|
Svenske dyr skal have svensk foder
Foto: Copyright S. H.
|
Den svenske forening for økologer Ekologiske Lantbrukarna vedtog på sin gereralforsamling den 14. marts 2010, at import af foder skal standses: svenske dyr skal have svensk foder. Det er en betydningsfuld beslutning, som vil få positiv effekt på miljø, klima, biodiversitet og sundhed.
I sin udtalelse "Nu kör vi närodlat till djuren - Ekologiska Lantbrukarna utmanar alla Sveriges bönder" skriver Ekologiske Lantbrukarna bl.a. om beslutningen:
Import af foder har negativ virkning på miljø, klima og sundhed. Derfor skal import af foder standses. Økologerne gør bl.a. opmærksom på, at
- Regnskov hugges ned for at der kan dyrkes soya eller palmeolie.
- De mange unødige transporter mellem verdensdelene forbruger brændstof.
- Næringsstoffer flyttes fra u-lande, som mangler dem.
- Miljø og mennesker i de eksporterende lande udsættes for sprøjtemidler, som Sverige for længst har forbudt.
- Smitte med salmonella stammer næsten altid fra importeret foder.
Ekologiska Lantbrukarna opfordrer alle økologiske og konventionelle svenske landmænd til i fællesskab at afvikle afhængigheden af importeret foder.
De svenske økologer ønsker desuden, at der stilles krav til foderindustrien og supermarkederne, som begge har et stort ansvar for den ensidige jagt på billig mad. Og de har et stort ansvar for at få foderproduktionen på rette spor igen, skriver Ekologiske Lantbrukarna.
Foreningen slutter sin udtalelse med at håbe, at alle svenske dyr får lokalt foder senest fra 2015.
Aktive Dyrerettigheder ønsker, at et land har den husdyrproduktion som et land kan bære og at landbrug bliver bæredygtige. Med vedtagelsen af Grøn Vækst og ændringerne i landbrugsloven går danske politikere og dansk landbrug desværre den modsatte vej i øjeblikket ved bl.a. at tillade ubegrænset husdyrproduktion. Danmark importerer store mængder foder f.eks. soya fra områder, hvor der før var regnskov eller skovsavanne. På grund af import af foder til de mange millioner dyr har danske landmænd en negativ indflydelse lokalt og globalt set.
Vedtagelsen af Grøn Vækst og ændringerne i landbrugsloven kan komme til at betyde mere forurening af miljø og vand og større ødelæggelser af klima, natur og biodiversitet på flere kontinenter.
De svenske økologers beslutning er betydningsfuld og særdeles glædelig og kan blive starten på en ny og god udvikling. Aktive Dyrerettigheder opfordrer danske landmænd til at følge efter!
Mere information:
Ekologiska Lantbrukarna
Nu kör vi närodlat till djuren - Ekologiska Lantbrukarna utmanar alla Sveriges bönder
Læs mere:
NGOer slår alarm: Palmeolieplantager er ikke skov
WSPA: Orangutangerne dør - hjælp deres unger med at overleve
EU's ministre afviser strammere lovgivning om ulovlig skovhugst
Danmarks naturværdier mangler beskyttelse
Økologi kan ikke redde naturen
Yderligere brakjord vurderes opdyrket
Vandmiljøplan III er slået fejl
Europæiske fugle lider under landbrugspolitikken
Du ødelægger landet, Eva Kjer Hansen
Naturen lider under næringsstoffer fra landbruget
Det er svært at være hare
Grillfest på naturens regning?
Agerhønen er på Herrens mark
Oliepalmer skal ikke erstatte regnskov
Skove ryddes i stor stil i Amazonas
Læs også:
Astrid Lindgrens lov
Ny landbrugslov: En katastrofe for dyr, natur og samfund
Landbrugsloven er en national katastrofe
Der var så dejligt ude på landet!
Frie Bønder og Aktive Dyrerettigheder: Nej til kæmpefarme
Frie Bønder og Aktive Dyrerettigheder: Nej til større dyrehold
Frie Bønder og Aktive Dyrerettigheder: Dyrevelfærd
Økologisk og konventionelt svensk kvæg skal ifølge loven på græs
Foto: Copyright S. Hansen
31. marts 2010. Aktive Dyrerettigheder
Tilbage til forsiden
|