Salmonellaforekomsten i danske svin stiger

Forekomsten af salmonella i danske svinebesætninger stiger, ca. 41% af alle avlsbesætninger er nu smittet med salmonella. Det er væsentligt over gennemsnittet i EU, viser en ny rapport fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet. DTU Fødevareinstituttet har været med til at udarbejde rapporten og udsendte den 13. januar 2010 en pressemeddelelse om resultaterne.

Salmonalla

I artiklen "Salmonella i svinebesætningen" oplyser Dansk Svineproduktion på sin hjemmeside, at "Salmonella er en stor gruppe af bakterier. Salmonellainfektioner hos svin optræder oftest subklinisk, hvor svin er symptomløse "bærere" af bakterien."

Foto: Copyright Ju. M.  Forhold i en dansk stald

Mange faktorer har indflydelse på forekomst, infektionsniveau og spredning af salmonella i en besætning, skriver Dansk Svineproduktion, som bl.a. nævner disse faktorer:

- Generel sundhedstilstand

- Foder

- Stress

- Rengøring/desinfektion

- Gylleoversvømmelse

Vigtige stress-faktorer er: Overbelægning, transport, flytning, og andre sygdomme, skriver Dansk Svineproduktion. Overbelægning i en stald medfører ofte, at dyrene flyttes rundt og risikoen for salmonellaproblemer stiger med stigende antal flytninger. "Overbelægning er i sig selv sandsynligvis en risikofaktor", skriver Dansk Svineproduktion. Pladsen i staldene er trang: En slagtegris på 30-50 kg skal ifølge lovgivningen have 0,40 m2 - under en halv kvadratmeter.

Gylle indeholder ofte store mængder salmonella-bakterier, skriver Dansk Svineproduktion og oplyser, at gylleoversvømmelser i staldene kan føre til en kraftig forøgelse af salmonella-niveauet i en besætning. En gylleoversvømmelse kan skyldes sprængte vandrør eller mangelfuld tømning af gyllekummerne under spaltegulvene. I de tilfælde er der gylle på spaltegulvenes overflade, og dyrene smittes, når de går rundt i gyllen.

Den 14. januar meddelte Fødevarestyrelsen, at Fødevareministeriet har bevilget 7 millioner kroner til ny forskning i sporing af smittekilder. I 2008 blev tusindvis af danskere smittet af salmonella U292, men myndighederne fandt aldrig smittekilden. Nu skal forskere på Danmarks Tekniske Universitet og Statens Serum Institut finde bedre metoder til at spore, hvor salmonella-infektioner stammer fra.

Læs DTU Fødevareinstituttets pressemeddelelse fra den 13. januar 2010 her:

Salmonellaforekomsten i danske svin stiger

Udviklingen i salmonellaforekomsten i danske svinebesætninger er vendt. Forekomsten i Danmark ligger nu væsentligt over EU gennemsnittet. Det viser en ny rapport fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, som DTU Fødevareinstituttet har været med til at udarbejde.

Salmonella findes i en ud af tre avlsbesætninger i EU-landene, men forekomsten varierer meget mellem landene. Mens salmonella ikke blev fundet i en eneste besætning i Finland og kun i få procent af besætningerne i Sverige, Estland og Bulgarien, var den højeste forekomst i Spanien, hvor op mod to ud af tre avlsbesætninger er smittet med salmonella.

Forekomsten ligger generelt under EU-gennemsnittet i de Østeuropæiske lande og over i Spanien, Holland, Irland, Storbritannien, Italien, Portugal, Danmark og Frankrig.

Udviklingen er vendt i Danmark

Indsatsen mod salmonella i de danske svinebesætninger blev iværksat for 15 år siden og var på det tidspunkt et af de mest omfattende kontrolprogrammer i verden. Resultaterne var til at få øje på med markante fald i salmonellaforekomsten i både svinebesætninger, svinekød og hos mennesker. I slagtesvin faldt forekomsten af salmonella fra 22% smittede besætninger i 1994 til 11% i 1998.

Udviklingen er imidlertid vendt. Danmark ligger nu betydeligt over EU gennemsnittet med en forekomst på ca. 41% smittede avlsbesætninger. I 1998 var tallet 12%.

Stigninger i kæden fra stald til mennesker

En lignende EU-undersøgelse fra 2007 viser, at 7,7% af de danske slagtesvin er smittet med salmonella, hvilket er en smule under EU-gennemsnittet. I 1998 var forekomsten 3,4%.

Slagterierne gennemfører desuden en løbende overvågning af salmonella på nedkølede slagtekroppe. Resultaterne lå i 2008 på ca. 1,3% positive slagtekroppe. Det er på niveau med perioden 2001-2004, men højere end perioden 2005-2007.

Svinekød ser også ud til at smitte flere mennesker med salmonella. Det fremgår af den seneste zoonoserapport fra DTU Fødevareinstituttet, at antallet af svinekødsrelaterede infektioner tredoblede fra 107 tilfælde i 2007 til 320 i 2008. En del af disse tilfælde forekom som fødevarebårne udbrud.

"Selv om metoderne ved de forskellige undersøgelser ikke er helt identiske, hersker der ingen tvivl om, at der er tale om reelle og signifikante stigninger i flere led i kæden fra avlsbesætninger og slagtesvin til smittede mennesker", siger forskningsleder Tine Hald fra DTU Fødevareinstituttet.

"Det står ikke klart, hvad der har ført til den stigende forekomst af salmonella i svineproduktionen. Men udviklingen i primærproduktionen vil stille store krav til slagteriernes og forarbejdningsindustriens håndtering og kontrolindsats", tilføjer souschef Dorte Lau Baggesen fra DTU Fødevareinstituttet.

I den forbindelse er forskerne bekymrede for, at den netop igangsatte fjerde salmonellahandlingsplan ikke er omfattende nok. Det er også tidligere påpeget i Fødevarestyrelsens rapport om de danske systemer til overvågning og kontrol af salmonella.

Læs mere på www.efsa.europe.eu

Download den nye rapport fra EFSA på EFSAs hjemmeside. Rapporten beskriver forekomsten af salmonella i avlsbesætningen i 24 EU lande foruden Norge og Schweiz.

Kontakt:

Forskningsleder Tine Hald, tiha@food.dtu.dk tlf. 5115 7485

Souschef, seniorforsker Dorte Lau Baggesen, dlba@food.dtu.dk tlf. 3588 6207

Mere om salmonella hos grise:

Mere information om salmonella hos grise fås f.eks. på Dansk Svineproduktions hjemmeside www.infosvin.dk

Læs også:

Stigende forbrug af antibiotikum til dyr

Landbrugets forbrug af antibiotika i 2006

Større risiko for sygdom i store besætninger

Antibiotika kan føre til resistente bakterier

Liberalisering af priser på veterinær medicin

Bær, bark og blomster erstatter antibiotika

Kobber øger antibiotikaresistens

18. januar 2010. Aktive Dyrerettigheder

Tilbage til forsiden