Det er svært at være hare om sommeren

Danmarks Miljøundersøgelser skrev den 5. december 2006 i sit elektroniske nyhedsbrev DMUNyt nr. 15 om harernes trængsler. Læs informationerne her:

Anskydning af vildt

Af Henning Noer, Jesper Madsen, Helmuth Strandgaard og Poul Hartmann

I TEMA-rapporten "Anskydning af vildt" fremlægges de samlede resultater af DMU's arbejde med at belyse omfanget af anskydninger af vildt. Ud fra disse resultater må det vurderes at omfanget af anskydninger ved jagt med haglgevær er større, end det hidtil har været antaget.

For kortnæbbede gæs viser DMU's røntgenundersøgelser at 25% af gæssene har hagl i kroppen efter deres første jagtsæson, mod 36% af de ældre gæs. Disse tal betyder, at der sammenlagt anskydes mere end én gås for hver nedlagt. Samtidig viser rapporten at kortnæbbede gæs med hagl i kroppen har en væsentlig større dødelighed end gæs uden hagl. Det er ikke direkte bevist at haglene er årsag til den forøgede dødelighed.

I rapporten fremlægges flere resultater, bl.a. at op til 37% af hunnerne i de danske ederfuglekolonier har hagl i kroppen. Også for denne art anskydes der sammenlagt mere end én fugl for hver, der nedlægges. Gæs og ederfugle nedlægges af forskellige grupper af jægere, og det må vurderes som meget sandsynligt, at andre større vildtarter har tilsvarende andele af individer med hagl i kroppen.

Problemerne omhandler jagt med haglgevær. Ved riffeljagt anskydes der langt mindre. Rapporten konkluderer:

At der anskydes mere en én fugl for hver nedlagt ederfugl eller kortnæbbet gås.

Beregningerne udtrykker gennemsnit, taget over alle jægere. Det vides ikke, om alle jægere anskyder lige meget, eller om bestemte grupper anskyder mere end andre. Det er sandsynligt, at der er tale om sidstnævnte.

Den væsentligste enkeltårsag er sandsynligvis, at der skydes på for lange afstande. De fundne procenter svarer groft taget til gennemsnitlige skudafstande på 45-50 m, mens de anbefalede maksimale skudafstande er 25 m for gæs og 35 m for ænder. Det kan ikke vurderes, i hvilket omfang krav om forbedret træfsikkerhed vil bidrage positivt til at nedbringe antallet af anskydninger.

Derfor er en præcis vurdering af effektiviteten af forskellige tiltag vanskelig. Andre konklusioner i TEMA-rapporten er:

Jagtens omfang ikke truer bestandstørrelserne. Omfanget af anskydningerne vurderes alene at omhandle jagtudøvelsen, altså om jagten lever op til lovens krav om at jagt skal udøves så vildtet ikke påføres unødige lidelser. Det vurderes i rapporten at jagt vil kunne udøves på en måde så antallet af anskydninger nedbringes.

Der er ingen grund til at formode, at danske jægere skulle anskyde mere end jægere fra andre lande.

I praksis vil det - realistisk bedømt - sandsynligvis kun være muligt at nedbringe antallet af anskydninger ved hjælp af en langsigtet strategi. En sådan strategi kunne bl.a. omfatte bedre uddannelse af nye jægere og øget kendskab til problemet blandt etablerede jægere.

Rapportens indhold og konklusioner er blevet præsenteret for Vildtforvaltningsrådet som vil behandle spørgsmålet på sit næste møde. Rapporten offentliggøres ved et pressemøde den 28. november 1996, hvor ministeren, DMU, Skov- og Naturstyrelsen samt repræsentanter for Vildtforvaltningsrådet, Dansk Ornitologisk Forening, Foreningen til Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Jægerforbund deltager.

Kontakt:

Biolog Carsten Riis Olesen, tlf. 8920 1511, cro@dmu.dk

Tommy Asferg, tlf. 8920 1539, ta@dmu.dk

26. december 2006. Aktive Dyrerettigheder

Tilbage til forsiden