Forslag til forbedring af kattes forhold

Det Dyreetiske Råd fremlagde den 23. september 2004 en udtalelse om katte og kattehold og udsendte samtidig denne pressemeddelelse:

Herreløse katte er ikke generelt forhutlede; men der er behov for nytænkning og opstramning af gældende regler, for at der kan blive taget hånd om nødlidende herreløse katte.

Alle katteejere bør mærke og registrere deres katte.

Det bør ikke længere være tilladt at skyde katte.

Det Dyreetiske Råd har i dag på et pressemøde i Justitsministeriet fremlagt en udtalelse med forslag til forbedring af kattenes forhold.

Foto: Copyright Brita Rodam

Katte har i Danmark levet tæt på mennesker i næsten 2000 år. En del katte lever og lever godt uden at tilhøre noget bestemt menneske. Og det skal de ifølge Det Dyreetiske Råd fortsat have lov til at gøre. ”Jeg synes, at det ville være udtryk for en mærkelig - og i bund og grund dyrefjendsk - holdning, hvis man ville forsøge at komme de herreløse katte til livs” udtaler Rådets formand, Peter Sandøe. ”Det afgørende er, at hvis herreløse katte er nødlidende eller syge, så er der nogen, som vil tage hånd om dem”, fortsætter han.

Ifølge Det Dyreetiske Råd skal kommunerne holdes fast på at sikre, at der er et beredskab til at tage sig af herreløse katte, der enten er forhutlede og syge eller er til gene for mennesker. Dette sker allerede i nogle, men langt fra i alle kommuner. Rådet mener, at alle kommuner bør pålægges at udarbejde en handlingsplan vedrørende herreløse katte. En sådan plan kan meget vel bygge på samarbejde med dyreværnsorganisationer, lokale borgere og dyrlæger.

Det er ifølge Rådet samtidig vigtigt, at den enkelte borger holdes fast på sin del af ansvaret. ”Tager man en kat til sig ved at begynde at fodre den, så hænger man på ansvaret. Man er så forpligtet til at fortsætte med at fodre katten. Man kan også formidle den videre til en anden fodervært, eller sørge for at katten bliver aflivet, hvis der ikke er nogen til at tage sig af den. Men har man først taget en kat til sig, kan man ikke fralægge sig ansvaret”, udtaler Peter Sandøe.

I sammenligning med hunde og andre familiedyr lever de fleste ejerkatte en meget fri tilværelse. De kan bevæge sig frit omkring udendørs. Det betyder til gengæld også, at de let kan blive væk. Det Dyreetiske Råd anser det for at være et helt afgørende element i et ansvarligt kattehold, at man sørger for at lade sin(e) kat(te) mærke og registrere. Derved sikres det, at bortkomne katte kan blive bragt tilbage til deres ejere, og at de ikke risikerer at blive aflivet i forbindelse med forvaltning af herreløse katte, som er til gene for andre mennesker.

Det Dyreetiske Råd accepterer, at det kan være nødvendigt at aflive herreløse katte, som er til gene. Det bør ske efter indfangning. Derimod mener Rådet ikke, at det længere skal være tilladt at skyde katte. Derfor bør der tages initiativ til ændring af de gældende regler på området, således at det som hovedregel ikke længere er tilladt at skyde katte.

Ved fremlæggelsen af udtalelsen deltog foruden rådets formand dyrlæge Ingeborg Mølbak og adm. direktør Peter Mollerup, der begge sidder i Det Dyreetiske Råd som repræsentanter for dyreværnsorganisationerne, samt rådsmedlem dyrlæge Anne Sørensen.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til faglig sekretær Stine B. Christiansen, (tlf.: 3528 3075, sbc@kvl.dk), og til Rådets formand, professor Peter Sandøe, (tlf.: 2149 7292).

Udtalelsen kan rekvireres ved henvendelse til Justitsministeriet, Mette Larsson, tlf.: 3392 2793 eller læses her: Det Dyreetiske Råds udtalelse om katte

Læs også: Det Dyreetiske Råd. Medlemmer, lovgrundlag og links

Se: Liste over udtalelser fra Det Dyreetiske Råd

 
Foto: Copyright Brita Rodam

5. oktober 2006. Aktive Dyrerettigheder

Tilbage til forsiden