Farlige colibakterier i danske kyllinger

27% af prøverne fra danske slagtekyllingflokke og 8,6% af prøverne af dansk kyllingekød indeholder ESBL-colibakterier, oplyser Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet. Bakterierne er resistente overfor antibiotika, der er vigtige i behandlingen af livstruende infektioner hos mennesker. Fundene bekymrer Fødevarestyrelsen og Fødevareinstituttet, fordi bakterierne kan overføres fra kød til mennesker. Landbruget tager det roligt.

ESBL er en særligt uønsket resistens

ESBL-bakterier er colibakterier, som er resistente overfor de bredspektrede antibiotika og bakterierne er et af de hurtigst stigende resistensproblemer globalt set. Forbrug af antibiotika af typen cefalosporiner regnes for at være hovedårsagen til udviklingen af ESBL-resistens.

Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet ved ikke, hvorfor bakterierne er i kyllingerne. Cefalosporiner er ikke blevet brugt i den danske kyllingeproduktion i de sidste ti år. Derfor kan forekomsten af ESBL ikke forklares med brug af cefalosporiner i Danmark. Seniorforsker Yvonne Agersø, DTU Fødevareinstituttet, udtaler: "ESBL er en særlig uønsket resistens, som vi ikke tidligere har fundet i dansk kyllingekød, men har fundet i høj forekomst i importeret kyllingekød. Det er derfor vigtigt hurtigst muligt at finde ud af, om ESBL-colibakterier i danske kyllinger kommer ind i produktionen via import af avlsdyr, eller om bakterierne findes i kyllingernes omgivelser".

Landbruget tager det roligt

Landbrugets organisation Landbrug & Fødevarer ser ingen grund til at bekymre sig om resistente colibakterier i fødevarer. Vibeke Møgelmose, dyrlæge og afdelingsleder Fødevaresikkerhed i Landbrug & Fødevarer, udtaler i en pressemeddelelse fra Landbrug & Fødevarer om sagen: "Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at undersøgelsen ikke bør gøre forbrugeren bekymret over at spise dansk kyllingekød. Der er ikke fundet eksempler på, at mennesker er blevet syge af ESBL fra kyllingekød".

Vi mener: Misbrug af antibiotika skal stoppes

At de resistente colibakterier kan gå i arv fra forældredyr eller bedsteforældredyr er en uhyggelig oplysning, som understreger behovet for at standse ethvert misbrug af medicin i landbruget. Derfor er politikerne i Danmark og EU nødt til at indføre en restriktiv politik vedrørende udskrivning af antibiotika til dyr.

Det næste punkt, som skal undersøges, er, om bakterierne findes i kyllingernes omgivelser. I øjeblikket rengør kyllingeproducenterne staldene efter hvert hold kyllinger - men ikke i løbet af den tid, som et hold er i stalden. Selvom dyrene vokser hurtigt og derfor udskiller meget gødning, får de ikke skiftet strøelse, mens de lever. Et påbud om udskiftning af strøelse i løbet af dyrenes levetid kunne i vores øjne have en gavnlig effekt med hensyn til at begrænse smittespredning ligesom mere plads i fjerkræproduktionen uden tvivl ville gøre underværker.

Læs DTU Fødevareinstituttets pressemeddelelse fra den 6. juni 2011 her:

Fund af ESBL-bakterier i danske kyllinger

Godt en fjerdedel prøver fra danske slagtekyllingflokke og lidt under hver tiende prøve af dansk kyllingekød indeholder ESBL-colibakterier. Det viser nye undersøgelser fra Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet. ESBL-bakterier er resistente overfor antibiotika, der er vigtige i behandlingen af livstruende infektioner hos mennesker. Forekomsten er bekymrende, fordi de resistente bakterier kan overføres fra kyllingekødet til mennesker.

ESBL-bakterier er et af de hurtigst stigende resistensproblemer verden over. ESBL-bakterier er resistente over for de bredspektrede antibiotika, cefalosporiner, der ofte bruges til behandling af livstruende infektioner hos mennesker. Det er baggrunden for, at Fødevarestyrelsen sidste år igangsatte undersøgelser over den eventuelle forekomst af ESBL-bakterier.

Undersøgelser af cirka 200 prøver fra 2010 gennemført af Fødevarestyrelsens laboratorier og DTU Fødevareinstituttet viser, at 27% af prøverne fra danske slagtekyllingeflokke og 8,6% af prøverne af dansk kyllingekød indeholder ESBL-colibakterier. Den høje forekomst af ESBL-colibakterier i danske slagtekyllingeflokke er bekymrende på grund af risikoen for, at bakterierne kan overføres med dansk kyllingekød til mennesker.

Foto: Copyright B.

Særlig uønsket resistens

"ESBL er en særlig uønsket resistens, som vi ikke tidligere har fundet i dansk kyllingekød, men har fundet i høj forekomst i importeret kyllingekød. Det er derfor vigtigt hurtigst muligt at finde ud af, om ESBL-colibakterier i danske kyllinger kommer ind i produktionen via import af avlsdyr, eller om bakterierne findes i kyllingernes omgivelser", siger seniorforsker Yvonne Agersø fra DTU Fødevareinstituttet.

Forbrug af cefalosporiner regnes for hovedårsagen til udviklingen af ESBL-resistens. Men cefalosporiner er ikke blevet anvendt i den danske kyllingeproduktion i de sidste ti år, og brugen af cefalosporiner i Danmark kan derfor ikke forklare forekomsten af ESBL. Fund af ESBL-colibakterier i danske kyllinger kan derimod skyldes spredning fra forældredyr eller bedsteforældredyr, der importeres til Danmark, og som inden importen har fået cefalosporiner.

Behov for hurtigt at skaffe flere data

Forskellen på fund i levende kyllinger og kyllingekød afhænger af bakteriens evne til at overleve gennem slagteprocessen, slagtehygiejnen på slagteriet og niveauet af ESBL-colibakterier i de enkelte kyllinger. Undersøgelserne er baseret på en metode, der ikke siger noget om, hvor mange ESBL-colibakterier, der er tale om. Undersøgelserne viser blot, at bakterierne er til stede.

"For at vi i DTU Fødevareinstituttet kan vurdere, i hvilket omfang fundene af ESBL i de levende danske slagtekyllinger udgør en øget risiko for forbrugerne, er der behov for flere data", påpeger Yvonne Agersø.

Det skal også hurtigst muligt afklares, hvorfor ESBL-colibakterierne er så udbredt i de danske kyllinger. Det kan blandt andet ske ved at sammenligne data og bakterieprøver fra udlandet. DTU Fødevareinstituttet har allerede startet den proces ved at oprette en database med information om udenlandske bakterieprøver og ved at etablere samarbejde med de lande, vi importerer kyllinger fra.

FAKTA

ESBL-bakterier

Når bakterier udsættes for antibiotika, beskytter de sig ved at udvikle resistens, så de overlever. De resistente bakterier har ændret deres arvemateriale – deres gener. Forskerne finder de samme typer af ESBL-gener i bakterier både hos mennesker og i kød.

Ved at bruge bredspektrede antibiotika, specielt cefalosporiner, bliver bakterierne resistente over for denne antibiotikatype. Det specielle ved cefalosporin-resistens er, at bakterierne også bliver resistente over for næsten alle almindelige typer penicilliner.

De enzymer, der skaber cefalosporin-resistens, hedder ESBL (extended spektrum beta-laktamase eller cefalosporinase). Cefalosporin-resistente bakterier, som for eksempel e-coli, salmonella og klebsiella kaldes derfor ESBL-producerende bakterier, ESBL-resistente bakterier eller blot ESBL-bakterier.

Kontakt

Seniorforsker Yvonne Agersø, telefon 35 88 62 73, mail: yvoa@food.dtu.dk

Læs mere fra DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen:

Læs pressemeddelelse fra parterne bag DANMAP-programmet: Stigende forekomst af ESBL-bakterier

Læs pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen: Fund af resistente bakterier i dansk fjerkræproduktion

Mere information

ESBL i kyllinger bør ikke bekymre

Fund af resistente bakterier i dansk fjerkræproduktion

Igen farlige bakterier i danske kyllinger

Fund af resistente coli-bakterier i dansk kyllingekød bekymrer

Kontrol med smitsomme sygdomme trues

Salmonellakyllinger sælges til udlandet

11. juni 2011. Aktive Dyrerettigheder

Tilbage til forsiden