Udtalelse om visse rodeodiscipliner

Dyreværnsrådet afgav den 20. juni 2006 udtalelse om rodeo. Læs den her:

Udtalelse om visse rodeodiscipliner

Foto: Copyright S. H.

Dyreværnsrådet har modtaget flere henvendelser vedrørende westernridning og visse andre rodeodiscipliner. Henvendelserne vedrører navnlig spørgsmålet om, hvorvidt visse rodeodiscipliner medfører, at de involverede dyr påføres smerte eller væsentlig ulempe. Rådet finder ikke umiddelbart at kunne afvise, at afviklingen af visse rodeodiscipliner i nogle tilfælde vil kunne rejse spørgsmål af dyreværnsmæssig karakter.

Dyreværnsrådet har behandlet sagen på fire møder og har indhentet sagkyndig bistand fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Herudover har rådet haft lejlighed til at gøre sig bekendt med video- og dokumentationsmateriale vedrørende rodeo.

Dyreværnsrådet skal herefter udtale:

Rådet bemærker indledningsvist, at denne udtalelse alene vedrører spørgsmålet om, hvorvidt visse rodeo- og westernridningsdiscipliner må antages at påføre de involverede dyr smerte eller væsentlig ulempe. Rådet bemærker hertil, at de almindeligt gældende krav til transport, opstaldning, fodring og vanding, og håndtering af dyr, f.eks. brug af elektriske drivstave, naturligvis også skal overholdes i forbindelse med afviklingen af en rodeoforestilling.

Overordnet er det rådets holdning, at rodeo skal anskues i sammenhæng med ridesportens øvrige discipliner og træningsmetoder, idet i hvert fald hestedisciplinerne ikke efter rådets opfattelse bør bedømmes med en anden målestok end ridesportens (øvrige) discipliner.

Rodeo- og westernridningsdiscipliner (events) kan efter rådets opfattelse typisk opdeles i to overordnede kategorier: Roughstock- og timed-discipliner. Rådets overvejelser vedrørende disse to typer af discipliner fremgår nedenfor i afsnit 1 og 2.

1. Roughstock-discipliner

I roughstock-discipliner er det overordnede formål, at en deltager skal forblive siddende på et dyr trods dets bukkespring m.v. Disciplinerne udføres fra en startboks (chute) og ud på en åben plads (arena), og de afvikles inden for et kortere tidsrum (ca. 8 sekunder). Bedømmelsen af deltagerne i disciplinen sker efter et pointsystem, hvor hver deltager får dels et antal point for egen optræden og dels et antal point for ihærdigheden af dyrets forsøg på at frigøre sig fra rytteren. Disciplinerne udføres i nogle tilfælde med kun én af deltagernes hænder i kontakt med dyret (hesten) via et reb og den anden hånd frit i luften.

Dyrene er under afviklingen af roughstock-discipliner forsynet med en såkaldt lyskerem (flankstrap), der har til formål at fremkalde eller intensivere dyrets bukkespring m.v. En lyskerem anbringes et sted på dyret, der på grund af tynd hud og høj innervation, er særdeles følsomt. Rådet har derfor fundet anledning til at nærmere at overveje den velfærdsmæssige belastning ved anvendelsen af lyskeremmen.

Rådet bemærker indledningsvist, at det forhold, at følsomme områder benyttes til at have større indvirkning på en hest, ikke i sig selv bevirker, at lyskeremmen er dyreværnsmæssigt betænkelig. Denne fremgangsmåde anvendes således også inden for andre ridediscipliner (f.eks. anvendelse af bidsel i hestens mund). Rådet har modtaget divergerende oplysninger om, hvor stramt en lyskerem sidder på dyret under afviklingen af disciplinerne, og hvorvidt den strammes yderligere, når dyret forlader startboksen, og om remmen løsnes, som resultat af dyrets bevægelser. Rådet har endvidere modtaget forskellige beskrivelser af dyrenes adfærd i startboksen, hvor lyskeremmen påsættes.

Den velfærdsmæssige belastning af dyrene ved roughstock-disciplinerne afhænger i høj grad af, om dyret er optrænet til at bukke m.v., som reaktion på lyskeremmens tilstedeværelse, eller om bukkespringene er udtryk for en frygt- eller ubehagsreaktion. Det må efter rådets opfattelse antages, at hvis dyrene er optrænet til at gøre bukkespring m.v. på grund af tilstedeværelsen af en lyskerem, vil den blotte anvendelse af en sådan lyskerem normalt ikke påføre dyret smerte eller væsentlig ulempe.

Rådet finder dog, at det er en forudsætning for ovenstående, at en lyskerem som minimum skal være foret med et blødt materiale, og at den ikke må have skarpe kanter, hårde eller spidse dele eller lignende, der fysisk kan skade eller irritere dyret. Rådet har endvidere ikke på det foreliggende grundlag haft mulighed for at vurdere de træningsmetoder, der anvendes under optræning af dyr til brug i en rodeo. Der kan således være dyreværnsmæssige problemer forbundet med disse træningsmetoder.

Endelig bemærker rådet, at hvis dyrets bukkespring m.v. under afvikling af roughstock-discipliner er udtryk for en frygt- eller ubehagsreaktion, der er fremkaldt af eller intensiveret af lyskeremmen, må det antages, at afvikling af roughstock-discipliner efter omstændighederne kan påføre de involverede dyr smerte eller væsentlig ulempe.

2. Timed-discipliner

I såkaldte timed-discipliner er det overordnede formål, at indfange et dyr, der er i løb - typisk en kalv eller et stykke kvæg - fra hesteryg, enten med hænderne (herefter wrestling) eller ved brug af reb (herefter roping) så hurtigt som muligt. Der gives således primært point afhængigt af den tid, hver deltager bruger på at gennemføre disciplinen (indfange dyret).

Der er variationer i startposition og antallet af deltagere, der udfører disciplinen samtidig.

Rådet har noteret sig, at de involverede dyr - i nogle tilfælde helt unge dyr - løber væk fra startpositionen med stor hastighed, umiddelbart efter at disciplinen igangsættes. Rådet har ikke modtaget oplysninger, der kan belyse, hvilken motivation dyret har for dette løb. Rådet skal hertil bemærke, at såfremt dyret påføres smerte eller ubehag ved startpositionen for at motivere det omtalte løb, kan dette efter rådets opfattelse være dyreværnsmæssigt betænkeligt.

Wrestling foregår efter rådets oplysninger typisk på ældre dyr (kastrerede tyre), der ofte anvendes adskillige gange til denne disciplin. Udover den akutte stress ved gennemførelsen af disciplinen er der risiko for, at disse dyr pådrager sig fysiske skader ved at blive indfanget på denne måde, idet tyrens hals i visse tilfælde bliver vredet ganske voldsomt rundt, hvilket efter rådets opfattelse påfører tyren unødvendig smerte og væsentlig ulempe.

Rådets vurderer også umiddelbart, at afvikling af Roping, hvor dyret indfanges med lasso, kan udgøre et ganske voldsomt overgreb typisk på et forholdsvis ungt dyr, og disse discipliner må antages i de fleste tilfælde at udgøre en væsentlig stress-belastning for dyret.

Uanset at det er rådet bekendt, at indfangning og håndtering af kvæg i visse tilfælde kan foregå på en ganske voldsom måde og under stor stressbelastning, når den sker som led i de almindelige procedurer i en bedrift, finder rådet, at det vil være dyreværnsmæssigt betænkeligt at udføre wrestling eller roping, fordi afviklingen af disse discipliner kun finder sted i underholdningsøjemed.

Rådet skal afslutningsvist understrege, at denne udtalelse alene er afgivet på baggrund af de for rådet foreliggende oplysninger. Den endelige vurdering af, om en konkret rodeodisciplin må anses som værende dyreværnsmæssigt betænkelig, vil således afhænge af de konkrete omstændigheder i det enkelte tilfælde.

På rådets vegne

Birte Lindstrøm Nielsen

formand

Tilbage til: Dyreværnsrådets udtalelser

4. marts 2010. Aktive Dyrerettigheder

Tilbage til forsiden