Danmark må lede i udlandet efter upåvirkede vandløb

Ingen danske vandløb har kvalitet til at fungere som rollemodeller for den beskyttelse og forbedring af vandløbene, som EU’s vandrammedirektiv kræver. Det fremgår af en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), skriver DMU i sit nyhedsbrev den 30. maj 2008. Det går ud over den naturlige variation af fisk, dyr og planter.

Læs DMUs nyhed fra den 30. maj om tilstanden for danske vandløb her:

Danmark må lede i udlandet efter upåvirkede vandløb

Ingen danske vandløb rummer den nødvendige fysiske og kemiske kvalitet til at fungere som rollemodeller for den beskyttelse og forbedring af vandløbene, som EU’s vandrammedirektiv kræver. Det fremgår af en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet. Vandløb i Litauen, Estland og eventuelt Polen kan i et vist omfang komme på tale som ”stedfortrædervandløb”.

Kun tre meget små vandløb ud af 128 på forhånd udvalgte åer og bække opfylder så tilpas mange af en omfattende række kriterier, at de får næstbedste karakter som ”lempede referencevandløb” i en ny rapport fra DMU. Ingen af disse screenede vandløb, der er udvalgt fra og i forvejen overvåges under det nationale vandmiljø- og naturovervågningsprogram NOVANA, kan således fungere som fuldgode referencevandløb i forbindelse med gennemførelsen af EU’s vandrammedirektiv i Danmark.

Foto: Copyright S. H.

Hovedårsagen er, at langt de fleste af de 128 undersøgte vandløb ligger i oplande med meget intensivt landbrug og med en stor andel befæstede og bebyggede arealer og dermed tilhørende forurening med flere stoffer, bl.a. nitrat.

Mulighederne for at finde potentielle referencevandløb, der ikke indgår i de 128 valgte vandløb, viser sig også meget begrænsede. En screening af 90 procent af Danmarks vandløb (26.000 km) resulterer kun i meget få kilometer vandløb, der potentielt kan være referencevandløb. Muligheden for at finde vandløb inden for Danmarks grænser, der opfylder referencekriterierne, er derfor minimal.

Referencetilstand

Forsker Esben Astrup Kristensen, DMU, står sammen med en række kolleger bag rapporten ”Identifikation af referencevandløb til implementering af vandrammedirektivet i Danmark”.

Et helt centralt element i Vandrammedirektivet er, at vurderingen af et vandløbs økologiske tilstand skal være sammenlignelig. Det sikres ved, at tilstanden i de enkelte vandløb bestemmes ved afvigelsen fra den upåvirkede eller meget svagt påvirkede tilstand. Denne upåvirkede eller meget svagt påvirkede tilstand kaldes referencetilstanden.

”Som udgangspunkt er referencetilstanden let at definere. Det er de økologiske forhold i vandløb, der er upåvirkede af menneskelig aktivitet," fortæller Esben Astrup Kristensen og fortsætter: "Beskrivelsen af de økologiske forhold er derfor i princippet også meget let at foretage, nemlig ved at dokumentere den naturlige variation i de økologiske forhold i upåvirkede vandløb, altså referencevandløb."

Ifølge Esben Astrup Kristensen ser virkeligheden i dagens Danmark dog noget anderledes ud, fordi stort set alle danske vandløb er påvirkede i mere eller mindre grad.

"Men denne virkelighed deler vi med de andre medlemslande i EU. Der er derfor fastsat retningslinjer for, hvordan referencetilstanden defineres i det europæiske kulturpåvirkede landskab,” siger han.

Viden og ekspertskøn

Udvælgelsen af referencevandløb foretages således ud fra en række fastsatte kriterier, der bl.a. omfatter kemisk forurening i vandløbet, vandløbenes fysiske forhold, fx slyngninger, arealanvendelsen i oplandet og i vandløbsnære arealer og fysisk påvirkning som fx grødeskæring. Grænseværdierne for de enkelte kriterier er fastsat ud fra eksisterende viden om vandløb og gennem ekspertskøn, således at vandløb, der opfylder kriterierne, kan betegnes som værende referencevandløb. Hvis tilstrækkeligt mange vandløb opfylder kriterierne, kan den naturlige variation i de biologiske forhold (fisk, bløddyr og planter) i referencetilstanden beskrives.

Inden for Danmarks grænser har forskerne altså ikke fundet nok vandløb til, at den naturlige variation i de biologiske kvalitetselementer kan beskrives fyldestgørende. En analyse og sammenligning af vandplantesamfund i Danmark og i Baltikum, der blev sammenholdt med historiske data over planter i danske vandløb, har imidlertid vist stor lighed mellem nutidige plantesamfund i Baltikum og historiske plantesamfund i Danmark.

Foto: Copyright S. H.

Ifølge Esben Astrup Kristensen og hans kolleger er det derfor muligt inden for kvalitetselementet vandplanter at benytte baltiske vandløb, først og fremmest i Litauen og i Letland, som referencer for danske vandløb.

For de to øvrige biologiske kvalitetselementer, fisk og bløddyr, skal der yderligere undersøgelser til i Baltikum, før forskerne kan afgøre, hvorvidt vandløbene dér vil kunne fungere som referencevandløb også for disse to elementer.

På baggrund af deres foreløbige undersøgelser foreslår forskerne, at et egentligt referencenetværk for Danmarks vandløb omfattende alle kvalitetselementer stykkes sammen af dels de anvendelige danske vandløb i NOVANA-programmet, af historiske data og ekspertvurderinger og egnede vandløb i de to baltiske lande og eventuelt Polen.

Fakta om vandrammedirektivet

Vandrammedirektivet blev vedtaget 22. december 2000. Formålet med direktivet er at sætte fælles rammer for beskyttelse og forbedring af vandmiljøet i EU. Direktivet rummer en fælles målsætning om god økologisk kvalitet af vandområder i EU inden 2015.

Identifikation af referencevandløb til implementering af vandrammedirektivet i Danmark. Kristensen, E.A., Baattrup-Pedersen, A., Skriver, J., Jørgensen, J., Kronvang, B., Andersen, H.E., Hoffmann, C.C. & Wiberg-Larsen, P. 2008. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 56 sider. Faglig rapport fra DMU.

Læs mere:

Læs hele rapporten i pdf-format her: http://www2.dmu.dk/Pub/FR669.pdf

Mere information:

Forsker Esben Astrup Kristensen, telefon 8920 1447, mail ek@dmu.dk

Se mere:

DMU, Årgang 12 nr. 11, 30. maj 2008

DMUs hjemmeside: http://www.dmu.dk

Læs også:

Naturen lider under næringsstoffer fra landbruget

Den danske Rødliste er opdateret

Barometeret viser rødt

Det er svært at være hare

1. juni 2008. Aktive Dyrerettigheder

Tilbage til forsiden