Aktive Dyrerettigheder - DMU: Danmarks biodiversitet 2010

Tabet af biodiversitet fortsætter i den danske natur

Foto: Copyright DMU

Danmark mister fortsat biologisk mangfoldighed i alle økosystemer, viser en ny rapport fra DMU. Det intensive landbrug, intensiv skovdrift og byudvikling er årsager til, at Danmark mister natur, flora og fauna. Rapporten viser også, at når der først er sket et tab af arter, så kommer de ikke automatisk tilbage, hvis man genopretter tilstanden i naturen.

Udtalelser fra rapporten

Seniorforsker og projektleder Rasmus Ejrnæs forklarer:

”Vi kan se at selv om den bedste natur er beskyttet af love og direktiver, så er der ingen beskyttelse mod ophør af græsning eller kvælstof der falder ned fra luften. Det giver store problemer med tilgroning af enge, overdrev og kystskrænter og fører til at nøjsomhedsplanter, sommerfugle, bier og biller bukker under. Et andet hovedproblem er at vores naturområder er pressede. Vi har set at beskyttelsen af de såkaldte §3-områder halter, vi kan se at småbiotoperne i agerlandet forsvinder eller forringes, og vi kan se at byer og veje stadig breder sig på naturens bekostning.”

Direktør Henrik Sandbech udtaler:

Wilhjelmudvalget, 2001:"Biologisk mangfoldighed er grundlaget for en afgørende stor del af menneskets muligheder for udfoldelse hvad enten det drejer sig om produktion eller rekreation. En rig natur er på lang sigt en forudsætning for et velfærdssamfund i såvel nationalt som globalt perspektiv."

Biodiversiteten vil fortsætte sin tilbagegang, hvis ikke vi handler nu. Indsatsen skal være målrettet, evidensbaseret og langsigtet. Det bliver den først, den dag natur og biodiversitet bliver skrevet ind i et regeringsgrundlag på lige fod med andre vigtige målsætninger for velfærdssamfundet.”

Nogle af DMUs konklusioner

DMU har fundet en stadig tilbagegang for biodiversiteten i alle ni undersøgte økosystemer. Værst ser det ud for kyst, græsland/hede, mose/eng, agerland og by. Græsland, hede, mose og eng hører til blandt de økosystemer, som har været udsat for den største tilbagegang i areal og kvalitet gennem de sidste 200 år. De var tidligere en del af et landbrug, hvor store arealer lå hen som hede, mose eller overdrev med græssende køer, grise, får og heste. Moser og enge er blevet drænet og dyrkes, heder og græsland dyrkes. Gennem de sidste årtier er græsningen ophørt på den næringsfattige natur.

Økosystemerne er beskyttet af naturbeskyttelsesloven, men beskyttelsen gælder ikke tilgroning, når græsningen ophører, og der sker stadig tab af arealer på grund af opdyrkning, byudvikling og tilplantning. Kvaliteten af de levesteder, der bliver tilbage, falder som følge af en vedvarende belastning med næringsstoffer fra det intensive landbrug. Næringsstofferne kommer enten via udvaskning fra dyrkede marker eller ved afsætning af kvælstof, som udledes til atmosfæren fra store husdyrbrug og afbrænding af fossile brændstoffer. De samme processer truer kysternes natur, de åbne kyststrækninger gror til. Det skyldes, at de græssende dyr næsten er forsvundet fra kysterne, hvor arealanvendelse er ændret fra landbrug til rekreation.

På steder, hvor der bygges og pløjes, levnes der ikke megen plads til natur. Små fristeder findes i småbiotoper som hegn, diger, vejkanter og bevoksninger. Disse levesteder ødelægges ikke direkte af produktion eller bymæssig bebyggelse, men naturen får sjældent fred til at udvikle sig. Småbiotoper bliver nedlagt, når landmændene sammenlægger små marker til større marker. Efterladte industriområder, baneterræner m.v. inddrages til byudvikling og rekreative formål, hvor natur og biodiversitet sjældent er et af formålene, skriver DMU.

Vi opfordrer regeringen til at ændre landbrugspolitik

Fire ud af fem særligt beskyttede naturtyper har det dårligt, skrev DMU i februar 2008. 78% af de naturtyper, som er omfattet af Habitatdirektivets fortegnelse over natur, vi skal passe særligt på, har en "ugunstig" tilstand. Det samme gælder for 59% af de arter af dyr og planter, som står på direktivets liste. Problemerne er velkendte: for mange næringsstoffer, ophør af græsning og høslæt, afvanding mv. Strandenge, heder, overdrev, rigkær, hængesække, kildevæld, kystlaguner, stenrev, lobeliesøer og brunvandede søer - listen over naturtyper, som har det skidt i Danmark, er lang, skrev DMU dengang.

Den ene rapport efter den anden påviser, hvor slemt det står til i vores land. Danmark er den 2. værste forurener med ammoniak i hele EU på grund af de mange millioner dyr i landbruget, beskyttet natur pløjes, sprøjtes og dyrkes uden konsekvenser o.s.v. Men lovgiverne griber ikke ind.

Vi mener, at den førte, danske landbrugspolitik er ødelæggende for natur, miljø, flora, fauna, biodiversitet og vand. Det er vi ikke ene om at mene. F.eks. er EU på vej med adskillige retssager mod Danmark for at misligholde bindende aftaler om beskyttelse af vand og det vilde dyre- og planteliv. Vi opfordrer til, at den danske regering omgående ændrer politik, så Danmark kan leve op til nationale og internationale love, direktiver og aftaler om at beskytte vores omgivelser.

Danmarks Miljøundersøgelser udsendte den 20. januar 2011 information om rapporten. Læs artiklen her:

Tabet af biodiversitet fortsætter i den danske natur

Foto: Copyright C. Afgræsning i Mols Bjerge

Gammelt græsland med lavklædte kampesten i Mols Bjerge. Ophør af græsning er et af de største problemer for vores lysåbne natur – heder, overdrev, enge, kystskrænter mv.

Af Jens C. Pedersen

Tabet af biodiversitet er ikke standset i nogen af de ni danske økosystemer. Det konkluderer en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet efter at forskerne har undersøgt et stort antal arter, levesteder og processer. Rapporten offentliggøres ved et symposium i Aarhus i dag.

Biodiversitet, den biologiske mangfoldighed, er enorm. Alene i Danmark menes der at være mere end 30.000 arter. Derfor er det en kæmpe udfordring som en stor gruppe af forskere fra DMU og Naturhistorisk Museum i Aarhus har taget op. De har opdelt den danske natur i ni brede økosystemer. Her har de udvalgt i alt 139 elementer af biodiversitet: 65 arter og artsgrupper (i alt mere end 600 arter), 43 levesteder og 31 processer.

Resultatet af de mange forskeres indsats er nu offentliggjort i rapporten ”Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler”.

Historisk lavpunkt

Rapporten viser at den biologiske mangfoldighed fortsat går tilbage i samtlige økosystemer. Af de 139 vurderede elementer er 47 % i tilbagegang, 25 % er stabile eller i fremgang og for de sidste 28 % ved forskerne for lidt til at de kan vurdere udviklingen. Så stort set er der dobbelt så mange elementer der går tilbage som der er stabile eller i fremgang.

Foto: Copyright C.

Men hvorfor står det så skidt til? Seniorforsker og projektleder Rasmus Ejrnæs forklarer:

Rapporten viser også, at hvis der først er sket et tab af arter, så kommer de ikke automatisk tilbage hvis man genopretter tilstanden i naturen. Modsat havørnen er de fleste af vores arter nemlig meget lidt mobile, så de kommer kun langsomt tilbage. Desuden har ødelæggelsen af levesteder været så omfattende, at en lille fremgang i levestederne ikke vil være nok til at stoppe tilbagegangen. Forskerne konstaterer således i rapporten at flere af de truede levesteder i skovene nu går frem, mens de tilhørende arter stadig går tilbage.

Set i lyset af den store historiske tilbagegang for arter og levesteder finder forskerne ingen økosystemer som har en god tilstand og udvikling. Rasmus Ejrnæs:

”Det er karakteristisk at dér hvor der er fremgang, sker det ud fra et historisk lavpunkt. Det gælder fx for vores store søer, som typisk er blevet alvorligt belastede med næringsstoffer i forrige århundrede og som nu langsomt er ved at komme sig. Og det gælder i skovene, hvor vi aldrig har haft så lidt dødt ved, gamle løvtræer, lysninger og vådområder som nu.”

Oversigt

Oversigt over vurderingen af udviklingen for alle 139 vurderede elementer. Elementerne er fordelt på arter (eller artsgrupper), levesteder og processer og på de ni vurderede økosystemer. første søjle svarer til en tilbagegang for biodiversiteten, midterste til stabilitet eller fremgang og sidste til ukendt udvikling. Her ses tal for arter af økosystemer

Brug for handling

Rapporten viser, at der er behov for målrettet opbygning af viden og handling, hvis tabet af biodiversitet skal standses. Med rapportens omfattende videnskabelige dokumentation er der tilvejebragt et solidt fagligt grundlag for de kommende års strategier og handlingsplaner på biodiversitetsområdet.

Rødlisten
Antalet af harer er faldet med over 40% siden år 2000. Haren, som var Danmarks mest almindelige vildtlevende pattedyr, er sat på Rødlisten over uddøde, truede eller sårbare arter

Direktør Henrik Sandbech skriver i sit forord til rapporten:

”Miljøministeren har varslet en national strategi for biodiversitet som opfølgning på den internationale aftale der blev indgået i Japan. Denne FN-aftale har givet os 10 år mere, men i lyset af den herskende politiske dagsorden om økonomisk vækst, kan vi ikke læne os tilbage. Biodiversiteten vil fortsætte sin tilbagegang, hvis ikke vi handler nu. Indsatsen skal være målrettet, evidensbaseret og langsigtet. Det bliver den først, den dag natur og biodiversitet bliver skrevet ind i et regeringsgrundlag på lige fod med andre vigtige målsætninger for velfærdssamfundet.”

Om rapporten

Naturens mangfoldighed er på retur overalt i verden. Arter uddør med unaturlig høj hastighed, fordi mennesket i stigende grad lægger beslag på klodens resurser. Bekymringen for tabet af biodiversitet har ført til biodiversitetskonventionen fra 1992 og til EU’s 2010-mål om at standse tabet af biodiversitet. Målet blev ikke nået, og derfor satte verdenssamfundet på FN’s Biodiversitetskonference i Japan nye mål og satte 2020 som frist for at stoppe tilbagegangen i biodiversitet.

Det såkaldte 2010-mål om at standse tabet af biodiversitet er et af de allervigtigste mål i den danske naturpolitik. DMU valgte i foråret 2010 at igangsætte en videnskabeligt baseret evaluering af 2010-målet. Det er resultatet af den evaluering som nu foreligger i form af en 148 siders rapport.

Rapporten præsenteres ved det første danske biodiversitetssymposium den 20-21. januar i Aarhus.

Symposiet samler mere end 250 danske forskere, forvaltere og beslutningstagere på naturområdet. Formålet med symposiet er at skabe et dansk forum hvor man mødes og diskuterer ny viden og aktuelle problemstillinger relateret til den danske biodiversitet og naturforvaltning.

Hovedresultater

Skove

Levested for det største antal truede og sårbare arter.

Stor tilbagegang blandt biller i dødt ved, dagsommerfugle i skovenge og lysninger, laver som vokser på træstammer.

Levesteder knyttet til mere naturlige skove i fremgang.

Kyster

Danmarks vigtigste bidrag til biodiversiteten, internationalt set.

Syv ud af ni artsgrupper er i tilbagegang.

Sæler trives og kvælstofindholdet i laver er faldende.

Græsland, hede, eng og mose

Arealet af græsland, hede og mose samt næringsfattige og græssede enge er i stadig tilbagegang.

Størst tilbagegang for torbister, løbebiller, dagsommerfugle og vokshatte i græsland og hede samt for edderkopper i moser.

Fremgang for lyng; kvælstofbelastningen af mose og eng er stabiliseret.

Søer og vandløb

Tabet af biodiversitet er standset i større søer, men fortsætter i øvrige søer og vandløb.

Størst tilbagegang for padder i mindre søer; tilbagegang for vandaks, fisk og tykskallet malermusling i vandløb.

Havet

Det økosystem vi ved mindst om.

Tilbagegang for fisk, fugle og bunddyr.

Agerland, veje og byer

Dækker tre fjerdedele af landjorden.

Mest intensivt udnyttede områder.

Byområder giver nye muligheder for varmekrævende arter som firben.

Vidensgrundlag

Kun 40% af alle vurderinger er baseret på håndfaste data. 60% er baseret på ekspertvurderinger. For 28% af alle elementer kender forskerne ikke udviklingen. Det mangelfulde datagrundlag afspejler at samfundet stadigvæk mangler viden om status og udvikling af den danske biodiversitet.

Mere information:

Seniorforsker Rasmus Ejrnæs, tlf. 8920 1515, mail: rej@dmu.dk

Rapporten:

Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler. Ejrnæs, R. m.fl. Faglig rapport fra DMU nr. 815, 2011 kr. 150,-. | Sammenfatning | Hele rapporten i PDF-format (5,6 MB) . Rapporten kan bestilles via Aarhus Universitetsforlag. Ved køb af klassesæt á min. 10 stk. ydes 25 % rabat.

Andre artikler om rapporten i dette nummer af DMUNyt:

Skovene rummer de fleste arter

Biodiversiteten falder i det danske kystlandskab

Sådan kan du selv gavne naturen

Andre links:

Biodiversitet: Naturens tilbagegang fortsætter trods enkelte tegn på forbedringer (DMUNyt 2009)

Den danske Rødliste opdateret med 2.702 arter af planter og dyr (DMUNyt 2010)

Årgang 15 nr. 2, 20. januar 2011

Læs mere fra DMU:

Rottegift i danske rovfugle, ugler og pattedyr

Den danske Rødliste er opdateret

Specialiserede arter i skove og på overdrev mest truede