Udtalelse om handel med og opdræt af hunde, hundepensioner og hundeinternater

Dyreværnsrådet afgav den 8. august 2006 udtalelse om handel med og opdræt af hunde, hundepensioner og hundeinternater. Læs den her:

Udtalelse om bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater

Foto: Copyright C. L.

Ved brev af 6. juni 2006 har Justitsministeriet fremsendt udkast til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater (udkastet) til Dyreværnsrådet, idet ministeriet anmoder om rådets eventuelle bemærkninger.

I den anledning skal Dyreværnsrådet udtale følgende:

1. Justitsministeriets udkast til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater er udarbejdet delvist på baggrund af rådets udtalelse af 19. februar 2004 om revision af cirkulære af 5. november 1975 om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde. Rådet anbefalede bl.a. i udtalelsen, at der blev udarbejdet enslydende, selvstændige regler for politiets udstedelse af tilladelser til erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde, samt hundepensioner og hundeinternater.

Rådet bifalder overordnet set det foreliggende udkast, idet bekendtgørelsen efter rådets opfattelse for det første vil bidrage til en afklaring af retsgrundlaget for politiets udstedelse af og tilsyn med tilladelser til erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde, samt hundepensioner og hundeinternater. For det andet vil bekendtgørelsen medføre en række tiltrængte forbedringer i vilkårene for hundene i kenneler, pensioner og internater.

2. Rådet har noteret sig, at Justitsministeriet har medtaget det af rådet anbefalede krav til arealet i hundebokse og løbegårde i udkastet. Rådet finder dog ikke, at dette arealkrav til hundebokse og løbegårde alene kan tilfredsstille hundenes grundlæggende behov. Det er således rådets opfattelse, at det er af afgørende betydning for hundene, at der i bokse og løbegårde er aktivitets- og udfoldelsesmuligheder.

Rådet kan således anbefale, at der, f.eks. i tilknytning til udkastets §§ 17 og 26, indføjes nærmere regler om, at boksene samt eventuelt løbegårdene skal udgøre et beriget miljø, hvorved rådet forstår, at boksene og løbegårdene skal indeholde markante niveauforskelle i gulvet, mulighed for ly og adgang til legeredskaber.

3. Af udkastets § 10 fremgår, at hunde, inden de indføres i virksomheden, om nødvendigt skal behandles mod utøj (ektoparasitter) og spolorm efter den tilsynsførende dyrlæges anvisninger. Rådet finder, at kravet om behandling ikke bør begrænses alene til spolorm, men tillige bør omfatte øvrige indvoldsorm (endoparasitter), såsom eksempelvis coccidier, bændelorm m.v.

4. Udkastets § 11 indeholder en række nærmere krav til vaccination af hunde i virksomheden, herunder et krav om at hunde, der indføres i virksomheden, og som ikke ifølge dyrlægeerklæring er vaccineret inden for det sidste år i overensstemmelse med den til enhver tid gældende vaccinationspraksis, straks skal vaccineres af den tilsynsførende dyrlæge.

Rådet bemærker hertil, at der til stadighed sker udvikling i den gældende vaccinationspraksis, der medfører, at det ikke fortsat vil være påkrævet at foretage vaccination med samme hyppighed og på samme tidspunkt i hundens liv, som hidtil. Rådet vil derfor kunne anbefale, at den endelige bekendtgørelse alene kommer til at indeholde regler om, at hundene i virksomheden skal være vaccineret i overensstemmelse med den til enhver tid gældende vaccinationspraksis, samt at købere af hunde, der endnu ikke måtte være vaccineret, skal gøres bekendt med, hvornår hunden skal vaccineres ifølge gældende vaccinationspraksis.

Rådet finder i øvrigt ikke, at der er tungtvejende grunde til at stille krav om, at det skal være den tilsynsførende dyrlæge, der skal forestå vaccinationen ved indførsel af hunde i virksomheden, når der henses til, at der i virksomheden alligevel skal føres en vaccinationsprotokol, jf. udkastets § 13, stk. 1. Det vil således efter rådets opfattelse være tilstrækkeligt, at hundene vaccineres af en dyrlæge efter virksomhedens eget valg.

5. Af udkastets § 22 fremgår, at hundenes opholdsrum skal være indrettet således, at hver enkelt hund har mulighed for en uforstyrret og naturlig indtagelse af foder og vand. Rådet finder det vanskeligt umiddelbart at fastlægge den tilsigtede forståelse af begrebet "naturlig indtagelse", hvorfor rådet skal anbefale at udtrykket præciseres eller helt udgår.

6. Af udkastets § 27, stk. 2, fremgår, at hver enkelt hund, der opdrættes erhvervsmæssigt, dagligt skal have individuel menneskelig kontakt i minimum 15 minutter. Heri medregnes ikke kontakten i forbindelse med fodring pleje eller lignende af hundene. Rådet bemærker hertil, at rådet i sin udtalelse af 19. februar 2004 tilkendegav, at det særligt for så vidt angik opdræt af hvalpe kunne anbefales, at der blev stillet krav om individuel kontakt - udover kontakten ved fodring, pleje og lignende - i mindst 15 minutter dagligt med hver enkelt hvalp, indtil den måtte blive afhentet. Baggrunden for rådets anbefaling var, at hundehvalpe efter rådets vurdering har et særligt behov for individuel menneskelig kontakt af hensyn til hvalpenes prægning. Rådet kan henholde sig til sin tidligere anbefaling.

7. Efter udkastets § 29 skal der til virksomhederne og for disses regning være tilknyttet en tilsynsførende dyrlæge, der skal tilse hundeholdet mindst 4 gange årligt. Udkastet indeholder ikke nærmere regler om tilsynets nærmere udførelse eller resultat, herunder hvilke reaktionsmuligheder den tilsynsførende dyrlæge kan eller skal tage i brug, såfremt der konstateres uregelmæssigheder i den enkelte virksomhed - f.eks. i form af en overtrædelse af regler i udkastet eller dyreværnslovgivningen i øvrigt. Tilsynet må dog efter rådets opfattelse fortsat antages at skulle foretages i overensstemmelse med de retningslinjer, der er opstillet i bl.a. cirkulære til samtlige dyrlæger vedrørende dyrlægetilsyn med erhvervsmæssig handel med eller erhvervsmæssigt opdræt af hunde, ligesom dyrlægen til enhver tid vil være forpligtet af dyreværnslovens § 20, stk. 1. Rådet skal anbefale, at der fastsættes nærmere regler om den tilsynsførende dyrlæges tilsyn med virksomhederne enten i den endelige bekendtgørelse eller i form af administrative retningslinjer. Rådet finder i den forbindelse, at der med fordel kunne indføjes et krav om, at dyrlægen skal udarbejde en tilsynsrapport for hvert enkelt besøg på virksomheden, som skal indeholde en redegørelse for resultatet af besøget. Den ansvarlige for virksomheden bør samtidig forpligtes til sørge for, at disse rapporter enten bliver tilsendt den stedlige politimyndighed, der har udstedt tilladelse til den pågældende virksomhed, eller kan forevise af den ansvarlige på forlangende ved politiets besøg på virksomheden i henhold til udkastets § 30.

I udkastets §§ 9-11 og § 13 anvendes i øvrigt begrebet "den tilsynsførende dyrlæge" uden definition eller henvisning til § 29. Rådet kan foreslå en henvisning eller definition tidligere i bekendtgørelsen.

8. Afslutningsvis bemærker rådet, at dyrlægetilsynet med virksomheden i henhold til udkastets § 29, stk. 2, skal finde sted mindst fire gange årligt. Rådet finder det hensigtsmæssigt, at der i stedet angives et fast interval for tilsynene - f.eks. hver 3. måned - for at undgå, at tilsynene lovligt kan afholdes inden for en kort tidsperiode. Rådet kan endvidere anbefale, at det klart kommer til at fremgå af bekendtgørelsen, at den tilsynsførende dyrlæge kan øge frekvensen af kontrolbesøg på virksomhedens regning, når dyrlægen måtte skønne det nødvendigt.

På rådets vegne

Birte Lindstrøm Nielsen

Formand

Tilbage til: Dyreværnsrådets udtalelser

4. marts 2010. Aktive Dyrerettigheder

Tilbage til forsiden