forside
omos
indmeldelse
materiale
lovgivning
pressemeddelelser
Links
dyrlægens klumme
dyretransporter
forsøgsdyr
heste
landbrugsdyr
tamdyr
vilde dyr
 
 
Foto: Copyright B. J. 
Støt filmen MAD A/S! 
 
 
Foto: Copyright S.H. 
Underskrifter mod Landbrugsloven 
 
 
Foto: Copyright C. L. 
Advarsel mod køb af 
indsmuglede hvalpe
 
 
 
Foto: Copyright S. H. 
Læs breve fra os 
 
 
Foto: Copyright B. R. 
Deltag i høringer! 
 

Specialiserede arter i skove og på overdrev mest truede

 

Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde den 9. april 2010 rødlistestatus for arter af danske insekter, fisk, pattedyr, svampe, laver og karplanter. Status for alle gennemgåede arter viser, at godt hver fjerde art er truet eller forsvundet fra Danmark, i skove er hver tredje art truet eller forsvundet. De specialiserede arter i skove og på overdrev er mest truede.

 

Læs DMU's information fra den 9. april 2010 her:

 

Specialiserede arter i skove og på overdrev mest truede

 

Af Jens C. Pedersen og Peter Wind

Revisionen af Den danske Rødliste, som har stået på siden 2003, er nu tilendebragt. Status for alle gennemgåede arter viser at godt hver fjerde af de arter hvor der findes tilstrækkelige data er kategoriseret som truet i mindre eller større grad eller som forsvundet fra Danmark. Den største gruppe, nemlig hver femte af alle arter, lever i tilknytning til skov. Her er hver tredje art kategoriseret som truet eller forsvundet fra den danske natur. Samtidig viser status, at det er specialiserede arter i skove og på overdrev som er mest truede.

www.dmu.dk ses foto: Vandflagermus i jysk kalkgrube. Flagermus udgør 29 % af de pattedyrarter, der yngler i Danmark. Hertil kommer to arter, der er registreret som strejfende. 53 % af de naturligt forekommende flagermusarter er vurderet som truede i en eller anden grad, fordi bestandene skønnes at være små eller koncentreret på meget få lokaliteter, fx kalkgruberne i Jylland. Vandflagermus er forholdsvis almindelig og overvintrer formodentligt også i væsentlige antal andre steder end kalkgruberne.
 

Den danske Rødliste viser hvilke arter af danske dyr, svampe og planter der er forsvundet eller truet i større eller mindre grad, og hvilke der ikke er det. Den igangværende revision af Den danske Rødliste begyndte i 2003. Med offentliggørelsen af 2009-vurderingerne kan DMU nu opgøre en samlet status.

Siden 2003 er 9.494 arter blevet behandlet. Af disse vurderes 287 arter at være forsvundet fra Danmark siden 1850. Af de tilbageværende 6.746 arter hvor der har været tilstrækkelige data til at kunne foretage en vurdering er 1.835 arter vurderet som truet i større eller mindre grad, svarende til 27 %.

2.461 arter er ikke blevet behandlet efter systemets kriterier. Det skyldes for tre ud af fires vedkommende at det er arter der enten er indførte, under indvandring eller at de er tilfældige gæster i Danmark. For den sidste fjerdedel er datagrundlaget for ringe til at en vurdering kan foretages. Da der er tale om hjemmehørende arter og samtidig er en mistanke om at de kan være truede, er de henført til kategorien ’for ringe datagrundlag’ for at der i fremtiden kan gøres en indsats for at tilvejebringe ny og bedre data der kan ligge til grund for en vurdering.

 

Arter i gammel skov og på overdrev mest truede

Når de behandlede arter bliver fordelt på levesteder, tegner der sig et klart mønster. I Danmark er mange arter knyttet til skov eller lever på overdrev. Det drejer sig om mere end 40 % af alle arter i den danske natur, og her er det navnlig de arter som er knyttet til gammel skov der har det svært – af den enkle grund at vi har meget lidt gammel skov i Danmark. Også de lysåbne naturtyper som højmoser og overdrev rummer mange truede arter.

I den anden ende af skalaen er de arter, der lever i agerlandet og i byerne med huse, parker, haver mv. Her udgør de truede arter de mindste andele, idet det drejer sig om nogle få procent. Seniorbiolog Peter Wind forklarer forskellen således:

www.dmu.dk ses foto: Tøndersvamp (Fomes formentarius) vokser i et gammelt bøgetræ på Høje Møn og er med til at svække træet. Kronen bryder sammen og en træruin opstår af træet s stamme. Træet kan fortsat sætte livskraftige sidegrene fra stammens nederste del, mens tøndersvampen og andre svampearter samt diverse arter af vedboende insekter nedbryder træruinen og den nedfaldne krone. Tøndersvampens konsol er i sig selv levested for specialiserede insekter bl.a. arter af svampebiller.
 
 

”Det er især de specialiserede arter, som har det svært. Det kan dreje sig om lysåbne overdrev, der har været græsset kontinuert i flere hundrede år uden anvendelse af gødning og pesticider, eller tilstedeværelsen af ved under nedbrydning, der har betydning for specialisterne. Omvendt klarer arter med stor evne til at tilpasse sig til omskiftelige vilkår det generelt bedre. De har kunnet drage fordel af de nye levesteder der er opstået i byerne.”

 
 

Mere information:

Seniorbiolog Peter Wind, 
telefon 8920 1544, mail: pwi@dmu.dk

 
 

Læs mere her:

Den danske Rødliste er opdateret

Faglig uddybning

Den danske Rødliste

DMU's hjemmeside

Convention on Biological Diversity

 
 
 

18. april 2010. Aktive Dyrerettigheder


 

Tilbage til forsiden