Yderligere brakjord vurderes opdyrket

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) skrev den 15. september 2008 om konsekvenserne af at ophæve brakordningen permanent. Regeringens brakplan fra februar 2008 skulle mindske de negative konsekvenser ved at opdyrke de braklagte arealer, men vil formentlig have begrænset effekt, skriver DMU blandt andet.

Læs DMU's informationer fra den 15. september 2008 her:

Yderligere brakjord vurderes opdyrket ved varigt bortfald af EU-ordning

Op til 120.000 hektar braklagt landbrugsjord i Danmark kan blive dyrket igen, hvis EU’s landbrugsministre beslutter sig for en varig ophævelse af braklægningsforpligtelsen.

Det vurderer forskere fra DJF, FØI og DMU i et nyt notat til Fødevareministeriet og Miljøministeriet: ”Opdateret notat vedrørende effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtelsen”. I forvejen har den ét-årige ophævelse af braklægningsforpligtelsen i høståret 2007-2008 ført til opdyrkning af 83.000 hektar af det samlede braklagte areal i 2007 på ca. 148.000 hektar. Yderligere næsten 40.000 hektar vurderes således at kunne blive opdyrket. Opdyrkningen afhænger af kornprisen, hvorfor beregningerne er usikre.

Forskerne leverede sidste efterår to notater om konsekvenserne for miljø og natur af henholdsvis den et-årige (vedtagne) ophævelse af braklægningsordningen og konsekvenserne af en permanent ophævelse af ordningen. Modtagere var også da Fødevareministeriet og Miljøministeriet, der nu har bedt om den opdaterede vurdering.

Regeringen har i februar 2008 vedtaget en brakhandlingsplan, hvis formål er at mindske de negative konsekvenser ved opdyrkning af brak. Fødevareøkonomisk Institut (FØI), Københavns Universitet, og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, vurderer, at regeringens brakhandlingsplan formentlig vil have en begrænset effekt.

Det samlede udtagningspligtige brakareal var i 2007 ca. 148.000 ha. I 2008 faldt dette brakareal med ca. 83.000 ha. Faldet var størst på sandjordene i Nord- og Vestjylland. I notat af 12. november 2007 (DJF, FØI og DMU 2007b) skønnedes det, at 50.000-100.000 hektar af de udtagningspligtige brakarealer ville komme i omdrift.

Her følger hovedvurderinger i det opdaterede notat:

1) Ud fra en analyse af de forventede effekter for landbrugserhvervet af sundhedstjekket af EU’s landbrugspolitik skønnes det, at af de ca. 148.000 hektar udtagningspligtige braklagte arealer i 2007 vil på sigt

- 80-120.000 hektar komme i omdrift

- 0-20.000 hektar blive udlagt med vedvarende græs

- 20-60.000 hektar fortsat være udyrket.

2) Et øget omdriftsareal på 80.000-120.000 hektar vurderes alt andet lige på sigt at

- øge kvælstofudvaskningen med 300-500 t N/år

- øge ammoniakemissionen med 1.300-1.900 t N/år

- øge emissionen af drivhusgas med 110.000-170.000 t CO2/år.

3) Den samlede tilladte kvælstofforbrug på landsplan (kvælstofkvoten) er uafhængig af størrelsen af det dyrkede areal, idet den tilladte mængde kvælstof i kg N/ha (kvælstofnormen) reduceres når det dyrkede areal udvides. Der er dog en tidsforsinkelse på to år, før en arealudvidelse slår igennem i reducerede normer. Med et øget omdriftsareal på op til 120.000 hektar i 2008 og 2009 vil der derfor være en merudvaskning af kvælstof på 5.000-7.000 t N/år og en meremission af drivhusgasser på 190.000-350.000 t CO2/år i disse to år.

Foto: Copyright S. Hansen  Pesticidhandlingsplanen  er slået fejl

4) Pesticidforbruget vurderes at stige med 5-8 procent i mængden af aktivstoffer i de første år efter opdyrkning af 80.000-120.000 hektar brak og med 4-5 procent derefter. Ændringen i behandlingshyppighed forventes at være marginal.

5) Fosfortabet til vandmiljøet ved opdyrkning af brak er afhængig af en række risikofaktorer. Ud fra en vurdering af de forskellige tabsveje for fosfor skønnes det, at fosfortabet til vandmiljøet alt andet lige permanent vil blive øget med 7-18 t P/år.

6) Naturen påvirkes ved opdyrkning af brak i overvejende negativ retning. Naturindholdet nulstilles på de arealer, der opdyrkes. Det er især et problem på tørre jorde, hvor der kan være udviklet værdifuld natur, men det er et generelt problem for arter, der ikke trives på arealer i omdrift, og som kun har få refugier i det moderne agerlandskab. Brakkens beskyttende virkning mistes i forhold til naboarealer med natur, og endelig har brakken betydning som spredningskorridor for dyr og planter. Samlet vil opdyrkning i det forventede omfang medføre tab for den terrestriske natur og der kan derfor være behov for kompensatoriske tiltag, som beskrevet i tidligere notater.

Foto: Copyright S. Hansen  Vandmiljøplan III  er slået fejl

7) Regeringens brakhandlingsplan med fremrykning af kravet om yderligere efterafgrøder vurderes at reducere udvaskningen af kvælstof i 2008 og 2009 med ca. 2.200 t N og emissionen af drivhusgasser med ca. 60.000 t CO2 i hvert af de to år.

8) Brakhandlingsplanen omfatter derudover tilskyndelse til at etablere randzoner for at beskytte vandløb og søer, informationskampagne vedrørende naturmæssigt værdifulde brakarealer og vejledning om pesticider. Handlingsplanens virkemidler bygger overvejende på frivillighed. Det vurderes, at de vil have begrænset effekt, men det kan ikke kvantificeres for nuværende.

Kontakt:

Yderligere oplysninger fås hos projektchef Torben Moth Iversen, telefon 8920 1435, tmi@dmu.dk

Mere information:

Opdateret notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen. Danmarks Miljøundersøgelser og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, og Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet. 20. august 2008. 15 sider. Notatet i pdf-format (66 kB)

Tidligere notater vedrørende henholdsvis midlertidig og varig ophævelse af braklægningsordningen:

Notat vedr. konsekvenserne i 2007/08 af udtagningsforpligtelsens bortfald. Danmarks Miljøundersøgelser og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, og Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet. 5. oktober 2007. 20 s. Notatet i pdf-format (175 kB)

Notat vedr. konsekvenserne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtelsen. Danmarks Miljøundersøgelser og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, og Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet. 12. november 2007. 23 s. Notatet i pdf-format (317 kB)

Indsatsplan om kompenserende foranstaltninger som følge af midlertidig ophævelse af kravet om braklægning i 2008. Ministeriet for fødevarer landbrug og fiskeri – Miljøministeriet.

26. december 2008. Aktive Dyrerettigheder

Tilbage til forsiden