Aktive Dyrerettigheder - DMU: Rødlisten er opdateret

Den danske Rødliste er opdateret

I sit nyhedsbrev offentliggør Danmarks Miljøundersøgelser DMU den 9. april 2010 rødlistestatus for i alt 2.702 arter af danske insekter, fisk, pattedyr, svampe, laver og karplanter.

Status for alle gennemgåede arter viser, at godt hver fjerde art er truet eller forsvundet fra Danmark, hver tredje art i skove kategoriseres som truet eller forsvundet. De specialiserede arter i skove, højmoser og på overdrev er mest truede.

Formålet med rødlistearbejdet er dels at tilvejebringe et grundlag, som kan bruges til vurdering af udviklingen i den biologiske mangfoldighed i Danmark og dels at opfylde internationale forpligtelser i henhold til Biodiversitetskonventionen, som Danmark ratificerede i 1994, skriver DMU.

Læs DMU's information fra den 9. april 2010 her:

Den danske Rødliste opdateret med 2.702 arter af planter og dyr

Af Jens C. Pedersen og Peter Wind

I dag offentliggør Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet rødlistestatus for i alt 2.702 arter af danske insekter, fisk, pattedyr, svampe, laver og karplanter. Resultaterne viser at 99 af arterne er forsvundet siden 1850, mens yderligere 427 arter er truet i større eller mindre grad. Inden for gruppen af laver er der særligt mange forsvundne og truede arter.

Haren er nu sjælden og truet

Den danske Rødliste viser hvilke arter af danske dyr, svampe og planter der er forsvundet eller truet i større eller mindre grad, og hvilke der ikke er det. Ved behandlingen af de 2.702 arter i 2009 har specialister inden for de enkelte artsgrupper vurderet at 99 arter af insekter, fisk, pattedyr, svampe, laver og karplanter er forsvundet fra Danmark siden 1850, og at 427 arter er truet i større eller mindre grad. 874 arter er vurderet som ikke truede, mens der ikke var grundlag for at vurdere de øvrige 1.325 arter – først og fremmest fordi en meget stor del af ”vores” karplanter er indførte eller indslæbte arter. Det drejer sig typisk om arter der dyrkes i haver, skove og på markerne, eller som er kommet til landet med afgrøderne. Det gælder fx valmuer, skvalderkål, kæmpe-bjørneklo, døvnælde og vår-brandbæger, hvoraf flere har vist sig at være invasive.

42 af de 99 forsvundne arter var også vurderet som forsvundne ved den seneste revision af rødlisten i 1997. At listen over forsvundne arter er udvidet med 57 arter skyldes primært, at det drejer sig om arter, der ikke er blevet registreret i Danmark i mere end 30 år, at der er tale om artsgrupper, der er blevet behandlet for første gang, og at tre arter, der blev medtaget i 1997, er inkluderet på listen, da de ikke er blevet registreret i Danmark som ynglende siden 1800-tallet. Halvdelen af de behandlede laver er truet. Det gør dem til den gruppe som har den største andel af truede arter. Samtidig er næsten en fjerdedel af laverne forsvundet efter 1850.

Mange laver er afhængige af ren luft og lavt næringsindhold hvilket gør dem særligt sårbare over for luftforurening og eutrofiering. Hertil kommer at mange laver fordrer lysåbne voksesteder. Det gør dem sårbare over for tilgroning af deres levesteder.

Hvorfor klarer nogle arter sig dårligt?

Den afgørende årsag til at arter er pressede er at deres levesteder ændres eller forsvinder. Mange af de arter som klarer sig dårligt, optræder i små isolerede bestande. Derfor kan en tilfældig hændelse, fx en bevoksning der fældes, blive kritisk. Hertil kommer at nogle dyr og planter er presset af indirekte påvirkninger i form af klimaændringer, nedfald af kvælstof fra luften, ændrede driftsformer i land- og skovbrug mv. eller direkte ved fældning af træer og fjernelse af dødt ved.

Foto: Copyright S. H.
Kornmark med gylletank,
men uden flora og fauna

Sådan bliver Den danske Rødliste til

Det er fagfolk inden for de enkelte plante- og dyregrupper som bearbejder oplysninger om arterne. De vurderer de enkelte arter efter retningslinjer udarbejdet i 2001 af den internationale naturbeskyttelsesorganisation, IUCN. De internationale retningslinjer er tilpasset danske forhold.

Fagfolkene benytter i vid udstrækning et forsigtighedsprincip når de skal vurdere en arts status. De skal være sikre på at der er set efter i alle kroge af landet og på flere tider af året, før en art kategoriseres som ”forsvundet”. Tilsvarende skal en ny art have etableret sig og have formeret sig i Danmark i en sammenhængende periode på 10 år før den kan vurderes efter IUCN’s retningslinjer. På den måde undgår man at fx tilfældige strejfere slører billedet.

Den danske Rødliste er det officielle navn for den netbaserede liste over danske planter, svampe og dyr, der er behandlet efter IUCN’s retningslinjer. Af listen fremgår de enkelte arters status samt en dokumentation for status.

På www.dmu.dk ses foto: På overdrevet vokser blandt andet opret kobjælde, der er en dansk ansvarsart. Opret kobjælde (Anemone pulsatilla) trives på skrænten i kraft af, at Ulbjerg Hoved med omgivelser er fredet, at området bliver afgræsset, og at der ikke tilføres gødning eller pesticider.

Afslutningen af revisionen 2003-2009 markerer samtidig startskuddet til den næste revision som vil ske i årene 2010-2015.

Udarbejdelsen af rødlisten er et led i DMU’s rådgivning af Miljøministeriet på biodiversitetsområdet.

Mere information:

Seniorbiolog Peter Wind,
telefon 8920 1544,
mail: pwi@dmu.dk

Læs mere her:

Specialiserede arter i skove og på overdrev mest truede

Faglig uddybning

Den danske Rødliste

DMU's hjemmeside

Convention on Biological Diversity

Læs også:

Altinget.dk: Høegh siger ja til mere gift i grøntsager