 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 Foto: Copyright B. J. Støt filmen MAD A/S!  Foto: Copyright S.H. Underskrifter mod Landbrugsloven  Foto: Copyright C. L. Advarsel mod køb af indsmuglede hvalpe  Foto: Copyright S. H. Læs breve fra os  Foto: Copyright B. R. Deltag i høringer! |
|
Dyrevelfærd som indsats mod miljø- og klimaproblemer Frie Bønder - Levende Land og Aktive Dyrerettigheder har sendt et fælles brev til Justitsministeriet, Miljøministeriet, Fødevareministeriet og Klimaministeriet samt alle partiernes miljø- og dyrevelfærdsordførere i Folketinget. Læs brevet, som vi sendte den 18. januar 2008: Dyrevelfærd som indsats mod miljø- og klimaproblemer Resume og anbefalinger Dansk landbrug belaster miljøet og klimaet gennem udledning af kvælstofforbindelser og drivhusgasser. Det er især den store dyretæthed, der fører til kraftig udledning af kvælstof og CO2. Udledning af drivhusgasser afhænger også af, hvilke fodermidler dyrene får. Foder med højt energiindhold som soja kan føre til øget udledning af drivhusgasser. En ændret forderpraksis og en reduktion af antallet af dyr vil kunne medføre: - mere plads og beskæftigelse til det enkelte dyr, og dermed større trivsel, Ved at lade lovgivningen tage udgangspunkt i dyrenes trivsel kan man opnå en positiv effekt på miljø og klima. Vi anbefaler derfor, at Justitsministeriets lovgivning om hold af dyr og beskyttelse af dyr bruges til at sikre dyrenes trivsel og på samme tid bidrage til løsningen af de massive miljø- og klimaproblemer. Lovene om dyr skal ændres hurtigt og gennemgribende. Danmark 2. værste forurener i EU Danmark ligger nummer 2 på listen over de mest forurenende lande i EU, når det gælder udledning af ammoniak og kvælstofoxider, viser en opgørelse fra januar 2008 i det svenske tidsskrift Acid News. Tallene stammer fra EU's statistiske kontor, Eurostat. Den høje udledning af kvælstofoxider og ammoniak strider mod internationale regler, skrev Politiken den 3. januar 2008. Ammoniakken kommer fra dansk landbrugs usædvanligt store produktion af grise og andre dyr. Frie Bønder - Levende Land og Aktive Dyrerettigheder mener, at mangel på hensyn til dyrene i staldene og mangelfuld lovgivning om dyr er en væsentlig årsag til både dyreværnsproblemer og miljø- og klimaproblemer. Ammoniak Landbrugsdyrenes gødning indeholder mange kemiske forbindelser og ammoniak er et af de mest fremtrædende stoffer. Ammoniakken forringer naturen og skader flora og fauna. Det er også ammoniakken, som dræber fisk, når der sker udslip fra f.eks. gylletanke. Med Vandmiljøplan II (VMP II) blev det besluttet, at der i 1998/99 skulle udarbejdes en handlingsplan for reduktion af ammoniaktab fra landbruget. Et af de faglige grundlag var rapporten "Natur- og miljøeffekter af ammoniak" fra DMU og DJF fra 1999, som bl.a. konkluderede: "Ammoniak udgør et stort problem for skove, heder, overdrev og højmoser i Danmark. En del skovområder vurderes allerede i dag at være mættede med kvælstof. På lang sigt forventes skovenes sundhed og tilvækst at påvirkes af ammoniakbelastningen. Løvskove, heder og overdrev vil primært være påvirkede nær lokale kilder og i regioner med stor husdyrtæthed. I disse regioner vil det være nødvendigt med meget store reduktioner af emissionerne, hvis disse naturtyper skal beskyttes."
"I dag anses ammoniakfordampning for at være det største luftforureningsproblem i store dele af det åbne land i Danmark", står der i "Handlingsplan til reduktion af ammoniakfordampningen fra landbruget", som trådte i kraft i 2001. Af den ammoniak, som fordamper, bliver ca. en tredjedel på dansk jord, resten føres med luften ud over de åbne farvande og en stor del havner i vores nabolande. Ammoniak fra dansk landbrug er dermed et internationalt problem, står der i Handlingsplanen. Handlingsplanen oplyser, at ammoniakfordampningen udgør op til en tredjedel af den mængde kvælstof, der tabes fra landbruget og derved er en væsentlig kilde til luftforurening. Planen skal bidrage til, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser i Biodiversitets-konventionen, Habitatdirektivet, EUs forsuringsstrategi og Geneve-konventionen om grænseoverskridende luftforurening. Handlingsplanen skal indgå som et centralt element i målsætningen om at skabe et bæredygtigt landbrug, kan man læse i Handlingsplanen, som bl.a. også har til hensigt at tilskynde til brugen af bedre teknologi, så der i takt med ny viden opnås begrænsninger i ammoniakfordampningen fra landbruget. Skov- og Naturstyrelsen skrev i 2002: "Udslippet af ammoniak fra stald- og gødningsopbevaringsanlæg og fra udbringning af husdyrgødning udgør et særligt problem for tusindvis af naturområder der er særligt sårbare i forhold til den luftbårne kvælstof i ammoniakken" og oplyste, at status for naturtilstanden og for den biologiske mangfoldighed i Danmark er overvejende negativ og at det yderligere kan imødeses, at den negative udvikling vil fortsætte særligt hvis der ikke gøres en ekstra indsats. Det må konstateres, at indsatsen ikke har været tilstrækkelig til at afbøde en løbende forringelse af naturens kvalitet, konkluderede styrelsen. Selvom forurening med ammoniak har fundet sted og været kendt i årevis, har politikerne ikke reduceret landbrugets antal af dyr gennem lovgivningen, tværtimod. Der er flere dyr i landbruget end nogensinde og dansk landbrug er ikke bæredygtigt, men stærkt forurenende. Vi konkluderer, at hensigter, tilskyndelser, planer og mål er slået fejl, og at internationale aftaler ikke overholdes. Drivhusgasser og klima Også klimaproblemerne trænger sig på. I en rapport slog FN's klimapanel IPCC i november 2007 alarm vedrørende det globale klima og opfordrede verdens lande til at reducere udledningen af drivhusgasser. Rapporten slog fast, at drivhusgasserne i atmosfæren er menneskeskabt og den direkte årsag til, at klimaet bliver varmere. Udviklingen kan ikke standses, men skaderne kan begrænses, hvis der gribes ind hurtigt, stod der i rapporten. FNs fødevare- og landbrugsorganisation FAO skrev i november 2006, da rapporten "Livestock's Long Shadow - Environmental Issues and Options" blev offentliggjort, at husdyr slipper større mængder drivhusgasser (kuldioxid, lattergas og methan) ud i atmosfæren end transportsektoren. Husdyr er en større trussel mod det globale klima end samtlige transportmidler. Det haster med at gøre noget ved situationen, konkluderede FAO. Danmark går den modsatte vej. I juni 2006 ændrede regeringen og Dansk Folkeparti landbrugs-loven og i december 2006 trådte en ny bekendtgørelse om husdyrhold i kraft. Den nye lovgivning tillader landmændene at have mange flere dyr i staldene, fordi antal tilladte dyreenheder blev øget og fordi ægtefæller fik ret til hver sit store dyrehold. Lovgivningen vil uden tvivl have negativ påvirkning på mennesker og dyr, miljø og klima.
Ifølge Greenpeace's rapport "Cool Farming" fra januar 2008 er landbrug en af de største kilder til udledning af drivhusgasser og står for næsten 1/3 af det samlede globale udslip. Omdannelse af regnskov, skovsavanne og vild natur til dyrket jord er ifølge rapporten et meget stort problem med hensyn til drivhuseffekt. Men danske landmænd importerer årligt omkring 1,8 millioner tons soya fra Sydamerika til at fodre dyrene med, skrev Politiken i en artikelserie i maj 2006. Danmarks import af soya lægger beslag på et areal, som svarer til mere end en fjerdedel af Danmark. Dermed har danske landmænd stor indflydelse på rydning af regnskov og skovsavanne i Sydamerika og de miljø- og klimaproblemer, som følger med. Vi opfordrer politikerne til gennem lovgivning at løse de problemer, som dansk landbrug skaber for det globale klima. Trange forhold, sygdom og død Om grise skrev Danmarks JordbrugsForskning i november 2005: "Grise er undersøgende, opsøgende og altædende væsener. Hos fritlevende vildsvin er nysgerrigheden en betingelse for overlevelse. Tamsvin har også behov for at udføre deres naturlige undersøgende adfærd. Hvis der ikke er noget oplagt at rode i, vil grisen rette sin undersøgende adfærd med trynen mod stiinventar eller stifæller."
Men de aktive og nysgerrige dyr mangler beskæftigelse og plads i danske stalde. Med politikernes accept holder konventionelle landbrug deres dyr stuvet sammen i staldene. Mange bliver syge. Alvorlige skuldersår, hvor knoglen stikker ud igennem huden, invaliderende og kronisk ledbetændelse, nekrotiserende øre- og halebid, brok, bylder og blodforgiftning er nogle af de sygdomstilstande, som ses hos danske grise. Sygdommene fortæller deres egen historie om dyrenes forhold. Millioner dør før tid og sendes direkte fra stalden til destruktion. De mange døde dyr har i deres levetid desuden bidraget til udledning af skadelige stoffer og CO2 helt uden grund. Rapporter, årsberetninger og udtalelser fra myndigheder, råd og forskere, oplysninger fra slagterier, landbrugets organistationer, medierne og dyreværnsforeninger dokumenterer alvorlige dyreværnsmæssige problemer i danske stalde og under transport. Efter vores opfattelse opstår problemerne, fordi hensynet til dyrene tilsidesættes både i lovgivningen og i staldene. Bedre forhold reducerer forurening og klimapåvirkning Dansk landbrug har alt for mange dyr på alt for lidt plads. En stor slagtegris har i dag et gulvareal på godt og vel en halv kvadratmeter. Hvis den er heldig, får den 10 gram halm om dagen som beskæftigelse. Vi mener, at stråfoder med lavt energiindhold som rode- og beskæftigelses-materiale ikke skal måles i gram, men i kilo. Det vil gavne både dyrene og sandsynligvis også klimaet, for ifølge Greenpeace afhænger udledning af drivhusgasser tillige af de fodermidler, som dyrene får. Foder med højt energiindhold ser ud til at give gødning med flere let nedbrydelige stoffer, som lettere omdannes til drivhusgasser, skriver Greenpeace i rapporten Cool Farming. Antallet af dyr skal ned. Regnestykket er enkelt: Færre dyr vil give mindre forurening og mindre drivhuseffekt. Forurening bl.a. på grund af ammoniak kan ikke løses med miljøtekniske foranstaltninger eller ændring af love om miljø. En reduktion af antallet af dyr i landbruget er tvingende nødvendig af hensyn til dyrene og for at nedsætte landbrugets forurening og negative effekt på klimaet. Væsentligt mere plads og beskæftigelse til dyr i de nuværende stalde og adgang til det fri vil give markant færre dyr i landbruget. Det vil løse en del akutte dyreværnsproblemer, nedsætte brug af antibiotika (mindre risiko for resistens) og reducere klima- og forureningsproblemer. Dertil ønsker vi et forbud mod lange transporter af levende dyr. Transportvogne kan indeholde et langt større antal slagtede dyr end levende dyr, hvilket vil medføre en betydelig reduktion af kørsler og CO2-udledning. Set ud fra et dyrevelfærdsmæssigt synspunkt, er slagtning før eksport eneste acceptable transportform, og det vil ydermere nedbringe det antal dyr, som går til under transport. Samlet set vil det betyde: - mere plads og beskæftigelse til det enkelte dyr, og dermed større trivsel, Dyrevelfærd som løsning på problemerne
Frustrationer og et utal af sygdomme hos landbrugets dyr og de mange millioner døde dyr i landbrugets stalde viser, at love om dyr skal ændres markant. Lovgivernes hensigter, tilskyndelser, planer og mål er slået fejl med hensyn til at begrænse forurening fra landbruget og internationale aftaler overholdes ikke, er vores konklusion. Vi anbefaler, at Justitsministeriets lovgivning om hold af dyr og beskyttelse af dyr bliver brugt som redskab til at komme dyreværnsproblemer og miljø- og klimaproblemer til livs. Når denne lovgivning tager udgangspunkt i dyrenes trivsel vil den have en positiv effekt på miljø og klima og Danmark vil ikke mere vil høre til den absolute elite af forurenere i EU. Forbedrede vilkår for dyr i landbruget vil betyde en mærkbar nedgang i antallet af landbrugets leverancer af døde dyr til destruktions-anstalten DAKA. Dyr, som end ikke nåede at vokse ud. Frie Bønder - Levende Land og Aktive Dyrerettigheder opfordrer til, at dansk landbrug bliver bæredygtigt og at problemerne løses med dyrevelfærd. Det skal ske hurtigt og gennemgribende. Litteraturliste og dokumentation vedrørende miljø og klima: Greenpeace rapport: Cool Farming: Climate impacts of agriculture and mitigation potential. Authors: J. Bellarby, B. Foereid, A. Hastings, P. Smith, University of Aberdeen. Januar 2008. www.greenpeace.org/denmark FN's Klimapanel IPCC: "Climate Change 2007" the IPCC Fourth Assessment Report (AR4). November 2007. www.ipcc.ch FAOs rapport: »Livestock's Long Shadow - Environmental Issues and Options«. November 2006. www.fao.org En rig natur i et rigt samfund. Natur i Danmark - tilstand og udvikling. Udgivelse fra Skov- og Naturstyrelsen. 2002. Ammoniak-belastning af Danmarks natur på land. Udgivelse fra Skov- og Naturstyrelsen. Wilhjelmudvalget. Bak, J., Tybirk, K., Gundersen, P., Jensen, J.P., Conley, D., Hertel, O. (1999): Natur- og miljøeffekter af ammoniak. Danmarks Miljøundersøgelser & Danmarks Jordbrugsforskning. Dokumentation vedrørende dyr i landbruget: Vi henviser bl.a. til Fødevarestyrelsens årsrapporter, Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser og årsberetninger, Det Dyreetiske Råds udtalelser, dyrlæge, ph.d. i adfærdsbiologi, Birgitte I. Dams rapport "Velfærdsproblemer hos de danske søer" og information fra landbrugets organisationer, Landsudvalget og www.infosvin.dk Frie Bønder - Levende Land På foreningens hjemmeside www.levende-land.dk kan man blandt andet læse om Frie Bønder - Levende Lands arbejde og mål med hensyn til landbrug, dyr og dyretransport. Læs også: Frie Bønder - Levende Land inviterer til Familiekursus Det Veterinære Sundhedsråd: Udtalelse om kirurgisk indgreb på polte Udtalelse om skuldersår hos søer Tatoveringshammeren og andre sager Skuldersår hos søer fylder meget i 2004 Læs mere: Landbrugets klimapåvirkning kræver øjeblikkelig handling Landbrugets dyrehold og klimaet Aktive Dyrerettigheder forkaster lovforslag Større risiko for sygdom i store besætninger Liberalisering af landbrugsloven Ingen enighed om at standse CO2-udslip Tony Blair offentliggør miljørapport  Foto: Copyright Amanda F. Døde fra en overfyldt dansk stald  19. januar 2007. Aktive Dyrerettigheder |
