Tatoveringshammeren og andre sager

Det Veterinære Sundhedsråd har udgivet sin årsberetning for 2004. Den tegner et dystert billede af dyrs forhold i Danmark med beskrivelser af brutal og kynisk behandling af dyr og en praksis, som skal ændres.

Materialet er velegnet som inspiration for politikere og lovgivere, når de skal ændre lovgivning om beskyttelse af dyr. Derfor opfordrer vi Folketingets medlemmer til at nærlæse denne årsberetning og reagere på Sundhedsrådets informationer ved at udarbejde love, som generelt set beskytter dyrene langt bedre. Årsberetningen viser, at dyrenes vilkår og status skal højnes betydeligt og at det haster.

Læs hele Det Veterinære Sundsråds årsberetning for 2004 i PDF-format og læs Sundhedsrådets information om beretningen: Skuldersår hos søer fylder meget i 2004

Grise, som er blevet slået med tatoveringshammeren, stokke og lignende, grise med brændemærker efter en el-stav. Grise med afgnavede haler og sorte nekrotiske sår. Grise med brok, bylder og blodforgiftning. Forpinte dyr med store smerter.

Sagerne viser blandt andet, at nogle politikredse er opsøgende for at få information og vurderinger af Sundhedsrådet, mens andre enten har fået et bedømmelsesgrundlag gennem tidligere, lignende sager eller ikke lader til at have brug for sagkyndige vurderinger.

I meget forkortet form ses nedenfor nogle eksempler på, hvad beretningen indeholder. Størsteparten af beretningen handler om grise og der er sket over en fordobling af sager om grise i forhold til året før. Derfor koncentrerer vi os om dem. "Nekrotisk" væv er dødt væv på de levende dyr og kan føre til koldbrand. Vanrøgtssager er ikke medtaget.

Der skelnes mellem uforsvarlig behandling af dyr og grovere uforsvarlig behandling af dyr. Ifølge rigsadvokaten er minimumsstraffen 10.000 kr. for grovere uforsvarlig behandling af dyr i erhvervsøjemed. I sagerne i denne årsberetning er minimumsstraffen oftest normen ved udmåling af straffen - også selvom sagerne er af meget grov karakter.

Materialet viser, at frihedsstraf er yderst sjældent brugt som sanktion, når en sag om vanrøgt eller dyremishandling skal afgøres. Frakendelse af retten til at eje, holde og arbejde med dyr indgår yderst sjældent i dommene og ses i årsberetningen kun i enkelte tilfælde om kvæg, men kun i 3-5 år, ikke gældende for livstid. De dømte i de meget grove sager om grise, som ses i denne årsberetning, blev (med en enkelt undtagelse i en meget grov vanrøgtssag) ikke frakendt retten til at have med dyr at gøre. Heller ikke i sager, hvor den tiltalte ved tidligere lejligheder har modtaget flere lignende domme.

For at komme dyremishandling til livs, må frakendelse af retten til at eje, holde og arbejde med dyr ske langt hurtigere. Det er desuden ønskeligt, at domstolssager om levende dyr kan afgøres hurtigere, da de tiltalte i mellemtiden kan fortsætte deres ugerninger. Eksempler på dette ses i Sundhedsrådets årsberetning.

Hvis politikerne og lovgiverne vil standse de tilstande, som Det Veterinære Sundhedsråd beskriver, så må der ske væsentlige ændringer både med hensyn til domspraksis og gældende lovgivning. Vi går ud fra, at ingen i Folketinget billiger de forhold, som Det Veterinære Sundhedsråds årsberetning indeholder. Derfor opfordrer vi Folketingets medlemmer til at gå i gang med arbejdet hurtigst muligt.

Det Veterinære Sundhedsråd refererer til Dyreværnsloven i sine vurderinger. De første paragraffer lyder:

§ 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

§ 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

§ 3. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses, jf. § 2. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Her orienterier vi om nogle af sagerne fra Det Veterinære Sundhedsråds årsberetning 2004:

Side 171. Den 8. marts 2004. Veterinærkontrollen fandt, at en so havde 10 tatoveringer stammende fra en tatoveringshammer i hovedet. Der var 2 slag på/over venstre øje og grålig misfarvning af hornhinden på dette øje. Det er tegn på, at øjet var beskadiget af tatoveringshammeren. Leverandøren erkendte sig skyldig og sagde, at soen havde været vanskelig at læsse. Derfor var han "kommet til" at give soen slag med tatoveringshammeren i hovedet.

Afgørelse: Tiltalte fik en udenretlig bøde på 5.000 kr.

Side 174. Den 30. marts 2004. Veterinærkontrollen fandt, at en gris var tatoveret 10 gange på rygstykket over ryghvirvlerne og mellem skulder og hofte i venstre side. Under flere af tatoveringerne sås blødning under huden, et tegn på, at der var lagt kræfter i slagene. Landmanden ville ikke afvise, at han havde "lavet en lille fejl", men mente ikke, at han havde overtrådt dyreværnsloven.

Rådet udtalte: Ved at tatovere grisen 10 gange på nævnte måde, nogle med så stor kraft, at der bagefter sås blødning under huden, fandt Rådet, at grisen blev udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Afgørelse: Tiltalte blev frifundet.

Side 177. Den 10. december 2004. Efter slagtning sås flere grise fra samme besætning med svære slagmærker og dybtgående blødninger på kroppen fortrinsvis på ryggen. Flere grise havde tydelige brændemærker efter brug af el-stav. Landmanden oplyste, at de havde en el-drivstav, men ikke brugte den. Grisene blev gennet ud i udleveringsrummet med en ca. 120 cm lang plastikstav uden el.

En obduktion viste, at læsionerne var under 2-5 dage gamle.

Afgørelse: Tiltalte fik en udenretlig bøde på 5.000 kr.

Side 301. Den 20. september 2004. En landmand leverede 112 grise til slagteri. Kontrollen fandt, at 10-15 af grisene havde blodudtrædninger, som strakte sig fra næseroden op over panden og på nogle fortsatte de mellem ørerne ned over nakken. Flere grise havde blodansamlinger mellem underhud og kranie. Dyrlægerne på slagteriet anmeldte forholdet.

Rådet konkluderede, at blødningerne skyldtes slag med en aflang genstand (stok eller lignende).

Afgørelse: Tiltalte fik en udenretlig bøde på 5.000 kr.

Side 182. Den 12. februar 2004. En gris med et stort beskadiget navlebrok blev transporteret levende til slagtning. Dyrlægen fandt grisen afmagret, smertepåvirket og gangbesværet. Grisen var 6 måneder, normal af størrelse og vejede med tarme 68,8 kg. Landmanden benægtede, at grisen var afmagret, som beskrevet af dyrlægen og mente, at billederne tydeligt viste, at grisens foderstand var normal. Han oplyste, at grisen havde gået alene i en aflastningssti i mindst 1 måned før slagtning og at den mindst 1 gang havde gået alene i aflastningssti ved besætningsdyrlægens månedlige besøg. Han hævdede, at der var ført tilsyn med grisen. Han kunne ikke erkende forholdet.

Brokket var 40 x 20 x 30 cm stort med 2 sår på begge sider og nåede ned til jorden, når grisen stod stille, ses det af fødevareregionens anmeldelse. Grisen viste tydelige tegn på smerte, idet den havde stikkende gang og gik med krum ryg. Under gang rørte bagbenenes forkant ved bagsiden af brokket. Grisen havde tydeligt besvær med at lægge sig på grund af brokkets størrelse. Grisen var bleg og afmagret.

Afgørelse: Tiltalte blev ved byretten straffet med en bøde på 5.000 kr.

Side 187. Den 7. oktober 2004. En fødevareregion anmeldte en svineproducent og en chauffør for at have leveret en gris med et stort nekrotisk navlebrok til slagteri og derved udsat grisen for unødig smerte, lidelse og væsentlig ulempe. Grisen havde et ca. håndboldstort navlebrok. Brokket var frit svingende mindre end 10 cm over jorden. Hele den nederste halvdel af brokket var et stort nekrotisk sår med flossede rande. Der var en 4 cm tyk bindevævskapsel med nekrose over halvdelen af broksækkens overflade. Indholdet i broksækken viste tegn på afklemning.

Afgørelse: Tiltalte fik en udenretlig bøde på 7.500 kr.

Side 197. Den 11. marts 2004. En gris, som var støttehalt på venstre bagben, blev transporteret levende til slagteriet. I hvile aflastede den bagbenet. Den havde en kraftig hævelse af venstre haseled, samt bylder og sår både udvendigt og indvendigt på benet. I stedet for hale var der et åbent sår og arvævsdannelse. Grisens ernæringstilstand var dårlig, musklerne var lyse på grund af muskeldegeneration og der var knoglemarvsbetændelse i den bageste del af ryggen. Driftslederen af gården benægtede at have leveret grisen.

Afgørelse: Tiltalte fik en udenretlig bøde på 5.000 kr.

Side 219. Den 21. juli 2004. En gris blev leveret til slagteri sammen med 89 andre grise og var ved ankomsten synligt støttehalt på venstre bagben, som var hævet. Højre knæ var betændt med materie. Der var et gammelt, inficeret, kronisk sår på venstre forben og tydelig asymmetri mellem højre og venstre lår. Grisen havde blodforgiftning med bylder i lunger, ribben og brystben, kronisk knæledsbetændelse med pus og muskeldegeneration.

Anmeldte landmand og vognmand forklarede, at de ikke havde set lidelser, der skulle forhindre en normal transport. Grisen var derfor ikke adskilt fra de andre under transporten.

Afgørelse: Tiltalte fik en bøde på 3.000 kr.

Side 211. Den 23. juni 2004. En dyrlæge på et slagteri anmeldte en landmand og hans vognmand for at have leveret en gris, der ved aflæsningen på slagteriet var stærkt halt på højre bagben. Grisen havde en vraltende gang og satte sig ned 2 gange under inddrivning. Grisens bagpartsmuskulatur var væsentligt større end hos de andre grise i flokken. Under transporten var grisen ikke adskilt fra de andre grise. Undersøgelsen efter slagtning viste, at grisen havde lidt af et friskt brud i midten af højre lårben med diverse blødninger med trykninger i området. Der var gamle kroniske forandringer i muskulaturen omkring lårbenet med bindevævsdannelser, ar og kroniske degenerative forandringer.

Grisen havde et kronisk brud af højre lårbensknogle, som skønnedes at være ikke under 6 uger gamle.

Afgørelse: Tiltalte, landmand fik en udenretlig bøde på 10.000 kr.

Side 215. Den 19. juli 2004. En halt so blev transporteret til slagteri med en vognmand. Soen var ikke adskilt fra de andre grise på vognen. Ved aflæsningen konstaterede dyrlægen, at soens venstre albue var stærkt hævet. Da soen ikke kunne støtte på forbenet og ikke var i stand til at gå ind i stalden, blev den aflivet på rampen. Efter slagtningen konstateredes en deformerende og ankyloserende kronisk ledbetændelse i venstre albueled. Lidelsen var af ældre dato med byldedannelse. Dyrlægen anmeldte forholdet til politiet.

Rådet fandt, at soen havde en kronisk invaliderende ledbetændelse med sammenvoksning og byldedannelser i venstre albue gennem flere uger. Soen måtte i høj grad have været halt, gangbesværet og let erkendelig i besætningen og ved levering til slagteri. Rådet fandt, at ejeren ved det daglige tilsyn straks burde have sørget for, at soen blev behandlet, aflivet eller tilset af en dyrlæge.

Soen havde været udsat for smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og blev ikke behandlet omsorgsfuldt, fandt Rådet og beskrev forholdet som uforsvarlig behandling af soen. Rådet fandt, at soen ikke var transportegnet og at transport var uforsvarlig. At soen blev transporteret uden at være adskilt fra de øvrige dyr, betegnede Rådet som en skærpende omstændighed.

Afgørelse: Den tiltalte ejer blev frifundet ved byretten.

Side 239. Den 24. november 2004. En gris blev leveret til slagtning med kronisk endetarmsfremfald. Den var ikke adskilt fra de andre grise på vognen. Ved ankomsten var grisen påvirket og nedstemt, idet den var meget bleg, rystede, hang med hovedet og var uinteresseret i omgivelserne. Grisen vejede 48 kg og var kun halvt så stor som de andre. Den lod sig let skræmme og ville isolere sig. Den var oppustet og så afmagret, at ryghvirvlerne stod skarpt frem. Der var et kraftigt forøget bugomfang. Grisen havde kronisk endetarmsfremfald og voldsomme trængninger, som det ses ved indsnævring på endetarmen. En dyrlæge vurderede, at grisen hverken var egnet til transport eller slagtning. Grisen blev aflivet.

Afgørelse: Tiltalte blev straffet med en bøde på 5.000 kr.

Side 243. Den 12. februar 2004. 23 grise blev indleveret til en samlestald, alle med haleinfektion i varierende grad. 5 af disse blev fundet uegnede til videre transport og blev straks aflivet. Hos 3 af grisene var betændelsesforandringerne af en sådan grad, at dyrlægen vurderede det som en overtrædelse af dyreværnsloven. Grisenes almenbefindende var påvirket, da de gik med krum ryg og havde stille adfærd. Landmanden erkendte forholdet.

Afgørelse: Tiltalte fik en udenretlig bøde på 10.000 kr.

Side 244. Den 5. februar 2004. Et slagteri anmeldte en slagtesvineproducent, som havde leveret 23 grise, hvoraf 8 helt manglede halen, der var afgnavet ind til sidste lændehvirvel med inficerede sår. Mange af de andre havde sorte nekrotiske delvist afgnavede haler. Tre grise havde brok og seks grise var små og magre og havde enten gulsot eller var blege. Grisene virkede forpinte.

Nogle af diagnoserne var: Nekrotiserende halebid. Knoglemarvsbylder i ryg, ben og ribben. Kronisk lungehindebetændelse. Bylder i bagkrop. Brok med bylder. Bughindebetændelse. De fleste var magre og nogle lugtede abnormt.

Ved et besøg i landmandens 2 besætninger sås halebid hos 22 grise, hvoraf 2 var springhalte. Ingen af dem var isolerede i sygestier. 3 grise blev afvist før slagtning, 12 andre blev helt kasseret på grund af forskellige lidelser, de fleste var følgelidelser efter de grove halebidslæsioner.

Afgørelse: I byretten blev tiltalte idømt en bøde på 7.000 kr. I landsretten blev byrettens dom stadfæstet, således at straffen blev forhøjet til en bøde på 10.000 kr.

Side 247. Den 30. juni 2004. En gris sås ved det levende syn at have et alvorligt halebid. En undersøgelse af slagtekroppen viste, at halen var helt væk. Hvor halen skulle have været var der i stedet et ca. 12 x 8 cm i diameter stort sår med sårhelingsvæv og knoglen var blotlagt. Kontrollen vurderede, at tilstanden havde været flere uger under udvikling.

Afgørelse: Tiltalte fik en udenretlig bøde på 5.000 kr.

Side 250. Den 5. november 2004. En gris blev leveret til slagteri med et stort halebid med nekrose, ødem og bylder i området. Grisen var ikke adskilt fra de andre dyr under transporten og stod ved ankomsten med understillede ben og søgte at undvige bagfra kommende grise. Grisen blev kasseret med knoglemarvsbetændelse og blodforgiftning.

Afgørelse: Tiltalte blev ved byretten straffet med en bøde på 5.000 kr.

Side 262. Den 8. marts 2004. En so med skuldersår ud for både venstre og højre skulder blev transporteret levende til slagtning. Kontrollen vurderede, at sårene var grad 3. Landmanden oplyste, at han kun havde bemærket, at soen havde nogle skrammer og skønnet, at det ikke var alvorligt og orienterede derfor ikke vognmanden. Han kunne ikke erkende forholdet. Chaufføren oplyste, at han havde hentet denne so kl. 01.30 fra en fritstående vogn uden lys og havde ikke bemærket noget. Han mente, at der var lys nok fra lastbilen til, at han kunne se dyrenes tilstand.

Afgørelse: Tiltalte, gårdejer fik en udenretlig bøde på 10.000 kr. og tiltalte, vognmand fik en udenretlig bøde på 8.000 kr.

Side 266. Den 5. marts 2004. En so med skuldersår blev transporteret levende til slagtning. Kontrollen vurderede såret til at være grad 4. Soen var ikke alment påvirket. Landmanden kunne ikke erkende nogen forseelse ved at sende soen til slagtning. Vognmanden erkendte forholdet. Ved læsningen så han ikke såret. Han fandt det svært at vurdere grader af skuldersår.

Rådet fandt, at soens situation for længst burde have været set og afhjulpet. Under sygdomsforløbet var dyreværnslovens første paragraffer overtrådt, fandt Rådet og udtalte, at soen havde været udsat for groft uforsvarlig behandling i besætningen.

Afgørelse: Tiltalte, ejer blev ved byretten straffet med en bøde på 3.000 kr. og tiltalte, vognmand blev straffet med en bøde på 2.000 kr.

Side 268. Den 22. marts 2004. En so med dybtgående skuldersår på begge skuldre blev transporteret levende til slagtning. Veterinærkontrollen vurderede, at sårene var af grad 3 og 4. Landmanden oplyste, at han sammen med sin fodermester havde skønnet, at den var i orden. De orienterede derfor ikke vognmanden om soen. Dyrene blev sat på en vogn uden lys, hvorfra vognmanden hentede dem. Vognmanden oplyste, at han intet havde set, da han afhentede soen.

Afgørelse: Tiltalte fik en udenretlig bøde på 10.000 kr.

Side 278. Den 4. maj 2004. En fødevareregions dyrlæge anmeldte en landmand for at sende en so med sår ud for både højre og venstre skulderblad til en samlestald. Blodig væske sivede fra sårene og der var overfladiske sår på hals og skulder. Soen havde hårde hævelser (antagelig vævsreaktioner og arvævsdannelser) omkring skulderbladsknoglerne. Der var væskefyldte hulrum ind mod knoglerne og dødt væv, blod og pus i sårene. Soen var alment påvirket, idet hun lagde sig, når hun fik ro og hun vægrede sig ved at rejse sig igen.

Afgørelse: Tiltalte fik en udenretlig bøde på 20.000 kr.

Side 297. Den 6. december 2004. Ved det levende syn så veterinærkontrollen, at en so havde et sår på det ene skulderblad med voldsom vævsnydannelse. Soen var ikke alment påvirket af lidelsen. Ved kontrollens eftersyn af slagtekroppen fandtes et sår på 5 x 4 cm med rigelig vævsnydannelse og blotlagt knogle. Landmanden erkendte at havde leveret omtalte so, men mente ikke, at det var så stort et sår, at soen ikke kunne leveres til slagtning.

Rådet udtalte, at soen i besætningen har været udsat for smerte, lidelse, varigt mén og væsentlig ulempe og ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt.

Afgørelse: Tiltalte blev straffet med en bøde på 2.500 kr.

Side 298. Den 16. december 2004. En so med et skuldersår med voldsom vævsnydannelse blev transporteret levende til slagtning. Soen var ikke alment påvirket. Efter slagtning fandtes et sår på ca. 5 x 6 cm med rigelig vævsdannelse og blotlagt knogle. Landmanden oplyste, at han drev en gård med ca. 500 søer, hvoraf ca. 250 søer årligt blev slagtet. Derfor var det svært at se nærmere på hver enkelt so, forklarede han. Han var dog sikker på, at han ikke havde leveret nogle søer med åbne sår. Chaufføren oplyste, at han havde bemærket en so med en mindre bule på den ene skulder, men var overbevist om, at der ikke ville blive problemer med den, idet han fandt, at det var en 1. grads skuldersår.

Afgørelse: Tiltalte, landmand blev idømt en bøde på 10.000 kr. og tiltalte, transportør blev idømt en bøde på 5.000 kr.

Side 302. Den 17. juni 2004. En so, der blev transporteret til en samlestald, havde ved ankomsten på venstre side af halsen lige bag ørebasis et ca. 12 cm langt sår, der var ca. 3-4 cm bredt og ca. 2 cm dybt. I bunden af såret sås både arvæv og friske blødninger. Såret blev vurderet til at være opstået på grund af et for stramt siddende halsbindsel under soens ophold i besætningen og forandringerne blev vurderet til at være flere uger gamle. Ejeren af soen mente, at det blødende sår kunne være opstået eller forværret under transporten på grund af bid fra de andre søer på vognen.

Afgørelse: Tiltalte fik en udenretlig bøde på 5.000 kr.

Læs hele Det Veterinære Sundsråds årsberetning for 2004 i PDF-format.

Læs også:

2004: Skuldersår hos søer fylder meget i 2004

2003: Dyrevelfærd kan drukne i masseproduktion

4. januar 2007. Aktive Dyrerettigheder

Tilbage til forsiden