Aktive Dyrerettigheder - DFVF: Store besætninger øger risikoen for at sygdomme spredes

Større risiko for sygdom i store besætninger

Flere dyr vil blive syge og forbruget af antibiotika vil stige i takt med, at antallet af grise og kvæg øges i danske besætninger, viser en ny risikovurdering fra Danmarks Fødevareforskning.

Almindelige infektiøse sygdomme vil forekomme oftere og forbruget af antibiotika vil stige, hvis antallet af grise og kvæg øges i de danske besætninger, konkluderer Danmarks Fødevareforskning i sin risikovurdering. Vurderingen er udført for Fødevarestyrelsen og er aktuel og meget væsentlig for dyrene i staldene, især når den sammenholdes med landbrugsloven.

Flere dyr i landbruget

Regeringen og Dansk Folkeparti ændrede landbrugsloven den 2. juni 2006 og gav dermed landbruget ret til at have flere dyr i besætningerne, blandt andet gennem den såkaldte "ligestillingsparagraf": "Ægtefæller kan eje og drive hver sin bedrift, uafhængigt af den anden ægtefælle" af hensyn til "ligestillingen", skrev Fødevareministeriet. Med den paragraf kan vi forvente betydeligt flere dyr i landbruget i nær fremtid. Samtidig blev maksimumsgrænsen på 750 dyreenheder pr. bedrift øget til 950 dyreenheder. For smågrise er en dyreenhed 175 dyr, det er 35.000 ekstra smågrise for en enkelt bedrift.

Foto: Copyright Ju.M.
Grise lever under trange
forhold i dansk landbrug

Nuværende forhold

Det nuværende antal dyr i staldene har alvorlige følger for dyr, mennesker og omverden.

De mange millioner dyr får over 100 tons antibiotika hvert år. Medicinen kan skabe resistente bakterier, som er umulige at bekæmpe med antibiotika. Myndigheder og ministerier kender til problemet.

Forurening med bakterier, kvælstof, østrogener, zink, kobber og andre tungmetaler gennem gyllen er et andet problem. Stoffer og mikroorganismer påvirker menneskers og dyrs sundhed og de påvirker vores natur og de vilde dyr i vandet og det åbne land.

Under de nuværende forhold i staldene er dødeligheden for grise høj: 6-7 millioner dør hvert år før tid. I september 2005 analyserede Jyllands-Posten tal for dødelighed og fandt, at dødeligheden er stigende for alle kategorier af grise i konventionelle besætninger. Dødeligheden er steget med 25% i løbet af de seneste 10 år. For grise på 7-10 kilo er dødeligheden steget med 57% og ca. 4,4 millioner pattegrise dør hvert år inden de er 4 uger, skrev Jyllands-Posten.

Foto: Copyright K. van Deurs

"DE DØR SOM SVIN" skrev BT i maj 2006 og fortsatte: "Chokerende mange grise bukker under i de danske svinestalde. De højeffektive landmandsbedrifter spytter hvert år seks millioner døde grise ud som affald". BT konstaterede: "Grisedøden foregår i totalt skjul på de kæmpe grisefabrikker. Og kun de allerfærreste ønsker at tale om det".

Fremtiden

På baggrund af information fra ministerier, Fødevarestyrelsen, Det Veterinære Sundhedsråd, forskere og medierne om de eksisterende forhold og nu også fra Danmarks Fødevareforskning om fremtiden frygter vi, at ændringen af landbrugsloven vil forringe dyrenes forhold markant og øge både medicinforbrug og dødelighed i staldene betydeligt. Derfor sender vi her en appel til politikerne og lovgiverne om at tage ansvar for situationen og at give dyrene bedre forhold.

Danmarks Fødevareforsknings information:

Læs Danmarks Fødevareforsknings pressemeddelelse og information, som blev udsendt den 19. december 2006 om risikovurderingen:

Store besætninger øger risikoen for at sygdomme spredes

Risikoen for at eksotiske sygdomme og almindeligt forekommende infektiøse sygdomme spredes i den danske husdyrproduktionen stiger, hvis loftet på antal dyr i svine- og kvægbesætninger fjernes. Det viser en risikovurdering, som Danmarks Fødevareforskning har gennemført for Fødevarestyrelsen.

Færre besætninger og flere dyr per besætning

Danmarks Fødevareforsknings har gennemført en risikovurdering, der vurderer effekten af at fjerne loftet på 500 dyreenheder (DE) pr. landbrugsejendom (besætning). Effekten vurderedes for henholdsvis omfanget af udbrud af eksotiske sygdomme, forekomst af almindelige infektiøse sygdomme og medicinforbruget. Vurderingen bygger på den antagelse, at hvis loftet på 500 DE pr. besætning fjernes, vil det medføre, at den danske populationen af husdyr fremover findes på færre besætninger og de enkelte besætninger vil være større.

Datagrundlaget, der var tilgængeligt for at vurdere effekten af stigende besætningsstørrelse, varierede meget afhængigt af dyreart og sygdom. For nogle sygdomme er effekten af besætningsstørrelsen videnskabeligt dokumenteret, hvorimod der for de fleste sygdomme mangler specifik viden. Derfor er usikkerheden i vurderingen af effekten middel.

Risiko for eksotiske sygdomme

Risikoen for at mund- og klovesyge (FMD), svinepest (CSF) eller Høj Patogen Aviær Influenza (HPAI) introduceres til den danske husdyrproduktionen ændres ikke, hvis det nuværende loft på 500 dyreenheder (DE) pr. ejendom fjernes, forudsat at det totale antal svin, kvæg og fjerkræ i Danmark ikke ændres.

Derimod vil risikoen for at disse sygdomme spredes mellem besætninger stige, fordi de større besætninger også må antages at få øget kontakt med andre besætninger. Endvidere vil rækkevidden af infektiøse skyer med FMD virus, der slippes ud fra de inficerede besætninger, stige, når besætningerne bliver større.

Større forekomst af almindelige infektiøse sygdomme

Danmarks Fødevareforskning vurderer, at almindelige infektiøse sygdomme vil forekomme oftere, og at forbruget af antibiotika vil i takt hermed stige, hvis antallet af svin og kvæg øges i de danske besætninger.

Flere svinebesætninger bliver inficeret af almindeligt forekommende infektiøse sygdomme og flere dyr inden for besætningerne vil blive syge, hvis der kommer flere dyr i svineproduktionen. Variationen mellem besætningerne vil imidlertid være stor, fordi produktionsbetingelser og management vil være forskellig. Der vil for eksempel være forskel på besætningernes sektionering, ekstern og intern smittebeskyttelse, vaccinering, etc.

I nogle besætninger vil det ikke give øgede sundhedsproblemer med flere dyr, hvorimod ekspansion i andre besætninger vil resultere i øgede sundhedsproblemer.

Ifølge Danmarks Fødevareforsknings risikovurdering, vil også kvægproduktionen opleve en stigende forekomst af almindeligt forekommende infektiøse sygdomme, hvor de fleste ekspanderende besætningerne vil få en højere risiko for problemer med sundheden.

Ingen stigning hos slagtekyllinger

Forekomsten af almindeligt forekommende infektiøse sygdomme i den danske æg- og slagtekyllingeproduktion vil være uændret, hvis der bliver færre men støre besætninger. Fjerkræproduktionen har i dag en høj sundhedsstatus, og der er meget strikte handelsmønstre. Derfor er kontakten mellem kommercielle fjerkræ-besætninger ikke stor - heller ikke, hvis besætningerne bliver større. Derfor ser vi ingen risiko for flere syge dyr i fjerkræproduktionen, og medicinforbruget vil som følge deraf heller ikke stige.

Download rapporten i pdf-format her:

Husdyrsygdomme. Rapport om Risikovurdering

Kontakt:

Seniorforsker Håkan Vigre, hvi@dfvf.dk tlf. 7234 6243

Fungerende institutchef Kristian Møller, krm@dfvf.dk tlf. 7234 6189

Læs mere:

Det Veterinære Sundhedsåd:

Tatoveringshammeren og andre sager

Skuldersår hos søer fylder meget i 2004

Læs også:

Skuldersår - igen

Landmænd og dyrlæger overtræder regler