forside
omos
indmeldelse
materiale
lovgivning
pressemeddelelser
Links
dyrlægens klumme
dyretransporter
forsøgsdyr
heste
landbrugsdyr
tamdyr
vilde dyr
 
 
Foto: Copyright B. J. 
Støt filmen MAD A/S! 
 
 
Foto: Copyright S.H. 
Underskrifter mod Landbrugsloven 
 
 
Foto: Copyright C. L. 
Advarsel mod køb af 
indsmuglede hvalpe
 
 
 
Foto: Copyright S. H. 
Læs breve fra os 
 
 
Foto: Copyright B. R. 
Deltag i høringer! 
 

Naturen lider under næringsstoffer fra landbruget

 

78 % af de naturtyper, som er omfattet af Habitatdirektivet, har en tilstand som biologerne vurderer som ”ugunstig”. Det samme gælder for 59 % af de arter af dyr og planter, som står på direktivets liste. En vigtig årsag er for mange næringsstoffer fra landbruget. Det fremgår af en rapport til EU fra Miljøministeriet. DMU har foretaget vurderingen, skriver DMU i sit nyhedsbrev den 28. februar 2008.

 

Habitatdirektivet blev vedtaget i EU i 1992 og skal sikre den biologiske mangfoldighed i medlemslandene ved at beskytte en række naturtyper samt vilde dyr og planter og deres levesteder. Målet er en gunstig bevaringsstatus for dem. Kernen i denne beskyttelse er udpegningen af habitatområder, der sammen med de udpegede fuglebeskyttelsesområder danner Natura 2000.

Ifølge Habitatdirektivets artikel 17 skal medlemslandene hvert sjette år at udarbejde en rapport til kommissionen om udviklingen i implementeringen af direktivet og naturens tilstand. Vurderingen af bevaringsstatus gælder for hele landet og ikke kun i Natura 2000 områderne, oplyser DMU.

 

Læs DMUs information fra DMUNyt nr. 3, den 28. februar 2008:

 

Fire ud af fem særligt beskyttede naturtyper har det dårligt

 

Af Jens C. Pedersen

Hele 78 % af de naturtyper som er omfattet af Habitatdirektivets fortegnelse over natur vi skal passe særligt på, og som vi har viden nok til at vurdere, har en tilstand som biologerne vurderer som ”ugunstig”. Det samme gælder for 59 % af de arter af dyr og planter som står på direktivets liste. Problemerne er velkendte: for mange næringsstoffer, ophør af græsning og høslæt, afvanding mv. Det fremgår af en rapport til EU fra Miljøministeriet. Vurderingen af bevaringsstatus for arter og naturtyper er foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet.

Strandenge, heder, overdrev, rigkær, hængesække, kildevæld, kystlaguner, stenrev, lobeliesøer og brunvandede søer. Listen over naturtyper i Danmark som har det skidt er lang. Den omfatter faktisk 78 % af de 58 naturtyper som er omfattet af Habitatdirektivets bilag 1, og hvor vi har tilstrækkelig viden til at vurdere status. Men der er selvfølgelig også lidt natur som får prædikatet gunstig bevaringsstatus. Det gælder fx en række typer af bøge- og egeskov, flodmundinger, forstrand og visse klittyper.

 
 

Rapporten til EU viser også at 59 % af de arter på Habitatdirektivets liste som vi har tilstrækkelig viden til at vurdere har en tilstand som er ugunstig.

Hedepletvinge var tidligere udbredt i det meste af landet. I dag finde den kun på knap 25 lokaliteter i den nordlige del af Jylland. Artens bevaringsstatus vurderes derfor som ugunstig.

Men hvorfor står det så skidt til? Der er tre hovedårsager:

- Rigtigt mange af vores dyr og planter forsvinder når der kommer for mange næringsstoffer i jorden.

- Ophør af græsning og høslæt bevirker at vores enge og andre lysåbne naturtyper gror til, en proces der i øvrigt fremmes af tilførsel af næringsstoffer.

- Afvanding og vandindvinding er et alvorligt problem for vores våde naturtyper.

Hertil kommer at landbrug og byudvikling har medført at mange af vores naturområder er blevet for små og ligger for langt fra hinanden til at dyr og planter kan vandre mellem dem.

Rapporten konkluderer at der er behov for en løbende og bred indsats for at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. Der er der både brug for at beskytte naturen mod yderligere forurening med næringsstoffer og afvanding samt pleje af den natur som ellers gror til. For visse naturtyper kan det endvidere være nødvendigt at genoprette ødelagte naturområder.

Rapporten omfatter 58 naturtyper, som dækker langt de fleste typer af levesteder for truede arter i Danmark, og 70 af de ca. 30.000 arter der formodes at leve i Danmark.

 

Mere information:

Seniorforsker Rasmus Ejrnæs (naturtyper), tlf. 8920 1515. Mail: reh@dmu.dk

Seniorbiolog Bjarne Søgaard (arter), tlf. 8920 1510. Mail: bjs@dmu.dk

 

Se mere:

I DMUNyt, Årgang 12 nr. 3, 28. januar 2008, kan man blandt andet læse artiklen "En status over naturens tilstand i Danmark".

DMUs hjemmeside: http://www.dmu.dk

 

Læs også:

DMU: Håndbog om beskyttelse af 36 arter

Den danske Rødliste er opdateret

Høring om større besætninger

Dyrevelfærd som indsats mod miljø- og klimaproblemer

Landbrugets dyrehold og klimaet

Større risiko for sygdom i store besætninger

Flere syge af Campylobacter end Salmonella

Liberalisering af landbrugsloven

 
 

6. marts 2008. Aktive Dyrerettigheder


 

Tilbage til forsiden