Fødevareforskning konkluderede, at der er større risiko for, at sygdomme spredes i store besætninger og skrev bl.a.: "Endvidere vil rækkevidden af infektiøse skyer med FMD virus, der slippes ud fra de inficerede besætninger, stige, når besætningerne bliver større." Og endvidere: "Danmarks Fødevareforskning vurderer, at almindelige infektiøse sygdomme vil forekomme oftere, og at forbruget af antibiotika vil i takt hermed stige, hvis antallet af svin og kvæg øges i de danske besætninger.

I nogle besætninger vil det ikke give øgede sundhedsproblemer med flere dyr, hvorimod ekspansion i andre besætninger vil resultere i øgede sundhedsproblemer. Ifølge Danmarks Fødevareforsknings risikovurdering, vil også kvægproduktionen opleve en stigende forekomst af almindeligt forekommende infektiøse sygdomme, hvor de fleste ekspanderende besætninger vil få en højere risiko for problemer med sundheden."

På baggrund af og med begrundelse i Danmarks Fødevareforsknings vurdering anbefaler Frie Bønder - Levende Land og Aktive Dyrerettigheder, at Fødevareministeriet sætter loftet for antal tilladte dyreenheder i landbruget ned i stedet for at fjerne det.

Smitte

Fødevareministeriet skriver: "Overgrænsen på 500 dyreenheder (DE) pr. staldanlæg blev indført i forbindelse med revision af landbrugsloven i 1994 ud fra et veterinært forsigtighedsprincip - jo flere dyr, som holdes sammen, jo større er risikoen for, at besætningen bliver smittet, og jo bedre betingelser har smitstoffer for at udbredes indenfor besætningen. Disse sammenhænge blev belyst i en rapport fra Danmarks Fødevareforskning vedr. effekten af at fjerne loftet på 500 DE fra 30 oktober 2006."

Frie Bønder - Levende Land og Aktive Dyrerettigheder ser af materialet ingen grund til at modsige disse oplysninger og anbefaler, at forsigtighedsprincippet fortsat anvendes.

Fødevareministeriet skriver: "Køb og salg af dyr vil sprede smitstoffer fra den ene besætning til den anden. Det er dokumenteret, at både når det gælder epidemier af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme i Europa, sygdomme som er almindelige i danske svinebesætninger, og når helt nye sygdomme dukker op, så skyldes hovedparten af udbruddene handel med dyr." Fødevareministeriet nævner endvidere urene vogne som en smittekilde.

Vi mener, at de mange årlige transporter af dyr til avl, opfedning og slagtning udgør et stort problem med hensyn til dyreværn og smittespredning. Derfor anbefaler vi, at Fødevareministeriet sammen med Justitsministeriet inden for EU's rammer udformer lovgivning til begrænsning af dyretransporterne og at begge ministerier i EU arbejder for et stop for lange dyretransporter. Dyr skal slagtes på nærmeste slagteri.

Om luftbåren smitte skriver Fødevareministeriet: "En række smitstoffer, som kan udløse lungebetændelse og luftvejssygdomme, kan spredes gennem luften. Det drejer sig f.eks. om mund- og klovesyge virus samt f.eks. svinesygdomme som PRRS og Mycoplasma-lungesyge. Epidemiologiske undersøgelser viser, at smitterisikoen er afhængig af afstand, vindretning og ofte også af meteorologiske forhold som høj luftfugtighed og vejrforhold, der fremmer ikke-turbulente luftstrømninger. Hvis der sker en generel udvikling mod større besætninger, vil de som konsekvens heraf også gennemsnitligt komme til at ligge længere fra hinanden, hvilket vil nedsætte risiko for luftbåren smitte. Hvorvidt netto-resultatet bliver en samlet øget risiko, uændret eller nedsat risiko kan variere for de enkelte sygdomme. For ikke ekstremt smitsomme sygdomme giver en afstand på 500-800 meter god sikkerhed, mens f. eks. mund- og klovesyge virus kan spredes over mange kilometers afstand via luftbåren smitte."

Frie Bønder - Levende Land og Aktive Dyrerettigheder ønsker, at vores samfund indrettes, så også naboer til landbrugets store dyrehold kan holde dyr. Hvis store farme bliver en realitet, vil de store farme jvf. Danmarks Fødevareforsknings vurdering indebære en smitterisiko for naboers dyrehold, som omvendt også vil kunne smitte de store dyrehold. På grund af vores lands størrelse vil der ofte være dyrehold - store som små - inden for en afstand, hvor dyr kan sprede smitte.

Fødevareministeriet skriver: "Besætninger, som har indkøbte (smittede) dyr fra perioden inden sygdommen opdages i Danmark i karantæne, vil muligvis kunne undgå sygdom i resten af besætningen og spredning af virus vil blive forsinket i resten af besætningen. Dermed reduceres risikoen for, at andre besætninger bliver smittet." og "Fornuftige smittebeskyttende foranstaltninger kan i mange tilfælde forhindre at besætninger bliver smittet med sygdomme. Den nødvendige indsats kan dækkes under de tre elementer: 1) etablering af smittebeskyttelsesplan, 2) indkøbsbegrænsning ved køb af dyr og 3) karantænefaciliteter/holddrift. Disse elementer har forskellig relevans og anvendelse inden for de forskellige dyrearter og typer af produktion."

Frie Bønder - Levende Land og Aktive Dyrerettigheder kritiserer, at Fødevareministeriets forslag baseres på antagelser og formodninger (se markeringer med fed skrift) og at tilfælde af smittespredning påregnes og accepteres. Af dyreværnsmæssige og etiske årsager ønsker vi, at disse risici ikke tages.

Strukturudvikling

Fødevareministeriet skriver: "Den foreslåede ændring af reglerne vil have en positiv effekt på mulighederne for udvikling af en mere hensigtsmæssig besætningsstruktur, hvilket alt andet lige vil føre til en bedre konkurrenceevne." og "Sikring af selve besætningsområdet skal ske ved adgangskontrol i en eller anden form (hegning, skiltning, sikrede adgangsveje til besætningen, m.v.). Desuden kan der ske en regulering af adgangen for dyretransport biler, fodertransporter og andre vogne, der kommer i besætninger. Ind- og udlevering af dyr skal ske således at mulighed for smitteoverførsel minimeres."

Frie Bønder - Levende Land og Aktive Dyrerettigheder mener, at bl.a. disse tiltag i forslaget vil fremme en strukturudvikling, som betyder lukkethed og indhegnede enklaver i det danske landskab. Vi mener, at Danmark hverken kan eller skal konkurrere med Kina og at øget konkurrenceevne skal ske gennem kvalitet og ikke kvantitet på bekostning af dyr, miljø, naboer og mennesker, som holder af at færdes i naturen.

Forsikring

Det er i øjeblikket risikofrit for landmanden at få en smittefarlig sygdom ind i stalden og derefter at få aflivet og destrueret alle dyr, for staten udbetaler erstatning i tilfælde af, at dyrene slås ned. Frie Bønder - Levende Land og Aktive Dyrerettigheder mener, at landmændene må sikre sig mod produktionstab ved at tegne en forsikring, som også gælder produktionstab som følge af smitsomme sygdomme. Vi er af den opfattelse, at landmændene vil føle større ansvar, hvis udbetaling af erstatning er afhængig af tegnelse af forsikring og overholdelse af forsikringsbetingelser.

Frustrationer, sygdom og medicin

"Dyrevelfærd kan drukne i masseproduktion", skrev Det Veterinære Sundhedsråd den 22. december 2005, da Rådet offentliggjorde en ny årsberetning. Videre hed det: "Hensynet til det enkelte dyrs velfærd risikerer at drukne i masseproduktion, hvor opmærksomheden på det enkelte dyr er mindre, og hvor det accepteres, at der vil være et vist spild. Den udvikling finder Det Veterinære Sundhedsråd betænkelig og præciserer i sin årsberetning, at dyrene i de store produktioner skal passes ansvarligt af et tilstrækkeligt antal personer med relevant faglig viden og færdigheder. Det Veterinære Sundhedsråd behandler bl.a. sager om dyrevelfærd og oplever i stigende grad, at hensynet til det enkelte dyr glemmes i de store besætninger, især svin, fjerkræ og malkekvæg. Denne tendens er i modstrid med, at samfundets opfattelse af, hvad der er dyreværnsmæssigt forsvarligt, er skærpet.""Landbruget er under stigende økonomisk pres i den globale konkurrence. Men det kan ikke retfærdiggøre, at man ikke tager hensyn til det enkelte dyrs velfærd sådan som det er beskrevet i dyreværnsloven", sagde Ove Svendsen, daværende formand for Det Veterinære Sundhedsråd.

Senere årsberetninger fra Det Veterinære Sundhedsråd og rapporter fra Fødevarestyrelsen viser, at dyrenes vilkår ikke er ændret til det bedre - snarere tværtimod. Omfattende dokumentation af danske landbrugsdyrs frustrationer (bl.a. stereotypier), aggressioner, sult, sygdomme og dødelighed beskriver vilkår, hvor der ikke tages hensyn til dyrenes adfærd og behov. Når dyrenes forhold er dårlige trives dyrene ikke, hvilket bl.a. fører til, at dyrene får mere medicin. Medicinen påvirker dyr og mennesker. Frie Bønder - Levende Land og Aktive Dyrerettigheder ønsker markante forbedringer af danske landbrugsdyrs forhold gennem forbedret lovgivning fra Fødevareministeriet og Justitsministeriet.

Medicinforbrug

Fødevareministeriet skriver: "Medicinforbruget ventes i nogen grad at følge sundhedstilstanden i besætningerne. Derfor forventes initiativer til begrænsning af risikoen for spredning af sygdomme til besætningerne, jf. forrige afsnit, også at resultere i mindre risiko for sygdomme, som kræver medicinsk behandling. Medicinforbruget er også påvirket af en række andre faktorer, herunder også besætningens interne smittebeskyttelse."

Fødevareministeriet skriver: "De eksisterende sundhedsrådgivningsaftaler har til formål at sikre en god sundhed i besætningerne, herunder ved at gennemføre fornuftige vaccinationsprogrammer og sikre en korrekt anvendelsen af medicin. Som supplement til effekten af den generelle smittebeskyttelse vil obligatorisk sundhedsrådgivning være en relevant faktor for store besætninger. Diagnostiske undersøgelser forud for medicinering i foder eller vand kan også være en hensigtsmæssig foranstaltning."

Frie Bønder - Levende Land og Aktive Dyrerettigheder er enig med Fødevareministeriet i, at medicinforbruget kan afspejle sundhedstilstanden i besætningerne. Dansk landbrugs forbrug af antibiotika er steget med 110 procent på 10 år. DTU Veterinærinstituttet udsendte i februar 2008 information om, at forbruget af antibiotika til dyr i landbruget steg igen i 2007. Vi mener, at det stigende medicinforbrug ikke udelukkende kan henføres til smitsomme sygdomme, men at mange andre faktorer har stor betydning: kastrationer uden bedøvelse, afklipning af haler uden bedøvelse, skuldersår, betændelsestilstande, konsekvenserne af "restriktiv" fodring (dvs sult), stress, skader som følge af slagsmål på grund af de ringe pladsforhold, hale- og ørebidning med videre.

På baggrund af bl.a. Den Danske Dyrlægeforenings pressemeddelelser om dyrlægernes loyalitetskonflikt (se nedenfor), Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser og beretninger og Fødevarestyrelsens rapporter og politianmeldelser mener vi, at sundhedrådgivningsaftalerne ikke fungerer efter hensigten. Dette må der rettes op på. Frie Bønder - Levende Land og Aktive Dyrerettigheder tog det i øvrigt for givet, at diagnostiske undersøgelser før medicinering allerede fandt sted i dag. Da det ikke ser ud til at være tilfældet, anbefaler vi, at disse indføres omgående uafhængigt af dette forslag fra Fødevareministeriet.

Medicin og resistens

Forekomsten af resistente bakterier har i årevis været en kilde til bekymring. Landbrugets forbrug af antibiotika udgør en risiko for, at befolkningens muligheder for at blive behandlet med antibiotika reduceres p.g.a. forekomsten af resistente bakterier. Årsagen er ifølge eksperter antibiotikaforbruget i den danske svineproduktion.

Lægerne finder flere og flere ESBL-bakterier i analyseprøver fra hospitalspatienter og fra patienter hos praktiserende læger. ESBL-bakterierne er resistente over for de fleste former for antibiotika, som er vigtigst til behandling af f.eks. blodforgiftning og salmonella-infektioner hos mennesker. ESBL-bakterierne breder sig i øjeblikket i danske svinestalde, viser en ny undersøgelse fra Statens Serum Institut.

Også en ny, farlig farlig stafylokokbakterie, ST398, som hidtil kun er fundet hos grise, kan spredes, frygter Statens Serum Institut, som nu for første gang videnskabeligt har dokumenteret, at ST398 kan vandre fra grise til mennesker. Særlig opmærksomhed er der nu på dyrlæger og landbrugsmedarbejdere, fordi de kan bære de resistente bakterier og måske smitte andre i samfundet. I efteråret 2007 fik en landbrugsmedarbejder konstateret ST398 og da Statens Serum Institut testede medarbejderne på den sjællandske svinefarm, hvor han arbejdede, var seks ud af otte smittet med bakterien. 70-80 procent af grisene på stedet var inficeret.

ST398 kan udvikle meget farlig blodforgiftning, lunge- eller knoglebetændelse, hvis den kommer ind i kroppen på sin bærer. På grund af resistens kan det være svært at behandle mennesker. Samme fænomen er observeret i Holland, hvor problemet er stigende. Holland kan i den forbindelse sammenlignes med Danmark.

Der er et sted mellem 27 og 28 millioner grise pr. år i Danmark. Frie Bønder - Levende Land og Aktive Dyrerettigheder mener, at politikerne må reagere hurtigt på de nævnte resistensproblemer (at antibiotika kan blive virkningsløst til behandling af mennesker). Vi mener, at al lovgivning, som har indflydelse på dyrs forhold, må tage udgangspunkt i dyrenes trivsel. Væsentligt mere plads og beskæftigelse vil løse en del akutte dyreværnsproblemer og samtidig nedsætte antibiotikaforbruget til gavn for både dyr og mennesker.

Salmonella og Campylobacter

Statens Serum Institut oplyste i begyndelsen af marts 2008, at antallet af Campylobacter-infektioner er det højeste siden 2002. Campylobacter er dermed fortsat den hyppigste bakterielle zoonose i Danmark med mere end dobbelt så mange tilfælde som salmonella. Det er ifølge Statens Serum Institut uvist, hvorfor et stigende antal af danskere bliver syge af madforgiftning forårsaget af campylobaktor - det kan skyldes importeret fjerkræ, men seniorforsker ved Statens Serum Institut Steen Ethelberg vil ikke udelukke, at smitten kan komme fra danske kyllinger. DTU Fødevareinstitutet oplyser, at campylobacter også findes i andre dyr, bl.a. grise og kvæg.

Så sent som den 12. marts 2008 blev den multiresistente Salmonella typhimurium U302 fundet i dansk svinekød.

Hvis der opstaldes flere dyr på større ejendomme, vil det sandsynligvis betyde en stigning i antal smittede dyr. Frie Bønder - Levende Land og Aktive Dyrerettigheder anbefaler derfor færre dyreenheder pr. gård.

Kritik fører til fyring

Fødevareministeriet skriver: "De eksisterende sundhedsrådgivningsaftaler har til formål at sikre en god sundhed i besætningerne, herunder ved at gennemføre fornuftige vaccinationsprogrammer og sikre en korrekt anvendelse af medicin. Som supplement til effekten af den generelle smittebeskyttelse vil obligatorisk sundhedsrådgivning være en relevant faktor for store besætninger" og Fødevareministeriet foreslår en obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale for besætninger over 500 dyreenheder.

Den Danske Dyrlægeforening har i flere pressemeddelelser gjort opmærksom på, at landmænd fyrer en dyrlæge, hvis dyrlægen kritiserer dyrenes forhold. Landmanden finder en anden og mindre kritisk dyrlæge. Dyrlægen er med andre ord truet på sit daglige brød, hvis han/hun ønsker forhold ændret. Loyaliteteskonflikten er til dato uløst og Fødevareministeriet lægger i materialet ikke op til at få den løst. Derfor mener vi, at omtalte sundhedsrådgivningsaftaler er værdiløse og utroværdige som foranstaltning i smittebeskyttelsen og vi opfordrer Fødevareministeriet til at tage initiativ til at løse problemet. Vi anbefaler, at tilsynet med store besætninger varetages af Kredsdyrlægeinstitutionen, da dette er offentligt ansatte personer, og derfor kommer de ikke i klemme rent privatøkonomisk.

Gylleudslip

Der er i øjeblikket ca. 13.000 gyllebeholdere i Danmark og der produceres årligt omkring 30.000.000 kubikmeter gylle her i landet, hvilket svarer til, at vi var 80 millioner mennesker i Danmark. Over hele landet har der de senere år været alvorlige udslip fra gylletanke og gylletransporter og tonsvis af gylle er havnet i natur og vandløb. Gyllen har dræbt fisk og andet liv og forårsaget forurening af den berørte natur, også hvor det har drejet sig om sårbar og beskyttet natur. Forureningen har imidlertid ikke haft nævneværdige konsekvenser for forureneren - hvis nogen overhovedet.

Flere dyr i staldene vil betyde mere gylle, flere gylletanke og flere gylleudbringninger de steder, hvor de store farme er. Hidtidige erfaringer tilsiger, at der visse steder sandsynligvis vil være en øget forekomst af forurening p.g.a. gylle, hvis Fødevareministeriets forslag bliver en realitet. Af hensyn til natur, miljø, det omgivende samfund og internationale aftaler ønsker Frie Bønder - Levende Land og Aktive Dyrerettigheder præcist definerede sanktioner, som kan anvendes, når en landmand forurener med gylle.

Overproduktion

Sager om overproduktion har efter vores opfattelse hidtil ikke haft bevågenhed hos ministerier, myndigheder og domstole. En undersøgelse på Fyn for et par år siden viste, at en stor procentdel af landmændene havde alt for mange dyr i staldene og i Sønderjylland er sager om overproduktion opgivet på grund af langsommelig sagsbehandling. Vi mener, at større staldanlæg kan give større risiko for overproduktion. Overproduktion giver overbelægning i staldene, hvilket dyrene lider under, fordi de i de tilfælde har endnu mindre plads i staldene, end de ellers ville have haft. Også miljøet lider skade af dansk landbrugs overproduktion.

Optælling af dyr i staldene må ikke være sporadisk eller ikke-eksisterende, men skal systematiseres. Vi ønsker, at kommunernes forvaltning af gældende lovgivning vurderes for at undersøge, om kommunerne lever op til deres ansvar - eventuelt stikprøvevist.

Frie Bønder - Levende Land og Aktive Dyrerettigheder finder det urealistisk at tillade større stalde uden at kende det nøjagtige antal dyr, der i øjeblikket er i landets kommuner. Vi opfordrer til, at der foretages en landsdækkende optælling af dyr i landbruget.

Naturens tilstand

Fire ud af fem særligt beskyttede naturtyper har det dårligt, skrev DMUNyt den 28. februar 2008. DMU skrev: "Hele 78 % af de naturtyper som er omfattet af Habitatdirektivets fortegnelse over natur vi skal passe særligt på, og som vi har viden nok til at vurdere, har en tilstand som biologerne vurderer som "ugunstig". Det samme gælder for 59 % af de arter af dyr og planter som står på direktivets liste. Problemerne er velkendte: for mange næringsstoffer, ophør af græsning og høslæt, afvanding mv. Det fremgår af en rapport til EU fra Miljøministeriet. Vurderingen af bevaringsstatus for arter og naturtyper er foretaget af DMU."

Som hovedårsager angav DMU:

"1. Rigtigt mange af vores dyr og planter forsvinder når der kommer for mange næringsstoffer i jorden.

2. Ophør af græsning og høslæt bevirker at vores enge og andre lysåbne naturtyper gror til, en proces der i øvrigt fremmes af tilførsel af næringsstoffer

3. Afvanding og vandindvinding er et alvorligt problem for vores våde naturtyper."

DMU oplyser, at landbrug og byudvikling har medført, at mange naturområder er blevet for små og ligger for langt fra hinanden til at dyr og planter kan vandre mellem dem. DMUs rapport konkluderer, at "der er behov for en løbende og bred indsats for at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. Der er der både brug for at beskytte naturen mod yderligere forurening med næringsstoffer og afvanding samt pleje af den natur som ellers gror til. For visse naturtyper kan det endvidere være nødvendigt at genoprette ødelagte naturområder."

Frie Bønder - Levende Land og Aktive Dyrerettigheder henstiller, at Danmark overholder sine forpligtelser med hensyn til at beskytte naturen, bl.a. ifølge Natura 2000. Etableringen af endnu større dyrehold visse steder vil efter vores opfattelse forværre naturens tilstand på grund af øgede mængder næringsstoffer og anden forurening i de områder, hvor de store dyrehold etableres.

Ammoniak: Danmark 2. værste forurener i EU

Danmark ligger nummer 2 på listen over de mest forurenende lande i EU, når det gælder udledning af ammoniak og kvælstofoxider, viser en opgørelse fra januar 2008 i det svenske tidsskrift Acid News. Tallene stammer fra EU's statistiske kontor, Eurostat. Den høje udledning af kvælstofoxider og ammoniak strider mod internationale regler. Ammoniakken kommer fra dansk landbrugs usædvanligt store produktion af grise og andre dyr.

Landbrugsdyrenes gødning indeholder mange kemiske forbindelser og ammoniak er et af de mest fremtrædende stoffer. Ammoniakken forringer naturen og skader flora og fauna. Det er også ammoniakken, som dræber fisk, når der sker udslip fra f.eks. gylletanke.

"I dag anses ammoniakfordampning for at være det største luftforureningsproblem i store dele af det åbne land i Danmark", står der i "Handlingsplan til reduktion af ammoniakfordampningen fra landbruget", som trådte i kraft i 2001. Af den ammoniak, som fordamper, bliver ca. en tredjedel på dansk jord, resten føres med luften ud over de åbne farvande og en stor del havner i vores nabolande. Ammoniak fra dansk landbrug er dermed et internationalt problem, står der i Handlingsplanen.

Ammoniakfordampningen udgør op til en tredjedel af den mængde kvælstof, der tabes fra landbruget og er derved en væsentlig kilde til luftforurening. Ammoniakhandlingsplanen skulle bidrage til, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser i Biodiversitets-konventionen, Habitatdirektivet, EUs forsuringsstrategi og Genevekonventionen om grænseoverskridende luftforurening. Det er ikke sket.

Skov- og Naturstyrelsen skrev i 2002: "Udslippet af ammoniak fra stald- og gødningsopbevaringsanlæg og fra udbringning af husdyrgødning udgør et særligt problem for tusindvis af naturområder der er særligt sårbare i forhold til den luftbårne kvælstof i ammoniakken".

Ammoniakhandlingsplanen skal indgå som et centralt element i målsætningen om at skabe et bæredygtigt landbrug, kan man læse i Handlingsplanen.

Dansk landbrug er stadig ikke bæredygtigt, men forurenende og der er flere dyr i landbruget end nogensinde før. Selvom forurening med ammoniak har fundet sted og været kendt i årevis, har politikerne ikke reduceret landbrugets antal af dyr gennem lovgivningen, tværtimod. Vi konkluderer, at hensigter, tilskyndelser, planer og mål er slået fejl, og at internationale aftaler ikke overholdes.

Da de forurenende stoffer fra dyrene altid vil være et sted, mener Frie Bønder - Levende Land og Aktive Dyrerettigheder, at større farme alt andet lige vil betyde mere forurening de steder, hvor de store gårde etableres. Og det betyder, at Danmarks position som en af de værste forurenere i EU vil blive yderligere forstærket. Det finder vi yderst kritisabelt - det skal gå den anden vej og et af midlerne er at fremme mange, men mindre, bæredygtige landbrug og færre dyreenheder set på landsplan.

Foto: Copyright Søren Hansen

Læs mere:

Besøg Frie Bønder - Levende Lands hjemmeside: www.levende-land.dk

Læs forslaget til bekendtgørelsen i pdf-format her:

Udkast til bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med mere end 500 dyreenheder

Læs rapporten i pdf-format her:

Rapport fra arbejdsgruppen om overgrænse på 500 dyreenheder tilladt per staldanlæg

Læs også:

Stigende forbrug af antibiotikum til dyr

Liberalisering af priser på veterinær medicin

Liberalisering af landbrugsloven

Dyrevelfærd kan drukne i masseproduktion

Rådgivning og kontrol skal adskilles

Kritik tåles ikke

14. marts 2008. Aktive Dyrerettigheder

Tilbage til forsiden