Udtalelse vedrørende malkekvæg

Foto: Copyright Stine M.

Dyreværnsrådet afgav den 21. juni 2006 udtalelse om malkekvæg. Læs den her:

Udtalelse vedrørende malkekvæg

Høring over Det Dyreetiske Råds udtalelse om malkekvæg (j.nr. 2006-5432-0022)

Ved brev af 28. februar 2006 har Justitsministeriet fremsendt "Udtalelse om malkekvæg" (udtalelsen) - afgivet af Det Dyreetiske Råd i februar 2006 - til Dyreværnsrådet, idet ministeriet anmoder om rådets eventuelle bemærkninger.

I den anledning skal Dyreværnsrådet udtale følgende:

Rådet bemærker indledningsvist, at rådet kan tiltræde den i udtalelsen foreliggende redegørelse for vilkårene for hold af malkekvæg og kalveproduktion i Danmark, ligesom rådet overordnet set kan tilslutte sig Det Dyreetiske Råds vurdering, ifølge hvilken der er behov for yderligere lovgivning på området.

Det fremgår af udtalelsen, at Det Dyreetiske Råd finder, at der bør nedsættes en lovforberedende arbejdsgruppe, der kan komme med forslag til nærmere regler for hold af kvæg. Dyreværnsrådet er enig heri, og rådet forudsætter samtidig, at denne arbejdsgruppe tillige vil inddrage den rekommandation vedrørende kvæg, der i øjeblikket er under udarbejdelse i Europarådet.

Rådet har noteret sig, at det anføres i udtalelsen, at køer som udgangspunkt bør have mulighed for at komme på græs, men udtalelsen fremhæver samtidig en række faktorer, der ofte har til følge, at stadig færre køer rent faktisk kommer på græs.

Dyreværnsrådet finder, at en hensyntagen til kvægs fysiologiske behov og klovsundhed fordrer, at kvæg skal have adgang til regelmæssig motion. Efter rådets opfattelse er det således ikke dyreværnsmæssigt forsvarligt at holde kvæg under sådanne forhold, at dyret ikke har mulighed for at opfylde sit behov for bevægelse og motion. Rådet finder, at adgang til græsdækkede arealer på en hensigtsmæssig måde giver kvæg mulighed for den nødvendige bevægelse og motion, men rådet finder dog samtidig, at der efter omstændighederne kan anvendes en række alternativer til afgræsning, der på tilsvarende vis kan tilgodese dyrets grundlæggende fysiologiske behov.

Rådet er af den opfattelse, at der bør rettes særligt fokus på problemstillingen vedrørende kvægs adgang til motion og afgræsning i forbindelse med en eventuel arbejdsgruppes videre overvejelser på området.

Særligt i relation til klovbeskærere bemærkes, at rådet i sin udtalelse af 13. august 1992 fandt, at der burde etableres en egentlig autorisationsordning for klovbeskærere, ligesom rådet i sin senere udtalelse af 15. august 1995 fremhævede, at der - efter rådets opfattelse - burde fastsættes nærmere regler om klovbeskæring i medfør af dyreværnslovens § 14, stk. 3. Rådet kan henholde sig til disse udtalelser, og rådet kan derfor tilslutte sig Det Dyreetiske Råds anbefaling i udtalelsen, hvorefter klovbeskærere skal have passende uddannelse og autorisation.

Herudover finder Dyreværnsrådet, at der bør fastsættes regler ud over de allerede gældende om alle de rutinemæssige, operative indgreb, der i dag foretages i forbindelse med hold af malkekvæg, samt kalveproduktion, herunder kastration og afhorning.

Afslutningsvist skal rådet bemærke, at det - såvel i forhold til hold af malkekvæg som i andre dyreværnsspørgsmål - er den enkelte landmands daglige styring og kontrol i bedriften, der har afgørende betydning for dyrenes velfærd. Det er derfor efter rådets opfattelse vigtigt, at viden om dyrevelfærd indgår og prioriteres både i uddannelsen og i efteruddannelsen af landmænd.

På rådets vegne

Birte Lindstrøm Nielsen

formand

Tilbage til: Dyreværnsrådets udtalelser

4. marts 2010. Aktive Dyrerettigheder

Tilbage til forsiden